Titel: Luftkasteller
Forfatter: Katrine Skovgaard
Serie: -
Forlag: Calibat
Sider: 212
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 4/5
Bogen er stillet til rådighed af forfatteren selv.
Amanda starter i gymnasiet og er slet ikke som sine jævnaldrende. De tænker på fester, sex og hvem, der har et crush på hvem. Amanda har ikke engang holdt en dreng i hånden endnu. Hun bruger al sin tid på manga og den fascinerende youtuber, Hunter.
Men Amanda er træt af at være anderledes, og det hjælper bestemt heller ikke, at hendes bedste veninde, Thea, begynder at tale om de samme ting som alle andre.
Den her bog forelskede jeg mig i med det samme grundet coveret. Det talte virkelig til mig, og jeg måtte bare vide, hvilken historie, der lå bag. Calibat er et forlag, der er begyndt at blive rigtig glade for YA, og det er jeg lykkelig over, for jeg har efterhånden læst nogle rigtig fede udgivelser fra dem. Denne er ingen undtagelse.
Skovgaards fortælling rammer plet, og emnet der er mange vigtige emner oppe at vende. Bogen er ikke specielt lang, men den er intens og virkelig svær at lægge fra sig, når man først er gået i gang.
Amanda er bogens hovedperson, og det er hende, der fortæller historien. Vi møder hende første gymnasiedag, hvor hun skal gå i klasse med Thea, som er hendes bedste veninde. Sammen ser de timevis af videoer med Youtuberen Hunter, der kan alt fra at nørde spil til at spille diverse coversange. Amanda hviler egentlig ret meget i den, hun er, og det faktum, at drenge ikke rigtigt siger hende noget, betyder ikke det store for hende. Men da hun starter i gymnasiet og kan se, hvad alle andre pludseligt er optaget af, står hun tilbage og føler sig enormt forkert.
Heldigvis er det ikke en fortælling om en pige, der så pludseligt ændrer sig selv 180 grader og finder ud af, at fester og fyre er det fedeste. Amanda er bange for at være anderledes, ja. Og hun er bange for at blive skubbet ud af fællesskabet. Men samtidig holder hun fast i sig selv og vil ikke bare være sammen med en af drengene eller gøre noget, hun ikke har lyst til.
Det er et enormt stærkt træk, og det gør, at hun er en anderledes hovedperson i forhold til mange andre, man kunne støde på.
Det giver samtidig nogle meget interessante scener, fordi Amanda konstant er i kamp mellem at være som alle andre men også at være tro mod sig selv.
"De bliver så hurtigt voksne i dag". Har vi ikke alle hørt den sætning om teenagere anno 2020 på et eller andet tidspunkt? Hormoner, pubertet og spørgsmål til druk, fester og drenge starter bare tidligere, det kan jeg også se på mit arbejde. Lærerne taler tidligere og tidligere om disse emner med deres elever. Netop derfor er Skovgaards historie så vigtig. Her er en historie om, at det er okay at være anderledes og ikke følge med strømmen. Her er en historie om, at det ikke er alle, der har fundet interessen for det modsatte køn (eller eget køn for den sags skyld) eller fester hver weekend; og det er okay!
Det er så vigtig og fin en pointe, og jeg priser mig lykkelig over, at Skovgaard vælger at behandle netop denne diskussion i sin bog.
Samtidig er der emner som venskab, seksualitet og nørdede interesser oppe at vende, og det hele går til tider op i en højere enhed og skaber en smuk og relevant fortælling.
"Luftkasteller" handler om at turde være sig selv, selvom det ikke er normen. Det er historien om at være teenager og bare gerne ville accepteres for den, man er. Og vigtigst af alt er det en fortælling om, at man skal lytte til sit hjerte og de følelser, man har.
Titel: 40 uger inden
Forfatter: Cana Buttenschøn
Serie: -
Forlag: People's Press
Sider: 219
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 5/5
Som gravid er der monster meget information at hente på nettet. Næsten alle gravide har en app, der fortæller, hvad der sker med baby uge for uge. Men hvad sker der med DIG? Hvad skal DU tage stilling til, og hvad betyder alle de der ord og begreber, som der slynges efter dig i et væk?
I "40 uger inden" tager tidligere jordemoder Cana Buttenschøn den gravide i hånden og fortæller alt det relevante, ulækre og fede ved graviditeten uge for uge.
Nogle bøger ville man bare ønske, at man havde haft fra starten. Sådan har jeg det virkelig med den her! Gid den var skrevet, da jeg var gravid med Tristan. Jeg var en af de mødre, der havde adskillige apps, og alligevel googlede jeg på livet løs. Der fik jeg enormt mange mystiske svar, og alligevel blev jeg ikke klogere. For en ting var, hvor stor min baby var, men hvad var det lige med min krop? Hvorfor var det sådan? Eller hvad skal jeg gøre nu?
"40 uger inden" er en genial guide de 40 uger, som mange ikke taler om; nemlig graviditeten. Der er enormt stort fokus på tiden efter fødslen, men hvad sker der med kvinden i graviditeten uge for uge? Det gives der her et humoristisk, realistisk og faktuelt svar på.
Det er netop de 3 ord, der beskriver bogen allerbedst; Humoristisk, realistisk og faktuel. Det er det, jeg virkelig elsker den for. Jeg har læst den uge for uge her i graviditeten 2.gang, og selvom jeg har været gravid før, har den været en hyggelig og virkelig brugbar følgesvend gennem de 40 uger. Ærligt og råt fortælles der om diverse kropsvæsker eller mangel på samme. Der fortælles om opsvulmede fødder eller giga ømme bryster. Og der fortælles med en stor portion humor og kærlighed om den forventning, man som gravid ofte går rundt med. Der sættes ord på de tanker, bekymringer og spørgsmål, man kan stå med, men som man måske ikke tør sige højt. Her brydes der tabuer, hvilket nok er bogens allervigtigste formål, og det gør mig SÅ glad.
At Buttenschøn er tidligere jordemoder kan man bestemt mærke. Der er rigtig gode faktabokse, hvor hun som fagperson kan tegne en streg i sandet, og samtidig er der altid en understregning af, at man som læser skal tage det, man kan bruge, og så kan resten få lov at blive glemt igen. Der er ikke noget endegyldigt korrekt i de svar eller fortællinger, som Buttenschøn bidrager med, og det er befriende i en verden, hvor der ellers nok skal være fordomme, hvis man ikke gør tingene på en bestemt måde.
"40 uger inden" er en kærlig, modig og elskelig håndsrækning til gravide. Den kan læses hvad enten det er første- eller flergangsgravide, der står med den, og det er virkelig en styrke. Der er masser af humor, geniale illustrationer og samtidig en alvor omkring det vilde, vilde faktum, at kvindekroppen kan skabe et andet menneske. Den er lige præcis dét, som jeg savnede allermest, da jeg ventede Tristan. Og hvor er jeg glad for, at vordende mødre i dag kan få glæde af den!
Titel: Aldrig for altid
Forfatter: Helle Kaare Lindberg
Serie: -
Forlag: Silhuet
Sider: 256
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 5/5
Bogen er stillet til rådighed af forfatteren selv.
Tilde bor med sin alkoholiserede mor og hader livet som hende uden penge og mærketøj. Da hun opdager en sugardating-hjemmeside, laver hun en profil og tjener hurtigt penge på at dele nøgenbilleder. Men da hun begynder at mødes med mændene, forvildes hun ud i et grænseland, og pludseligt kan Tilde ikke længere genkende sig selv.
Noget af det, jeg virkelig elsker ved YA, er, når der tages emner op, som er aktuelle i samfundsdebatten eller som vi slet ikke ved nok om. Lindberg vælger i denne bog at skrive en fortælling om at være sugardater, noget de fleste af os enten kender intet eller meget lidt til.
Personligt kender jeg begrebet fra DR's dokumentar om sugardateren "Gina", der var fortællingen om en pige, der kom fra ingenting men nu gik i mærketøj og ejede alle de dyre tasker. Det var dybt fascinerende samtidig med, at jeg havde meget svært ved ikke at sidde hovedrystende og se på, hvordan hendes liv foregik.
Det fik mig virkelig til at reflektere, og da der for få uger siden begyndte at være reality-stjerner, der reklamerede for en sugardater-hjemmeside, måtte jeg nok bare erkende, at det er noget, som frister unge mennesker. For nogle kan det være let tjente penge, men til hvilken pris? Det er netop det, som Lindberg undersøger i bogen.
Tilde er bogens hovedperson. Hun går i 10.klasse, bor med en mor, der drikker dagen væk, og hun drømmer om en tilværelse med millioner, champagne og det dyre modetøj. Tilde drømmer sig til en helt anden virkelighed end den, hun er en del af, og da hun for sjov opretter en profil på hjemmesiden, er det i fuldskab og uskyldigt. Men hurtigt handler hun på anmodningerne og drives ind i en verden, hvor penge kan købe alt.
Til at starte med brød jeg mig virkelig ikke om Tilde. Hun var arrogant, snobbet og teenager på den der virkelig trælse facon. Kan man have lyst til at følge sådan en hovedperson? Ja, det kan man i hvert fald i Tildes tilfælde. Fordi hun er så usympatisk, får man netop lyst til at se, hvad det her miljø gør ved hende. Samtidig forstår man hurtigt, at Tilde er som hun er, fordi hun er en overlever. Hun skal kunne klare sig selv, for det er hun vant til grundet moderen og hendes adfærd.
Tilde tjener hurtigt styrtende på at være sugardater, men hun må også erfare, at man ikke altid kan slukke for følelser og bare overskride adskillige grænser uden konsekvenser. Det er spændende at følge Tilde gennem bogen og blive lukket ind i denne verden med hende. Tildes udvikling er interessant og med nuancer, der virkelig holder læseren fanget hele vejen igennem bogen.
Emnet "sugar-dating" er uden tvivl forbundet med en masse fordomme - jeg har dem selv, som man kan se længere oppe i anmeldelsen. Men fordomme kommer af uvidenhed, og det er netop det, Lindberg får understreget, når man læser bogen. Det betyder på ingen måde at hun er fortaler for sugardating eller at man efter endt læsning sidder og tænker: "det vil jeg også!"
Tværtimod. Men Lindberg får understreget, at vi er nødt til at forstå, hvad der foregår mellem mennesker, især online, for at kunne hjælpe og tale om emnet. Lindberg belyser forskellige problematikker omkring sugardating men mest af alt minder hun os om, at vi er nødt til at have en idé om, hvad det betyder og hvordan man kan have det, når man eventuelt vælger at tjene penge på den måde. Lindberg beder os om forståelse og om at søge indsigt, og det er hendes bog bestemt med til at gøre.
"Aldrig for altid" er en enormt dragende og interessant fortælling om et emne, der slet ikke er blevet talt nok om, når det kommer til unge mennesker. Her er der en fortælling om ulykkelig kærlighed, overlevelse og at glemme sig selv, fordi man higer efter et andet liv. Lindberg leverer her en rå og ærlig bog, der virkelig også er en sand pageturner. Den er et must-read, hvis man elsker YA-bøger.
Dette var marts for mig: Marts blev en måned, hvor hele verden blev vendt op og ned herhjemme. Jeg tror faktisk, at marts blev en måned, hvor der blev vendt op og ned på hele landet og i alle hjem. Corona-virus kom til Danmark, og regeringen besluttede at lukke landet ned, i hvert fald marts ud. I skrivende stund tror vi på, at landet begynder en gradvis åbning efter påske. Nu må vi se, om det holder.
Derfor blev adskillige begivenheder, som marts skulle have bestået af, aflyst. Marts blev i stedet en måned med hjemmepasning af 2 børn, minimal læsetid og minimal tid til at passe hus, vasketøj og tilværelsen generelt. Marts blev et hej til huleboer-tilværelsen og et farvel til en kendt hverdag. Jeg er som sådan ikke bange for corona, men jeg er nervøs for, hvad disse store omvæltninger i min families daglidag betyder, når vi engang kan genoptage den hverdag, vi alle kender. Heldigvis nåede jeg i teateret med Anne i Aarhus for at se "Lyden af de skuldre vi står på", som var en fabelagtig og unik oplevelse. Jeg har nået sushi med selvsamme, og jeg har fået set en film eller to med min mand, når begge børn sov. Marts er blevet en måned med fokus på det herhjemme (taget lidt til det ekstreme), men på sin vis gør det mig intet. Det er godt at blive mindet om, hvor skøn min familie er, og at jeg skal huske at sætte pris på dem.
Marts på forældre-fronten: Som det kan ses ovenfor er marts blevet en måned, hvor jeg har fået lov til at være hjemmepasser. Det er ikke en tjans, jeg har tænkt mig at fortsætte med ;). Det er hårdt, selvom Ellie er rigtig dygtig til at sove. Det er svært at give Tristan alt det sociale, som han virkelig har haft godt af i vuggestuen, og det er svært at opretholde en så skarp struktur, som de kan, fordi der lige er en baby, der kan vende op og ned på alt det, vi har planlagt. Samtidig arbejder Mark stadig (hans beboere skal jo fortsat passes på), så jeg står mange dage alene i kaosset. Heldigvis har vi valgt at se vores forældre, fordi de ikke ser andre. Det er en kæmpe hjælp, og nu krydser vi for, at vuggestuen snart er en mulighed igen, lige så meget for Tristans skyld. Han savner sine venner, og han savner den stimuli, der kan findes sådan et sted. Samtidig går han tidligt på sommerferie og skal så i børnehave til august. Derfor betyder det meget, at han får alt det fra vuggestuen, han kan, inden han skal ned og være en af de mindste igen igen.
Ellie? Hun er blevet 4 måneder og triller fra ryg til mave konstant. Så det meste af hendes vågentid går med at hun triller, bliver sur over ikke at kunne komme tilbage, og så vender jeg hende. Ak, ja. Vi savner mødregruppen og babysalmessang som selvsagt også er aflyst alle de her uger. Men hun trives og har det godt, det er jo det vigtigste.
Det læste jeg i marts: 8 bøger. Det er helt ufatteligt, at det er blevet så mange taget i betragtning, at jeg halvdelen af måneden har haft 2 børn hjemme og nærmest ingen læsetid. Min taktik har været en del korte fortællinger, så jeg ikke mistede læselysten totalt.
Marts' bedste bog: Det er SÅ svært at vælge denne måned, for jeg er bare inde i en stime af skønne, skønne læseoplevelser. Jeg har lyst til at nævne dem alle sammen, men det kan man jo ikke. Så jeg må vælge. Det bliver "Aldrig for altid" af Helle Lindberg, fordi jeg tænker, at den virkelig fortjener mere opmærksomhed. Det er en spændende fortælling om at væge sugardating og at miste sig selv for pengenes skyld. LÆS DEN!
Marts' mest skuffende bog: Bogen er som sådan ikke skuffende, men det er den, jeg har ratet lavest denne måned. "Alt det, jeg gør for dig" er en letlæselig YA-roman, men dens store hæmsko er desværre, at den understreger sinpointe lige lovligt meget til sidst, og det er en skam.
Marts' anbefaling: I disse corona-tider kan det være rart med noget, der tager lidt ekstra tid at komme igennem. Derfor er det en podcast, jeg anbefaler denne måned. "Happy Face" er en podcastserie på 14 episoder (den er afsluttet), der handler om seriemorderen "Happy Face"''s datter. Hun fortæller om livet med en far, der er morder, og hun møder børn til nogle af hans ofre samt går tilbage i sin egen fortid. Den er sygt spændende samtidig med, at den virkelig er rørende. Den er godt produceret og episoderne er kun 30 minutter, så det er også nemmere at overskue liiiige at tage et afsnit mere.
Hvad byder den kommende måned på?: Ærlig talt? Jeg ved det ikke. Det er det korte svar. Mere hjemmepasning? Lidt læsetid? Jeg ved det virkelig ikke. Men jeg lover at opdatere jer!
Har jeres marts været god? Hvad får I lockdown-perioden til at gå med?
