.

.

søndag den 14. februar 2021

"Rødt hjerte, blåt blod" af Casey Mcquiston


Titel: Rødt hjerte blåt blod
Forfatter: Casey McQuiston
Serie: -
Forlag: Memoris
Sider: 410
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 5/5 


Bogen er stillet til rådighed af forlaget Memoris.

Alex er præsidentens smukke søn, og han er hendes es i ærmet, når det kommer til at blive genvalgt som præsident. Men problemet er, at Alex har været i en fight med Henry, der er pinsen af Wales. For at redde valgkampen må de to lade som om, at de er bedste venner, men pludseligt opstår der følelser mellem de to. Men kan en præsidentsøn og en prins være kærester uden drama og konsekvenser?

Er der en bog, som enormt mange læste (og elskede) sidste år, så var det "Rødt hjerte, blåt blod"! Den var seriøst over alt, og den blev hypet helt vildt. Jeg glædede mig derfor rigtig meget, da Memoris annoncerede, at de ville udgive bogen på dansk. Da jeg så endelig fik fat i den, kastede jeg mig over den, og det var slet ikke til at stoppe igen.
Den her bog minder mig totalt om gamle fanfiction-tider og samtidig er den alt det, en god og spændende YA-bog skal være i 2020.


Alex er bogens hovedperson, og han er ikke uden betydning. Han er præsidentens søn, og hans mor står over for endnu et valg og derved mulighed for forlængelse af sit embede. Desværre kommer det hele til at gå galt, da han kommer til at slås med prinsen af Wales, Henry. Alex er ikke meget for at lade som om, at han kan lide Henry, men efterhånden må han nok erkende, at det mærkelige venskab udvikler sig til meget mere. Alex' og Henrys forhold er akavet, sødt og alt det, den første store forelskelse skal være. Dér, hvor deres historie adskiller sig, er, via deres roller i deres respektive lande: En præsidentsøn og en prins. Samtidig er de to drenge, og hele den problematik kommer også op flere gange i bogen. McQuiston bearbejder dog dette på fornemmeste vis og viser læseren, at man snildt kan have en bestseller, hvor kærlighedsrelationen er mellem to af samme køn.

Alex og Henry er fantastiske karakterer. De er hylende morsomme, og det er især de mails, der er mellem dem, der viser, hvordan de har det med hinanden. Der er der ingen, der følger med, og de kan være hudløse ærlige. Der skrues ekstra op for sarkasmen, men samtidig er det også her, de kan sende kærlighedscitater og vise, hvad de virkelig føler for hinanden. Det er segmenter, hvor man som læser både griner og græder. Alex er den rationelle type, der er vant til, at alt skal give mening. Samtidig er der Henry, der er totalt i sine følelsers vold, og når de to mødes, opstår der gnister og intensitet, som McQuiston beskriver, så man ikke kan andet end at læne sig tilbage og være topunderholdt.



Udover at være en fabelagtig kærlighedshistorie, så er det her også en bog, der er banebrydende for sin genre. Den er blevet en bestseller og en historie, som alle taler om i YA-verdenen. Det, der gør den genial, er, at man som læser ikke tænker over, at det, der gør den så unik, virker så selvfølgeligt. Når man læser den, er det slet ikke en overvejelse, at de to hovedpersoner er af samme køn. Det er nemlig ikke dét, der er fokus. Fokus er, at der er to mennesker, der elsker hinanden og kæmper for at kunne være sammen på trods af de forpligtelser, de hver især har.
Det fungerer helt vildt godt ift. plot og spænding, og som læser er man nødt til liiiiige at have et kapitel mere, for det er konstant spændende, hvad der kommer til at ske.

En lille bonus-anbefaling er at høre den som lydbog (jeg lyttede og læste på skift. Livet med børn, you know...), da det er Silas Holst, der har indtalt den. Han gør det skide godt, og hans skuespillerevner træder virkelig i karakter. Han giver Alex og Henry et helt nyt liv, og der er scener, der stadig står klart for mig, fordi Silas virkelig formåede at give de to drenge en unik stemme lige netop dér.

"Rødt hjerte, blåt blod" er en fabelagtig og skøn kærlighedsfortælling. Den er sød, sjov og minder os om, at kærlighed ikke altid er en selvfølge men dog noget, vi alle har ret til. Det er en bog, der fortjener al den ros, den har fået alle steder, og jeg stiller mig gerne op i køen for at lovprise den. Den er virkelig noget af det allerbedste, jeg har læst i lang tid.

torsdag den 4. februar 2021

Månedlig opsummering: Mørke januar


Dette var januar for mig:
For mig har januar været alt andet end den der friske start, jeg havde forestillet mig. Det har været en måned med et hårdt pres, et arbejde, der blev vendt totalt på hovedet grundet forlængede nedlukninger og dæmoner fra fortiden, der for alvor viste deres grimme ansigt.
Januar har været mørk. Den har været håbløs, og jeg har fundet mig selv på afgrunden til en tilstand, jeg aldrig nogensinde troede, jeg skulle dykke ned i igen.
Jeg har brugt det meste af måneden på at holde hovedet oven vande, og det eneste formildende har været min bog og arbejdet med den. Hvis jeg har kunnet skrive eller redigere, har jeg kunnet gemme mig.
Pt er den ved de sidste to betalæsere, og når deres kommentarer kommer tilbage, skal den redigeres færdig og sendes ind. Håbet er, at den kan sendes 1.marts.
Der har ikke været overskud til læsning eller at passe bloggen i januar. Januar har været ren overlevelse, og det piner mig. Forhåbentlig bliver februar bedre. Det kan næsten ikke blive værre, you know?

Januar på forældre-fronten:
Jeg har ikke været den forælder, jeg godt kunne tænke mig i januar. Der har været for mange "zone-ud" tidspunkter, og jeg har ikke haft det overskud, mine børn fortjener.
Alligevel har januar været proppet med fantastiske lege, en dreng, der er forelsket i Harry Potter (YAYAYAYAYAYAY!!!) og en Ellie, der er så tæt på at gå herhjemme. Hun går i vuggestuen, men det tæller jo ikke, når mor og far ikke har set det ;).
Hun rejser sig op konstant og går langs møbler og vægge, hvis hun kan få lov. Hun rejser sig også op uden at holde fast i noget, og pludseligt står hun der og er helt forbløffet over sin egen formåen blot for at falde direkte på numsen igen.
Børnene er inde i en dejlig rytme lige nu. Ellie er begyndt at sove længere om morgenen, de er gode til at komme med af sted, når vi skal i vuggestue og børnehave, og rutinerne omkring dem er til at være i.

Det læste jeg i januar:
Som sagt har der ikke været overskud til læsning i januar. Derfor har jeg kun læst 1 bog. Der er blevet hørt tons af musik, dog. Og podcast. Men bøgerne har ikke været en prioritering. Dog har jeg læst min egen 2-3 gange grundet redigering. Mon det tæller?

Januars bedste bog:
Der er jo kun én mulighed, kan man sige. Men den fortjener også at stå her. "Hvordan man overlever døden" af Kasper Hoff var morsom men også en bog, der satte eftertanke i gang. Jeg nød virkelig at læse den!

Januars mest skuffende bog:
Der har ikke været mulighed for skuffelser i januar. Dog er den bog, jeg læser pt, ikke lige min kop te, så den kunne have stået her, hvis jeg havde nået at færdiggøre den.

Januars anbefaling:
Jeg har bestemt mig for, at jeg vil høre mere musik i 2021. Derfor er månedens anbefaling også af den karakter. Billie Eilish er en kunstner, mange har hørt om, men måske ved de fleste ikke, at hendes bror, Finneas, også laver musik. Han er AMAZING, og hans album har kørt på repeat hos mig de sidste uger. Han er en god blanding af Billies musik og Ed Sheearan. Singer/song-writer, men med den tunge vibe, der findes i Billies lyd. Det er virkelig fedt, og jeg er slet ikke færdig med at dykke ned i hans univers.

Hvad byder den kommende måned på?:
Det eneste, jeg ved om februar, er, at den byder på redigering. Der skal ordnes bog, og jeg glæder mig til at kunne dykke ned i historien en gang mere. Jeg håber også, at læselysten og -overskuddet vender tilbage, når januar slutter. Jeg savner at læse, men som sagt har jeg slet ikke kunnet samle mig om det...
Februar bliver lige så stille som januar ift. det sociale. Nedlukningerne fortsætter, så jeg er ekstra glad for, at jeg stadig arbejder, så jeg får set andre voksne mennesker.