Dette var juni for mig: Juni har været proppet med sol, sommer og varme. Jeg er ikke til sommer, det er ingen hemmelighed, men jeg må samtidig erkende, at solskinnet gør noget godt for mit humør. Der er bare noget over at købe friske frugter og grøntsager i boder ved vejsiderne og spise jordbær til 5/6 måltider om dagen.
Juni har været en afslutning på mange måde. Farvel til vuggestue for Tristan, farvel til mødregruppe, farvel til alenetid herhjemme.
Juni har været fantastiske læseoplevelser og et overskud til bøger, som for alvor er kommet tilbage. Juni har været første tur i biografen som par siden Ellies ankomst, og juni har været grin til "Stormester", som Mark endelig har overbevist mig om er værd at se.
Juni har været en forsmag på ferie/barsel, som juli kommer til at bestå af, og jeg glæder mig som et lille barn til, at vi skal være hjemme alle sammen - sammen!
Juni på forældre-fronten: Livet går bare 10x hurtigere, når man får børn. Jeg fatter ikke, at det allerede er juni. Jeg skal på arbejde til august, og der starter begge børn i nye institutioner (eller Ellie starter jo op for første gang, men det er stadig nyt såååeeh....).
Tristan har sagt farvel til vuggestuen, og nåede derfor ikke specielt lang tid i storegruppe (grundet corona). Vi har besøgt børnehaven, og han var rigtig glad for at være der. Det bliver godt, det kan jeg mærke allerede nu!
Så nu har vi sommerferie og forsøger at blande hygge og afslapning med praktiske gøremål, for der er jo ligesom stadig et hus og en have, der skal passes.
Ellie har endelig fattet idéen med mad. Hun sover igennem 9/10 nætter, og hun er bare mild, sød og dejlig. Selv de dage, hvor lurene nærmest ikke findes, er det sjældent, at hun bliver ked eller sur. Det hænder - men det er slet ikke i det omfang, vi oplevede med Tristan, der brugte de første 7-8 måneder på at være frustreret over, at han var træt (fordi han ikke ville lade sig selv sove...). Hun er blevet bedre til skemad og er også dygtig til at sidde med ting selv.
I starten af juli kommer sundhedsplejersken til forhåbentlig sidste besøg, med mindre hun vil følge ekstra med grundet maden (det vides ikke, nu, hvor hun faktisk spiser). Ellie kravler ikke endnu, men sidder stabilt og det er uden tvivl det, hun nyder allermest.
Det læste jeg i juni: Det er blevet til hele 6! bøger i juni. Det er jeg dælme stolt af, især når man tager i betragtning, at den første bog tog mig halvdelen af måneden at læse (fordi den var lang, og jeg havde børn, der ikke gav mig nogen form for tid til læsning!). Så på en halv måned er de sidste 5 blevet læst. Det må siges at være godt gået ;)
Junis bedste bog: Det er faktisk enormt svært, for der har været SÅ gode bøger. Men forventningens glæde må gøre, at det bliver "Det øjeblik du tvivler" af Sarah Engell. Den var så stærk og tog en uventet drejning. Den rumsterer stadigvæk hos mig, og jeg anbefaler den til alle, der mangler en god YAroman.
Junis mest skuffende bog: "Afstanden mellem dig og mig" af Caroline Ørsum. Den var slet ikke det, jeg håbede på, og den efterlod mig med en flad fornemmelse efter endt læsning.
Junis anbefaling: Så er der en podcast mere klar til jer, der mangler underholdning i sommerferien. I denne måned anbefaler jeg podcasten "RADIO RENTAL". Jeg har allerede skrevet om den på Instagram, men følger du ikke med dér, så fortæller jeg lidt her. Det er virkelige mennesker, der fortæller om paranormale eller mystiske hændelser, de har været udsat for. Det er alt fra "Jeg tror min kæreste er tidsrejsende" til "Jeg var tæt på at blive slået ihjel af en kendt seriemorder". Formatet er til gengæld anderledes. RADIO RENTAL skal forestille at være en gammel VHS/bånd butik, hvor du træder ind og den mystiske ejer lader dig høre disse historier. Om man tror på historierne eller ej, gør ingen forskel. Det er produceret og fortalt så levende, at man ikke kan undgå at få chills konstant! Den er virkelig et lyt værd, og sæson 2 er netop startet!
Hvad byder den kommende måned på?: Sommerferie! Den sidste måned, inden hverdagen for alvor starter igen. Jeg glæder mig helt vildt! Jeg har slet ikke planlagt min læsning, og det tror jeg egentlig er meget godt. Vi skal lidt i biografen, og så skal vi i sommerhus med min familie i en uge. Jeg glæder mig helt vildt!
Hvordan har jeres juni været? Er I klar til sommerferie? Hvad står på jeres læseliste her i ferien?
Titel: Se mig
Forfatter: Sanne Søndergaard
Serie: -
Forlag: Gyldendal
Sider: 224
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 5/5
Bogen er stillet til rådighed af forlaget Gyldendal.
Zira og Alberte har været veninder altid. Men noget har ændret sig. Mens Alberte bliver mere og mere populær på Youtube, inviteres til de rigtige fester og har de rigtige venner, står Zira med en familie i spåner, et selvhad på størrelse med Amager og en vrede over, hvordan Alberte har behandlet hende.
Men måske er alt ikke så lykkeligt, som Alberte fremstiller. Og måske er Zira også noget uden Alberte.
Det er mange år siden, at jeg sidst læste noget af Søndergaard. Hun skrev faktisk den første ungdomsroman, jeg læste, inden jeg overhovedet vidste, hvad det var. "Kære Dødsbog" står stadig klart i min erindring, og da jeg så, at hun atter var akutel, var jeg simpelthen nødt til at se, om hun stadig kunne fange mig som dengang. Det kan jeg med glæde konstatere, at hun kan. Og i mellemtiden er hun blevet en endnu bedre skribent, og man kan som læser mærke, at her er en kvinde med noget på hjerte.
Bogens hovedpersoner er Alberte og Zira, og de skiftes til at fortælle historien bogen igennem.
Alberte er blevet kendt. Hun er nomineret til Guldtuben som årets rising star, følgertallet stiger stødt, og hun gør alt for at passe på sit image. Alberte er blevet alt det, hun har drømt om. Men Zira og fortiden nager hende. Der er noget afsluttet, der konstant kradser i den ellers så perfekte facade. Som læser bryder man sig faktisk ikke synderligt om Alberte til at starte med. Alt går op i makeup, kameravinkler og den overfladiske verden, som livet som influencer kan syne af. At hun bare har kunnet skrotte en barndomsveninde på den måde virker utroligt, og det er svært at finde sympati for hende ret langt hen i bogen. Men som vi alle ved, er der noget under filtre og den perfekte verden på sociale medier, hvilket Albertes historie bliver et bevis på. Alberte står i sidste ende tilbage som bogens stærkeste karakter for mig, og hendes historie var et unikt indblik ind i den hemmelige verden som Youtuber.
Ziras fortælling er historien om et evigt selvhad og en kritisk stemme, der understreger, hvor stor en fiasko og fejl, man kan være. Zira mener ikke, at hun fortjener noget godt i livet, og hun gemmer sig mere og mere i sig selv. Zira ser til, mens Alberte bliver mere og mere populær, og alle omkring dem undrer sig over, hvorfor Zira ikke længere er en del af videoerne. Derhjemme er moderen død, og hendes far bruger alle chancer, han får, til at fortælle, hvad hun kunne gøre bedre. Zira er magtesløs og har ingen succes tilbage. Men da hun møder Simon, og de begynder at ses, opdager hun, at hun faktisk kan klare sig uden Alberte, og at hun kan værdsættes af et andet menneske.
Ziras fortælling bliver en historie om at tro på sig selv, men det bliver også en vigtig historie om at ødelægge ting for sig selv, fordi ens selvhad og -kritik er så stor en del af sindet. Kan jeg elskes? Nej. Lad mig skubbe dem væk, der gør det, for jeg fortjener det ikke. Ziras stemme er vigtig, for alt for mange unge har netop disse tanker.
Der er altid to sider af samme sag, kan jeg høre mig selv sige, når jeg står og er konfliktløser mellem børnene på skolen. Det er ikke kun sandheden med børn, der passer også, når vi er unge eller voksne. De to piger fortæller begge, hvad der gik galt mellem dem, og som læser må man indse, at der er to forskellige historie.r Begge piger har stået på deres egen side af broen med hver sin virkelighed, som den anden ikke har set eller har været inviteret ind i. Spørgsmålet er så, om de kan mødes og se hinandens virkeligheder og hjælpe hinanden til at forene det, de drømmer om at være med de udfordringer, de hver især har.
Det vil jeg lade sig som læser finde ud af. Men jeg lover dig, at du her får en solid og stærk fortælling om venskab og det evige pres, der er, for at være perfekt, når man er en del af sociale medier og de mange kommentarer, man kan modtage sådan et sted.
"Se mig" er en fortælling om at ville ses. For Alberte er det drømmen om kendislivet og at være den store Youtuber, som alle ser og elsker. For Zira handler det om at blive set og elsket af ét menneske i hendes mørke og triste liv. Her mødes modsætningerne, selvom begge piger har samme behov. Det er en fortælling om venskab, og den inviterer læseren ind i den evige higen efter anerkendelse og kærlighed, som de fleste unge søger på den ene eller anden måde. Søndergaard leverer her en vigtig, intens og virkelig spændende fortælling om at være ung lige netop nu.
Titel: Undskyld, men jeg har ingen andre steder at gå hen
Forfatter: Sofie Riis Endahl
Serie: -
Forlag: Byens Forlag
Sider: 316
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 4/5
Bogen er stillet til rådighed af Byens forlag.
Hvert år mødes fem unge i sommerferien i Frankrig. Resten af året chatter de sammen på Messenger og Instagram. De kalder sig "The Crossiant squad".
Rachel bor i provinsen og drømmer sig væk.
Kåre elsker at fotografere, men alle har tårnhøje ambitioner for ham.
Malene drømmer om at blive skuespiller men elsker også arbejdet i en børnehave som madmor.
Freja er flyttet fra den ene plejefamilie til den anden og tør ikke binde sig til nogen eller noget.
Piil er tilbage på Grønland, hvor det ikke er nemt at være homoseksuel og drømme om andet end nationalistiske tanker og familieværdier.
Nogle gange er der noget magisk og virkelig styrkende over at følge en forfatters udvikling. Det er sådan, jeg har det med Endahl. Når man starter i så ung en alder, som hun har gjort, er der et sindssygt udviklingspotentiale. "Undskyld" (som bogen vil blive forkortet til at hedde her i anmeldelsen) står som hendes værk. VærkET. Den her bog er original. Den har det hele. Den KAN det hele. Det her er et unikum. Den er så gennemtænkt, gennemført og forståelig for unge, som noget kan være. Og derfor skal alle læse den. Unge, voksne, forældre. Den er et billede på tiden her og nu, og den viser helt konkret sociale mediers vigtighed for den unge generation i dag.
Bogen er udelukkende chatsamtaler og intagrambilleder mellem de 5 unge nævnt ovenfor. Der er samtaler hele gruppen sammen og karaktererne på tværs. Derfor får vi lov at opleve dem i det store fællesskab, men også hvordan de har det med hinanden indbyrdes. Mens en samtale foregår i gruppechatten, kan der snildt sidde 2 af dem og chatte om de andre samtidig. Det er realistisk. Det er den form for multitask, alle med sociale medier benytter sig af fra tid til anden.
Vi lærer kun karaktererne at kende gennem beskederne. På det, de skriver til hinanden, og det, de vælger at dele på sociale medier. Når man har et galleri af 5 personer, burde man sidde tilbage og huske 1-2 bedre end andre. Men Endahl formår at give alle karakterer så meget liv, sjæl og personlighed, at de står lige meget ud. Man er engageret i dem alle, og man er investeret i deres egne historier, men også deres indbyrdes relationer til og med hinanden.
Det kræver en dygtig forfatter, men med den effektive skrivestil og billederne, får Endahl sagt meget på ufatteligt lidt plads.
Det er en genistreg, fra hendes side, og det skaber karakterer, som alle unge kan se sig selv i.
En vellykket YA-roman er en, som unge kan se sig selv i. Dels i handling og dels i karakterer. Endahl skaber med det bredde karaktergalleri en række personer, hvor man som læser ser dele af sig selv i alle. Måske er man hende fra provinsen, der drømmer om noget større. Måske er man den homoseksuelle, der ikke tør springe ud over for den fordomsfulde omgangskreds. Måske er man den, der "har alle muligheder foran sig", men egentlig "bare" vil være kreativ. Eller måske er man den, der er blevet kastet rundt i systemet og er bange for svigt.
Uanset hvad bruger Endahl bogen til at give forskellige minoriteter stemme, og det fungerer så godt. Her sættes der ord på følelser hos mennesker, vi ikke alle er, men som vi måske kender eller kommer til at støde på. Hun bruger bogen til at sætte emner som plejebørn eller homoseksualitet i konservative miljøer på dagsordenen, og jeg er overbevist om, at der efter endt læsning sidder unge tilbage med en følelse af at være blevet forstået. Hvis ikke det er en vigtig pointe for en YA-roman, så ved jeg ikke, hvad er.
"Undskyld, men jeg har ingen andre steder at gå hen" er Endahls bevis på, at hun kan måle sig med de støreste ungdomsforfattere herhjemme. Det er en magtdemonstration inden for sin genre, og det er en gennemført og original måde at fortælle en historie til og for unge på. Det er en fortælling om venskaber, og hvor vigtigt det liv, der foregår på sociale medier, også er i vores relationer i den virkelige verden. Samtidig bliver det en fortælling om at bryde ud af de kasser, man er sat i, og det bliver en fortælling om at leve sit liv, selvom det virker farligt, utrygt og som et alt for stort skridt.
Der er ikke andet at sige, end Bravo!
Titel: Det øjeblik du tvivler
Forfatter: Sarah Engell
Serie: -
Forlag: CarlsenPULS
Sider: 368
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 5/5
Bogen er stillet til rådighed af forlaget CarlsenPULS.
Vigga er skater, og hun er en af de bedste piger. Hun kæmper for at vise sit værd, og hun dater ikke, for der skal ikke komme en dreng i vejen for hendes karriere. Men så møder hun ham. Og forelsker sig. Han er alt det, hun ikke troede, at en fyr skulle være for hende. Han er klog, smuk, sød og morsom. Og så er han beskyttende og passer på hende, især da hun modtager truende beskeder på sociale medier.
Engell er tilbage med en roman for første gang siden 2017. Det er på sin vis sandheden. Ind i mellem har der været et glimrende samarbejde med Sanne Munk Jensen (Tag gaden tilbage) og noveller samt en graphic novel. Siden "Valget" har Engell eksperimenteret med stil, udtryk og historiefortælling, men nu er hun tilbage med en klassisk YA-roman fra egen hånd - og det er et glædeligt gensyn på alle fronter!
Vigga er bogens hovedperson, og hun fortæller historien. Vigga er en del af en drengeverden. Skatermiljøet er hårdt og råt, og derfor må hun være på samme måde for ikke at blive ædt levende. Men Vigga har også talent. Hun deler videoer af sin formåen og de fedeste tricks på nettet i håb om at få en sponsor, så hun kan leve af livet som skater. Fyrene nedgør hende, og den eneste pige, der kan relatere til den "drengede" hobby, er skaterveninden Bella.
Det går dog hurtigt op for læseren, at Viggas rå look og facade er netop dette. Vigga gør det for at beskytte sig selv, for hun vil vise alle haters og fyrene, der råber sjofle ting under konkurrencerne, at hun har ret til at være der og hører til i miljøet også. Vigga er bange for at få en kæreste, da det vil fjerne fokus fra den ligestillingskamp, hun har gang i på ramperne.
Vigga er en pige med ben i næsen, og i stedet for, at der kommer en klassisk kærlighedsfortælling om, hvordan en fyr får de bløde sider frem, vælger Engell idéen med trusler online. Vigga brydes mere og mere ned af de truende og voldsomme beskeder, og hendes person svækkes bogen igennem.
Det spil, der ender med at foregå i Vigga og hendes forhold til menneskerne omkring hende er uhyre interessant og intenst.
Dog er det hele tiden Viggas mission om at være mere end sit køn, der er hendes drivkraft, og det gør, at man som læser aldrig mister kærligheden til hende.
Engell er en mesterlig forfatterinde. Det har vi etableret tidligere. Men når hun nu er tilbage, er det med en anden stemme, en anden agenda. Hvis man har læst tidligere værker af Engell, ved man, at der har været en meget dyster stemning i fortællingerne. Emnerne har været tunge, der har været brug for utallige kleenex, og som læser har man siddet tilbage med en følelse af håbløshed og mørke. Engell beskæftiger sig med de tungeste emner i ungdomslitteraturen, så derfor skal det gøre ondt.
Men i denne bog sidder man også tilbage med en følelse af empowering. Engell har talt med piger i skatermiljøet, der har været så seje og modige, at de har fortalt om deres oplevelser her. Samtidig har hun talt med piger, der har oplevet forhold, der på ingen måde har været gode for dem. Når man har det in mente i sin læsning, gør det ondt. At her er udsnit af virkelige levede liv. Men samtidig giver det en følelse af magt og mod. Her er piger, der har turde stå frem for at ændre noget. Og det ærer vi ved at læse den her bog og reflektere over dens mange budskaber.
Det, at man har ret til at være andet end sit køn, har været oppe i den offentlige debat af flere omgange de seneste år. I forskellige miljøer har kvinder fortalt om, hvordan de ses ned på eller nedprioriteres, blot fordi de er kvinder. Men her gør Engell det, hun gør bedst. Hun finder en niche, en lille kringelkrog, som vi ikke anede, fandtes. Skatermiljøet drager læseren, og vi lukkes ind i en lille verden, hvor kønsdebat, synet på piger/kvinder og ikke mindst kvinders kamp for anerkendelse, er sat væsentligt længere tilbage end så mange andre steder i samfundet. Det er uhyre interessant, og derfor giver det netop så god mening at have en karakter som Vigga i hovedrollen. Hun har for alvor noget på spil, og derfor er det endnu farligere for hende, hvis det hele falder på gulvet.
Der er andre emner, jeg ikke kan tale om, fordi det vil spoile bogens handling. Men jeg kan sige så meget, at Engell bruger sine sublime evner til at sætte ord på den ondskab, der kan bo i mennesker, og det virker næsten som om, at hun nyder at bryde sine karakterer ned, stykke for stykke, for hun lægger aldrig nogensinde fingre i mellem. Det skal gøre ondt, når vi læser Engell. For ellers forstår vi ikke alvoren af den situation, hendes karakterer udsættes for.
"Det øjeblik du tøver" er en historie om sociale mediers selvfølgelighed i unges liv, og det er en historie om at nedbrydes i paranoia, angst og en konstant kamp for at vise sit værd. Samtidig er det en historie om at rejse sig, at turde og at kræve sit værd, fordi man er meget mere end "bare kvinde". Det er en stærk og rå fortælling, der etablerer, at Engells værker bare gør ondt, fordi de er vigtige. Engell gør det igen. Ganske enkelt.
Titel: En fortælling om sangfugle og slanger" af Suzanne Collins
Forfatter: Suzanne Collins
Serie: The Hunger Games
Forlag: Gyldendal
Sider: 543
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 4/5
Før Katniss Everdeen og det store oprør, var der en 18årig Coriolanus Snow, der måtte skjule for alt og alle, at hans familie har mistet alt. Snow venter på at være mentor for de nye aspiranter til det tiende Dødsspil, og han skal vinde for ikke at tabe ansigt over for alle.
Snow tildeles pigen fra Distrikt 12, og er sikker på, at det bliver enden på ham. Men Lucy Gray er ikke en almindelig pige, og Snow må hurtigt afgøre, om det er magt eller kærlighed, der skal spille hovedrollen i hans videre fortælling.
