.

.

tirsdag den 26. maj 2020

"Tigerhjerte" af Lise Villadsen



Titel: Tigerhjerte
Forfatter: Lise Villadsen

Serie: -
Forlag: Høst og Søn
Sider: 279
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 5/5


Kikis forældre er skilt, og hendes mor har fået en ny kæreste. De skal flytte sammen med ham og hans søn, Jonathan, der er nogle år ældre end Kiki. Jonathan er mystisk og meget anderledes; og Kiki falder for ham. Men kan man forelske sig i sin stedbror, og kan man bare lukke ned for alle de følelser, der opstår, når de skal bo sammen?

Det er ikke første gang, at jeg læser bøger i en anden rækkefølge end deres udgivelse. Dette er egentlig Villadsens debut, men det er det seneste af hendes værker, jeg har læst. 
At der her er tale om en debut, er på ingen måde tydeligt. Med "Tigerhjerte" sidder læseren med en virkelig kompleks og intens fortælling, og der er her en forfatter, der allerede fra start har fundet sin stemme meget tydeligt. Det er en fortælling om ulykkelig kærlighed samtidig med, at det også bliver fortællingen om at være skilsmissebarn og mange af de problematikker, det kan føre med sig.


Kiki er bogens hovedperson, og det er hende, der fortæller historien. Kiki er en meget likeable karakter. Hun er nervøs for at skulle flytte over i det store og flotte designerhus, og hun finder det enormt vanskeligt at være loyal over for både sin mor, far og tvillingebror, Alexander.  Kiki bor hos sin mor, mens Alexander bor hos faderen. Alexander har på ingen måde interesse i den nye flytning, og derfor står Kiki og ser sig selv og moderen forsvinde mere og mere fra far og bror. Det gør ondt på hende, og det hjælper på ingen måde, da hun møder Jonathan og falder for ham. 
Kiki fortæller ingen om disse følelser, for hun skammer sig. Det gør ondt på hende, at hun på ingen måde kan handle på dem, og der er virkelig tale om ulykkelig kærlighed. Hendes person bliver mere og mere introvert, dels grundet forholdet til Jonathan men også alle de bekymringer, der er i forhold til hendes far, bror og flytningens konsekvenser for hende og moderens forhold. Kiki er teenager, og fortællingen er gennem en teenagers til tider teatralske sind, men der er ingen tvivl om, at Kikis følelser er berettiget, og man forstår hende på rigtig mange punkter. 

En ting er det store etiske dilemma omkring at forelske sig i en stedsøskende. Det er enormt interessant, for der er mange vinkler på problematikken. Villadsen belyser et par af dem i denne bog, og for hende bliver hovedfokus de "forkerte" følelser til det eneste andet menneske, man kan betro sig til. Jonathan og Kiki bliver fortrolige, og der er rigtig mange finde scener mellem dem. Deres dialoger om familie, sorg og splittede familier er virkelig godt skrevet, og jeg sad flere gange med tårer i øjnene. 
Samtidig er der nogle virkelig fine scener mellem Kiki og hendes forældre. Hvor det er tydeligere, at moderen forlanger Kikis støtte og stillingtagen ift, hvilken forældre hun bor ved, er faderen en mere stille type, der håber. Kikis far virker så skrøbelig, og han er på ingen måde kommet sig over, at moderen er gået. Nu står han dér med en teenagedreng, der er i dyb sorg og en datter, der ikke aner, hvad hun skal stille op. Hos faderen er Kiki den voksne, og det er ikke en rolle, nogle børn skal tage på sig. Men det er realistisk og et faktum i rigtig mange skilsmissefamilier. Netop derfor fungerer det virkelig godt i bogen. 
 Denne fortælling er et virkelig godt eksempel på at være det barn, hvor man bliver lusen mellem de to negle (forældrene), samtidig med at man skal bearbejde den sorg, man selv føler over, at ens familie er splittet til atomer.



"Tigerhjerte" er en virkelig stærk og relevant YA-roman. Det er en kraftpræstation, når man tænker på, at det er Villadsens debut, og den viser, at der her er en forfatter, der magter at balancere både spændende karakterer og et nutidigt og vigtigt plot. Det er en fortælling om at elske, at miste og ikke mindst at turde, når det føles som om, at alt håb er ude. "Tigerhjerte" skal opleves!

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar