"Kommer du nogensinde tilbage til mig?" af Lise Villadsen

Titel: Kommer du nogensinde tilbage til mig?
Forfatter: Lise Villadsen
Serie: -
Forlag: Høst og Søn
Sider: 150
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 5/5 

Bogen er stillet til rådighed af forlaget Høst og Søn

Atlas er vokset op uden sin far, og han har aldrig rigtig kendt den mand, der burde have været en del af hans liv. Det var et tragisk uheld, der tog livet af ham, og Atlas lever med sorgen over at have mistet en forælder. Men derudover er Atlas en helt normal dreng i 9.klasse. Han er dybt forelsket i Adelia, og de er enige om, at det skal være dem for altid. Men en dag opdager Atlas en familiehemmelighed, og hele hans verden ramler. 

Jeg ved simpelthen ikke, hvorfor jeg først opdager Lise Villadsen nu, men hey, bedre sent end aldrig, ikke? Jeg er forundret over, at hun er fløjet under min radar, men med denne bog beviser hun atter engang, at hun er en af de meget lovende YAforfattere herhjemme. Atlas' historie er i den lidt mere dystre ende i forhold til det andet, jeg har læst af hende, men det klæder både hende og genren at få en bog som denne føjet til samlingen. 
Atlas' historie er ikke lang, men den er intens og slet ikke til at lægge fra sig, når man først er gået i gang. Der er noget dragende i historien om sorg, og sorgen får så mange forskellige ansigter i denne bog, og det er det, der gør, at den fungerer på alle planer.

Atlas er bogens hovedperson, og han er på mange måder en helt almindelig teenagedreng. Han elsker sin kæreste Adelia, han gamer, og han synes egentlig, at den der efternøler-lillesøster er lidt træls. Han er bedste venner med Emil, og sammen er de enige om, at gymnasiet bliver det fedeste. Atlas er dog ikke som de andre, da han vokser op med en far, der er død. Det er en sorg, der er til stede i Atlas' liv, men bestemt ikke hver eneste dag. Han har lært at leve med det livsvilkår og får det bedste ud af det, han har. Men pludseligt må Atlas gennemleve sorg en gang til, og på en helt anden måde. Det er et sår, der åbnes, og det er slet ikke til at kapere for ham. Hele hans virkelighedsopfattelse må revurderes, og når man samtidig står og er teenager og alt i ens liv er ved at blive dannet, er det et enormt chok. Atlas lukker ned. Han bliver kold, ligeglad og magter ikke sit liv. Det gør enormt ondt at læse, og hvor Atlas sagtens kunne være gået hen og blevet en total diva og skide irriterende at læse om, bliver han her langt mere interessant, og som læser får man virkelig ondt af ham. Der er scener, der gør direkte ondt i hjertet, både på mig som læser og som mor. Atlas er spot on, og han er skrevet med en barsk tone samtidig med, at det er tydeligt, hvor meget Villadsen elsker ham. 

Bøger om børn eller unge, der mister forældre, er noget af det, vi skal have meget mere om. Netop derfor er det så vigtigt, at Villadsen tager emnet op i denne bog. Man kan stå som pårørende, ven eller professionel og simpelthen ikke ane, hvad der sker i det unge menneske, man står over for. Det er bestemt ikke alle, der reagerer ens, men Villadsen viser her den slags unge, der lukker sig inde i sig selv, og som umiddelbart viser, at de på ingen måde har brug for hjælp og ærlig talt gerne vil være i fred, også selvom det bestemt er det sidste, de ønsker allerinderst inde. Sorgen har mange ansigter, både i form af at miste en forælder men også i form af kærestesorger og problemer i venskaberne. Sorg er så mange ting, og det belyser Villadsen på fineste vis i denne fortælling.

"Kommer du nogensinde tilbage til mig?" er en tvetydig titel, når bogen først er læst, og den giver så god mening. Atlas' historie er virkelig vigtig, den er velskrevet, og den gør ondt på sin læser. Den er en ærlig og rå beretning om at gennemleve sorg og at føle sig markant anderledes end dem omkring én. Og ikke mindst er den fortællingen om, at man aldrig nogensinde er alene, selvom det er det, man kan føle.