.

.

mandag den 21. maj 2018

"Åndehvisken" af Haidi W. Klaris


Titel: Åndehvisken
Forfatter: H.W. Klaris
Serie: -
Forlag: Tellerup
Sider: 328
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 4/5 


Evyn og hendes forældre flytter til den lille by Janmoor, fordi de har brug for en frisk start. 
Hurtigt synes Evyn dog, at det store hus virker mystisk. Der sker ting omkring hende, som hun ikke kan forklare, men måske er hun bare en pige med livlig fantasi?
På den nye skole møder hun Monica og Christopher, og de kan fortælle om husets dunkle fortid. Evyn tror på dem. Og hun ved nu, at hun ikke er alene derhjemme...

Jeg er SÅ glad for, at der endelig er kommet nyt fra fru Klaris. Hendes sidste projekt var en trilogi, som jeg virkelig nød at læse, og det er dejligt med en enkeltstående bog, for så skal man ikke gå og vente på fortsættelser! 
Da jeg så hørte, at der var en gyser på vej, blev jeg ellevild!
Jeg er en af de der typer, der virkelig ELSKER en god horrorfilm. Men jeg er så skide dårlig til at være bange, så jeg sidder og skriger og panikker filmen igennem. Med denne bog håbede jeg at få lysten til at knibe øjnene sammen, og jeg ville have følelsen af, at det løb mig koldt ned af ryggen - spørgsmålet er så, om det lykkedes. 



Evyn er bogens hovedperson, og jeg fandt hende utrolig nem at bonde med. Evyn er sød, dygtig i skolen og vil sin familie det bedste. Hendes far er blevet sygemeldt med stress, og derfor har de som familie besluttet at flytte til en ny og fredelig by for at starte på en frisk, så han forhåbentlig kan blive rask igen. Den tragiske familiefortælling gør det svært ikke at fatte sympati for Evyn. Hun vil så gerne at hendes far bliver glad igen, og der er nogle rigtig fine dialoger mellem hende og hendes forældre. 
Evyn er en teenagepige på mange punkter men samtidig har hun ben i næsen og tør stå ved den, hun er. Det er dejligt, at hun ikke kaster alt væk for en fyr, og det er fedt, at hun er sig selv bogen igennem. 

Gyserelementet er bestemt til stede i den her bog! Der var mange scener, hvor jeg kunne mærke, at jeg kiggede mig over skulderen en ekstra gang, og der var tidspunkter, hvor jeg nærmest ikke turde læse videre, fordi det var aften, og jeg var alene med Tristan! Det er sådanne øjeblikke, jeg virkelig håbede på. 
Desværre var der også scener og tidspunkter, hvor jeg blev hægtet helt af. Enten blev det en lidt for pussenusse-agtig handling - eller også skete der bare noget helt urealistisk. Ja, urealistisk det er spøgelseshistorier jo. Det var ikke scenerne med det paranormale, der irriterede mig. Det var scener mellem hovedpersonerne, der til tider gjorde, at handlingen blev forceret, eller at en konflikt blev løft overraskende nemt. Det var en skam, fordi disse scener rev mig ud af stemningen, hvilket var en skam. 


"Åndehvisken" er en rigtig god YA-gyser, der både skræmmer og fanger sin læser. Den har enkelte elementer, der ikke helt levede op til stemningen, men når den fungerer, så gør den det virkelig godt! Jeg nød at læse nyt fra Klaris, og jeg er SÅ klar til mere fra hende.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar