.

.

mandag den 19. august 2019

"Halvanden meters afstand" af Rachel Lippincott


Titel: Halvanden meters afstand
Forfatter: Rachel Lippincott
Serie: -
Forlag: Politikens Forlag
Sider: 288
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 4/5

 
Bogen er stillet til rådighed af Politikens Forlag. 


Stella lider af lungesygdommen cystisk fibrose; en sygdom, som hun ved, hun skal dø af. Stella er på venteliste til nye lunger, og hendes andet hjem er sygehuset. Hun kender rutinerne, og hun har styr på medicinen og det liv, hun lever. 
Men da Will indlægges, forandres alt. Will lider af samme sygdom, og han er ikke lige så heldig som Stella. Han kan ikke få nye lunger og aner derfor ikke, hvor lang tid, han har igen. Stella har lyst til at være tæt på Will, men det ved hun godt er umuligt; de kan blive hinandens død, hvis de kommer for tæt på hinanden. 

Der er ingen tvivl om, at denne bog minder meget om "The Fault in Our Stars". 2 unge mennesker, der er dødeligt syge og ved, at de ikke har lang tid igen. De ved ikke, om de er her i morgen; så tør man leve, når sorgen bliver et grundvilkår i det liv?
Samtidig er fortællingen helt anderledes end den, John Green beretter. Emnet er muligvis det samme, men det er også det, der er at sammenligne mellem de to fortællinger.
Stella og Will fungerer enormt godt sammen. Der er noget i deres skæbnesvangre fortælling, der virkelig fængede mig, og jeg havde svært ved at lægge bogen fra mig. 
Samtidig kender jeg intet til diagnosen CF (som den forkortes i bogen), og derfor må jeg købe, at forfatteren beretter en troværdig udgave af at lide af denne sygdom. Det er en bog, der tager et hidtil ukendt tabu op for mig, og det gjorde mig virkelig glad.


Stella og Will er bogens hovedpersoner, og de skiftes til at fortælle handlingen.
Stella er kontrolfreak og har fuldstændig styr på sin behandling. Hospitalet er hendes andet hjem, og hun ved alt om statistikker, prognoser og den medicin, hun indtager. Stella er skrevet op til et par nye lunger, der vil kunne redde hendes liv, men ingen aner, om hun vil kunne nå at få dem, før det er for sent. Stella er med andre ord i et kapløb med selve døden, da vi lærer hende at kende. Grundet en forkølelse, indlægges hun, så hun kan stabileres, og alt er, som det plejer på sygehuset; indtil Will indskrives. Da hun forelsker sig, opdager Stella, at det liv, hun altid har levet, egentlig ikke er et liv. Hun har ikke levet, hun har overlevet. Stella begynder at lege med grænserne og sætte sit helbred og derved liv på spil, og hendes fortælling berørte mig dybt. Tanken om at stå som næsten voksen og opdage, at hele livet bare har været overlevelse, må være forfærdeligt; især når man ikke kan ændre på det faktum uden at dø.


Will er lidt mere en klichékarakter end Stella. Han er rebelsk og har en diagnose oveni sin CF, der gør, at han ved, at han skal dø en dag. Han står ikke til at redde, og han ved ikke, om han har en måned eller 10 år tilbage. Derfor er oddsne om muligt endnu højere for Will, men han er klar til at satse hele butikken, hvis han kan få lov til at leve sit liv bare lidt. Will er træt af sygehuse, han er træt af sit liv, og han er træt af, at han er en byrde for alle omkring ham. Derfor er mødet med Stella et stort chok for ham. Her er én, der udfordrer hans syn på det hele. Én, der tager sin medicin. Én, der kæmper for at få et liv. Will ser håb i Stella, og håb er nok den følelse, han aldrig nogensinde har turde føle. Selvom Will umiddelbart starter meget som en kliché, er der dele af hans udvikling, der virkelig gjorde bogen endnu bedre. Mange af mine yndlingsøjeblikke er fortalt fra hans synsvinkel, og hans historie fik mig virkelig til at knibe en tåre. 


Bogen er desuden en film, der senere er skrevet om til bog, og det er nok mit eneste ankepunkt ved den. Til tider kan man godt se, at der er taget filmreplikker og proppet ind i en bog, og det er ikke altid, at sådan noget fungerer. Det kan til tider blive klodset og hive læseren ud af den stemning, bogen ellers så fint formår at holde én i. At bogen er en genfortælling af en film, ser alle læsere måske ikke, men desværre lagde jeg mærke til det hist og her, og det brød mit flow og gjorde, at bogen ikke blev helt det, jeg håbede på. 

 "Halvanden meters afstand" er ikke en typisk kærlighedsfortælling. Her er en historie om to unge mennesker, der ved, at de kan blive hinandens død, men samtidig har de virkelig brug for hinanden i deres liv. Det er en fortælling om aldrig at have levet og måske aldrig få lov til det. Og midt i alt dette er der håb og øjeblikke fyldt med latter og glæde. 
Hvis man er til en bog, der efterlader en både med tårer i øjnene og smil på læberne, så er det uden tvivl denne, man skal kaste sig over!

1 kommentar:

  1. Mit navn er Eva Hovmand Skjøtt, jeg har været gift i over 6 år, og det var forfærdeligt, fordi min mand virkelig snydt på mig og ledte efter en skilsmisse, vi brød sammen for et år siden og vi kom tilbage efter så mange behageligheder for dejlig kærlighed gaver. Jeg elsker min mand så meget, at der ikke er nogen time på dagen, hvor jeg ikke tænker på ham, han er en verden for mig, jeg værdsætter ham på samme måde. være så jeg ikke kan gøre noget for at skade ham eller få ham til at føle sig trist. Jeg stødte på en blog-blog Et vidnesbyrd kaldet "Osawe jennifer" på Internettet, hvordan han gendannede den store nedtrængte storpræstinde i medgiftens tempel, hendes eks-mand derhjemme efter 3 dage med kærlighedsformularer. Jeg har læst så mange forskellige postkommentarer om forundrede store kræfter har hjulpet mennesker over hele verden, uanset afstanden, de har bragt ex-kærlighed og hjulpet med at løse skilsmissen, og separate beretninger kom ud af kærlighed og skabte mennesker glade i forholdet. Jeg skal være 100% sikker, så jeg prøvede og sendte en kontaktmeddelelse til doctorosagiede75@gmail.com eller whatsapp +2349014523836 og han svarede straks, og jeg fortalte ham min historie, og han gav mig kun 2 dage til at fortolke natten den hun var tilbage og bad om tilgivelse, hvor vidunderligt og pålideligt hans arbejde var. Hvis nogen har lignende problemer, bedes du kontakte ham på hans e-mail.

    SvarSlet