.

.

onsdag den 4. september 2019

Månedlig opsummering: Afsluttende august





Dette var august for mig: August har på mange måder været alt andet end dét, jeg lige regnede med. August var afslutning af sommerferie og velkommen tilbage til arbejde. Samtidig blev august den måned, hvor jeg sagde endeligt stop og blev fuldtidssygemeldt; en beslutning, jeg virkelig har haft det ambivalent med. Samtidig er det også det, der har gjort, at overskuddet så småt titter frem, og jeg kan mærke, at det har været det helt rigtige at gøre, både for mig og min arbejdsplads. Jeg elsker mit arbejde, børnene og mine kollegaer, men jeg er nødt til at vælge noget fra. Og hverken graviditet, at være mor eller kone kan gøres halvt, så beslutningen var truffet for mig.
Det har betydet en helt anden form for hverdag, men det har også betydet, at jeg har en helt anden mulighed og ro til at være sammen med Tristan. Jeg elsker det, og jeg er så glad for, at jeg har en arbejdsplads, der er så forstående. 
August har budt på læseoplevelser, jeg længe har glædet mig til, og august har gjort, at jeg atter er kommet i gang med at læse; noget jeg har forsømt og ikke haft overskud til alt, alt for længe. 
August har været afsluttende på mange fronter, og samtidig har det åbnet op for helt nye ting, og det elsker jeg. 

August på forældre-fronten: Som nævnt gik den ikke længere. Fuldtidssygemelding er nu en realitet, og det betyder, at jeg går hjemme, indtil BabyE melder sin ankomst. Det er mærkeligt og samtidig enormt rart, for der er stadig alt, alt for mange ting, der ikke er gjort endnu. I august har vi startet den store renovering af Tristans nye værelse, og vi er nu der, at det kun er detaljerne, der er tilbage. Med connections og fantastiske venner er det blevet gjort muligt, og jeg glæder mig SÅ meget til at vise jer det færdige resultat her i september. 
Graviditet er hårdt, og da sommeren har meldt sin tilbagekomst, er jeg døden nær. Jeg sover nærmest ikke, kan ikke overskue mad overhovedet og er generelt bare enormt brugt. Jeg venter pt på, at jeg skal til en vægtscanning, der fortæller lidt om, hvorvidt E er for stor eller normal. Den scanning bliver nemlig afgørende for resten af graviditeten, så det er med blandede følelser, at jeg går her i min venteposition. 
Til gengæld er det jo dejligt, at Tristan bare er sød og skøn og sjov. Han er i en alder lige nu, hvor der bare sker enormt meget. Vi kan have små samtaler med ham, og han er helt med på, hvad der skal foregå. Han øver sig i nye ting, og han er efterhånden en herre med en meget stærk holdning til, hvad der skal ske hvornår. Det nye er at kaste sig dramatisk til jorden, hvis det ikke bliver, som han kunne tænke sig, og det er til tider en udfordring. 
Han er pt inde i en fase, hvor han er enormt svær at putte (det tager ofte en time), og det kræver en del tålmodighed, især fra hans mor, der virkelig er brugt, når vi når til kl.19, hvor han skal i seng....



I august læste jeg: 2 bøger. Det er ikke mange, men de er til gengæld læst på en uge, fordi jeg virkelig bare fik mit læseflow tilbage! Det er endda bøger af samme forfatter, nemlig Sofie Riis Endahl.

Augusts bedste bog: Uden tvivl "Sindstequila" af ovenstående forfatter. Den satte virkelig tanker i gang, og jeg var vild med hovedpersonerne i den. Det var en bog, jeg virkelig savnede som teenager, og jeg glæder mig til at dele den fulde anmeldelse med jer.

Augusts mest skuffende bog:
Det er så den anden bog, der er læst i denne måned, nemlig "Smuk, smukkere, smukkest". Den skuffede mig ikke. Men den kunne have været meget mere, og den efterlod mig ikke blown away ligesom forfatterens andre bøger har gjort det. 



Augusts anbefaling: Dette er en ny ting, som jeg vil starte på. Jeg laver også andet end at læse bøger, især nu, hvor jeg er sygemeldt og ofte har svært ved at at samle mig om læsningen. Hver måned vil jeg anbefale en anden ting, som ikke er en læseoplevelse. Det glæder jeg mig så meget til! I august bliver det en podcast, som jeg er sikker på, at mange af jer allerede kender til. Det er "Mørkeland", som er en dansk podcast om True Crime, et emne, jeg altid har elsket. I "Mørkeland" præsenterer de to værter hinanden for en mordsag, og det er seriøst en podcast, man bare binger. Hvis du er til true crime, er den virkelig et must, og jeg lover dig, at du vil elske den. 

Hvad byder den kommende måned på?: September bliver en måned med ro samtidig med, at der er overskud til hyggelige og længe ventede begivenheder. 
Jeg har en god læsestak planlagt, fordi jeg virkelig håber, at læseoverskuddet vender tilbage, nu, hvor jeg kun skal fokusere på det herhjemme. Samtidig bliver september en måned, hvor der skal fejres fødselsdag, både min egen og Tristan, der bliver 2 år! Det er sindssygt. Jeg har et BARN på 2. Ikke en baby. Det har han ikke været længe...
September bliver standup, hygge og venner, inden jeg gemmer mig i en hule og bare venter på, at BabyE kommer. Det er mærkeligt, men jeg kan mærke, at jeg har et behov for at holde mig tæt på hjem, hvis hun pludseligt skulle komme. 

Har jeres august været god? Hvilke bøger har I fået læst?

1 kommentar:

  1. Mit navn er Eva Hovmand Skjøtt, jeg har været gift i over 6 år, og det var forfærdeligt, fordi min mand virkelig snydt på mig og ledte efter en skilsmisse, vi brød sammen for et år siden og vi kom tilbage efter så mange behageligheder for dejlig kærlighed gaver. Jeg elsker min mand så meget, at der ikke er nogen time på dagen, hvor jeg ikke tænker på ham, han er en verden for mig, jeg værdsætter ham på samme måde. være så jeg ikke kan gøre noget for at skade ham eller få ham til at føle sig trist. Jeg stødte på en blog-blog Et vidnesbyrd kaldet "Osawe jennifer" på Internettet, hvordan han gendannede den store nedtrængte storpræstinde i medgiftens tempel, hendes eks-mand derhjemme efter 3 dage med kærlighedsformularer. Jeg har læst så mange forskellige postkommentarer om forundrede store kræfter har hjulpet mennesker over hele verden, uanset afstanden, de har bragt ex-kærlighed og hjulpet med at løse skilsmissen, og separate beretninger kom ud af kærlighed og skabte mennesker glade i forholdet. Jeg skal være 100% sikker, så jeg prøvede og sendte en kontaktmeddelelse til doctorosagiede75@gmail.com eller whatsapp +2349014523836 og han svarede straks, og jeg fortalte ham min historie, og han gav mig kun 2 dage til at fortolke natten den hun var tilbage og bad om tilgivelse, hvor vidunderligt og pålideligt hans arbejde var. Hvis nogen har lignende problemer, bedes du kontakte ham på hans e-mail.

    SvarSlet