Dette var marts for mig: Marts blev en måned, hvor hele verden blev vendt op og ned herhjemme. Jeg tror faktisk, at marts blev en måned, hvor der blev vendt op og ned på hele landet og i alle hjem. Corona-virus kom til Danmark, og regeringen besluttede at lukke landet ned, i hvert fald marts ud. I skrivende stund tror vi på, at landet begynder en gradvis åbning efter påske. Nu må vi se, om det holder.
Derfor blev adskillige begivenheder, som marts skulle have bestået af, aflyst. Marts blev i stedet en måned med hjemmepasning af 2 børn, minimal læsetid og minimal tid til at passe hus, vasketøj og tilværelsen generelt. Marts blev et hej til huleboer-tilværelsen og et farvel til en kendt hverdag. Jeg er som sådan ikke bange for corona, men jeg er nervøs for, hvad disse store omvæltninger i min families daglidag betyder, når vi engang kan genoptage den hverdag, vi alle kender. Heldigvis nåede jeg i teateret med Anne i Aarhus for at se "Lyden af de skuldre vi står på", som var en fabelagtig og unik oplevelse. Jeg har nået sushi med selvsamme, og jeg har fået set en film eller to med min mand, når begge børn sov. Marts er blevet en måned med fokus på det herhjemme (taget lidt til det ekstreme), men på sin vis gør det mig intet. Det er godt at blive mindet om, hvor skøn min familie er, og at jeg skal huske at sætte pris på dem.
Marts på forældre-fronten: Som det kan ses ovenfor er marts blevet en måned, hvor jeg har fået lov til at være hjemmepasser. Det er ikke en tjans, jeg har tænkt mig at fortsætte med ;). Det er hårdt, selvom Ellie er rigtig dygtig til at sove. Det er svært at give Tristan alt det sociale, som han virkelig har haft godt af i vuggestuen, og det er svært at opretholde en så skarp struktur, som de kan, fordi der lige er en baby, der kan vende op og ned på alt det, vi har planlagt. Samtidig arbejder Mark stadig (hans beboere skal jo fortsat passes på), så jeg står mange dage alene i kaosset. Heldigvis har vi valgt at se vores forældre, fordi de ikke ser andre. Det er en kæmpe hjælp, og nu krydser vi for, at vuggestuen snart er en mulighed igen, lige så meget for Tristans skyld. Han savner sine venner, og han savner den stimuli, der kan findes sådan et sted. Samtidig går han tidligt på sommerferie og skal så i børnehave til august. Derfor betyder det meget, at han får alt det fra vuggestuen, han kan, inden han skal ned og være en af de mindste igen igen.
Ellie? Hun er blevet 4 måneder og triller fra ryg til mave konstant. Så det meste af hendes vågentid går med at hun triller, bliver sur over ikke at kunne komme tilbage, og så vender jeg hende. Ak, ja. Vi savner mødregruppen og babysalmessang som selvsagt også er aflyst alle de her uger. Men hun trives og har det godt, det er jo det vigtigste.
Det læste jeg i marts: 8 bøger. Det er helt ufatteligt, at det er blevet så mange taget i betragtning, at jeg halvdelen af måneden har haft 2 børn hjemme og nærmest ingen læsetid. Min taktik har været en del korte fortællinger, så jeg ikke mistede læselysten totalt.
Marts' bedste bog: Det er SÅ svært at vælge denne måned, for jeg er bare inde i en stime af skønne, skønne læseoplevelser. Jeg har lyst til at nævne dem alle sammen, men det kan man jo ikke. Så jeg må vælge. Det bliver "Aldrig for altid" af Helle Lindberg, fordi jeg tænker, at den virkelig fortjener mere opmærksomhed. Det er en spændende fortælling om at væge sugardating og at miste sig selv for pengenes skyld. LÆS DEN!
Marts' mest skuffende bog: Bogen er som sådan ikke skuffende, men det er den, jeg har ratet lavest denne måned. "Alt det, jeg gør for dig" er en letlæselig YA-roman, men dens store hæmsko er desværre, at den understreger sinpointe lige lovligt meget til sidst, og det er en skam.
Marts' anbefaling: I disse corona-tider kan det være rart med noget, der tager lidt ekstra tid at komme igennem. Derfor er det en podcast, jeg anbefaler denne måned. "Happy Face" er en podcastserie på 14 episoder (den er afsluttet), der handler om seriemorderen "Happy Face"''s datter. Hun fortæller om livet med en far, der er morder, og hun møder børn til nogle af hans ofre samt går tilbage i sin egen fortid. Den er sygt spændende samtidig med, at den virkelig er rørende. Den er godt produceret og episoderne er kun 30 minutter, så det er også nemmere at overskue liiiige at tage et afsnit mere.
Hvad byder den kommende måned på?: Ærlig talt? Jeg ved det ikke. Det er det korte svar. Mere hjemmepasning? Lidt læsetid? Jeg ved det virkelig ikke. Men jeg lover at opdatere jer!
Har jeres marts været god? Hvad får I lockdown-perioden til at gå med?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar