.

.

mandag den 22. juni 2020

"Undskyld, men jeg har ingen andre steder at gå hen" af Sofie Riis Endahl


Titel: Undskyld, men jeg har ingen andre steder at gå hen
Forfatter: Sofie Riis Endahl
Serie: -
Forlag: Byens Forlag
Sider: 316
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 4/5 

Bogen er stillet til rådighed af Byens forlag. 


Hvert år mødes fem unge i sommerferien i Frankrig. Resten af året chatter de sammen på Messenger og Instagram. De kalder sig "The Crossiant squad".
Rachel bor i provinsen og drømmer sig væk. 
Kåre elsker at fotografere, men alle har tårnhøje ambitioner for ham. 
Malene drømmer om at blive skuespiller men elsker også arbejdet i en børnehave som madmor. 
Freja er flyttet fra den ene plejefamilie til den anden og tør ikke binde sig til nogen eller noget.
Piil er tilbage på Grønland, hvor det ikke er nemt at være homoseksuel og drømme om andet end nationalistiske tanker og familieværdier. 

 Nogle gange er der noget magisk og virkelig styrkende over at følge en forfatters udvikling. Det er sådan, jeg har det med Endahl. Når man starter i så ung en alder, som hun har gjort, er der et sindssygt udviklingspotentiale. "Undskyld" (som bogen vil blive forkortet til at hedde her i anmeldelsen) står som hendes værk. VærkET. Den her bog er original. Den har det hele. Den KAN det hele. Det her er et unikum. Den er så gennemtænkt, gennemført og forståelig for unge, som noget kan være. Og derfor skal alle læse den. Unge, voksne, forældre. Den er et billede på tiden her og nu, og den viser helt konkret sociale mediers vigtighed for den unge generation i dag. 


Bogen er udelukkende chatsamtaler og intagrambilleder mellem de 5 unge nævnt ovenfor. Der er samtaler hele gruppen sammen og karaktererne på tværs. Derfor får vi lov at opleve dem i det store fællesskab, men også hvordan de har det med hinanden indbyrdes. Mens en samtale foregår i gruppechatten, kan der snildt sidde 2 af dem og chatte om de andre samtidig. Det er realistisk. Det er den form for multitask, alle med sociale medier benytter sig af fra tid til anden. 
Vi lærer kun karaktererne at kende gennem beskederne. På det, de skriver til hinanden, og det, de vælger at dele på sociale medier. Når man har et galleri af 5 personer, burde man sidde tilbage og huske 1-2 bedre end andre. Men Endahl formår at give alle karakterer så meget liv, sjæl og personlighed, at de står lige meget ud. Man er engageret i dem alle, og man er investeret i deres egne historier, men også deres indbyrdes relationer til og med hinanden. 
Det kræver en dygtig forfatter, men med den effektive skrivestil og billederne, får Endahl sagt meget på ufatteligt lidt plads.
Det er en genistreg, fra hendes side, og det skaber karakterer, som alle unge kan se sig selv i. 

En vellykket YA-roman er en, som unge kan se sig selv i. Dels i handling og dels i karakterer. Endahl skaber med det bredde karaktergalleri en række personer, hvor man som læser ser dele af sig selv i alle. Måske er man hende fra provinsen, der drømmer om noget større. Måske er man den homoseksuelle, der ikke tør springe ud over for den fordomsfulde omgangskreds. Måske er man den, der "har alle muligheder foran sig", men egentlig "bare" vil være kreativ. Eller måske er man den, der er blevet kastet rundt i systemet og er bange for svigt.
Uanset hvad bruger Endahl bogen til at give forskellige minoriteter stemme, og det fungerer så godt. Her sættes der ord på følelser hos mennesker, vi ikke alle er, men som vi måske kender eller kommer til at støde på. Hun bruger bogen til at sætte emner som plejebørn eller homoseksualitet i konservative miljøer på dagsordenen, og jeg er overbevist om, at der efter endt læsning sidder unge tilbage med en følelse af at være blevet forstået. Hvis ikke det er en vigtig pointe for en YA-roman, så ved jeg ikke, hvad er. 


"Undskyld, men jeg har ingen andre steder at gå hen" er Endahls bevis på, at hun kan måle sig med de støreste ungdomsforfattere herhjemme. Det er en magtdemonstration inden for sin genre, og det er en gennemført og original måde at fortælle en historie til og for unge på. Det er en fortælling om venskaber, og hvor vigtigt det liv, der foregår på sociale medier, også er i vores relationer i den virkelige verden. Samtidig bliver det en fortælling om at bryde ud af de kasser, man er sat i, og det bliver en fortælling om at leve sit liv, selvom det virker farligt, utrygt og som et alt for stort skridt.
Der er ikke andet at sige, end Bravo!

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar