.

.

fredag den 23. oktober 2020

"Dødsdruk" af Bjarke Schjødt Larsen


Titel: Dødsdruk
Forfatter: Bjarke Schjødt Larsen

Serie: -
Forlag: Alvilda
Sider: 56
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 4/5 


Bogen er stillet til rådighed af forlaget Alvilda.

Emil er bedste venner med Mads. De er på vej til fest, og Mads er vred. Han mistænker, at hans kæreste har en affære, og nu vil han finde ud af med hvem. Men det ved Emil godt, og han frygter, hvad aftenen ender ud med...

YA skal være for alle læsere. YA skal være sådan, at alle kan få en ungdomsbog, også dem, der ikke er stærke læsere. Det er en smuk tanke, og med den præsenterer Alvilda endnu en bog i deres selvstændige SPOT-serie, som er YA bøger for unge skrevet på få og letlæselige sider.

Emil er bogens hovedperson, og han er bedste venner med Mads. De er på vej til fest, men Emil har på ingen måder lyst til at tage af sted. Han har en affære med Mads' kæreste, og alle ved, at Mads er pirrelig. Men Emil er forelsket og kan ikke bare glemme hende, bare fordi hun er hans bedste vens kæreste.
Emil tynges af dårlig samvittighed, og hans splittelse mellem forelskelse og panik får læseren til at sidde på kanten af stolen hele historien. Man har ondt af Emil samtidig med, at man godt kan medgive ham, at det ikke er det heldigste move i verden. Man håber for alt i verden, at han får fortalt Mads sandheden, inden at en anden gør det.


Bogens tema er venskab og loyalitet. Noget, der virkelig kan fylde, er svigtet fra venner. "Jeg troede, at du var min ven!", er en sætning, der efterhånden står i en del YA-bøger, og det er jo netop essensen af livet for mange unge. Hvis man har sine venner, kan man klare alt. Vennerne er til at stole på, og de er der altid for én.
Her sættes den relation dog på spidsen, og konsekvenserne ved at svigte en ven bliver belyst.
Samtidig er det også en historie om et usundt venskab, for man kan ikke helt lure, om Emil er venner med Mads, fordi han kan lide ham eller om det er fordi, at han er bange for ham og hans reaktion, hvis han siger, at de ikke længere skal omgås hinanden.
Det bliver derved også historien om at turde sige fra, og hvordan man finder modet til at gøre det.
Netop sidstnævnte tema gør også, at bogens slutning måske eskalerer en kende for meget. Jeg stod lidt af på de sidste sider, og det rev mig lidt ud af spændingen, fordi det hele lige pludseligt gik enormt stærkt.

"Dødsdruk" er historien om venskab og at sige fra. Samtidig er det en fortælling om dynamikker i en vennegruppe og om, at man ikke altid kan styre sine følelser. Det er en vigtig fortælling om at turde stå ved sig selv og at bede om hjælp, når tingene bliver for svære.

søndag den 18. oktober 2020

"En pige for dig" af Bjarke Schjødt Larsen


Titel: En pige for dig
Forfatter: Bjarke Schjødt Larsen

Serie: -
Forlag: Alvilda
Sider: 56
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 5/5 


Bogen er stillet til rådighed af forlaget Alvilda.

Lærke er ensom. De andre ænser hende ikke, og hun synes, at Noah er sød. Men på nettet kan Lærke være lige den, hun har lyst til. På nettet kan hun være Smukke Selma, der kan det hele.

Bøger om sociale medier er noget af det, jeg elsker at læse om. Derfor er bogen om Lærke lige noget for mig, og den er et vigtigt indspark i hele snakken om sociale medier og digital dannelse.
Denne bog er en del af Alvildas selvstændige SPOT-serie, der er YAromaner skrevet med et lavt lixtal (dvs letlæselige), så alle slags læsere kan være med.
Denne bog omhandler sociale medier og at udgive sig for at være en anden end den, man er.


Lærke er bogens hovedperson, og det er hende, der fortæller historien. Lærke anses som værende ingenting af de andre i klassen, og hun bestemmer sig for at lave en fake profil og udgive sig for at være Selma. Selma bliver hurtigt populær og hvad vigtigere er, så vil Noah rigtig gerne lære Selma bedre at kende. Lærke og Noah begynder at skrive sammen, men Lærke ender i et dilemma. For det første har hun stjålet sin kusines identitet, OG vil Noah også kunne lide hende, når sandheden skal frem?
Som læser forstår man godt Lærke, men samtidig er man også klar over, at hun gør noget, der ikke er hverken lovligt eller smart på den lange bane.


At skabe den balance i Lærkes karakter er svært, især når man har så få sider og ord at gøre godt med. Endnu en gang viser Schjødt Larsen, at her er en forfatter, der kan fortælle en historie kort, intenst og samtidig uden, at man som læser mangler noget. Historien er fortalt effektivt, og den er svær at ligge fra sig, fordi man er nødt til at vide, om Lærke bliver opdaget eller ej.
Et emne som at catfishe (at udgive sig for at være en anden) er alvorligt og netop derfor ekstra vigtigt i en serie som SPOT. Schjødt Larsen får belyst det på fornem og nuanceret vis, og som læser bliver man sat i de forskellige situationer sammen med Lærke og må derfor hele tiden overveje etik og moral samt egne grænser og værdier.

