Titel: Rødt hjerte blåt blod
Forfatter: Casey McQuiston
Serie: -
Forlag: Memoris
Sider: 410
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 5/5
Bogen er stillet til rådighed af forlaget Memoris.
Alex
er præsidentens smukke søn, og han er hendes es i ærmet, når det kommer
til at blive genvalgt som præsident. Men problemet er, at Alex har
været i en fight med Henry, der er pinsen af Wales. For at redde
valgkampen må de to lade som om, at de er bedste venner, men pludseligt
opstår der følelser mellem de to. Men kan en præsidentsøn og en prins
være kærester uden drama og konsekvenser?
Er der en bog, som
enormt mange læste (og elskede) sidste år, så var det "Rødt hjerte, blåt
blod"! Den var seriøst over alt, og den blev hypet helt vildt. Jeg
glædede mig derfor rigtig meget, da Memoris annoncerede, at de ville
udgive bogen på dansk. Da jeg så endelig fik fat i den, kastede jeg mig
over den, og det var slet ikke til at stoppe igen.
Den her bog
minder mig totalt om gamle fanfiction-tider og samtidig er den alt det,
en god og spændende YA-bog skal være i 2020.
Alex er bogens hovedperson, og han er ikke uden betydning. Han er præsidentens søn, og hans mor står over for endnu et valg og derved mulighed for forlængelse af sit embede. Desværre kommer det hele til at gå galt, da han kommer til at slås med prinsen af Wales, Henry. Alex er ikke meget for at lade som om, at han kan lide Henry, men efterhånden må han nok erkende, at det mærkelige venskab udvikler sig til meget mere. Alex' og Henrys forhold er akavet, sødt og alt det, den første store forelskelse skal være. Dér, hvor deres historie adskiller sig, er, via deres roller i deres respektive lande: En præsidentsøn og en prins. Samtidig er de to drenge, og hele den problematik kommer også op flere gange i bogen. McQuiston bearbejder dog dette på fornemmeste vis og viser læseren, at man snildt kan have en bestseller, hvor kærlighedsrelationen er mellem to af samme køn.
Alex og Henry er fantastiske karakterer. De er hylende morsomme, og det er især de mails, der er mellem dem, der viser, hvordan de har det med hinanden. Der er der ingen, der følger med, og de kan være hudløse ærlige. Der skrues ekstra op for sarkasmen, men samtidig er det også her, de kan sende kærlighedscitater og vise, hvad de virkelig føler for hinanden. Det er segmenter, hvor man som læser både griner og græder. Alex er den rationelle type, der er vant til, at alt skal give mening. Samtidig er der Henry, der er totalt i sine følelsers vold, og når de to mødes, opstår der gnister og intensitet, som McQuiston beskriver, så man ikke kan andet end at læne sig tilbage og være topunderholdt.
Udover at være en fabelagtig kærlighedshistorie, så er det her også en bog, der er banebrydende for sin genre. Den er blevet en bestseller og en historie, som alle taler om i YA-verdenen. Det, der gør den genial, er, at man som læser ikke tænker over, at det, der gør den så unik, virker så selvfølgeligt. Når man læser den, er det slet ikke en overvejelse, at de to hovedpersoner er af samme køn. Det er nemlig ikke dét, der er fokus. Fokus er, at der er to mennesker, der elsker hinanden og kæmper for at kunne være sammen på trods af de forpligtelser, de hver især har.
Det fungerer helt vildt godt ift. plot og spænding, og som læser er man nødt til liiiiige at have et kapitel mere, for det er konstant spændende, hvad der kommer til at ske.
En lille bonus-anbefaling er at høre den som lydbog (jeg lyttede og læste på skift. Livet med børn, you know...), da det er Silas Holst, der har indtalt den. Han gør det skide godt, og hans skuespillerevner træder virkelig i karakter. Han giver Alex og Henry et helt nyt liv, og der er scener, der stadig står klart for mig, fordi Silas virkelig formåede at give de to drenge en unik stemme lige netop dér.
"Rødt hjerte, blåt blod" er en fabelagtig og skøn kærlighedsfortælling. Den er sød, sjov og minder os om, at kærlighed ikke altid er en selvfølge men dog noget, vi alle har ret til. Det er en bog, der fortjener al den ros, den har fået alle steder, og jeg stiller mig gerne op i køen for at lovprise den. Den er virkelig noget af det allerbedste, jeg har læst i lang tid.
