.

.

mandag den 15. juni 2020

"En fortælling om sangfugle og slanger" af Suzanne Collins


Titel: En fortælling om sangfugle og slanger" af Suzanne Collins
Forfatter: Suzanne Collins
Serie: The Hunger Games
Forlag: Gyldendal
Sider: 543
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 4/5


Før Katniss Everdeen og det store oprør, var der en 18årig Coriolanus Snow, der måtte skjule for alt og alle, at hans familie har mistet alt. Snow venter på at være mentor for de nye aspiranter til det tiende Dødsspil, og han skal vinde for ikke at tabe ansigt over for alle. 
Snow tildeles pigen fra Distrikt 12, og er sikker på, at det bliver enden på ham. Men Lucy Gray er ikke en almindelig pige, og Snow må hurtigt afgøre, om det er magt eller kærlighed, der skal spille hovedrollen i hans videre fortælling. 

Det er en del år siden, at jeg læste Hunger Games-trilogien. Som man kan se på det øverste billede, købte jeg dem netop, da de udkom, med originalforsider og det hele. Ikke siden Harry Potter har en bogserie fanget mig på den måde. Jeg læste dem ud i én køre, og jeg ELSKER dem stadig den dag i dag.
Da det blev offentliggjort, at Collins ville skrive en prequel til serien, blev jeg mildest talt skeptisk. 
Hvordan kunne hun det? Kunne hun holde niveauet? Og ville den falde i alle de gængse fælder, som prequels kan?
Heldigvis sidder jeg tilbage og kan sige, at den lever op til forventningerne, og den giver læseren rigtig meget af det, man ønsker sig i en bog med Snow som hovedperson. 


Coriolanus Snow er bogens hovedperson. Han er 18 år og bor ved sin nationalistiske bedstemor, da hans forældre er døde. Navnet Snow klinger fint, men de har ingenting tilbage. Det er et spørgsmål om tid, før Coriolanus og hans familie må bekende kulør og flytte fra hus og hjem. Da Snow udpeges som mentor, ser han muligheden for oprejsning, men da han tildeles pigen fra Distrikt 12, forstår han ingenting. Dog beslutter han, at han skal vinde, koste hvad det vil. 
Coriolanus er en meget sympatisk person, da vi møder ham. Han kæmper for det daglige brød, og han viser omsorg for dem omkring ham. Især Sejanus, en tilflytter fra Distrikterne, bliver gentagne gange et problem for Snow, da han føler sig nødsaget til at redde Sejanus i knapt så heldige situationer. 
Snow forelsker sig i sin deltager. Lucy Gray er mystisk, synger fantastisk og kommer med en ildsjæl, Snow kan genkende sig selv i. Han står pludseligt og skal vælge mellem magt, uddannelse og Capitol og sit livs store kærlighed. Da Lucy sendes til kamp i Dødsspillet, må Snow ty til alle midler, hvis hun skal overleve. Samtidig med, at hans elskede kæmper for sit liv, hiver Capitol i ham og viser sine tænder gang på gang. 
Coriolanus' kamp er enormt spændende at følge, og hans personlige udvikling er dyster og forlanger konstant at læseren tager stilling til etik, moralske valg og kampen mellem godt og ondt i mennesker. Det er også fantastisk, at man ikke ender med den klassiske "Så, nu sætter han sig på tronen, og nu er vi der, hvor vi starter trilogien". Vi får en bid af kagen her og en del af forklaringen. Heldigvis er der masser af stof til eftertanke og fortsat ubesvarede spørgsmål til læseren. 


Prequels er noget, jeg har det enormt svært ved. Ofte falder de til jorden, fordi de vil for meget, eller også overforklarer de for at gøre læseren tilfreds. Samtidig kan der blive nogle klodsede referencer eller nik til det originale materiale, som bare intet godt gør for fortællingen. Det er heldigvis ikke tilfældet her. Fordi man ikke får historien fra start til slut men blot en brøkdel af Coriolanus' liv, sidder læseren stadig tilbage uden alle svar. De nik, der er, til de originale bøger, er elegante og giver mening for den store fan, mens andre sagtens kan læse bogen og ikke få ødelagt sin oplevelse af det. 
Sproget og tempoet er (oftest) som i trilogien, og man har ikke fornemmelsen af at have læst 500+ sider. 
Okay. De første 50-60 sider skal man over. De er virkelig tunge, og jeg frygtede, at det ville være tempoet hele vejen igennem. Heldigvis tager den til, og stemning, intensitet og mystisk holder hele vejen, ligesom i den første del af serien. 

"En fortælling om sangfugle og slanger" er en fortælling om at miste en del af sig selv og vælge vejen i sit liv. Samtidig er det en historie om at finde sig selv og den prioritet, man vil bygge tilværelsen på. Coriolanus' historie er fængende, og som læser er den svær at slippe. Man får lov at være med til at se Dødsspillet udfolde sig, og man får lov til at komme bag kulissen og se, hvordan det hele kom til at blive det univers, vi kender og elsker fra trilogien. Var man fan af de første tre bøger, har den her bestemt min varmeste anbefaling. 

2 kommentarer:

  1. Det er vildt så forskellige holdninger der er til denne bog! Jeg aner ikke, hvad jeg skal forvente mig af den :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror det er bedst ikke at forvente noget 😂😂. Jeg prøvede at sætte mig neutralt med den, for ja, der er vildt blandede anmeldelser!

      Slet