Titel: Filterløs
Forfatter: Anne Arendse Thorsen
Serie: -
Forlag: Vild maskine
Sider: 205
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 4/5
Bogen er stillet til rådighed af forlaget Vild maskine.
Alma lider af angst og savner sin døde far. Hun skriver digte og forsøger at få det hele til at give mening, men det er ikke nemt, når alt bare ramler.
Alma forsøger hver dag at få livet til at give mening, men en dag går det helt galt for hende.
Da jeg hørte om den her bog, var jeg ikke et sekund i tvivl om, at jeg ville elske den. Thorsen har her leveret en virkelig stærk debut, og jeg er blæst bagover ved tanken om, at det her er den første bog, hun udgiver. Det her kan blive virkelig godt!
Da jeg læste om bogen, fik jeg indtrykket af, at her kom der en bog, der tog psykiske sygdomme som angst og skizofreni op, og jeg klappede i mine små hænder. Det sidste år synes jeg, at flere og flere tør skrive om psykiske problematikker, og det er så vigtigt, fordi det berører flere og flere unge. Netop derfor tænkte jeg, at denne bog måtte jeg læse og anmelde!
Jeg sidder tilbage med en virkelig god læseoplevelse, og jeg sidder tilbage med en følelse af, at jeg er blevet klogere og berørt. Det er egentlig meget rart.
Alma er bogens hovedperson, og det er hende, der fortæller historien. Jeg elsker Alma. Hun er en pige med ben i næsen samtidig med, at hun er lille og skrøbelig. Alma mistede sin far som barn, og det er et tab, hun aldrig er kommet sig over. Det gør ondt hver eneste dag, og nu døjer hun med angst og den evige sorg.
Almas mor har fået en ny mand og storesøsteren har rejst i flere måneder. Alle andre virker til at kunne få det til at fungere, så hvorfor kan hun ikke?
Jeg tror, at det er Almas evige følelse af at være forkert, at være bange og at miste en forælder, der virkelig krøb under huden på mig.
Alma er skrevet SÅ godt, og det er tydeligt, at Thorsen selv har kæmpet med psykiske problemstillinger - og nu tager hun bladet for munden og deler denne fortælling.
Alma er en pige, som man kun kan holde af og have lyst til at kramme, indtil alt er okay igen.
Jeg var vild med hende, og jeg føler slet ikke, at jeg er færdig med hende og hendes historie.
Bogen er på 200 sider, og det er ikke meget, når der er tale om en så tung historie. Men det fungerer sindssygt godt, fordi fortællingen derved bliver intens og skåret helt ind til benet. Vi får alt det vigtige, og der er intet overflødigt i den her fortælling.
Det gør læseoplevelsen rigtig stærk, og det er enormt svært at slippe bogen, når man først er gået i gang.
Det er kun detaljer, der gør, at bogen ikke får topkarakter; der er noget omkring Almas familie og de historier, der fortælles om dem, der til tider rev mig lidt ud af den historie, der egentlig blev fortalt. Men det er som sagt detaljer, for resten af bogen ELSKER jeg.
"Filterløs" er en historie uden filter. Den er hård, og det skal den netop være med det emne, den tager op. Thorsen leverer her en enormt stærk debutroman, som jeg er helt forelsket i, og hun slutter historien, selvom der var meget mere at fortælle.
Almas fortælling er så vigtig, og det gør, at den her bog forhåbentlig bliver en, som 9.- og 10.klasser læser de næste mange år!
Titel: Øjebliksbilleder
Forfatter: Sofie Riis Endahl
Serie: -
Forlag: Byens Forlag
Sider: 355
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 3/5
Bogen er stillet til rådighed af Byens forlag.
Ingrid ligner den, der har det hele. Hun har en cool bedste veninde og en kæreste, der elsker hende. Instagram boomer af billeder, der viser hendes perfekte liv.
Men alt er langtfra som Ingrid fremstiller det, og hun er ved at gå i stykker indeni over ikke at være den perfekte.
Johanne gør alt for ikke at være som den freak, alle så hende som i folkeskolen. Hun har Silas, som alle pigerne drømmer om, men Silas forelsker sig i en anden; endda én, som Johanne aldrig nogensinde tilgiver for at have droppet hende til fordel for de populære piger.
"Øjebliksbilleder" er en af de bøger, der tager et enormt vigtigt emne op i nutidens ungdom (får jeg voksenpoint for den sætning?). Spøg til side - for sociale medier og vores fremstilling af perfekte tilværelser er et stigende problem. Alt for mange unge får stress, depressioner og angst grundet det massive pres, som de lægger på hinanden. Det perfekte liv bliver opnåeligt, hvis man skal tro på det, folk deler på sociale medier.
Og derfor er Endahls roman så vigtig. Langt hen ad vejen var jeg også stor fan af den. På grund af emnet, personerne og de tematikker, den tager op. Men til tider blev det en lidt blandet læseoplevelse, og det var der flere årsager til.
Ingrid og Johanne er dem, der skiftevis fortæller historien. Hurtigt går det op for læseren, at der er sket noget mellem de to tidligere bedste veninder, men helt præcist hvad må man som læser vente et stykke tid med at finde ud af.
Ingrid er nok den af personerne, jeg faldt mest for. Hun er en pige, der stræber efter det perfekte, også selvom hele verden for længst er smuldret under hendes fødder. Hun kæmper for at være en del af en venindeflok, der tydeligvis har udstødt hende, og hun viser sit og Asgers forhold som værende rosenrødt, selvom det hele er på bruddets rand. Og hun kæmper for 12taller og får "kun" 7 og 10. Ingrid er ikke perfekt og det æder hende op indefra. Jeg har til tider været Ingrid i mit liv, og jeg tror, at det var derfor jeg følte så stor medlidenhed med hende. Jeg har kendt og arbejdet med mange Ingrid'er og hun er fremstillet meget realistisk og interessant.
Johanne har tydeligvis været klassens outsider og har nu kæmpet sig ud af den rolle. Og hun vil gøre alt for ikke at komme tilbage til den. Johannes historie var bestemt også interessant at følge, men der var et eller andet ved hende, der bare ikke fangede mig. Historien mellem hende og Ingrid var det mest spændende ved hende; hendes familieforhold eller forholdet til Silas fandt jeg lidt trættende.
Det er temaer som venskab, det perfekte liv og kærlighed, som historien omhandler. Det er gode emner, og det er emner, man kan skrive meget om. Tanken om det perfekte liv og sociale medier kunne for mig have fyldt meget mere - især hvis det havde gjort, at kærlighedshistorien havde fået mindre plads. Det er en bog på 350 sider, og det er jo egentlig ikke en lang fortælling; men den blev for lang. Der var ting, der trak unødvendigt ud, og jeg havde en fornemmelse af, at slutningen lige pludseligt bare kom og 1,2,3 - så skulle alt lige løses på 30 sider. Det tabte mig lidt til sidst, især fordi tingene bare gik alt for stærkt, løste sig for nemt eller pludseligt tog historien et sted hen, hvor jeg bare stod af.
Det var en skam, for det er uden tvivl slutningen og bogens til tider mærkelige tempo, der har gjort, at den ikke blev en så stærk læseoplevelse, som jeg havde håbet på.
"Øjebliksbilleder" er en historie om at være ung og navigere i en verden, der kræver det perfekte. Det er en fortælling om at turde være sig selv og ikke den, andre ønsker. Og så er det fortællingen om, at kærlighed er det vigtigste for os alle sammen.
Egentlig meget smukke budskaber, omend de til tider ikke leveres perfekt i bogen.
Jeg nød at læse historien, og den havde mange fine aspekter. Endahl kan bestemt noget med sprog og med karakterer - så jeg glæder mig til at læse mere fra hendes hånd!
Titel: Kampen om tronen
Forfatter: George R.R. Martin
Serie: Game of Thrones
Forlag: Gyldendal
Sider: 770
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 5/5
Riget Westeros er underlagt stort pres. De 7 kongedømmer ulmer af frygt for den kommende vinter, vandrende og ikke mindst krigen, der snart er uundgåelig.
Kongen søger Ned Stark i det kolde nord og beder ham være sin rådgiver.
Men Ned lærer hurtigt, at i kampen om tronen, er der kun 2 muligheder; man vinder kampen. Eller også dør man.
Okay, jeg ved det. Jeg er langsom. Det er først nu, at jeg endelig har læst den første bog i en serie, som folk har lovprist i flere år. Og hvor er jeg dig glad for, at jeg endelig har fået taget mig sammen til at læse den!
Jeg er total up to date med serien, når det kommer til HBO, men det er først nu, at jeg tog mod til mig og begyndte på bogen; WAUW!
Det er nok det bedste ord til at beskrive denne episke fortælling.
“Kampen om tronen” er fantasy, når det er bedst og mørkest samtidig med, at det er portrættering af karakterer på fornemmeste hus.
Den fungerer på SÅ mange planer, og som læser var jeg hooked fra første side - selvom jeg havde set serien.
At sige at der er en bestemt hovedperson er svært. Bogen er nemlig fortalt fra adskillige synsvinkler, så man som læser aldrig kommer til at kede sig.
Det må siges især at være Daenerys Targaryens (senere kaldet Danny) og Sansa Starks fortælling, der fangede mig mest.
Danny og hendes bror har måttet flygte fra Vesteros, da deres far falder som konge. Nu skal Danny giftes med Drogo, og hun forstår slet ikke, hvad der sker omkring hende. Hun handles med, så hendes bror kan få en hær til at generobre Vesteros.
Dannys udvikling gennem bogen er fænomenal, og hendes kapitler viser tydeligt, at her er der potentiale til en episk fortælling omkring magt, og hvem der har ret til tronen.
Danny er en 14årig pige, der ret hurtigt udvikler sig til kvinde, og som læser glæder man sig virkelig til at følge hende i de kommende bøger.
Sansa Stark er den ældste pige i Stark-familien, og umiddelbart virker hun skide irriterende. Hun går op i hår og kjoler og vil bare gerne være prinsesse og bo i Hovedstaden, da hun er trolovet med prins Joffrey.
Men det, der gør, at Sansas historie bliver ufatteligt interessant, er, at man gennem hende må indse, at det hele ikke bare er et eventyr; det er et nådesløst spil, hvor hovedet ruller, og hvor man ikke kan stole på nogen ud over sig selv.
Sansa udsættes for de vildeste twists i plottet, og hun bliver flere gange offer for psykisk og fysisk vold. Sansa er bestemt ikke en naiv prinsesse, da bogen slutter, og derfor giver hendes fortælling også bare så god mening.
Universet er jeg ærlig talt glad for, at jeg kendte lidt til fra serien. Som det er med sådanne episke fantasyromaner, så kræver det altså, at man har tungen lige i munden de første 100-150 sider, så man har styr på alle karakterer og kongeriget. Heldigvis beskrives der mange ting, men det er ikke sådan, at handlingen går i stå af det. På trods af sine 770 sider, er det her en bog, man som læser bare sluger, fordi den er så intens, og man ved sig ikke sikker på noget tidspunkt. Martin er nådesløs, når det kommer til sine karakterer, og derfor skal man liiiige have et kapitel mere, for hvad sker der nu med den og den?
"Kampen om tronen" er fantasy af bedste skuffe. Den er spændende, magisk og virkelig flot skrevet. Som læser drages man af alle karaktererne, og man kan slet ikke få nok. Spillet om magt fylder meget, og den er til det ældre fantasy-publikum. Det er faktisk fedt, for så kan grusomheden også få lov at få sin plads, og det giver bare så god mening i netop denne fortælling. Jeg glæder mig i hvert fald til at komme videre med serien!
Titel: Mørke rum
Forfatter: Kristina Aamand
Serie: -
Forlag: CarlsenPuls
Sider: 232
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 5/5
Bogen er stillet til rådighed af forlaget CarlsenPuls.
Sophia har fået praktikplads på Klinikken for seksuelle overgreb. Hun er klar til at gøre en forskel og virkelig forstå, hvad der sker med de kvinder, der udsættes for overgreb.
Sophias mor kan slet ikke forstå, hvad hendes datter skal der. Det vigtigste er nu, at hun får den gode uddannelse, så hun kan blive gift og gøre familien ære.
Kender I det, at man sidder med en bog, og det bare er SÅ svært at beskrive, hvor fantastisk den er, fordi man virkelig gerne vil gøre den ære? Sådan har jeg det med "Mørke rum".
Her er der tale om en sand original i YA-verden. Jeg har ALDRIG læst noget som den; og jeg synes efterhånden at jeg kan tillade mig at kalde mig belæst inden for genren!
"Mørke rum" er en bog, der tør. Og jeg elsker, når forfattere tør. Og det må man sige, at Kristina Aamand gør med netop denne roman.
Der er så mange forskellige perspektiver og tanker omkring temaerne voldtægt og overgreb, at det er svært at få dem alle sammen med i den her anmeldelse; for så bliver den nok længere, end min bacheloropgave. Og det vil jeg trods alt ikke belemre jer med.
Kristina Aamands første roman foregik også i et ikke etnisk dansk miljø. Jeg var imponeret over bogen og dens tematikker, men den blæste mig ikke bagover. Til gengæld er den her bog uden tøven kommet på min top 5 liste over YA-udgivelser nogensinde; og Aamand har fået sit en ny, stor fan!
Bogen har flere forskellige historielinjer, og Sophias fortælling binder dem alle sammen lidt sammen. Hun bog hos sine forældre sammen med sine to brødre. Elias, der er den ældste af de to, er forældrenes stolthed, for han skal være læge og virkelig blive til noget. Sophia skal have en god uddannelse og giftes, ligesom sin veninde Maysun (som man også følger i bogen).
Sophia kommer fra et meget traditionelt miljø, og hun vil gerne mere end det, som hendes forældre ønsker for hende. Det er det at gøre en forskel, der fylder for hende. Hun vil forstå, hvad der sker med kvinder, der har været udsat for overgreb, og hun vil hjælpe dem.
Der er et eller andet over Sophias tankegang, der virkelig minder om mig selv. Jeg tror også, at det er derfor, jeg ret hurtigt begyndte at holde af hende. Da jeg valgte pædagog var det også med tanken om at skulle og ville hjælpe dem, som andre ikke forstod. Det var med tanken om at kunne gøre en forskel for bare ét menneske gennem mit arbejde.
Sophia er en ildsjæl, og det er også det, der bliver hendes udfordring bogen igennem.
Som hovedperson er hun stærk samtidig med, at man hele vejen igennem har en fornemmelse af, at der er noget, man ikke ved om hende - og det holder virkelig læseren til ilden, for man er bare nødt til at få opklaret, hvad det er, der foregår.
Igennem de andre fortællinger får man som læser indblik i temaet overgreb. Sophia arbejder med det. Hun ser ofrene og de fatale konsekvenser. Maysuns fortælling handler om at skulle giftes i et semi-planlagt ægteskab. Hun glæder sig, hun er sikker på at hun bliver lykkelig, og med alle hendes logiske træk, må det hele bare være perfekt.
Maysuns historie bliver en fortælling om at livet slet ikke bliver det, som man troede; og hvordan ens forhold bliver et sandt mareridt, som man ikke kan se sig ud af.
Parvatis fortælling er historien om en pige, hvis forældre har givet væk. Hun er slet ikke med på, at man har sex i et ægteskab - og hendes mand er bestemt ikke glad for denne tanke.
Elias, som er Sophias søster, er vildt forelsket i Nanna. Men da han endelig får muligheden for at være alene med hende, er efterveerne fatale. For hvornår er et nej et nej? Og hvornår betyder ja egentlig ja?
Kort fortalt formår Aamand igennem denne virkelig intense fortælling at belyse overgreb fra alle fronter. Både det psykiske, det fysiske men også med tanken om, hvornår et overgreb faktisk finder sted? Og er voldtægtsmænd altid uhyggelige typer i en busk? Kan en voldtægt være en misforståelse? Det er enormt modige spørgsmål at stille i disse #MeToo-dage, men det er virkelig også nødvendige spørgsmål at stille.
Med denne roman formår Aamand at give læseren et helt unikt indblik ind i en mørk, mørk verden, som de færreste af os har stiftet bekendtskab med. Men som læser får man her mulighed for at være med i alt fra misforståelser til voldelige tilværelser. Og det fungerer mega godt!
"Mørke rum" er et mesterværk. Den er fængende, den er brutal og den rammer læseren lige i hjertekulen. Den her roman er noget helt særligt, og man SKAL læse den. For den er så vigtig, modig og ærlig. Det kræver sin læser - men så sandelig også sin forfatter!