"En pige for dig" er en vigtig YAbog om at turde være sig selv og de konsekvenser, det kan have, hvis man udgiver sig for at være en anden. Det er historien om at ville accepteres, mens vejen derhen måske ikke altid er lige nem. Den er godt fortalt og fanger sin læser fra start til slut. En lille men virkelig relevant fortælling om at være ung anno 2020.

torsdag den 15. oktober 2020

"Midnsatssol" af Stephenie Meyer


Titel:Midnatssol
Forfatter: Stephenie Meyer

Serie: Twilight
Forlag: CarlsenPULS
Sider: 768
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 4/5

Dette er den første Twilight-bog, men set fra Edward Cullens synspunkt.

Edward er vant til at være alene. Han bor med sin familie og har forliget sig med, at han nok aldrig finder den glæde, som de oplever. Men så dukker Bella op. Hun er menneske og helt anderledes, og livet bliver aldrig det samme igen for Edward.


"Twilight" er nogle virkelig omdiskuterede bøger. Mit indtryk er lidt, at enten hader eller elsker man dem. Jeg hører til sidstnævnte. Jeg er helt med på, at det ikke er stor litteratur, men historien fangede mig fra første side, og jeg slugte bøgerne. Ikke siden Harry Potter har jeg oplevet noget lignende. Da jeg hørte, at "Midnsatssol" endelig blev en realitet, græd jeg næsten af lykke. Bogen blev droppet efter et leak for mange, mange år siden, men nu er den her endelig, og man får noget for pengene! Det er en ordentlig mursten på over 700 sider og med relativt lille skrift. Spørgsmålet er så, om den lever op til hypen OG den virkelig lange ventetid.
Svaret er bestemt ja!


Som sagt er det i denne bog Edward, der er fortælleren. Den originale serie er fortalt ud fra Bellas synspunkt, hvilket gør, at der er mange situationer og mellemregninger, man ikke får med. Fx: Hvad siger Cullen-familien til, at Edward vil have Bella med hjem? Hvad sker der, da Edward opdager, at Bella er i problemer i Port Angeles? Det rigtig fede ved denne bog, er, at man får svar og en masse mere.
Edward fungerer overraskende godt som hovedperson, og det gør mig så glad. Jeg havde lidt frygtet, at hans grubler-mood ville blive for meget, eller at man ville blive for træt af hans overtænker-sindstilstand. Det er dog på ingen måde tilfældet. Det er rigtig godt balanceret, og historien har en naturlig fremdrift.
Noget af det, jeg virkelig elsker ved bogen, er en rigtig insider-vinkel på familien Cullen. Scenerne med Edward og hans familie er alle så fine, rørende og virkelig fantastiske at læse. Edward kan læse alles tanker og samtidig er han den ensomme og akavede i flokken, fordi han ikke har en partner som alle andre.
Samspillet mellem Cullen-familien fungerer rigtig godt, og det er uden tvivl de scener, der står klarest her efter endt læsning.

På sin vis føles det som en helt ny fortælling, selvom man kender plottet for bogen. Det er hovedpunkterne såsom turen til Port Angeles, baseballkampen og det store opgør til sidst, der vækker genkaldelse men derudover har Meyer været god til at få det til at virke som en ny historie. Det havde været nemt "bare" at genfortælle alle de scener, vi kender fra første bog, men i stedet formår hun at gøre Edwards historie til hans og ikke bare en spejling af Bellas. Det er ret godt tænkt, og det gør bestemt, at man drages af historien på en ny måde.
Bogen er som sagt lang, og måske en anelse for lang. Enkelte steder trækker det unødigt ud, og der er scener, man måske ville kunne undvære. En 100 sider kortere havde ikke gjort den store forskel, men man tilgiver det langt hen ad vejen, fordi den bare tager læseren med tilbage til de første fire bøger i serien, og for den følelse, kan man klare meget!


"Midnatssol" er hele ventetiden værd! Den er spændende, dragende og minder mig virkelig om, hvor meget, jeg elsker de første bøger i serien. Selvom bogen er meget lang, er den læst relativt hurtigt (med mindre man har 2 børn, der konstant kræver ens opmærksomhed...), og den er svær at ligge fra sig. Edwards synsvinkel gav på alle måder mening, og jeg håber inderligt, at Meyer skriver resten af serien på samme måde!

lørdag den 3. oktober 2020

Månedlig opsummering: Stressede september


Dette var september for mig: September har været en måned i 10.gear fra start til slut. Det er ikke meget, vi har siddet stille herhjemme, og der er virkelig en kalender med alskens farver og aftaler (vi har fælles google kalender, og den er en stor regnbue pt). I september blev jeg 28, og det foregik i ro og mad sammen med min søde mand og familie. September har været en vild måned på arbejde af flere årsager, og så har det været måneden, hvor Mark startede igen. De sidste 2 uger har logistik krævet alt af os, og vi erkender blankt, at vi stadig er ved at finde tilbage til hverdag.
September var den måned, hvor jeg valgte at åbne endnu en Instagram til mit "forfatter-liv" (@Xenia_skriver). Jeg har bestemt mig for at dele forfatterdrømmen offentligt og fortælle om processen fra manus-skriver til forhåbentlig udgivet forfatter. Det er sindssygt nerverpirrende, men jeg kan bare mærke, hvor rigtigt det føles.
September har været koncerter (siddende selvfølgelig!) og et bryllup, der blev vendt totalt på hovedet, fordi sundhedsministeren ændrede alt 12 timer inden festen. Men kærligheden sejrer, og alt blev perfekt i sidste ende.
September har været træthed og alt for meget kaffe, fordi tid ikke er noget, der er nok af. September har været Hells Kitchen som ugens højdepunkt og Fangerne på fortet om mandagen, når begge børn sov.
September har været mørkere morgener og mørkere aftener, noget der passer mig utroligt godt.
September har været alt for stressende. Men samtidig også en måned med tid til pauser og hviletid.


September på forældre-fronten: Tristan blev 3 år den 15., og det blev fejret med bedsteforældre, onkler og os herhjemme. Han forstod for alvor i år det at fylde år, og det var så fedt at give ham en Spiderman-lagkage og nærmest alt med spiderman (for det var jo det, han ønskede sig!). Så nu render han rundt i sit spiderman-joggingtøj, sover i spiderman nattøj og spiser madpakke af sin spiderman madkasse og -drikkedunk. Ak ja. Men han er glad, og det er jo det vigtigste. Vores lille nørd ;)
Ellie er begyndt at forstå lidt mere omkring det faktum, at vi kan gå fra hende. Hun bliver ked, og hun vil SÅ gerne kunne gå med. Når Tristan løber ud af et rum, græder hun, for det er da ikke fair, at storebror kan GÅ OG LØBE! Hun pludrer derudaf, og kommunikationen bliver mere og mere målrettet. Vuggestuelivet kører, og de synes, hun er sød og mild, og vi nyder, at de ser det samme som os.
Logistik har som sagt præget familie-livet herhjemme, men det kommer, og vi bliver mere og mere dus i den her "ægte" hverdag, som nu er virkeligheden herhjemme.


Det læste jeg i september:
I september har jeg faktisk fået læst 3 (og 600 sider af den fjerde!) bøger. Det er jeg imponeret over, for jeg synes slet ikke, at jeg har haft tiden til læsning. Det er ingen hemmelighed, at lydbøger og kombinationen af at kunne læse videre i den fysiske bog via lyd har reddet læsningen denne måned, for der er blevet lyttet, mens der er puttet børn, vasket tøj og smurt madpakker!




Septembers bedste bog:
September har budt på virkelig forskellige bøger; en biografi, en zombiefortælling og en tegneserie. Men jeg græder stadig, når jeg tænker på "Den, der lever stille" af Leonora Christina Skov. Det er en så hjerteskærende fortælling, og jeg har anbefalet den til alle lige siden.

Septembers mest skuffende bog:
Hm. Der har ikke været noget skuffende på den måde - jo, en bog, jeg læste for nogle piger i SFO'en, som jeg skilte mig af med omgående efter endt læsning. En bog om feer, hvor der står, at den ene fe er populær, fordi hun altid har det nyeste og smarteste tøj. Hvad er det for noget at lære børn?! Jeg har sågar smidt et eksemplar af den ud tidligere, men nogle har generhvervet den....

Septembers anbefaling:
Septembers anbefaling bliver endnu en podcast. Sorry. Men jeg er besat af podcasts, og hvis ikke jeg læser, så er det podcast-land, jeg tyr til. I september har jeg været specielt glad for "Det værste par", som er en podcast med Martin Nørgaard og Sofie Flykt, der begge er komikere. De er et par og taler om alt fra politik til forældrelivet. Det er virkelig lærerigt og frem for alt skide morsomt! Hvis ikke du kender dem, så har du lige tons af timers lytning at glæde dig til.

Hvad byder den kommende måned på?:
Oktober er lige nu en måned, hvor der sker alt og intet. Arbejde presser på, og Mark er jo også tilbage for fuld udblæsning, så hverdag er nok den store overskrift. Dog kan jeg også se frem til biografturer, besøg hos og af gamle venner samt læseoplevelser, der bare ligger og venter. Med vilje har sørget for en stak med hurtigere bøger i form af tegneserier, satirefortællinger og let læselig børne/ungdomslitteratur. Jeg trænger til at få fyret nogle titler af, og det bliver godt, kan jeg mærke!

Hvordan har jeres september været?