.

.

lørdag den 12. september 2020

"Den der lever stille" af Leonora Christina Skov



Titel: Den der lever stille
Forfatter: Leonora Christina Skov
Serie: -
Forlag: Politikens forlag
Sider: 374
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 5/5

Leonora Christina Skov fortæller i denne bog om at vokse op i et hjem med forældre, der ikke accepterede eller støttede hende. Det er en fortælling om at springe ud og blive foragtet af dem, man drømmer om at blive elsket af. Det er en fortælling om at finde sig selv igen samtidig med, at man vil gøre hvad som helst for at blive anerkendt for at være lige præcis sig selv. Og så er det fortællingen om at rejse sig i håbet om, at andre vil kunne bruge den gruopvækkende historie til noget konstruktivt.

Nogle bøger har man hørt om alle vegne. Forsiden har været alle steder, og alle har læst den. Sådan har jeg det med "Den der lever stille". Der er efterhånden nogle år siden, at den udkom, men Skov tager fortsat rundt og taler netop om den og den historie, den indeholder. Det er vildt, at man så mange år efter stadig kan være "relevant" med den samme historie. Jeg så hende til det store bogshow i Odense og endte med at købe bogen med hjem. Nu MÅTTE jeg læse den fortælling, der havde fængslet samtlige danskere.
Nu sidder jeg tilbage med en tom og ubehagelig fornemmelse samtidig med, at jeg har grædt glædestårer. For det er lige præcis sådan, man har det efter endt læsning.

Leonora C. Skov fortæller her sin egen livshistorie. Mange af hendes tidligere værker har haft tematikker, der kom fra hendes eget liv, men her er der tale om en decideret biografi. Historien handler om hendes opvækst i Helsinge i et hjem med forældre, der har brugt skyld og skam som opdragelsesmiddel. Hvis ikke hun gjorde, som de forventede, græd mor eller far fortalte, hvor skuffede de var. Som læser er man ikke i tvivl om, at der er noget helt off i det hjem, der beskrives. Skov er ikke vant til andet, så selvom det er ubehageligt, er det jo normalen for hende. Men da hun oplever andres hjem, begynder hun selv at mærke, at noget ikke er helt rigtigt. Hendes mormor fortæller ting, som at moderen fik en fødselsdepression, da Leonora kom verdenen, men derhjemme benægtes alt hårdnakket, for hos dem er alt normalt!

I bogen får Skov beskrevet de mange og komplicerede aspekter af den relation, hun har haft til sine forældre, både som barn men i særdeleshed også som voksen. Der er tons af emner at tage fat i, når man sidder med en bog som den her. Som socialpædagog sidder jeg og ser alle de relationelle problematikker, og jeg får lyst til at redde den lille Leonora ud af det hele, så hun kan opleve, hvad en normalt fungerende familie vil sige.
Da Skov finder ud af, at hun er lesbisk, bliver det nådestødet for familien og den spinkle relation, der har været. "Hvorfor vælger du netop dét, når du ved, hvad det gør ved os?", spørger de hende.
Skov skriver med den her bog en fortælling til de drenge, piger, mænd og kvinder, der endnu ikke er sprunget ud, fordi de er bange. Men samtidig skriver hun også til dem, der har gjort det, og fortæller, at alt nok skal gå. Skov har selv udtalt, at bogen for hende også er til de forældre, der har et barn med en anden seksualitet end hetero. Det er en fortælling for at vise, at de ikke skal hade deres barn men elske dem, for det er det, de har allermest brug for.
Det er et stærkt budskab, og det kommer ud på fornemmeste vis.

                                  


"Den der lever stille" efterlader sin læser med følelserne helt ude på tøjet. Man græder og griner, og det er en enormt stærk fortælling. Det er en historie, der viser, hvor forfærdeligt familie-livet kan være, men samtidig er det også en fortælling om at rejse sig og vise, at man kan alt, hvis man tør. Den er stærk, smuk og vigtig. Alle bør læse den, for fortællinger som disse skal ikke ties ihjel men brøles ud til hele verden.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar