"Afstanden mellem dig og mig" af Caroline Ørsum

Titel: Afstanden mellem dig og mig
Forfatter: Caroline Ørsum
Serie: -
Forlag: Gyldendal
Sider: 238
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 2/5 

Bogen er stillet til rådighed af forlaget Gyldendal.

En aften er Laura i byen og kysser med den søde Mille. Hun forelsker sig med det samme, men hun fik hverken Milles fulde navn eller nummer, og derfor er hun sikker på, at de aldrig skal ses igen. Men pludseligt står Mille og skal undervise hende på gymnasiet. Kan man have et forhold til sin lærer? Og hvad siger ens venner til det? Laura må vælge, om hun vægter kærlighed eller venskab højest. Og måske har kærligheden slet ingen fremtid for de to.

Idéen med den her bog, synes jeg, lød enormt fed. Derfor glædede jeg mig virkelig også til at læse den. Men nu sidder jeg tilbage med en fornemmelse af, at den her anmeldelse bliver enormt svær at skrive. Bogen var bare ikke mig på rigtig mange parametre, og på en eller anden måde er de anmeldelser altid lidt sværere at formulere.
Alligevel forsøger jeg.
Som sagt var jeg glad for emnet. Idéen om en problematisk forelskelse er der næsten altid en god historie i. I denne bog kommer der også det ekstra lag med, at det er Lauras lærer, hun forelsker sig i - og læreren gør det samme. De mødes inden denne relation er dem bekendt, og derfor er det endnu mere betændt og svært for dem at navigere i. 
Det stiller en masse etiske spørgsmål og overvejelser op for læseren, og det er fedt.
Desværre bliver de bare ikke gjort interessante at finde en løsning på, fordi hovedpersonerne ikke er engagerende.

Laura er bogens hovedperson, og det er hende, der fortæller historien. Lauras mor skal til at flytte til Island med sin kæreste, og Laura skal derfor bo hos sin bedste ven. Laura flytter ind, og er sammen med de 2 venner. De støtter hende, og der er ingen tvivl om, at dette venskab skal vare resten af livet. De er tætte og kender hinanden utroligt godt. En aften er Laura i byen på en gay-bar, hvor hun møder Mille. De hygger sig og skilles derefter. Da de så mødes på gymnasiet igen, falder Lauras verden sammen. Hun har aldrig været forelsket før, og nu står hun og elsker én, som hun ikke kan være sammen med. 
Det er på sin vis tragisk. Og som læser er man hooked på, om de ender sammen. Til en start. Men efterhånden, som jeg nåede ind i bogen, mistede jeg interessen mere og mere.
Laura "var der ligesom bare". Jeg synes ikke, at hun gjorde noget for fortællingen, og hun virkede så træt og opgivende. Det var tung læsning at være i Lauras hoved, ikke fordi hun var deprimeret eller lignende, men mere fordi jeg bare slet ikke kunne finde drivet for hende og hendes fortælling. 
De karakterer, der fungerer, er Lauras venner! Det er dem, der står tilbage, mens Laura forelsker sig, og sammen bliver de forladt og glemt, fordi hun har brug for at udleve sit romantiske eventyr med Mille. Hvordan de finder sammen, mens Laura mener, at de skubber hende ude og glemmer hende, er rørende og fint, og som læser mærker man virkelig deres smerte modsat Lauras forelskelse.  

En stor del af manglen på investering i Laura, var sproget. Der er et eller andet "off" ved sproget i bogen. Der er en meget poetisk skrivestil, men den virker påtaget og slet ikke som noget, der passer til den her fortælling. Det tog mig hele tiden ud af historien, og i stedet sad jeg og kunne ikke se forbi, at det hele virkede som to forskellige mål for historien. Dels var der et emne og nogle karakterer, Ørsum vil dele med læseren, men sproget blev på sin vis en mission i sig selv, og det er en YA-roman som denne ikke god til at have som fokus. 
Derfor sidder jeg tilbage med en lidt flad læseoplevelse, og jeg mangler en klar vision for historien. 

"Afstanden mellem dig og mig" har et potentiale, som den desværre ikke formår at bruge. Emnet er interessant, men det føres ikke til dørs, da bipersonerne er de eneste karakterer i bogen, jeg som læser engagerer mig i. Sproget virker "off", og den påtvungne poetiske tone virker ikke til denne fortælling.  

"Myntes dagbog 3: Genial, lineal, stativ, kasket, kys"

Titel: Genial, lineal, stativ, kasket, kys
Forfatter: Stine Spedsbjerg
Serie: Myntes dagbog
Forlag: Gyldendal
Sider: 140
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 4/5 

Bogen er stillet til rådighed af forlaget Gyldendal.

Det kører egentlig okay for Mynte. Hun elsker at være veninde med Zosia, og hun er god i skolen. Udover i matematik. Matematik stinker hun faktisk til. Zosia er en sand mester til alt, hun giver sig til, og Mynte er misundelig. Hendes forældre ansætter en mentor, der skal lære hende det ædle fag. Matthias. Han er lækker og skøn, og Mynte ved slet ikke, hvad hun skal gøre af sig selv. 

Nogle gange føles det som om, at jeg slet ikke har været væk fra søde Mynte. Hun er kanongodt selskab, og derfor er det fedt allerede at have endnu en bog om hende i hænderne. Hvor sidste bog handlede meget om selvværd og selvbillede, er det her en historie om selvtillid og troen på egne evner. Samtidig er det også en fortælling og kærlig reminder om, at ikke alle er gode til det samme, og at det er okay og helt naturligt. Det er en meget vigtig pointe i et samfund, hvor perfektionisme og "12talspiger" er blevet reelle begreber. 

Mynte er atter bogens hovedperson, og det er hende, der gennem ord og tegninger fortæller historien. At Mynte er blevet en smule ældre, klæder hende. Hun er virkelig blevet sassy, og har nogle skidegode comebacks. Flere gange griner jeg højt over tegningerne, dels fordi jeg kan se mig selv i hendes forældre (sorry, kids) men lige så meget fordi jeg kan se mig selv som teenager i Mynte.
Det er glæden ved at læse bogen som voksen. Mynte er 13 år, og derfor er hun i den dejlige alder, hvor én enkelt ting kan vælte hele læsset og få det hele til at virke fuldstændig uoverkommeligt. Det er beskrevet med en masse humor, men virkelig også med kærlighed og en respekt for, at verden vitterligt kan vælte grundet en fyr eller en dårlig karakter, når man er ung. 
Mynte er perfekt beskrevet og er et rigtig godt billede på, hvordan det er at være ung i 2020. 

Spedsbjerg tager traditionen tro emner op, som er vedkommende for målgruppen. I denne bog er det præstation, den første kærlighed og venskab. Præstation er bogens lidt mere alvorlige emne, fordi vi står med en Mynte, der føler sig som en fiasko. Hendes allerbedste veninde kan alt. Hun er god til det hele, mens Mynte er kluntet og har en kamp med det ene eller det andet. Zosia er et sandt wonderchild, og Mynte kan ikke lade være med at sammenligne sig selv med hende. Hun er skuffet over sig selv, og hun kan mærke sine forældres forventninger og det store pres i dem. Ikke at kunne leve op til egne og især andres forventninger kan gøre ondt, og det gør det også på Mynte. Hun lyver om sine karakterer, og hun lyver over for sin mentor for ikke at virke dum.
Mynte er usikker og bange for at være anderledes. Hun tror, at det er karakterer eller hendes kunnen, der afgør, om folk kan lide hende. Det er en følelse, som mange unge (især piger) kan nikke genkendende til, og netop derfor er det så vigtigt, at Spedsbjerg tager det op i denne fortælling.

"Myntes dagbog 3" er et glædeligt gensyn og en sjov, kærlig og vigtig fortælling til børn/unge i alderen 10-15 år. Den er Nynnes dagbog for denne aldersgruppe. Mynte er let læst, og man er underholdt fra start til slut. Her er humor blandet med alvor, og læseren får virkelig følelsen af atter at være 13 og ønske at være normal og som alle de andre. Samtidig sidder man tilbage med påmindelsen om, at vi alle er gode, som vi er. At alle har forskellige kompetencer. Og det er netop det, der gør os til unikke mennesker. Tak for det, Mynte!