.

.

tirsdag den 28. januar 2020

"Lighter than my shadow" af Katie Green


Titel: Lighter than my shadow
Forfatter: Katie Green

Serie: -
Forlag: Turtleback Books

Sider: 509
Sprog: Engelsk
Bedømmelse: 5/5 


Katie vil bare gerne være perfekt. Hun passer ikke rigtigt ind blandt de andre piger, og hun er bange for at blive voksen. Efterhånden spiser hun nærmest ingenting. Mad siger hende ikke noget. Hun vil ikke være tyk... 
Katie Green beretter i denne "graphic novel" (tegneserie) om sit liv med spiseforstyrrelser. Gennem voldsomme og smukke illustrationer fortæller hun om at komme videre men også om at have en mørk og ond følgesvend, der ikke vil give slip.  

Jeg anede ikke, at denne bog fandtes. Den kom til mig på en tragisk og usædvanlig måde. En mor til en nu afdød pige med en spiseforstyrrelse spurgte, om jeg ikke ville læse den. Vi snakkede om bøger, og hun gav mig den med hjem med lovning på, at jeg passede godt på den. Jeg er lykkelig for, at hun lånte mig den, og jeg har i samme sekund, den blev færdiglæst, klikket den hjem til mig selv. 
Greens fortælling er et sandt mesterværk. Så enkelt kan det siges. Historien er på sin vis fortalt før, men idéen om at gøre det gennem illustrationer og voldsomt lidt tekst, gør, at den bare gør endnu mere ondt, end de andre historier om emnet, jeg hidtil har læst (og det er en del!)


Katie Greens liv med spiseforstyrrelser starter i en ung alder. Allerede fra barnsben bruger hun mad til at kontrollere sit liv. Ritualer omkring maden, hvordan den skal spises eller tilberedes. Efterhånden tager det overhånd, og hun udviklet anoreksi. Hele vejen igennem bogen er spiseforstyrrelsen illustreret som en sort sky, der er tæt på Katie. Den kan være stor eller lille, men den er der som en konstant gennem hele fortællingen.
"Et billede siger mere end 1000 ord", siger man. Og i dette tilfælde passer det. Med sine tegninger formår Green at invitere læseren helt ind i hovedet på den spiseforstyrrede.
Tegningerne er grumme, mørke og dystre, og til tider er siderne helt sorte. Alle, der har haft depressive tanker eller mørke i livet, kender til, når det hele bare er sort. Der behøves ingen ord. Det er meget stærkere med de sorte sider i bogen. 

Når formatet er så anderledes, gør det også, at man som læser får et helt andet indblik i, hvad det vil sige at være syg med anoreksi eller BED. Som læser inviteres man helt ind i det kaos, der er i Katies hoved, og det ville selv den dygtigste forfatter ikke kunne beskrive med ord. Illustrationerne er så stærke, og som læser, hvad enten man selv har været eller er syg med en spiseforstyrrelse eller ej, kan man mærke alle følelserne på egen krop. 
Denne bog er uden tvivl både til den, der lider af sygdommen, men den er også til de pårørende eller til dem, der så gerne vil hjælpe men ikke ved hvordan.
Den er en hyldest til de mennesker, der kæmper, og den er en hyldest til dem, der står på sidelinjen og elsker det menneske, der svinder ind dag for dag. 



"Lighter than my shadow" var en så stærk læseoplevelse, at jeg har svært ved at sætte ord på den. Det er en af de mest unikke oplevelser, jeg har haft med en bog nogensinde. Den gør ondt helt ind i hjertet, og den tager et emne op, som fortsat er så voldsomt et tabu. Den rækker hånden ud til dialog, og det er netop det vigtigste med sådan en fortælling. Illustrationerne underbygger den grusomme historie på fornemmeste vis, og jeg håber sådan, at et dansk forlag opdager den og oversætter den, så endnu flere kan læse dette mesterværk.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar