.

.

onsdag den 18. marts 2020

"Hvad ingen ved" af Anne Cathrine Bomann


Titel: Hvad ingen ved
Forfatter: Anne Cathrine Bomann

Serie: -
Forlag: Gyldendal
Sider: 258
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 4/5 


Bogen er stillet til rådighed af forlaget Gyldendal.


Imse er skolens usynlige dreng, og han savner sin far. Han bestemmer sig for at skrive en bog om sig selv, så hans far endelig kan lære ham at kende. Og så skal han undervise Zahria i matematik.
Jonas er Imses storebror, og han træner de mindre drenge i bordtennis. Men der er noget helt særligt over Nicklas, som Jonas ikke kan slippe. Han ved, at det er forkert, men han kan ikke lade være...

"Hej Xenia, vil du anmelde min bog, den handler om en ung dreng, der forelsker sig i et barn". 
Sådan en mail gør, at man lige må læse den en ekstra gang. Ikke fordi jeg blev forarget. Men fordi jeg tænkte: Det er jo et emne, jeg aldrig nogensinde har læst om før - hvorfor har jeg ikke det?
Min interesse var vakt med det samme, og jeg takkede ja. Da jeg startede på "Hvad ingen ved", krydsede jeg alt for, at den levede op til forventningerne og turde gå all in på emnet pædofili - og endda på en måde, hvor den pædofile ikke er en skummel, gammel mand. Jeg havde brug for nuancerne og en sympati for hovedpersonen, hvor mærkeligt det end lyder. Heldigvis skuffede Bomann ikke på den front!


Bogen fortælles på skift af Imse og Jonas. Imse er Jonas' lillebror, og han kæmper for at overleve hverdagen. Hans far er filosof og skriver artikler og underviser. Han har på ingen måde tid til Imse, og Imse drømmer om at have sin far i sit liv. Da han begynder på at skrive bogen om sig selv, må han grave dybt, og hans usikkerheder og skrøbelighed kommer for alvor til syne for ham og andre. Han udsættes for mobning og er ikke længere i stand til bare at gemme sig. Samtidig er Imse enormt dygtig. Han er den bedste i klassen, og derfor sættes han til at undervise Zahria i matematik. Her møder han en helt anden måde at være familie på, og hans verdensopfattelse kastes op i luften, og han tvinges til at genoverveje hele sin tilværelse. 
Imses del af fortællingen virker til tider lidt som fyld, og det er en skam. Dog tager dne fart til sidst, og den ender med at have en fin pointe. Desværre tager det bare lidt for lang tid at nå derhen.

Jonas er bogens anden fortæller, og Bomann skriver selv i efterskriftet, at det er hans fortælling, hun har på sinde. Det kan man også mærke som læser, og til tider ønskede jeg, at Bomann var gået all in på en kun Jonas-bog. Jonas er uden tvivl bogens stærkeste kort, og han er virkelig interessant at læse om. Jonas tænder på Nicklas, der er hans mindreårige bordtenniselev. Han har solo-timer med Nicklas op til det store VM-stævne, og han skal virkelig styre sig for ikke at kysse ham eller fortælle om sine følelser. Jonas ved godt, at det er forkert. Han skammer sig og han har en indre kamp, når det kommer til de følelser, han har.
Jonas bringer læseren med ind i hovedet på en pædofil, der ikke handler på sine lyster, men som kæmper med forkerte og ulovlige tanker om, hvad han tænder på. Jonas er en dybt sympatisk karakter, og som læser har man virkelig ondt af ham, også når han forsøger at komme af med sine frustrationer på knapt så hensigtsmæssige måder. Jonas bliver billedet på, hvad pædofili også kan være, og det er den nuancerede og dybt problemfyldte version, som vi desværre taler for lidt om. 


Det er som sagt emnet pædofili (måske især hos yndre mænd), der er bogens tema. Heldigvis har Bomann formået at levere en nuanceret, interessant og virkelig debat-værdig fortælling. Jonas er ikke bare the ultimate bad-guy, som man bare kan hade. Nej, her er der en ung fyr, der virkelig kæmper med de seksuelle præferencer, han har. Han kæmper en indre kamp, som læseren tages med på, og samtidig får man som læser også et indblik i internettets dunkle og dystre kroge. Jonas søger konstant grænsen, og til tider træder han også over den. Som læser bliver man hele vejen igennem tvunget til at tage stilling til hans handlinger, og om det er okay. Kan man stadig have sympati for ham?
Det vil jeg lade være op til den enkelte læser, men jeg er selv overbevist om, at her er der en bog, der enormt vigtig i hele snakken om pædofile, der ikke handler på deres lyster og som fortryder deres seksuelle præferencer hver eneste dag.

"Hvad ingen ved" er en virkelig modig og velskrevet bog om seksualitet, sorg og at føles sig forkert. Bomann tør tage et emne op, som meget få formår at tale nuanceret om, og hun gør det relevant og virkelig interessant. Jonas' fortælling giver forhåbentlig stemme til andre unge mænd, der kæmper med pædofili, og måske tør de efter denne bog søge hjælp. Det håber jeg.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar