.

.

tirsdag den 5. maj 2020

"Det har jeg altid sagt" af Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm


Titel: Det har jeg altid sagt
Forfatter: Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm

Serie: -
Forlag: People's Press
Sider: 391
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 5/5 


Bogen er stillet til rådighed af forlaget People's Press.


Nu er den her endelig: Bogen om stjernejournalisten Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm. Rasmus Bruun er taget til Birgitø for at interviewe Kirsten Birgit om hele hendes liv, både det private og den spændende tilværelse som stjernejournalist. Men der et eller andet galt med Kirsten. Og Birgitø. Rasmus vil gøre alt for at få sin bog færdig, men spørgsmålet er, om han nogensinde får den udgivet?

Det er en meget mærkelig opgave at skulle anmelde en bog om en fiktiv person. Ikke desto mindre kaster jeg mig ud i det og gør det alligevel. 
Personligt er jeg enormt stor fan af "Den korte radioavis", og jeg har fulgt med siden starten af 2017. Deres program har været ude i forskellige formater, senest og netop aktuelt "Den korte coronavis", og balancen mellem humor og reelle politiske diskussioner har altid fascineret mig, når jeg hørte programmet. Derfor var det også en selvfølge, at jeg skulle læse bogen om "Hele Danmarks Kisser", når den nu udkom. 

Jeg forventede, at der ville være tale om et værk på en små 100 sider og med stor skrifttype. I stedet sidder jeg her med en ordentlig moppedreng på knap 400 enormt tætskrevne sider. Her er der virkelig smæk for skillingen, og det viser faktisk også, hvor gennemtænkt og gennemarbejdet en karakter, Kirsten Birgit er. Hende er der lagt kærlighed i, hvilket man også mærker i bogen. Kirsten er vokset op på landet sammen med sin sagnomspundne far, Jens Birgit, og hun fortæller her om en barn- og ungdom med praktiske opgaver, skole og ikke mindst de hårde kår, man levede under dengang. De unge år foregik i Aarhus, hvor hun læste til journalist og arbejdede på Stiften. Senere hen blev det til adskillige tvstationer, krigszoner og til sidst Radio24syv. 


Hele vejen igennem er der smurt et fedt lag af sarkasme på, så selvom man får en rørende eller lidt anderledes fortælling om et liv i en krig, jamen så har Kirsten Birgit liiiige en sjofel eller total random fortælling ind i den setting, som hun kan diske op med. Læseren mindes konstant om, at det her på ingen måde er realistisk, og samtidig minder det læseren om, hvor psykopatisk og total utilregnelig, Kirsten Birgit er. 
Noget af det, der virkelig også gør bogen stærkere, er Rasmus' vinkel. Rasmus interviewer Kirsten, men han er også en kommentator på hele situationen på Birgitø. Han mærker hurtigt, at Kirsten er markant anderledes, og han mistænker hende for at være blevet til et overnaturligt væsen af en art. Rasmus kan ikke komme væk, men han bestemmer sig i stedet for at gøre bogen færdig og forhåbentlig derefter finde en vej hjem til fastlandet. Det bliver en sand gyserfortælling, og den fungerer rigtig godt midt i al humoren og fortællingen om Kirsten Birgit. 

Bogen er uhyggeligt godt skrevet. Det er uden tvivl to mænd, der har ordene i deres magt, og de formår faktisk at skabe en sammenhængende og virkelig fængende fortælling, selvom det "bare" er en beskrivelse af en fiktionskarakter. Den gode dialog mellem Rasmus og Kirsten gør, at man nærmest sidder og læser en episode af "Den korte radioavis", og det er nostalgisk, hyggeligt og virkelig bare kanongodt selskab. 
Det sidste kapitel handler også om førnævnte program. Og det er bogens bedste. Her får Kirsten endelig lov til at holde flere af sine taler, og som læser klapper man i sine små hænder, fordi man bare har savnet Kirstens helt ærlige og ucensurerede mening om Danmark her og nu. Samtidig bliver det et kapitel, der minder læseren om, hvad det er, "Den korte" kan, som ingen andre programmer har formået. 


"Det har jeg altid sagt" svarer på adskillige spørgsmål og efterlader læseren med tusinde nye. Samtidig er den en sand magtdemonstration i satire og karakterdannelse. Bogen om Kirsten Birgit er enormt stemningsfuld samtidig med, at den tager tykt pis på idéen om alt fra kernelæsere til erindringsfortællinger. Den er en stor, lille perle, og den er en smuk, uhyggelig og fornem afslutning på et program, der altid vil blive savnet.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar