Titel: Måske fortæller jeg dig det en dag
Forfatter: Heidi Fjelstrup
Serie: -
Forlag: Tellerup
Sider: 207
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 3/5
Ene går i gymnasiet og bor sammen med sin søster, mor og stedfar. Hun er udadtil som andre piger på hendes alder. Men Ene har en hemmelighed, og hun tør ikke dele den med nogen. Det sker om natten, og det er hendes egen skyld.
Noget af det, som jeg synes, YA kan, er, at tage tabubelagte emner op og give os mulighed for at tale om dem. YA er en genre, der tør mere end de fleste. Det er her, der er mulighed for at få ord og fortællinger om det, vi ikke forstår eller ikke tør se i øjnene.
Det er stærke fortællinger, og det er vigtige fortællinger.
Sådan har jeg det også med "Måske fortæller jeg dig det en dag". Her er en bog med noget på hjerte, og her er en bog, der gemmer på en fortælling, der bestemt ikke er mange af.
Jeg har læst enormt mange YA-romaner, og jeg er endnu ikke stødt på en der på så direkte vis omhandler emnet incest. Det er skræmmende. For som pædagog ved jeg, hvor mange børn og unge, der udsættes for dette hver dag.
Det er ikke noget, vi taler nok om. Og netop derfor er Fjelstrups bog så vigtig.
Ene er bogens hovedperson. Hun er 15-16 år, går i gymnasiet og udsættes for overgreb af sin stedfar. Ene lever med skammen og skylden. Hvorfor gør hun ikke noget? Kunne hun ikke bare sige nej? Har hun selv bedt om det? Det siger han i hvert fald. Ene kan ikke være i sin egen krop, hun forstår ikke dens signaler, og hun har svært ved at passe på sig selv. Der er enormt meget på spil i Ene, og det gør hende til en utroligt interessant hovedperson. Jeg kunne snildt have brugt, at bogen var 100 sider mere, for så kunne jeg lære hende endnu bedre at kende.
Ene lever et liv som almindelig ung samtidig med, at hun styres af selvdestruktive tanker, vrede og en skam over at blive udsat for det, som hun oplever, hver eneste dag. Ene er slet ikke som de andre, selvom hun prøver.
Ene er beskrevet enormt stærkt, og hendes handlinger giver mening, når man tager i betragtning, at hun er dybt ødelagt og ikke længere kan stole på dem, der er allertættest på hende.
Dér, hvor det måske bliver svært for mig som læser, er scenerne, hvor stedfaren optræder. I starten er han blot "den unævnelige" og bliver en skygge, der er en del af Enes tilværelse. Det virker enormt stærkt, og overgrebene beskrives ikke direkte. Det gør det næsten værre, fordi man som læser derved kun kan forestille sig alt det forfærdelige, som Ene udsættes for.
Men efterhånden for stedfaren mere taltid, og scenerne mellem de to bliver en anelse forcerede. Dialogen er ikke vildt overbevisende, og der kæmpes lidt for hårdt for, at vi virkelig skal synes, at han er en klam idiot.
Det bliver som om, at Fjelstrup prøver for meget, og da overgrebene beskrives i detaljer, bliver det unødvendigt vulgært og får ikke den ønskede virkning i fortællingen.
Samtidig var der et eller andet over slutningen, som jeg bare slet ikke brød mig om. Det gik vanvittigt hurtigt, og samtidig sad jeg tilbage og tænkte: Og.... hvad nu? Ikke på den der jeg-vil-vide-mere-måde. Snarere en: Det-var-lidt-for-let-måde.
Det er en skam, når idéen, hovedpersonen og temaet er så veludført.
"Måske fortæller jeg dig det en dag" er en voldsom og rå roman. Det er en fortælling om noget, vi slet ikke forestiller os kan ske, og det er en enormt vigtig tematik at tage op i ungdomslitteratur, når vi ved, hvor mange, der udsættes for incest.
Fjelstrup har skrevet en meget modig bog, og trods sine fejl er jeg virkelig glad for at have læst den!
Titel: Smuk, smukkere, smukkest
Forfatter: Sofie Riis Endahl
Serie: -
Forlag: Byens Forlag
Sider: 164
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 3/5
Bogen er stillet til rådighed af Byens forlag.
Claire, Lærke og Rosemarie er veninder og skal til fest. Claire synes ikke, at hun er god nok til sin smukke kæreste. Lærke er elitesvømmer og passer overhovedet ikke. Rosemarie er den, alle drengene vil have, men i virkeligheden vil hun bare gerne have det, de andre har.
De tre veninder fortæller historien om en enkelt aften og om, hvor vigtigt det er, at være den smukkeste.
Nogle gange behøver en fortælling ikke at være lang. Nogle gange er det faktisk rigtig godt, at en bog er intens og virkelig har et drive. Sådan har jeg det med den her fortælling. Én enkelt aften, én fest og én gruppe veninder. Det lyder simpelt, og det er det måske også. Men samtidig er det enormt kompliceret, og det giver en unik fortælling.
Endahl bruger en enkelt aften på at belyse problematikker i livet som ung; at passe ind, at være en klar afviger og aldrig nogensinde at tro på, at man er god nok.
Det er emner, som ofte behandles i YA, men det gør dem ikke mindre vigtige. Det er emner, vi altid skal tale om, og det er emner, der fortsat er masser af sige til.
Claire, Lærke og Rosemarie skiftes til at fortælle i historien. Det var uden tvivl Lærkes fortælling, der fangede mig mest i historien.
Lærke er elitesvømmer og er på ingen møde som de andre piger på hendes alder. Hun drikker ikke, og hun står gerne op kl. 5 hver dag for at svømmetræne. Hun ved godt, at de andre synes, at hun er kedelig, men samtidig betyder hendes sport bare alt for hende.
Der er noget genkendeligt for mig i Lærke; det med ikke at prioritere fester og byturer, fordi der er lektier eller andre ting, der skal passes. En del af Lærke ville gerne gøre som de andre, men samtidig siger det hende ikke noget. Lærke frygter at blive udelukket og udstødt fra fællesskabet, og derfor er hun voldsomt afhængig af Claire og Rosemarie. Hvis de går fra hende, er hun alene.
Lærke er en vigtig karakter, og også bogens vigtigste, for hun giver en stemme til de anderledes, dem, der ikke er stereotyper og dem, der tror på noget og virkelig kæmper for det.
Lærke er skrevet enormt stærkt, og det er tydeligt at mærke, at Endahl virkelig brænder for det, som Lærke bidrager med i bogen.
Desværre havde jeg det sådan med Claire og Rosemarie, at de lidt var nødt til at være der for, at Lærkes fortælling kunne komme frem. Deres del af historien "var der ligesom", og deres vinkel gjorde ikke rigtigt noget for mig. Derfor sidder jeg også tilbage med en YA-roman, der bestemt omtaler vigtige og alvorlige emner, men den rørte mig ikke, som jeg ved, at Endahl også kan.
Derfor blev læseoplevelsen en gennemsnitlig en af slagsen, som jeg hurtigt kom videre fra.
"Smuk, smukkere, smukkest" er en roman om at søge det perfekte og om altid at passe ind. Det er en roman om at turde tage sine egne valg, og det er en vigtig fortælling til unge om at turde være sig selv og vide, at vi er gode nok, som vi er.
Det er desværre ikke alle hovedpersonerne, jeg fandt lige interessante, og det gjorde bogen til en gennemsnitlig læseoplevelse for mig. Det har dog ikke gjort, at Endahl er en forfatter, jeg ikke skal læse mere af. Jeg glæder mig allerede til at se, hvad hendes næste projekt bliver.
Dette var august for mig: August har på mange måder været alt andet end dét, jeg lige regnede med. August var afslutning af sommerferie og velkommen tilbage til arbejde. Samtidig blev august den måned, hvor jeg sagde endeligt stop og blev fuldtidssygemeldt; en beslutning, jeg virkelig har haft det ambivalent med. Samtidig er det også det, der har gjort, at overskuddet så småt titter frem, og jeg kan mærke, at det har været det helt rigtige at gøre, både for mig og min arbejdsplads. Jeg elsker mit arbejde, børnene og mine kollegaer, men jeg er nødt til at vælge noget fra. Og hverken graviditet, at være mor eller kone kan gøres halvt, så beslutningen var truffet for mig.
Det har betydet en helt anden form for hverdag, men det har også betydet, at jeg har en helt anden mulighed og ro til at være sammen med Tristan. Jeg elsker det, og jeg er så glad for, at jeg har en arbejdsplads, der er så forstående.
August har budt på læseoplevelser, jeg længe har glædet mig til, og august har gjort, at jeg atter er kommet i gang med at læse; noget jeg har forsømt og ikke haft overskud til alt, alt for længe.
August har været afsluttende på mange fronter, og samtidig har det åbnet op for helt nye ting, og det elsker jeg.
August på forældre-fronten: Som nævnt gik den ikke længere. Fuldtidssygemelding er nu en realitet, og det betyder, at jeg går hjemme, indtil BabyE melder sin ankomst. Det er mærkeligt og samtidig enormt rart, for der er stadig alt, alt for mange ting, der ikke er gjort endnu. I august har vi startet den store renovering af Tristans nye værelse, og vi er nu der, at det kun er detaljerne, der er tilbage. Med connections og fantastiske venner er det blevet gjort muligt, og jeg glæder mig SÅ meget til at vise jer det færdige resultat her i september.
Graviditet er hårdt, og da sommeren har meldt sin tilbagekomst, er jeg døden nær. Jeg sover nærmest ikke, kan ikke overskue mad overhovedet og er generelt bare enormt brugt. Jeg venter pt på, at jeg skal til en vægtscanning, der fortæller lidt om, hvorvidt E er for stor eller normal. Den scanning bliver nemlig afgørende for resten af graviditeten, så det er med blandede følelser, at jeg går her i min venteposition.
Til gengæld er det jo dejligt, at Tristan bare er sød og skøn og sjov. Han er i en alder lige nu, hvor der bare sker enormt meget. Vi kan have små samtaler med ham, og han er helt med på, hvad der skal foregå. Han øver sig i nye ting, og han er efterhånden en herre med en meget stærk holdning til, hvad der skal ske hvornår. Det nye er at kaste sig dramatisk til jorden, hvis det ikke bliver, som han kunne tænke sig, og det er til tider en udfordring.
Han er pt inde i en fase, hvor han er enormt svær at putte (det tager ofte en time), og det kræver en del tålmodighed, især fra hans mor, der virkelig er brugt, når vi når til kl.19, hvor han skal i seng....
I august læste jeg: 2 bøger. Det er ikke mange, men de er til gengæld læst på en uge, fordi jeg virkelig bare fik mit læseflow tilbage! Det er endda bøger af samme forfatter, nemlig Sofie Riis Endahl.
Augusts bedste bog: Uden tvivl "Sindstequila" af ovenstående forfatter. Den satte virkelig tanker i gang, og jeg var vild med hovedpersonerne i den. Det var en bog, jeg virkelig savnede som teenager, og jeg glæder mig til at dele den fulde anmeldelse med jer.
Augusts mest skuffende bog: Det er så den anden bog, der er læst i denne måned, nemlig "Smuk, smukkere, smukkest". Den skuffede mig ikke. Men den kunne have været meget mere, og den efterlod mig ikke blown away ligesom forfatterens andre bøger har gjort det.
Augusts anbefaling: Dette er en ny ting, som jeg vil starte på. Jeg laver også andet end at læse bøger, især nu, hvor jeg er sygemeldt og ofte har svært ved at at samle mig om læsningen. Hver måned vil jeg anbefale en anden ting, som ikke er en læseoplevelse. Det glæder jeg mig så meget til! I august bliver det en podcast, som jeg er sikker på, at mange af jer allerede kender til. Det er "Mørkeland", som er en dansk podcast om True Crime, et emne, jeg altid har elsket. I "Mørkeland" præsenterer de to værter hinanden for en mordsag, og det er seriøst en podcast, man bare binger. Hvis du er til true crime, er den virkelig et must, og jeg lover dig, at du vil elske den.
Hvad byder den kommende måned på?: September bliver en måned med ro samtidig med, at der er overskud til hyggelige og længe ventede begivenheder.
Jeg har en god læsestak planlagt, fordi jeg virkelig håber, at læseoverskuddet vender tilbage, nu, hvor jeg kun skal fokusere på det herhjemme. Samtidig bliver september en måned, hvor der skal fejres fødselsdag, både min egen og Tristan, der bliver 2 år! Det er sindssygt. Jeg har et BARN på 2. Ikke en baby. Det har han ikke været længe...
September bliver standup, hygge og venner, inden jeg gemmer mig i en hule og bare venter på, at BabyE kommer. Det er mærkeligt, men jeg kan mærke, at jeg har et behov for at holde mig tæt på hjem, hvis hun pludseligt skulle komme.
Har jeres august været god? Hvilke bøger har I fået læst?
Titel: Sindstequila
Forfatter: Sofie Riis Endahl
Serie: -
Forlag: Byens Forlag
Sider: 267
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 4/5
Bogen er stillet til rådighed af Byens forlag.
Anne flytter til Sjælland og ind hos sin far og tvillingebror. Hun efterlader Peter i Jylland og tør slet ikke tænke på, hvordan hun skal klare sig uden hans kærlighed. Alle pigerne er så anderledes, og da Anne en aften lægger krop til en bodytequila, vil billederne af dette hjemsøge hende for altid.
Rei kæmper for ikke at blive smidt ud af den populære gruppe. Hun er jomfru og ved godt, at hun burde have sex, men hun har ikke lyst. Hvis hun vil forblive en del af gruppen, er hun dog nødt til snart at få det overstået.
Jeg er kommet lidt skævt ind i Endahls forfatterskab. Dette er hendes debutroman, men det er den tredje af hendes bøger, jeg læser. Endahl er en af de yngste forfattere, jeg har stiftet bekendtskab med, og jeg kan virkelig mærke, at her er der én, der skriver til de unge, for de unge og virkelig forstår, hvordan det er at vokse op med mobiltelefoner, sociale medier og et forventningspres, der er alt for stort.
En del af de ting, Endahl beskriver, husker jeg fra egen skolegang, men samtidig er der en helt ny verden, hvor det digitale er så stor en selvfølge og ikke noget, der skal tillæres.
Det er især dét, der drager mig ved Endahls fortællinger; hun viser, hvor meget unge lever et liv på digitale platforme, og hvor lidt forældre eller voksne ved, hvis de ikke lukkes ind.
Anne og Rei skiftes til at fortælle i bogen, og begge piger har en enormt stærk fortællerstemme.
Anne ønsker bare at passe ind, og hun ender med at lade sin krop bruge til bodytequila. Det tages der billeder af, og før hun ved det, er det delt alle steder. Anne kan ikke slippe væk fra rollen som hende den nye og billige på skolen; alt det, hun ikke ville. Annes kamp for at få sin krop og værdighed tilbage er skræmmende læsning. Hævnporno og det at dele billeder "for sjov" er en debat og problematik, der kun bliver værre disse år. Hvis skyld er det? Hvem har ansvaret? Det er fortsat uklart, når man hører diverse debatter, og Endahl tager diskussionen op med alvor og med den respekt, som der er brug for. Anne virker umiddelbart overfladisk, og samtidig er hun så menneskelig og passer netop på gymnasiealderen; hun vil være en del af gruppen, hun har kærestesorger, og hun er så bange for ensomheden. Det sidste er noget, vi alle sammen er på det ene eller andet plan. Annes karakter har så uendeligt mange nuancer, og hendes udvikling var virkelig medrivende.
Rei er hende, som vi alle kender eller selv har været; hende der er inde i et fællesskab, men som er angst for at blive smidt ud og blive det næste offer. Rei er endda en del af den populære gruppe, men hendes plads er udsat, og hun ved det. Gentagne gange må hun sælge ud af holdninger og principper for ikke at blive smidt ud. Reis fortælling er trist, især fordi jeg virkelig kan se disse piger (og drenge for den sags skyld) i nærmest alle sociale sammenhænge.
Samtidig bliver Rei billedet på, hvor vigtigt det er, at turde være sig selv, og at vi alle har ret til at være dem, vi er. Det er en voldsomt vigtig pointe i en YA-roman, og Endahl skriver det med power og kærlighed til sin læser.
Temaer som deling af andres billeder, fællesskab og at være tro mod sig selv, er så vigtige lige nu. Det er noget, som er vigtigt at få italesat af unge og for unge. Endahl skriver her en bog, der er intens, og som fra to forskellige synspunkter belyser disse emner. Samtidig har hun et sprog, der er enormt nemt at gå til uden det bliver banalt, plat eller for nemt.
Her er en bog, der har en dagsorden, og den forlanger, at læseren tager stilling hele vejen igennem, både til emnerne og til karaktererne, deres valg og deres udvikling.
"Sindstequila" er en vildt stærk debut. Endahl leverer her en modig og gennemarbejdet fortælling om at være ung med alt, hvad det indebærer. Den tager vigtige emner op, og samtidig er det en fortælling, der virkelig berører sin læser.
