.

.

tirsdag den 19. marts 2019

"Fjendens ansigt" af Patrick Ness


Titel: Fjendens ansigt
Forfatter: Patrick Ness
Serie: Chaos Walking
Forlag: CarlsenPuls
Sider: 591
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 5/5




Todd og Viola ankommer til Haven. De tror, at de er i sikkerhed. Men borgmester Prentiss er kommer dem i forkøbet, og de skilles ad.
Todd sættes i arbejde og bliver helt i tvivl, desto mere han taler med borgmesteren; hvem er den egentlige fjende?
Viola bliver healer og en del af oprørene. De vil have Prentiss ned med nakken. Men hvordan skal hun redde Todd og sig selv? 

“Fjendens ansigt” starter præcis der, hvor “Knivens stemme” slap, og den er på ingen måde den svære 2’er jeg lidt frygtede. Jeg var bange for, at der nu var endnu en bog med flugt og gemmen sig fra den onde borgmester. Heldigvis var dette langt fra tilfældet.
Bogen foregår i Haven og i stedet for flugt bliver der her en historie med karakterer i fokus, og det er dialog og manipulation, der bliver omdrejningspunktet for fortællingen. 
Denne bog er ligesom sin forgænger enormt intens og virkelig ikke til at slippe! Og jeg er så glad for, at man lærer endnu mere om Todd og Viola. 



I denne bog er det både Todd og viola, der skiftes til at fortælle. Todd er fanget i klokketårnet, og han har ingen ide om, hvad der er sket med Viola. Borgmesteren besøger ham jævnligt og sætter ham i arbejde. Dialogerne mellem de to er fænomenalt godt skrevet. Der er sagt så meget mellem linjerne og ikke mindst er der virkelig lagt noget i at skabe en karakter, man på sin vis godt kan forstå. Her taler jeg selvfølgelig om borgmesteren. Som læser er man med i Todds tvivl om det hele, og de valg, han træffer, forstår man. Todds fortælling i denne bog er en fortælling om loyalitet og sandheder; og at disse kan komme i mange afskygninger.
Viola er sammen med de andre kvinder blevet healer. Hun ved lige så ikke noget om Todds skæbne og også hende er borgmesteren vældigt interesseret i at tale med. Viola er fortsat et mysterium; hun har ingen Støj, og hendes folk er på vej fra rummet. 
Violas fortælling bliver lidt mere den klassiske om et oprør og en modstandsgruppe, og det klæder bogen enormt godt. Viola kæmper mod det system, som Todd langsomt bliver en del af. Denne kontrast er klog og giver historien en uforudsigelighed, som skaber en sand page turner. 




For mig er det, der gør denne bog genial og slet ikke til at slippe, at den er så pinefuld langsom. Tænk at det kan være en kompliment. Men det er det. Det, at den er så langsom, gør, at man som læser ikke aner hvad der kommer til at ske. Det gør, at man holdes henne i konstant uvidenhed, og på trods af tempoet sker der enormt meget. Med denne bog får Ness virkelig lov at vise, at han er dialogens mester og kan skabe stemning som det sjældent er set i YA. Bone’s fokus bliver relationen mellem mennesker i stedet for flugt, som det var i forgængeren, og det fungerer rigtig godt for en 2’er! 

“Fjendens ansigt” lever op til sin forgænger på fornemmeste vis! Den er intelligent, godt skrevet, en sand page turner, og vigtigst af alt; en bog, der har noget på hjerte. Det er historien om at tro på noget og det er historien om og være loyal til det sidste. Dette med alle sine nuancer, som kun Ness kan gøre det!



Ingen kommentarer:

Send en kommentar