.

.

tirsdag den 10. juli 2018

"Stilnerens musik" af Lene Kaaberbøl


Titel: Stilnerens musik
Forfatter: Lene Kaaberbøl
Serie: W.I.T.C.H.
Forlag: Alvilda
Sider: 128
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 3/5

Denne bog er stillet til rådighed af forlaget Alvilda.

Irma er en del af bandet Jade Sisters. Og hvis de vinder konkurrencen på skolen, får de mulighed for at deltage i et talentprogram og vinde en pladkontrakt.
Men i programmet stiller Ked også op, og han spiller så vidunderligt, at alle bliver besat af ham og hans musik. Det lyder som magi og som en sag for W.I.T.C.H..

 Jeg kan huske, at Irma ikke var min yndlingsperson, da jeg læste tegneserierne som barn. Derfor var det ret fedt at få lov til at have hende som hovedperson i en hel bog. 
Ligesom den første bog er det her et glædeligt og hyggeligt gensyn med W.I.T.C.H.-universet, men på en måde blev den heller ikke mere end det. Bogen om Will fængede mig på en anden måde, og derfor nød jeg også at læse den mere.
Jeg tror, at det var selve sagen i den her bog, der ikke helt fængede mig. 

Irma er bogens hovedperson, og det er hende, der fortæller historien. Som jeg husker Irma, var hun meget useriøs og en bubbly person på den der lidt trælse måde, fordi hun ikke helt forstod alvoren i ting. Det er heldigvis ikke det indtryk, jeg sidder tilbage med efter den her bog. Bestemt er Irma mere teenager end de andre: Det er fyre, fest og tanken om at blive kendt, der fylder meget for hendes historie, men hun er god til at tage initiativ, og hun er helt med på, hvad der foregår omkring hende.
Irma viser stort mod i sin del af historien, og hun lærer også, at magi ikke er løsningen på alt, selvom det bestemt ville være nemmere.   


Jeg tror, at det, der gjorde, at jeg ikke helt købte denne bog, var, at tingene bare løste sig for nemt. Jovist, det er en bog til de yngre læsere, meeeeen - lidt for nemt var det alligevel i denne af bøgerne. 
Ikke desto mindre nød jeg at læse den, og jeg var underholdt, mens jeg sad med den. Men ikke mere end det.

"Stilnerens musik" var en hyggelig læseoplevelse, og den byder på eventyr og spænding. Venskab er atter et stort tema, og det er vel egentlig ret okay, at man vil lære børn, hvor vigtigt det er med gode venner omkring sig.  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar