"Den sorte enkes by" af Nicole Boyle Rødtnes

Titel: Den sorte enkes by
Forfatter: Nicole Boyle Rødtnes
Serie: Rød og blå
Forlag: Alvilda 
Sider: 436
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 5/5

Denne bog er stillet til rådighed af Forlaget Alvilda. 

I byen Viduana lever mænd og kvinder adskilt. Verdenen udenfor byen er et stort kaos, men her er der orden og klare regler. 
Mænd er farlige og aggressive, og derfor skal de ikke have mulighed for at skade kvinderne.
Byens 10 bud er tydelige: Mænd og kvinder må mødes for at forplante sig, ellers leves livene adskilt. Clara er netop fyldt 18 og skal derfor deltage i forplantningspligten. Silas vil gerne ændre byen, men det kræver, at han bliver donor og derved kan stige i graderne. Emma bærer på en hemmelighed, der kan slå hende ihjel, og hun kan ikke længere holde den skjult. 

Jeg er en sucker for dystopiske fortællinger. Der er noget over at kaste vores samfund og de debatter, vi har, op i luften og sige: Hvordan ville det hele se ud, hvis vi nu levede sådan her? I sit efterskrift skriver Rødtnes, at bogen er inspireret af mange ting: Dels "Handmaids Tale", hvor mændene kontrollerer samfundet, men også en by i Afrika, hvor kvinder kun må bo, fordi de kan gemme sig for mændene dér. 
Her er en fortælling, der tager debatten om kvindesyn, overgreb, MeToo og synet på mænd og kvinder og vender det hele på hovedet. I Viduana er det kvinderne, der er den øverste autoritet, og byen er skabt for at beskytte kvinder. De mænd, der har indflydelse er beskåret, for aggressiviteten, som alle mænd besidder, sidder i deres penis. De andre mænd er dømt til hårdt arbejde, og ellers bor de i en bydel kun for mænd.
Kvinder i dag kæmper for ligestilling og for flere rettigheder. Men her er kampen alligevel gået for vidt, og det er enormt spændende at se en virkelighed, hvor kvinderne umyndiggør mændene og skaber et samfund til kvindernes fordel; og dog... 

Der er 3 hovedpersoner i bogen: Clara, Silas og Emma. De skiftes til at fortælle igennem historien, og alle 3 fortællinger er enormt interessante og giver alle en god vinkel på det samfund, som bogen omhandler. 
Clara afleverer sin lillebror til mændene, da han bliver for gammel til at bo blandt kvinderne. Hun er selv lige blevet 18, så nu skal hun deltage i forplantningspligten, altså være sammen med en mand hver måned, indtil hun bliver gravid. Claras fortælling er en god vinkel ind i en virkelighed, som slet ikke giver mening for hende. Hun savner sin bror, og hun er vred over det samfund, hun vokser op i. Samtidig er hun bange for at gøre noget ved det. Det hele virker så stærkt, og hun kan alligevel ikke se andre muligheder end at gøre det, der forventes. Claras magtesløshed blandet med hendes viljestyrke er en rigtig god kombi, og hendes karakter og fortælling var uden tvivl min yndlings igennem bogen. 

Silas fortæller historien om mændene i denne verden. De er undertrykte, mistænkeliggjorte og farlige. Silas selv er bestemt ikke sidstnævnte. Han står tilbage med det store farlige "mande-stempel" og er forudrettet på sit køns vegne. Han kæmper for at blive donor for at kunne blive mere end bare en arbejder, og samtidig er han de svages beskytter. Silas passer på de nye og små drenge, der kommer til mændenes kvarter, og han tager en del tæsk på vegne af dem. Silas er uden tvivl en helt samtidig med, at den aggression, som kvinderne frygter, ligger lige under overfladen. Hvor det på sin vis kunne bevise, at kvinderne har ret i, at mændene skal gemmes væk, bliver det i stedet en måde at vise nuancerne i alle mennesker, og det fungerer rigtig godt!
Emma mister sin mor og må flytte ind hos sin bedstemor, der leder hele Viduana. At hun bærer på en så voldsom hemmelighed og skal bo ved byens overhoved, sætter det hele på spidsen, og hendes kapitler bliver fyldt med intensitet og paranoia, fordi man som læser bare venter på, at det hele går galt. Emmas person er meget ulig Clara og Silas, fordi hun bare ikke passer ind i Viduana. Der er noget tragisk over hende, og man får voldsomt ondt af hende til tider. Emma kæmper med følelser, hun ved er forbudte, og samtidig kæmper hun med bare at eksistere. For hende er bogen et kapløb med tiden, og man er aldrig sikker på, om hun klarer den. Hendes kapitler er et alternativt blik ind i denne verden, og hendes fortælling giver rigtig god mening blandet med Clara og Silas. 

Som nævnt er denne bog en dystopisk fortælling, et skrækscenarie for at illustrere, hvordan verden kan se ud. Dystopiske fortællinger bunder i den virkelighed, vi kender, hvor noget er sat på spidsen. Her er det kønsdebatten. De sidste år har den kørt heftigt i medierne, og sproget, gloserne og adfærden i debatten er til tider skredet en del. Det er netop dét, Rødtnes adresserer med denne fortælling. Kvinderne har overtaget, og man skulle tro, at alt ville blive godt nu, fordi de jo netop har oplevet at være det undertrykte køn. I stedet er der nu skabt en verden, der skal sikre kvinder mod vold, men samtidig er det også en verden, hvor begge køn kontrolleres. Kvinderne SKAL forplante sig, det er en lov. De skal sikre byens overlevelse og gøre typiske kvinde-ting, som at sy, lave mad og sørge for børnene. Mændene arbejder og lukkes ellers inde i deres bydel. De mænd, der må færdes mellem kvinderne har valgt at lade deres penis skære af. 

Her er ingen frie, og det er netop dét, der gør dette samfund så interessant. En ting havde været, hvis denne roman havde handlet om undertrykte mænd, men her får vi en verden, hvor man for at passe på kvinder, må styre begge køn. Det er uventet men også en utroligt interessant tanke. Der er bestemt styr på tingene, og samtidig er der totalt kaos. Tanken om oprør strejfer mange forskellige karakterer gennem bogen, men samtidig er der så meget kontrol i samfundet, at det er svært at se sig ud af. 
Det skaber en intens og ubehagelig stemning, som man som læser virkelig kan mærke. Ingen kan vide sig sikre, og det er også den følelse, man sidder tilbage med, når man læser bogen. Paranoia og mistillid styrer dette samfund, og selvom der ikke begås overgreb eller vold, er der langt værre ting på spil. 

"Den sorte enkes by" er en af de bedste dystopiske romaner, jeg har læst. Universet er enormt godt beskrevet, og idéen med denne verden er virkelig fed og dyster at dykke ned i. Karaktererne er spændende, og man glæder sig hele tiden til at læse mere. Det er en vild pageturner med twists, kærlighed og et krav om, at man som læser overvejer de etiske dilemmaer, der tages op i bogen. Den slutter på en cliffhanger, og nu sidder jeg her og venter på næste bog i en virkelig spændende serie!