Det er en del år siden, at jeg læste Hunger Games-trilogien. Som man kan se på det øverste billede, købte jeg dem netop, da de udkom, med originalforsider og det hele. Ikke siden Harry Potter har en bogserie fanget mig på den måde. Jeg læste dem ud i én køre, og jeg ELSKER dem stadig den dag i dag.
Da det blev offentliggjort, at Collins ville skrive en prequel til serien, blev jeg mildest talt skeptisk.
Hvordan kunne hun det? Kunne hun holde niveauet? Og ville den falde i alle de gængse fælder, som prequels kan?
Heldigvis sidder jeg tilbage og kan sige, at den lever op til forventningerne, og den giver læseren rigtig meget af det, man ønsker sig i en bog med Snow som hovedperson.
Coriolanus Snow er bogens hovedperson. Han er 18 år og bor ved sin nationalistiske bedstemor, da hans forældre er døde. Navnet Snow klinger fint, men de har ingenting tilbage. Det er et spørgsmål om tid, før Coriolanus og hans familie må bekende kulør og flytte fra hus og hjem. Da Snow udpeges som mentor, ser han muligheden for oprejsning, men da han tildeles pigen fra Distrikt 12, forstår han ingenting. Dog beslutter han, at han skal vinde, koste hvad det vil.
Coriolanus er en meget sympatisk person, da vi møder ham. Han kæmper for det daglige brød, og han viser omsorg for dem omkring ham. Især Sejanus, en tilflytter fra Distrikterne, bliver gentagne gange et problem for Snow, da han føler sig nødsaget til at redde Sejanus i knapt så heldige situationer.
Snow forelsker sig i sin deltager. Lucy Gray er mystisk, synger fantastisk og kommer med en ildsjæl, Snow kan genkende sig selv i. Han står pludseligt og skal vælge mellem magt, uddannelse og Capitol og sit livs store kærlighed. Da Lucy sendes til kamp i Dødsspillet, må Snow ty til alle midler, hvis hun skal overleve. Samtidig med, at hans elskede kæmper for sit liv, hiver Capitol i ham og viser sine tænder gang på gang.
Coriolanus' kamp er enormt spændende at følge, og hans personlige udvikling er dyster og forlanger konstant at læseren tager stilling til etik, moralske valg og kampen mellem godt og ondt i mennesker. Det er også fantastisk, at man ikke ender med den klassiske "Så, nu sætter han sig på tronen, og nu er vi der, hvor vi starter trilogien". Vi får en bid af kagen her og en del af forklaringen. Heldigvis er der masser af stof til eftertanke og fortsat ubesvarede spørgsmål til læseren.
Prequels er noget, jeg har det enormt svært ved. Ofte falder de til jorden, fordi de vil for meget, eller også overforklarer de for at gøre læseren tilfreds. Samtidig kan der blive nogle klodsede referencer eller nik til det originale materiale, som bare intet godt gør for fortællingen. Det er heldigvis ikke tilfældet her. Fordi man ikke får historien fra start til slut men blot en brøkdel af Coriolanus' liv, sidder læseren stadig tilbage uden alle svar. De nik, der er, til de originale bøger, er elegante og giver mening for den store fan, mens andre sagtens kan læse bogen og ikke få ødelagt sin oplevelse af det.
Sproget og tempoet er (oftest) som i trilogien, og man har ikke fornemmelsen af at have læst 500+ sider.
Okay. De første 50-60 sider skal man over. De er virkelig tunge, og jeg frygtede, at det ville være tempoet hele vejen igennem. Heldigvis tager den til, og stemning, intensitet og mystisk holder hele vejen, ligesom i den første del af serien.
"En fortælling om sangfugle og slanger" er en fortælling om at miste en del af sig selv og vælge vejen i sit liv. Samtidig er det en historie om at finde sig selv og den prioritet, man vil bygge tilværelsen på. Coriolanus' historie er fængende, og som læser er den svær at slippe. Man får lov at være med til at se Dødsspillet udfolde sig, og man får lov til at komme bag kulissen og se, hvordan det hele kom til at blive det univers, vi kender og elsker fra trilogien. Var man fan af de første tre bøger, har den her bestemt min varmeste anbefaling.
