Dette var juli for mig: Juli blev en måned, som jeg slet ikke havde regnet med. Jeg troede, at jeg i min ferie skulle blogge en masse, læse tons af bøger og virkelig give den gas herinde.
I stedet blev juli et sandt ferie-paradis. Juli har budt på ro og ingenting, der skulle nås. Juli har været min fars store surprise-60års fødselsdag, som gik lige efter planen og var alle de hemmelige møder og planlægning værd! Juli blev sommerhusovernatning med Tristan, hvor det faktisk føltes som om, at vi engang kommer til at kunne tage på ferie som familie.
Juli har været lange dage i haven, både med havearbejde, is og leg. Juli har været hedeture for den gravide og derfor adskillige ture til stranden med sandlegetøj og stenkast i vandet. Juli har været planlægning, opsparringer og drømme for børneværelser.
Juli har været hygge med veninder og venner, som jeg slet ikke har haft tid til alt for længe.
Juli har været R O.
Juli har ikke været pligter eller stress og jag. Juli har været lystbetonet, og GUD! hvor har det dog været fantastisk.
Juli på forældre-fronten: Vi har virkelig nydt at have ferie! I skrivende stund har Tristan næsten været hjemme i 3 uger, og han skal starte vuggestue på mandag. Det bliver lidt spændende. Mark og jeg tager næste uge med, netop for at kunne køre Tristan lidt ind igen, og så vi kan nå nogle af de der kedelige, praktiske ting, man ellers ikke når herhjemme, når en tumling vil lege og kravle rundt på én.
Juli har været en mulighed for at teste af at tage på weekend sammen som familie, en tur i Lalandia (en succes!) og en tur i Mini zoo for at se, om den idé også bed på ynglet. Det gjorde det, og i stedet for en uges ferie et sted hen, har vi virkelig nydt dagsturene og det med at mærke efter, hvad vi ville den pågældende dag. Det har været SKØNT at have Mark mere hjemme, og det er tydeligt, at Tristan har forelsket sig i sin far på ny.
Det har givet mig mulighed for at blive aflastet, for juli har ikke været en nem måned som gravid.
Det positive, og det, der opvejer hele møget, er, at hun sparker løs. Jeg mærker hende flere gange hver dag (nu er jeg også så langt, at det SKAL jeg, ellers skal fødegangen kontaktes, GISP!), og hun giver den meget mere gas end sin storebror. Jeg nyder at mærke hende bevæge sig, og jeg minder mig selv om, at det er sidste gang, at jeg får lov til at mærke liv på den her måde. Det skal nydes.
Alt det andet er så semi-træls, sagt på jysk. Jeg har ondt, plukveerne stopper ikke, og jeg udmattes enormt hurtigt. Min krop er bare træt og vil have flere pauser, end den kan få. Jeg er rastløs, kan ikke sidde eller ligge i lang tid, og vand i kroppen begynder så småt at melde sin ankomst. Lort. Og mavesyre. Av for satan. Jeg æder mine mavesyreneutraliserende piller, som var de slik.
I august skal jeg både til jordemoder og læge, og der skal snakkes alvor. Og det er jeg træt af.
Det læste jeg i juli: Som nævnt har juli betydet ferie. Men jeg har alligevel formået at læse 3 bøger, og det er jeg stolt af, taget i betragtning, at jeg virkelig ikke husker, hvornår jeg sidst tog en bog frem.
Julis bedste bog: Ingen tvivl. "Offer 2117" af Jussi Adler-Olsen. Den var fantastisk på alle måder og total meget ventetiden værd! Jeg er slet ikke færdig med at hype over den, og nu er Mark gået i gang med serien. Derved kan jeg liiiige gennemleve det hele en gang til og blive mindet om, hvor sindssygt dygtig Adler-Olsen er.
Julis mest skuffende bog: De to andre bøger, jeg har læst, har begge været en middel læseoplevelse. Men den, der skuffede mest, må nok være "Den døde piges skrig" af Kristoffer J. Andersen. Dens gyser-plot fungerede, men karaktererne stod jeg helt af på, og det var en skam.
Hvad byder den kommende måned på?: August betyder tilbage til hverdagen. Som nævnt er der en uges ferie mere, men så skal jeg i gang med at finde tilbage til livet med institution, arbejde og deltidssygemelding. Det er jeg spændt på. August byder også på hyggelige timer med venner og familie, da der er enormt mange fødselsdage i august herhjemme.
Læsemæssigt aner jeg det ikke. Jeg er nødt til at se, hvad der griber mig, tror jeg. Lige nu ved jeg det ganske enkelt ikke.
Har I haft ferie i juli og fået slappet lige så godt af som jeg? Er der blevet læst nogle gode bøger i jeres ferie, eventuelt nogle I vil dele med andre?
Titel: Offer 2117
Forfatter: Jussi Adler-Olsen
Serie: Afdeling Q
Forlag: Politikens Forlag
Sider: 488
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 5/5
Denne bog er stillet til rådighed af Politikens Forlag.
Dette er den 8.bog i serien om Carl Mørck, Assad og Rose samt Afdeling Q. Der kan forekomme spoilers i forhold til de tidligere bøger!
Krigen i Syrien raser, og borgerne flygter over Atlanterhavet for at komme til fredelige lande. Men mange klarer ikke turen over havet, og der tælles ofre. Ikke kun i krigen men også i flygtningestrømmen. En ældre kvinde skyller op, og hendes ansigt vækker opsigt, også i Danmark.
Assad må pludseligt indse, at det, han er flygtet fra, kommer enormt tæt på, og Carl kæmper med en sag i Danmark, der også trækker tråde til Syrien.
Afdeling Q står pludseligt over for en sag, der kræver international indblanding, samtidig med, at Assad må stå ansigt til ansigt med sit tidligere liv.
Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er vild med Afdeling Q-serien. Normalt er jeg ikke den store krimi-læser, men disse bøger har virkelig vundet mit hjerte. Der er et eller andet over serien og ikke mindst dens karakterer, som virkelig rører mig og gør, at jeg slet ikke kan lægge dem fra mig.
Det er efterhånden noget tid siden, at der er udkommet en bog i serien, og jeg har ventet med længsel. Nogle gange kan man komme til at sætte forventningerne ekstra højt, når man venter længe på den næste bog i en serie, men jeg kan heldigvis stå her og sige, at alle forventninger plus meget mere er indfriet!
Som altid er bogen med forskellige hovedpersoner i fokus, men det er primært Carl og Afdeling Q, der er vores hovedpersoner. Carl er som altid; en mand med tendens til brok og en mand, der synes, at alle andre er langsomme og ikke fatter noget som helst af det, han gerne vil frem i livet med. Når det så er sagt, er der meget mere i Carls karakter. Han står med en voldsomt amputeret afdeling, da Rose ikke længere er ansat. Hun har trukket sig efter hændelserne i "Selfies", og han står med Assad, der pludseligt slet ikke er sig selv. Gordon er heller ikke til megen hjælp, især fordi han kører sit eget løb med en ung gut, der ringer og truer med at gå bersærk, når han vinder sit computerspil. Carls angst fylder ikke så meget i denne bog, også fordi det ikke er hans historie, der er i fokus. I stedet bliver Carl den, der trods sit dømmende og trætte væsen må holde sammen på alt. Carl viser sig fra sin bedste side i denne fortælling, både som professionel og som ven. Der er noget over Carl, som jeg altid har elsket, og det er virkelig det, som der fokuseres på i denne bog.
I stedet bliver fokus på Assad. De sidste 7 bøger har man som læser godt vidst, at der var noget, som Assad ikke fortalte. Han kan cirkelspark, han ved ting om politi og militær, som en rengøringsassistent ikke bør kende til. Der har været hints og tanker, som man som læser har kunnet dykke ned i, men jeg personligt blev enormt overrasket over, hvordan det hele hang sammen. Jeg vil ikke afsløre Assads historie, for den skal man som læser virkelig opleve med Adler-Olsens egne ord, men jeg har både grædt og grint over den måde, Assad beskrives i denne bog.
Det er tydeligt, at Adler-Olsen virkelig elsker Assad som karakter og også nyder at skrive ham. Det fokus, han får i denne bog, har han længe fortjent, men samtidig givet det også enormt god mening, at Assads fortælling ligger så sent i serien. Der er nødt til at være et helt særligt forhold mellem Carl og Assad, før at historien kan fungere, og det gør den i særdeleshed.
Dette er den første bog i serien, der er aktuel på denne måde. Bestemt er der skrevet om andre vigtige begivenheder i Danmark såsom de Kellerske anstalter, men krigen i Syrien berører os her og nu. Som læser kan man huske snakken om bådflygtninge, der druknede, og vi kan huske, hvordan ligene skyllede op alle vegne. Vi kan huske frustrationen, og vi kan huske det voldsomme i den frygt, der blev spredt, da IS var på sit højeste. Hvad nu, hvis en terrorist slap ind over grænsen i strømmen?
Og det er netop disse emner, Adler-Olsen tager op i bogen. Han skaber et skrækscenarie med et opdigtet terrorangreb og dets planlægning samtidig med, at han er enormt nuanceret i hele problematikken. Her er skurke, og her er dem, der lider onder skurkenes regime. Der er ikke én indvandrer, troende eller flygtning, der er ens, og det er vel netop essensen i hele den debat, der har kørt i Danmark i flere år.
Trådene til virkeligheden og ikke mindst den krig, der udspiller sig her og nu, gør, at læsningen bliver ekstra intens, og som læser får man gentagne gange en knude i maven, fordi det hele bare kommer lidt for tæt på.
Der er enormt stor research bag denne fortælling, det er der ingen tvivl om. Adler-Olsen har virkelig været grundig, og selvom alle karakterer er opdigtede, så er man som læser ikke i tvivl om, at dette er en flig af virkeligheden; og den virkelighed, som vi alle frygtede, da terrorangreb var en del af vores hverdag. Det virkelighedsnære i fortællingen gør ondt, og det er formidabelt, at en krimi, der er til for underholdning alligevel kan komme ind under huden på sin læser på den måde. Det kræver en ekstrem dygtig forfatter, og det viser Adler-Olsen med denne bog, at han er.
"Offer 2117" er ikke bare den bedste bog i serien siden "Journal 64". Den piller ved læserens menneske- og verdenssyn, fordi den tvinger os til at tage stilling til en virkelighed, som vi har svært ved at begribe. Samtidig er den en sand page-turner, og som læser aner man ikke, hvad der kommer til at ske på næste side.
Dette er et must-read, det er der ingen tvivl om!
