.

.

søndag den 13. december 2020

"Den hvide enkes død" af Nicole Boyle Rødtnes


Titel: Den hvide enkes død
Forfatter: Nicole Boyle Rødtnes
Serie: Rød og blå 
Forlag: Alvilda 
Sider: 440
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 5/5

Denne bog er stillet til rådighed af Forlaget Alvilda.

Den voldsomme afstraffelse af Elias har chokeret borgerne i byen Viduana. Flere begynder at overveje, om byen egentlig er så sikker, som de er blevet lovet. Men enkerne strammer grebet, og den mindste forseelse straffes hårdt.

Da den første bog i serien kom, slugte jeg den på ingen tid. For det første var den skrevet af Rødtnes, som altid formår at skrive bøger, jeg bare læser ud i én køre. Men den her serie er hendes legacy. De bøger er så stærke og tydelige i dansk litteratur, at jeg ganske enkelt bøjer mig i støvet.
Derfor var forventningerne til bog 2 også tårnhøje. Kunne det blive bedre? Kunne standarden holdes?
Hell fucking yeah!
Hos Rødtnes er der ikke noget, der hedder den svære 2’er. Den er velskrevet, om muligt mere intens og den vildeste læseoplevelse, jeg har haft i år.


Ligesom i bog 1 er der flere fortællere, og der er også kommet en til, nemlig Justina, bedre kendt som den sorte enke. Clarah er gravid og vil gøre alt for at skjule det, da hun drømmer om at flygte med sit barn. Hun gør alt for ikke at vække opsigt, men det er svært for hende, fordi hun ser så megen uretfærdighed omkring sig. Clarahs historie bliver for alvor interessant i denne bog, fordi hun har noget på spil. For det første er hun kvinde og lever derfor i den “gode” del af byen. For det andet er hun gravid og er bange for at sit og Silas’ barn. Hun tør med andre ord ikke gå imod enkerne, for hun har brug for at beskytte sit barn for alt i verden. Det gør, at hun står i alskens dilemmaer, og spørgsmålet er, hvor langt hun vil gå, for at hende og barnet overlever.

Justina er den nye fortæller, og her gør Rødtnes en geni-streg. Hun vælger at lade læseren komme ind i hovedet på en af dem, der indtil nu har fremstået som en ultimativ skurk. Justina er en svær karakter at give sig i kast med, fordi læseren virkelig har dannet sig et indtryk af hende; og det er ikke et positivt et af slagsen. Justina kæmper for byen. Hun vil gøre alt for at bevare Viduana, for hun ved, hvordan virkeligheden er på den anden side af murerne. Hun husker tiden inden byen, og de glimt, hun deler med læseren, er bestemt ikke for sjov. Jeg vil ikke sige, at man forstår Justinas beslutning og sympatiserer med den - og dog. Det netop derfor en karakter som hende er vigtig for at drive historien fremad og vise de nuancer, der er i alle mennesker. Justina har været udsat for meget voldsomme ting. Andre havde måske tyet til dialog, hvor Justina er tyet til vrede og handling. Hun er opfyldt af en så stor retfærdighedsfølelse, at den også truer med at ødelægge hende. Justina er uden tvivl vanvittigt interessant at følge, og jeg håber virkelig, at man får meget mere med hende i den sidste bog i serien!


#MeToo, ligestilling og kvindekamp. Det er et emne, der for alvor er blusset op igen herhjemme efter Sofie Lindes tale til Zulu Comedy Galla. Rødtnes' fortsættelse i denne serie kommer på et formidabelt tidspunkt.
Her er der en historie med fokus på ekstremisme. Og det er vel netop det, der er den allerfineste og vigtigste pointe i hele fortællingen om Viduana; At al ekstremisme er forkert. Ligegyldigt hvad er ekstremisme skadeligt. Det favner ikke, det er ikke inkluderende og det skaber lige så utrygge miljøet, som det prøver at redde os fra.
I denne bog er der på ingen måde skruet ned for brutaliteterne. Drab, tortur og blodbade beskrives detaljeret i massevis, og til tider sad jeg og følte, at det var en episode af Game of Thrones. Pludseligt blev serien til den lidt ældre læser - and I like it! Den er grafisk, men det er der brug for. Vi vender ryggen til og ignorerer dét, der sker for øjnene af os. Rødtnes tvinger læseren til at følge med, og man mærker den skræk, forfærdelse og uro, som hele Viduana står i. Grusomhed er tilladt i sproget, når det giver mening - og det gør det i den grad i denne serie!

"Den hvide enkes død" er et mesterværk. Med overlegenhed slår Rødtnes sit navn fast i dansk YA, og hun har sigtet efter stjernerne og nået dem. Der er grusomhed og vold for alle pengene, og igen er der tale om en bog med den vildeste spændingskurve. Jeg sad på kanten af stolen fra start til slut, og jeg sidder atter tilbage med uforløst sag og venter (u)tålmodigt på næste bog i serien. Rødtnes er en mester. Ganske enkelt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar