Titel: Fjendens ansigt
Forfatter: Patrick Ness
Serie: Chaos Walking
Forlag: CarlsenPuls
Sider: 591
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 5/5
Todd
og Viola ankommer til Haven. De tror, at de er i sikkerhed. Men
borgmester Prentiss er kommer dem i forkøbet, og de skilles ad.
Todd sættes i arbejde og bliver helt i tvivl, desto mere han taler med borgmesteren; hvem er den egentlige fjende?
Viola bliver healer og en del af oprørene. De vil have Prentiss ned med nakken. Men hvordan skal hun redde Todd og sig selv?
“Fjendens
ansigt” starter præcis der, hvor “Knivens stemme” slap, og den er på
ingen måde den svære 2’er jeg lidt frygtede. Jeg var bange for, at der
nu var endnu en bog med flugt og gemmen sig fra den onde borgmester.
Heldigvis var dette langt fra tilfældet.
Bogen
foregår i Haven og i stedet for flugt bliver der her en historie med
karakterer i fokus, og det er dialog og manipulation, der bliver
omdrejningspunktet for fortællingen.
Denne
bog er ligesom sin forgænger enormt intens og virkelig ikke til at
slippe! Og jeg er så glad for, at man lærer endnu mere om Todd og Viola.
I denne bog er det både Todd og viola, der skiftes til at fortælle. Todd
er fanget i klokketårnet, og han har ingen ide om, hvad der er sket med
Viola. Borgmesteren besøger ham jævnligt og sætter ham i arbejde.
Dialogerne mellem de to er fænomenalt godt skrevet. Der er sagt så meget
mellem linjerne og ikke mindst er der virkelig lagt noget i at skabe en
karakter, man på sin vis godt kan forstå. Her taler jeg selvfølgelig om
borgmesteren. Som læser er man med i Todds tvivl om det hele, og de
valg, han træffer, forstår man. Todds fortælling i denne bog er en
fortælling om loyalitet og sandheder; og at disse kan komme i mange
afskygninger.
Viola
er sammen med de andre kvinder blevet healer. Hun ved lige så ikke
noget om Todds skæbne og også hende er borgmesteren vældigt interesseret
i at tale med. Viola er fortsat et mysterium; hun har ingen Støj, og
hendes folk er på vej fra rummet.
Violas
fortælling bliver lidt mere den klassiske om et oprør og en
modstandsgruppe, og det klæder bogen enormt godt. Viola kæmper mod det
system, som Todd langsomt bliver en del af. Denne kontrast er klog og
giver historien en uforudsigelighed, som skaber en sand page turner.
For mig er det, der gør denne bog genial og slet ikke til at slippe, at den er så pinefuld langsom. Tænk at det kan være en kompliment. Men det er det. Det, at den er så langsom, gør, at man som læser ikke aner hvad der kommer til at ske. Det gør, at man holdes henne i konstant uvidenhed, og på trods af tempoet sker der enormt meget. Med denne bog får Ness virkelig lov at vise, at han er dialogens mester og kan skabe stemning som det sjældent er set i YA. Bone’s fokus bliver relationen mellem mennesker i stedet for flugt, som det var i forgængeren, og det fungerer rigtig godt for en 2’er!
“Fjendens ansigt” lever op til sin forgænger på fornemmeste vis! Den er intelligent, godt skrevet, en sand page turner, og vigtigst af alt; en bog, der har noget på hjerte. Det er historien om at tro på noget og det er historien om og være loyal til det sidste. Dette med alle sine nuancer, som kun Ness kan gøre det!
Titel: Echo Ridge
Forfatter: Karen M. McManus
Serie: -
Forlag: CarlsenPuls
Sider: 364
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 5/5
Denne bog er stillet til rådighed af forlaget CarlsenPuls.
Ellery og hendes bror Ezra skal bo hos deres mormor i Echo Ridge. Deres mor er på afvænning, og det eneste, de kender til hendes barndomsby er de mange forsvunde piger; blandt andet deres tante.
Det er aldrig blevet opklaret, hvem der slog pigerne ihjel, og Ellery må indse, at Echo Ridge er en by, hvor alle har hemmeligheder.
Malcolm lever i skyggen af de anklager, der fik hans storebror til at forlade byen. Alle var sikre på, at han var den, der slog pigerne ihjel. Malcolm bliver ven med Ellery, og sammen begynder de at grave i fortiden; men sandheden er ilde hørt i Echo Ridge.
Karen M. McManus har specialiseret sig i at skrive thrillere/krimier til YA-publikummet. Dette er hendes anden bog, og den er om muligt endnu mere intens end hendes forrige. McManus var på sidste års bogforum og fortælle om sin skriveproces, og for hende var plottet slet ikke det vigtigste; det var samspillet mellem karaktererne og det, de havde på hjerte i historien. Det var tydeligt i hendes første bog, og det er tydeligt i denne.
Idéen om en lille by, hvor alle kender alle og samtidig ikke kender nogen, har jeg altid været stor fan af. Til tider minder bogen mig om "Pretty Little Liars", fordi alle har noget på hinanden, og hemmelighederne bliver ved med at dukke op.
Jeg elsker, at man som læser aldrig kan vide sig sikker, og jeg kunne slet ikke lægge bogen fra mig, før jeg var færdig. McManus er en mester i suspense og cliffhangere, og det beviser hun atter engang.
Historien fortælles både af Ellery og Malcolm. Ellery er tilflytter og har ingen idé om, hvad det er for en by, hun kommer til. Hun kender til den dystre fortid omkring de forsvunde piger, og da morderen vender tilbage, bestemmer hun sig for at finde ud af, hvem det er. Ellery elsker true crime, så hun har en masse idéer omkring motiver, hvem der kunne gøre det, og hvordan man kan efterforske sagen. Ellery er nok som mange andre krimifans, og da hun "endelig" står i en virkelig sag, må hun indse, at virkeligheden er farlig og slet ikke som i bøgerne.
Ellery er en pige, man nemt holder af, og hun er lige dele usikker i de nye omgivelser og enormt selvsikker, fordi hun ved, hvad hun er god til. Hendes og Ezras forhold er så fint beskrevet, og dialogerne mellem dem gav historien noget ekstra.
Malcolms del af fortællingen kunne noget helt særligt. Malcolms bror, Declan, var den anklagede i de gamle sager, og byen er sikker på, at det var ham, der gjorde det. Da Declan flytter tilbage til byen, begynder snakken atter, og Malcolm må leve med alles beskyldende blikke. Han har aldrig fået lov at blive sig selv, for han vil altid være broren til ham morderen. Malcolms mor er desuden blevet gift med Peter, der er en del af byens elite, hvilket yderligere udstiller Malcolm. Her er han SÅ akavet og forkert placeret, og Malcolms rodløshed gav så god mening i fortællingen.
Efterhånden som historien skrider frem, må man som læser huske tilbage, og man skal virkelig lægge mærke til de små hints, der kommer gennem bogen. Jeg er normalt mega god til at gætte, hvem der har gjort det, men her sad jeg tilbage og tænkte: SELVFØLGELIG! Det skulle jeg have gættet!
Selv de små ting er vigtige, og sammen med Ellery må man bid for bid afsløre de mange hemmeligheder, der er i Echo Ridge. Lige som man tror, at nu skal der være lidt ro, sker der noget nyt, og man er ikke sikker på noget tidspunkt; end ikke på allersidste side!
"Echo Ridge" er en thriller af fornemmeste format. Den er utroligt medrivende, og det er en sand pageturner. Der er karakterer med uendelige nuancer, og der er hemmeligheder, som man slet ikke havde set komme. Der er action, gys og mystik, og sammen skaber de en bog, der er udover det sædvanlige. McManus har gjort det igen!
Dette var februar for mig: Var februar overhovedet? Ja. 2 uger af den forsvandt i elendig sygdom og evig bekymring (mere om det senere!), men alligevel var der glimt af lys, hygge og smil.
Februar var en måned, hvor jeg tog til KBH for at være med til et release-party på en bog. Jeg var ude at sejle, spiste snacks og fik hørt om en fortælling, der fortsat rører mig enormt dybt.
Februar har været effektive dage på arbejde og dage med skønne unger, der minder mig om, hvor fedt mit arbejde er. Februar har været planlægning i fornemmeste stil både herhjemme og på job (det finder jeg svært tilfredsstillende, ja!). Februar har været teater og alt for god mad med Mark. Februar har været en gallamiddag med min mor.
Februar har været forårsdage, der kom for tidligt men alligevel blev højt elsket.
Februar har været blomsterplukkeri og cykelture.
Februar har været gode bøger og muligheden for pusterum.
Februar var alt og intet på samme tid.
Februar på forældre-fronten: Hold. Nu. Kæft. Februar har stået i sygdommens tegn. Tristan har været SÅ hårdt ramt; hele 12 dage!
Han har været så snottet, at en forkølelse satte sig i øjet, hvilket resulterede i øjenbetændelse og vild feber, der bare ikke ville gå væk. Derudover begyndte han at hoste så voldsomt, at han kastede op af det flere gange dagligt. Hosten resulterede i sår i halsen, så han ikke spiste i 2 uger.
Han har tabt sig rigtig meget, og han er fortsat ved at tage det hele på igen.
MEN! Selvom der var tale om 2 uger i helvede, er vi nu tilbage til udgangspunktet. Tristan er RASK! Han snakker konstant om alt og intet, og han elsker bøger. Vi læser de samme 10 hver dag op til flere gange, men han ELSKER det. Og så elsker han sin DUPLO kasse, som blandt andet indeholder en kat og Gurli Gris familien. Der sker så meget med ham for tiden, og han bliver bare mere og mere bevidst om alt det, der foregår omkring ham. Det er SÅ fedt at være en del af, og han er en mega gavtyv. Det er så sjovt, når han lægger luskede planer!
I februar læste jeg: 3 bøger. Det er jeg virkelig stolt af, al den sygdom og manglende læsetid taget i betragtning. Februar er en måned, hvor jeg virkelig har kunnet fordybe mig i min læsning igen, og det har været SÅ tiltrængt.
Februars bedste bog: Uden tvivl "Tag gaden tilbage" af Sarah Engell og Sanne Munk Jensen. Jeg ELSKEDE den bog, og jeg sidder stadig tilbage med kuldegysninger, når jeg tænker på den. Det er uden tvivl en af de YA udgivelser, der kommer i år, som man SKAL læse. Jeg tror endda det kan gå hen og blive årets bog for mig. Den rørte mig virkelig som ingen bog har gjort i lang tid, og jeg anbefaler den til alle, jeg kan!
Februars mest skuffende bog: Jeg er ikke blevet skuffet i februar. Så det er ikke en passende titel for denne lille opsummering. Men jeg kan sige, at jeg læste "Kære Evan Hansen", der kunne have haft et bedre twist, selvom resten af bogen var perfekt.
Hvad byder den kommende måned på?: Marts bliver en måned, der virkelig skal nydes. Jeg starter mine "crazy-months" på arbejde i april, hvor jeg får nye arbejdstider, da førskoleungerne starter. Jeg kan allerede nu mærke presset, og jeg glæder mig samtidig med, at jeg bare ved, at det bliver 3 måneder, hvor det handler om overlevelse! Læsestakken er dog klar, og den er desværre blevet ret stor her i februar, hvor der er kommet SÅ mange fede bøger. Men jeg satser på at nå både fantasy og YA. Samtidig er jeg også blevet helt vildt glad for at høre podcasts, så det skal der også findes tid til (kan man købe flere timer i døgnet?!).
Har I haft en god februar? Hvad er den fedeste læseoplevelse, I har haft? Anbefalinger modtages med kyshånd!
