"Og havet var vores himmel" af Patrick Ness

Titel: Og havet var vores himmel
Forfatter: Patrick Ness
Serie: -
Forlag: CarlsenPULS
Sider: 160
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 5/5

Bogen er stillet til rådighed af forlaget CarlsenPULS.

Batseba har altid vidst, at hun skulle være jæger i krigen mellem mennesker og hvaler. Hun altid vidst, at mennesker ønsker hvalerne ondt. En dag redder hendes flok et menneske, og han leder dem på jagt efter en myte, som ingen har turde tro på var virkelig; de jagter djævlen selv.

Her på bloggen har jeg rost Patrick Ness rigtig mange gange. Og jeg har tænkt mig at gøre det igen i denne anmeldelse.
Dette er den første illustrerede fortælling fra Ness' hånd siden "Monster", som var en magtpræstation, når det kommer til at være original og en unik stemme i YA.
Her er en fortælling, der både er et eventyr men også en fortælling om, hvordan vi som mennesker behandler hinanden og ser på dem, vi ikke kender. Det er en fortælling om at mødes, det er en fortælling om omsorg og næstekærlighed, og det er virkelig emner, der er relevante i den verden, vi lever i nu.

Batseba er bogens fortæller, og umiddelbart lyder en fortælling skrevet fra en hvals synspunkt fjollet. Det er dog langt fra tilfældet med denne bog. Batseba er skrevet så menneskeligt, at man ofte glemmer, at det er en hval, der fortæller historien. Hun er meget usikker, fordi hun bestemt ikke har drømt om livet som jæger, og selvom hun har været med til mange drab, bliver det aldrig nemt for hende at være med i krigen.
Batseba er både vred men også bange for mennesker og de ting, de gør ved hvalerne. På den måde bliver hun billedet på, hvor hadske vi kan blive, når det kommer til fordomme omkring andre.
Samtidig er hun enormt skrøbelig og ønsker fred i sit liv. Livet som jæger er som nævnt slet ikke hende, og tanken om ikke evigt at jage mennesker og være fyldt op ad had til dem, giver læseren et rigtig godt indblik i, hvem Batseba virkelig er.
Der er noget enormt stærkt over hendes karakter, og især dialogerne mellem hende og mennesket, der indfanges, er noget af det smukkeste i hele fortællingen. 

Illustrationerne er med til at give historien en helt anden dimension, og nogle ting skal vises og ikke beskrives. Der er enkelte passager med flere ord end billeder, og det gav mig kuldegysninger. Det virkede så godt i forhold til hvilken historie, Ness ville fortælle, og billederne skaber en stemning, som ord bare ikke ville formå.
Tegningerne er rustikke og grove, og det giver virkelig god mening, når man dykker ned i historien og det, den gerne vil læseren.
Når man sætter menneskelige følelser og dilemmaer over i et eventyr og i dyrs kroppe, kan man tillade sig væsentligt mere, og det har Ness gennemskuet. Fordi fortællingen handler om hvaler, kan man som læser på sin vis distancere sig fra det faktum, at vi har med en historie om massedrab og had at gøre. Men det gør ikke historien mindre grusom og virkningsfuld. Man bliver virkelig blæst bagover, når Ness folder sig ud, og hjertet går i tusinde stykker og sys sammen igen flere gange i løbet af bogen.

“Og havet var vores himmel” er en bog ud over det sædvanlige. Ness leger med format, genre og virkemidler, og atter har han skrevet et sandt mesterværk. Ness’ stemme ringer tydeligt i min bevidsthed atter engang, og jeg har en fornemmelse af, at der går lang tid, før jeg er færdig med at rose og tænke over denne mageløse fortælling.