.

.

torsdag den 11. oktober 2018

"For evigt. Måske" af Anica Mrose Rissi


Titel: For evigt. Måske
Forfatter: Anica Mrose Rissi
Serie: -
Forlag: CarlsenPuls
Sider: 264
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 5/5

Bogen er stillet til rådighed af forlaget CarlsenPULS.


Betts elsker at være sammen med sin bedste ven og veninde. Hun går i skole og passer sit arbejde. Men da Aiden en dag træder ind i slikbutikken og ser hende i øjnene, slår det gnister.
Aiden og Betts indleder et forhold, og hun svæver på en lyserød sky og forstår ikke sit held.
Men der er noget ved Aiden. Han elsker hende. Meget. Han vil se hende hele tiden, og han bliver vred, hvis hun glemmer at svare på en sms eller vil se sine venner. 


Jeg var ikke et sekund i tvivl om, at "For evigt. Måske" ville være noget for mig. Det er en enormt stærk fortælling, og den tager et så vigtigt emne op, som flere og flere unge desværre også må opleve på egen krop og sjæl. Derfor skal vi snakke om voldelige forhold. Både de fysisk og psykisk voldelige, for det er de samme dynamikker, der er på spil. Derfor er jeg så glad for, at jeg har fået lov til at læse Rissis bog, som stadig ikke har sluppet mig. Det her er en rå fortælling samtidig med, at den er helt vildt medrivende og slet ikke til at ligge fra sig igen. Det er meget blandede følelser at sidde med - men det fungerer!


Betts er bogens hovedperson, og det er hende, der fortæller historien. Historien starter med, at Aiden er kommet slemt til skade og er på sygehuset; og Betts står og håber, at han dør. Som læser er man ikke i tvivl om, at der nu kommer en fortælling, der er rå og voldsom. 
Når jeg læser bøger med dette tema, er jeg altid bange for, at hovedpersonen fra start lægger sig fladt ned og bare dropper alt personlighed med det samme. Jeg tror ikke på, at det er sådan virkeligheden ser ud. Jeg tror på, at man gradvist mister sig selv men også har en indre kamp, for der må være en lille del af én, der godt ved, at denne slags forhold er forkert.
Og det er netop sådan, man som læser oplever Betts. Langsomt pilles alt "Betts'et" fra hinanden, men hun er hele vejen igennem i dilemma omkring, hvorvidt hun skal vælge Aiden eller venner, en fest eller sin familie. Det fungerer sindssygt godt, og det gør, at man som læser ser et håb for, at hun kommer ud på den anden side.
Betts udvikling er skræmmende, men den viser også læseren, at der ikke skal ret meget til, før man som menneske kan manipuleres med; og det er virkelig en øjenåbner. 



Jeg har efterhånden læst nogle bøger om voldelige forhold skrevet til unge, og det her er uden tvivl den bedste so far. Problemet for mig i tidligere udgivelser har især været, at den fyr, der har været voldelig (hvad enten det har været fysisk eller psykisk vold) har været et rent monster. Og jeg tror på, at selv i det ondeste menneske er der nuancer. Om ikke andet er der en forklaring på, hvorfor de er blevet, som de er. Det er tit nuancen og den menneskelighed (som jo på sin vis gør det hele endnu mere uhyggeligt), jeg har manglet i andre bøger.
Det er heldigvis ikke tilfældet her, og derfor er dette uden tvivl den bog, jeg vil anbefale, hvis man som ung skal læse om det, at være i et voldeligt forhold. 
Jeg tror på, at når vi har nuancerne med, er det nemmere at sætte sig ind i. Og man kan måske nemmere se sig selv og sin egen eventuelle problematik i det.
Dette er også en fortælling primært om den psykiske vold; den vold, som er så mega svær at opdage. Netop derfor er det også så nødvendigt, at netop dette emne tages op. På en eller anden måde er den psykiske vold meget mere skræmmende. Det er et toneleje, en bestemt SMS eller et billede, der kan udløse det. Og som læser sidder man tilbage med en knude i maven gang på gang på Betts' vegne, fordi man godt ved, at nu har hun gjort noget forkert i Aidens øjne. 

"For evigt. Måske" er en så vigtig bog lige nu. Voldelige forhold er der slet ikke skrevet nok om til unge, men heldigvis behandler denne bog emnet med respekt og alvor. Det er uden tvivl en ny favorit-bog på min liste, dels grundet emnet men også bare fordi den er så medrivende og slet ikke til at ligge væk, for man er nødt til at se, hvordan det hele ender.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar