"Krigens monstre" af Patrick Ness

Titel: Krigens monstre
Forfatter: Patrick Ness
Serie: Chaos Walking
Forlag: CarlsenPuls
Sider: 655
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 5/5

OBS! Anmeldelsen indeholder spoilere fra de forrige bøger!!

Spacklerne kommer. De har ikke i sinde at skåne nogen. Menneskene gør sig klar til kamp samtidig med, at nybyggerne nærmer sig. Det hele handler om sejr og at udslette fjenden. Midt i det hele står Todd og Viola, og nu skal der vælges side. Men hvem er skurke, og hvem er helte, når alle er blevet til monstre?

Dette er sidste bind i Ness' trilogi om Todd og Viola. Noget af det, jeg virkelig elskede ved bog 2 i serien, var, at den nærmest udelukkende handlede om, hvad der skete karaktererne i mellem. Det var dialoger og det var alt det, der blev sagt mellem linjerne, der virkelig gjorde indtryk på mig. Det handlede om manipulation og det faktum, at vi bare ikke kan sige, at mennesker er endegyldigt gode eller onde. Alle mennesker kan presses derud, hvor vi gør ting, som vi senere vil fortryde. 
Det er disse tanker, som bog 3 arbejder videre med, og den gør det på en så intens måde, at man som læser nærmest ikke kan holde til det.

Todd og Viola er fortsat hovedpersonerne, men hvor de i sidste bog fortalte hele kapitler, skifter fortællerstemmen nu konstant. Det gør, at man hele tiden er opdateret på, hvad de tænker, hvad de foretager sig, men samtidig giver det et vildt drive, hvor man hele tiden vil vide mere, fordi man forlader dem midt i noget enormt spændende. 
Todd er sammen med borgmesteren, der fortsat forsøger at få Todd på sin side. Dialogerne mellem dem er enormt stærke og virkelig godt skrevet. Der er så meget under det sagte, at man tit har svært ved at få det hele med. Samtidig sker der ting i Todd, som gør, at man ikke helt ved, hvor man har ham. Er han ved at kunne se borgmesterens idéer? Hvis han nu får muligheden, vil han så vælte borgmesteren eller....? 
Når man følger Viola, ser man Todd igennem helt andre øjne, og det er virkelig interessant, hvordan hun pludseligt ikke kan genkende ham. Hun hører ikke de mange ting, Todd og borgmesteren taler om, og derfor bliver hendes syn på godt og ondt ikke lige så nuanceret som læserens eller Todds. 
Todd og Violas forhold udfordres konstant gennem bogen, og det bliver endnu sværere, da de langt hen ad vejen ikke befinder sig på samme location. De må via radio eller video have kontakt til hinanden, hvilket kun gør det endnu sværere at mærke, hvor den anden er henne i forhold til at vælge side i krigen. 

Hvad der gør os til monstre, vil der altid være utallige bud på i psykologien. Ness arbejder i denne bog med idéen om, at alle kan blive monstre. Alle kan drives derud, hvor vi har lidt så meget, at vi ser rødt. Vi vil have hævn, koste hvad det vil. Det er en meget menneskelig tanke, og i bogen er der adskillige fortællinger om, at man i sorg og smerte kan ønske andre døde eller at se dem lide, som man selv har gjort. En tredje stemme kommer ind i fortællingen (hvilken vil jeg ikke afsløre), men jeg havde på ingen måde set den komme. Den giver SÅ god mening ind i hele debatten om ondskab og at blive et monster. Det er en stærk og rørende fortælling, der giver den sidste bog et ekstra lag, og det er en stemme, jeg slet ikke har sluppet endnu. 

"Krigens monstre" er en hæsblæsende slutning på en trilogi, der er alt fra et glimrende sci-fi univers til en fortælling om mennesker og alt det onde og horrible, vi kan finde på at udsætte hinanden for. Samtidig er det en fortælling om at elske og ville gøre alt for den, man holder af. Der er stærke dialoger, og der er så intense kampscener, at man som læser suser igennem bogen. Det er en sand page-turner ligesom sine forgængere, og den slutter serien af med bravour.