Titel: Måneskinsbanden
Forfatter: Kat Lassen
Serie: -
Forlag: Calibat
Sider: 268
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 4/5
Bogen er stillet til rådighed af forfatteren selv.
Asger er dybt forelsket i Emma, og derfor er han gået med til at være en del af Måneskinsbanden. De bekæmper kriminalitet og løser mysterier - eller det siger Emma i hvert fald, at de gør.
Men da pedellen pludseligt dør, og deres forfærdelige klasselærer, Dragen, beskyldes for mordet, er Måneskinsbanden nødt til at forstå, at det ikke er for sjov. De må hjælpe med at opklare mordet, også selvom det pludseligt bliver meget farligt.
"Den her bog er SÅ anderledes, Xenia! Jeg er lige blevet færdig med den, og jeg hyggede mig samtidig med, at den virkelig var fængende! Den skal du læse!"
Det er de første ord, jeg hørte om Måneskinsbanden. Jeg skrev mig den bag øret, da min søde veninde, der også har været med til at læse Kats manuskript på vegne af forlaget, anbefalede den. Den lød fed. Anderledes, og vigtigst af alt som noget, der kunne udfordre den genrelæsning, jeg nogle gange kan have en tendens til at ende i.
Da Kat Lassen så selv kontaktede mig og spurgte, om jeg ville læse bogen, takkede jeg med det samme ja og huskede på de ord, min veninde havde knyttet til den. Nu er den læst, og jeg har haft en virkelig hyggelig og god læseoplevelse, som jeg ser tilbage på med et smil på læben.
Asger er bogens hovedperson. Han går i 7.klasse ligesom sine klassekammerater, og det er især Emma, han ikke kan lade være med at tænke på. Hun er sød, og Asger er håbløst forelsket. Derfor er Asger villig til at være en del af Emmas Krimi-Klub, også selvom han synes, at det virker lidt mærkeligt og mystisk. Asger er den typiske 7.klasses-dreng. Han synes forældrene er pinlige, han elsker at hænge ud med vennerne, og han er forelsket i én fra klassen. Asger er en dreng, man ikke rigtigt kan lade være med at holde af. Hans klodsethed er rigtig godt beskrevet, og så er han den type karakter, der virkelig kan udvikle sig gennem historien. Asger starter med overhovedet ikke at ville blandes ind i sagen om pedellen, men fordi Emma insisterer, går han selvfølgelig med. Asger er en karakter, der virkelig fik mig til at grine og blive helt varm indeni, og Lassens måde at beskrive ham og hans tanker er så morsomt og pudsigt, at jeg slet ikke kan sammenligne det med andre læseoplevelser.
Ankepunkterne er detaljer i denne bog, men ikke desto mindre var det ting, der til tider rev mig lidt ud af historien. Fx forsiden. Ja, det er virkelig detaljer, og så alligevel ikke. Bøgers forside er det første, vi ser. Og den er ikke til 7.klasses-læseren; snarere et par årgange under. Bestemt kan en 5.klasse læse bogen, men dem, den måske er skrevet til, ville nok ikke umiddelbart hive den her bog ned fra hylden.
Og så er der Ali. Ali er Asgers bedste ven, og mit hjerte, der brænder for det anderledes og til tider skæve, elsker, at Ali er en del af fortællingen. Desværre bliver der til tider et lidt for stort fokus på Alis sprogbarriere, og det løses ikke lige så elegant hver gang. Ali går meget op i at kunne snakke med "udlændinge-accent", og det kunne have været sjovt 1-2 gange i hele bogen. Desværre bliver tricket trukket op af hatten lidt for mange gange, og det bliver kedsommeligt og en kliché, jeg godt kunne have været foruden.
"Måneskinsbanden" er en bog, der virkelig minder mig om De 5-fortællingerne, jeg selv læste som barn. Der er krimi, en mordgåde og en fortælling om 4 unge mennesker, man som læser virkelig holder af og med. Kat Lassen har et fantastisk sprog og giver her sin læser en original og nytænkt fortælling, der er spændende og hylende morsom.
Kat Lassen kan sagtens gå hen og blive denne generations Kirkegaard eller Jürgensen, og jeg glæder mig til at læse meget mere fra hende!
Titel: SKAM: Noora
Forfatter: Julie Andem
Serie: SKAM
Forlag: Høst&Søn
Sider: 240
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 5/5
Bogen er stillet til rådighed af forlaget Høst&Søn.
Noora er ikke helt som de andre veninder. Hun drikker ikke og fyrene siger hende ingenting. Men William bliver ved med at skrive til hende, og hun overgiver sig for at få fred. Der er et eller andet over ham, men når ens bedste veninde er håbløst forelsket i ham, er det ikke altid nemt...
Nooras sæson af serien er so far min favorit (jeg mangler at se sæson 4, så jeg kan ikke udtale mig om den!!). Noora er virkelig min yndlingskarakter i hele serien, og jeg nød virkelig at opleve hendes fortælling igen. Det fede ved at læse sæsonen nu, hvor det er noget tid siden, at jeg så serien, er, at jeg havde glemt rigtig mange ting og på den måde oplevede det på ny. Der er fantastiske temaer og stor alvor at læse om i denne sæson, og den vil altid røre noget i mig.
Noora er den pige i gruppen, der virker til at have tjek på det hele; hun hviler i sig selv, hun ved præcist, hvad hun vil finde sig i, og hun er intelligent. Da Noora forelsker sig, skræmmer det hende, for det er noget, hun ikke kan have kontrol over. Det er SÅ fedt at se Noora på glat is, og især fordi det er William, hun forelsker sig i. Han er alt andet end det, hun selv er, og det er slet ikke den type fyr, man som læser regner med, at Noora vil falde for.
Noora kæmper med dårlig samvittighed over for Vilde, der er dybt forelsket i William, og hun må snige sig til at ses med ham og sikre sig, at ingen fra skolen ser dem sammen, så Vilde ikke fatter mistanke.
Der er noget helt vildt fedt over, hvordan Vilde skal blive en af dem, hun normalt foragter. Hun står for ærlighed og at man står ved de følelser og ting, man gør. Men pludseligt er hun selv nødt til at snige sig rundt og lyve for sine bedste veninder.
Nooras dilemmaer giver så god mening for hendes historie og udvikling, og som læser forstår man hende. Hun fremstår ikke som en egoist, hvilket er det vigtigste.
Nogle af de temaer, der er oppe i denne bog er hævnporno, spiseforstyrrelser og sex. Sex er som sådan altid en del af SKAM, men her handler det om, at vi har en pige, der ikke har en normal forhistorie med sex. Det er SÅ fedt, at Andem tør italesætte det, og det giver så god mening, når historien er læst til ende. Hævnporno-aspektet er relevant og vigtigt at tale med unge mennesker om. Hvad man deler/sender eller måske ikke altid giver samtykke til, kan hurtigt ende i de forkerte hænder, og derfor giver det så god mening, at Andem tager det op i denne bog.
Spiseforstyrrelsestemaet ligger liiiiige under overfladen og italesættes som sådan ikke. Men man kan mærke, at det omhandles, og det virker næsten bedre end at gøre det tydeligt for læseren.
Nooras fortælling er min yndlings i SKAM-serien. Noora er en stærk pige og samtidig er hun så skrøbelig, at man som læser fatter dyb sympati for hende. Jeg sad tilbage med en dejlig fornemmelse af at have lært Noora bedre at kende og at have genoplevet den sæson, der virkelig tog mig med storm. Det er ligegyldigt, om man har set sæson 2 af SKAM inden læsning; Bogen er velskrevet, og den fanger sin læser lige så vellykket som serien!
Titel: Kære Evan Hansen
Forfatter: Benj Passek, Justin Paul, Steven Levenson og Val Emmich
Serie: -
Forlag: CarlsenPULS
Sider: 376
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 4/5
Bogen er stillet til rådighed af forlaget CarlsenPULS.
Evan
er en af dem, man ikke ser. Han er der bare. Men da Connor begår
selvmord, opstår en forfærdelig misforståelse, så Evan blandes ind i
familiens sorg. Evan må nu vælge, om sandheden skal frem, eller om han
skal forsøge at gøre en forskel i en familie, der på alle måder er
splittet.
Historien
om Evan er i den grad blevet hypet inden sin udgivelse. Det er en bog,
alle taler om, og den er jo nærmest blevet et fænomen. Derfor havde jeg
også rigtig høje forventninger, da jeg påbegyndte læsningen.
Her
er der tale om en bog, der er blevet til på en lidt atypisk måde. “Kære
Evan Hansen” er startet som en musical. Den er blevet et kæmpe hit, og
sidenhen er den så blevet skrevet om til bog-format. Det plejer at være
den anden vej rundt, men som læser sidder jeg ikke og har en oplevelse
af, at der er kommet noget forud for bogen.
Den er enormt velskrevet, og forfatterne har virkelig formået at få historien til også at fungere på skrift.
Evan er bogens fortæller, og han er en fantastisk karakter. Jeg elskede Evan fra begyndelsen, især fordi hinanden virkelig lærer ham at kende gennem hele bogen. Det er nærmest først til allersidst, at man virkelig føler, at man ved alt om ham. Der er noget over Evan; som læser kan man ikke gennemskue, hvad han vil gøre, og der er så mange nuancer i hans tanker, hans valg og hans person, at jeg snildt kunne have læst meget mere om ham.
Evan gør bestemt ting gennem hele bogen, som man som læser finder dybt usympatiske eller uforsvarlige. Alligevel gør det ikke, at man stopper med at holde af ham; for alt, han gør, giver mening. Enten gør han det af kærlighed, eller også gør han det for at overleve. Efterhånden som bogens handling skrider frem, bliver Evans motiver udviskede, og det giver bare så god mening i forhold til den historie, der fortælles.
Det store spørgsmål i bogen er, hvorfor Connor har begået selvmord. Der er afsnit i bogen, som Connor fortæller, og som læser må man bid for bid finde ud af, hvad Connors store hemmelighed var.
Det er her, at bogen har sine fejl og mangler. Der arbejdes hen imod den store afsløring, og dels leveres den ikke vildt overbevisende, og så sad jeg virkelig tilbage med en flad fornemmelse. Det var slet ikke det, jeg havde regnet med, og det virkede en anelse tyndt. Det tog mig lidt ud af den ellers intense fortælling, og det er ærgerligt. Det er dog det ENESTE ankepunkt, jeg har omkring bogen.
Dens fortælling, sproget og især dialogerne i den er vanvittigt godt skrevet! Flere gange sad jeg med en tåre i øjenkrogen, og jeg skulle virkelig tage mig sammen for ikke at græde op til flere gange. Som læser mærker man virkelig den sorg, som Connors familie står i, og det er en fortælling, der virkelig knuser læserens hjerte op til flere gange.
"Kære Evan Hansen" er en hjerteskærende og smuk fortælling. Det er en historie om sorg, om venskab og om ikke at være alene. Den er vigtig, den er relevant, og den rammer sin læser så eftertrykkeligt, at det ikke er en fortælling, man glemmer lige med det samme.
Titel: Tag gaden tilbage
Forfatter: Sarah Engell og Sanne Munk-Jensen
Serie: -
Forlag: Gyldendal
Sider: 268
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 5/5
Bogen er stillet til rådighed af forlaget Gyldendal.
Polly bor i Nordjylland, og hun starter i gymnasiet sammen med sin veninde Kat. Den populære pige Caro får øje på Polly og hendes talent for at designe tøj; og pludselig kan Polly se sit snit til at blive en af de hotte på skolen. Men når man er på toppen, er der langt at falde, hvilket Polly må erfare på hårdeste vis.
Sarah Engell er en forfatter, der er blevet talt om mange gange her på bloggen. Hendes værker er for mig kendetegnet ved en voldsom relevans, en hårdhed og en ærlighed overfor den unge læser. Netop derfor er hun en af de forfattere, jeg ofte anbefaler, når det kommer til YA. Men med denne bog har jeg fået lært en ny stemme at kende; nemlig Sanne Munk-Jensen. Og hvor er det dog fedt, at man efter endt læsning kan sidde og tænke; HVORFOR!? har jeg aldrig læst noget af denne forfatter?!
Hvad der virkelig er fedt, er, at man som læser ikke har en fornemmelse af, at den ene har skrevet mere end den anden. Til et bloggerarrangement fortalte forfatterne, at de har skrevet kapitlerne og så sendt dem til hinanden, rettet i det, sendt tilbage, rettet i det osv. På den måde er hver stemme udvasket og har blandet sig til en fælles; og den oplevelse sidder man virkelig tilbage med som læser.
Polly er bogens hovedperson og fortæller. Engell og Munk-Jensen fortalte, at de gerne ville have en stærk, kvindelig hovedperson, der kunne klare de slag, hun måtte få. Og det er bestemt sådan en pige, som Polly er.
Polly er en pige som mange andre i gymnasiet; hun vil gerne være en af de populære, og hun synes, det er voldsomt pinligt, at hun ikke har haft en kæreste eller haft sex. Men Polly ved, at hun er god til én ting; nemlig at designe tøj. Polly ser muligheder i stof, i designs og er en mester til at sætte ting sammen og skabe. Det er en fed kontrast i hendes personlighed; Hun er voldsomt usikker i det sociale, men når det kommer til hendes designs er hun selvsikker og stærk. Derfor er styrken allerede at finde hos hende fra begyndelsen, og det er den, der skal videreudvikles gennem bogen.
Polly vil gøre nærmest alt for at blive ven med Caro og opleve det vilde liv, hun lever. Og Polly må erfare, at man kan miste sig selv og alt det, man står for, i kampen for at blive en af de populære piger.
Pollys historie er måske lille, men for Polly er det hele verden, og det gør det på en måde endnu stærkere, fordi man som læser virkelig kan sætte sig ind i, at hun træffer valg og gør ting ud fra et desperat ønske om virkelig at passe ind.
Det er netop temaet omkring at passe ind versus at have ret til at være, der kommer til at fylde bogen; og det er virkelig et tema, der er relevant. Engell og Munk-Jensen fortalte til arrangementet, at historien opstod ud fra det syn, der er på drenge versus piger, når det kommer til sex: Er en fyr sammen med 3 på en aften, får han highfives, er en pige det samme, er hun en billig luder (groft sagt, alt har nuancer!).
Her bliver der skrevet en historie om pige, der er nødt til at kæmpe for sin ret til at være menneske, for sin ret til at eksistere og ikke mindst for at være tro mod sig selv. Det kræver megen viljestyrke fra Pollys side, og som læser sidder man hele tiden og er i tvivl om, om hun vil klare den (især når man har læst Engells andre bøger, hvor man aldrig nogensinde ved, om man er købt eller solgt før sidste side!!).
"Tag gaden tilbage" er en historie om at tage sit liv, sin værdighed og sin ret tilbage. Den handler om stærke kvinder, fællesskab og at være sig selv. Engell og Munk-Jensen har her leveret en page-turner, der fanger sin læser fra start til slut og har så mange fine nuancer, der både rører og forarger læseren. Man sidder tilbage med både lettelse og et ønske om at forandre noget i denne verden; og er det ikke netop det, en perfekt YA-roman skal kunne? Det mener jeg!
Dette var januar for mig: En måned, der aldrig kom. For nu er den væk, og jeg lagde slet ikke mærke til det. Samtidig er januar en måned, hvor der er sket SÅ mange skønne ting, der bare gør mig glad. Januar er en måned, der betyder en frisk start og for mange betyder det nytårsforsætter. Det er dog ikke tilfældet her. For mig er januar en mulighed for at optimere og ændre rutiner, og det er jeg godt i gang med. Det er små ting som fx ansigtspleje, men det er noget, der betyder uendeligt meget for mig.
Januar har været hygge med søde venner og perfekt videoaften med sød veninde. Januar har været comedy og god mad med min mand.
Januar har været tons af arbejdstimer kastet efter skønne børn og unge mennesker. Januar har været læselyst men manglende tid.
Januar har været en måned med ting at glæde sig til og se hen imod, når mørke morgener truede med at opsluge én.
Januar har været hygge herhjemme og true-crime kigning, når ynglen sov.
Januar har været overskud og træthed på samme tid.
Januar har været nye læsebriller og opstart af sangundervisning.
Januar har været kold, mild og rar.
Januar på forældre-fronten: Tør jeg sige det? Januar har været fantastisk. Det virker faktisk til, at vores barn efter mange måneder er blevet normal. Jeg ved godt, at nu vil Gudernes vrede ramme mig, fordi jeg sagde det højt, men jeg er ligeglad. For så har vi da haft en periode med overskud. Tristan lærer nye ting hver dag, og han er verdens vildeste charmer. Alle ens principper ryger nogle gange, når han virkelig skruer op for charmen.
Vi har været til stausmøde i vuggestuen, og det går så godt, siger de. Han hygger sig, han er i udvikling, og han elsker bøger (JA DET SAGDE DE!). Der arbejdes med temperament, men det er også en del af den alder, han er i lige nu. Tænderne holder pause, og jeg tror sgu vi er begyndt at sove igennem igen; at dagen så starter kl. 6 og ikke 7.30 mere skal mor lige vænne sig til, men dagen er SÅ meget nemmere, når han sover igennem og faktisk kan spise morgenmad.
Så forældre-livet går godt lige nu. Og det er det vigtigste.
I januar læste jeg: 2 bøger. Og en halv e-bog, men det tæller normalt ikke med. Jeg synes bare 2 bøger er alt for lidt. Men det skyldes, at tiden er gået til SÅ mange andre ting, og det er egentlig også okay. Jeg er SÅ klar til at gøre mere ved læsningen i februar.
Januars bedste bog: Begge bøger har været så gode læseoplevelser, men den ALLERfedeste var "Fjendens ansigt" af Patrick Ness. Jeg ELSKEDE den og kunne slet ikke ligge den fra mig. Han kan bare et eller andet, og det er en så vild serie. Den var alt det, jeg håbede på, og nu sidder jeg pænt og (u)tålmodigt og venter på bog 3...
Januars mest skuffende bog: Som nævnt er der ikke en skuffende bog denne måned. Så kedelig er jeg. Undskyld.
Hvad byder den kommende måned på?: Februar bliver SÅ fed en måned! Vi skal i teateret, jeg skal til bogrelease i København, og generelt er kalenderen bare ikke lige så proppet som i januar. Det er virkelig rart, og jeg glæder mig til en vinterferie sammen med min lille familie. Bøgerne er ikke rigtigt planlagt, udover at jeg skal have færdiggjort den e-bog, jeg er startet på. Og "Kære Evan Hansen", som jeg læser lige nu. Februar bliver god. Det ved jeg!
Har I haft en god start på 2019? Er der blevet læst nogle gode bøger?
