Titel: Åndehvisken
Forfatter: H.W. Klaris
Serie: -
Forlag: Tellerup
Sider: 328
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 4/5
Evyn og hendes forældre flytter til den lille by Janmoor, fordi de har brug for en frisk start.
Hurtigt synes Evyn dog, at det store hus virker mystisk. Der sker ting omkring hende, som hun ikke kan forklare, men måske er hun bare en pige med livlig fantasi?
På den nye skole møder hun Monica og Christopher, og de kan fortælle om husets dunkle fortid. Evyn tror på dem. Og hun ved nu, at hun ikke er alene derhjemme...
Jeg er SÅ glad for, at der endelig er kommet nyt fra fru Klaris. Hendes sidste projekt var en trilogi, som jeg virkelig nød at læse, og det er dejligt med en enkeltstående bog, for så skal man ikke gå og vente på fortsættelser!
Da jeg så hørte, at der var en gyser på vej, blev jeg ellevild!
Jeg er en af de der typer, der virkelig ELSKER en god horrorfilm. Men jeg er så skide dårlig til at være bange, så jeg sidder og skriger og panikker filmen igennem. Med denne bog håbede jeg at få lysten til at knibe øjnene sammen, og jeg ville have følelsen af, at det løb mig koldt ned af ryggen - spørgsmålet er så, om det lykkedes.
Evyn er bogens hovedperson, og jeg fandt hende utrolig nem at bonde med. Evyn er sød, dygtig i skolen og vil sin familie det bedste. Hendes far er blevet sygemeldt med stress, og derfor har de som familie besluttet at flytte til en ny og fredelig by for at starte på en frisk, så han forhåbentlig kan blive rask igen. Den tragiske familiefortælling gør det svært ikke at fatte sympati for Evyn. Hun vil så gerne at hendes far bliver glad igen, og der er nogle rigtig fine dialoger mellem hende og hendes forældre.
Evyn er en teenagepige på mange punkter men samtidig har hun ben i næsen og tør stå ved den, hun er. Det er dejligt, at hun ikke kaster alt væk for en fyr, og det er fedt, at hun er sig selv bogen igennem.
Gyserelementet er bestemt til stede i den her bog! Der var mange scener, hvor jeg kunne mærke, at jeg kiggede mig over skulderen en ekstra gang, og der var tidspunkter, hvor jeg nærmest ikke turde læse videre, fordi det var aften, og jeg var alene med Tristan! Det er sådanne øjeblikke, jeg virkelig håbede på.
Desværre var der også scener og tidspunkter, hvor jeg blev hægtet helt af. Enten blev det en lidt for pussenusse-agtig handling - eller også skete der bare noget helt urealistisk. Ja, urealistisk det er spøgelseshistorier jo. Det var ikke scenerne med det paranormale, der irriterede mig. Det var scener mellem hovedpersonerne, der til tider gjorde, at handlingen blev forceret, eller at en konflikt blev løft overraskende nemt. Det var en skam, fordi disse scener rev mig ud af stemningen, hvilket var en skam.
"Åndehvisken" er en rigtig god YA-gyser, der både skræmmer og fanger sin læser. Den har enkelte elementer, der ikke helt levede op til stemningen, men når den fungerer, så gør den det virkelig godt! Jeg nød at læse nyt fra Klaris, og jeg er SÅ klar til mere fra hende.
Jeg har i denne uge fået lov til at gæste en anden blog. Eller et andet projekt er det vel nærmere.
Kathrine og hendes søde Stormy har startet projektet #1000bøger (før skolestart), der handler om at læse med sit barn nærmest fra start af. Litteratur i barndommen er en enormt vigtig ting, når det kommer til dannelse, relation og fantasi. I hvert fald hvis man spørger mig.
Derfor har jeg virkelig nydt at skrive et indlæg til 1000bøger - og jeg lover jer, at det ikke bliver det sidste!
Indlægget kan findes, hvis du trykker lige her.
#1000Bøger kan følges på Instagram også, både som # (#1000Bøger), men også som profil på @1000Boger.
God læselyst!
Titel: Claire og julemiraklet
Forfatter: Luna Mørup
Serie: -
Forlag: Solvind
Sider: 157
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 3/5
Denne bog er stillet til rådighed af forfatteren selv.
Claire har mistet sin far for 2 måneder siden, og hverken hende eller hendes mor er på nogen måde kommet videre. Men Claires mor bestemmer, at de skal ned til deres franske familie i julen. Det er det sidste, Claire har lyst til, men da hun møder Fleur, bliver alt forandret. Problemet er bare, at Fleur er kæreste med Claires fætter.
Det kan til tider være rart med en bog, der er præcis dét, man forventer. Det er lige præcis sådan en, "Claire og julemiraklet" er. Det er ikke ment negativt på nogen måde. Historien om Claire er en sød, lille romantisk fortælling, der giver sin læser præcis det, som man forventer.
Claire er bogens hovedperson. Hun har netop mistet sin far, og hun kæmper med sorgen over at have mistet både en forælder og sin bedste ven. Hun var særligt tæt med sin far og har ikke længere én at dele alt med. Det hjælper heller ikke, at hun er startet på en ny skole, hvor alle hader hende og mobber. Claire har med andre ord virkelig brug for, at der sker noget positivt i hendes liv.
Claire må gennem forholdet til Fleur indse, at hun er til piger. Det er det lille twist, der gør, at hun ikke blev den stereotype karakter, jeg ellers lidt frygtede, da jeg startede bogen. Hun går i sort, bliver drillet af poptøsen, har en til tider kikset mor og hader bare alle. Men Claires seksualitet gør, at hun bliver spændende at følge.
Forholdet mellem Claire og Fleur udvikler sig rigtig fint og naturligt. Det er nok det, som Mørup tager sig bedst tid med gennem sin bog. Deres gode samtaler, Claires trøst i Fleur og Fleurs interesse i Claire. Alle delene går rigtig godt i spænd, og det er helt klart mellem de to, at bogen har sine allerbedste scener.
Noget af det, der var svært for mig gennem historien, var tempoet. Til tider synes jeg, at tingene gik ALT for stærkt. Der var nogle dialoger, jeg virkelig godt kunne have brugt endnu mere tid på, og konflikter blev løst lidt for hurtigt og lidt for let. Til tider var jeg ikke i tvivl om, at slutningen var der, vi skulle hen, og desværre følte jeg, at vi ikke kunne komme derhen hurtigt nok. Det var en skam, fordi der netop kunne opstå nogle rigtig fine øjeblikke bogen igennem.
"Claire og julemiraklet" er en rigtig fin og sød fortælling. Den underholdt mig, mens jeg læste, og jeg synes det er fedt, at der her en kærlighedshistorie om 2 piger. Mørup har fået skudt sin forfatterkarriere i gang, og jeg glæder mig til at se, hvad hun kommer med som det næste.
Titel: Dag 7
Forfatter: Kerry Drewery
Serie: Celle 7 trilogien
Forlag: Gyldendal
Sider: 452
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 4/5
Denne bog er stillet til rådighed af forlaget Gyldendal.
Martha er sluppet væk fra dødsgangen men kæmper nu for at få hendes elskede Issac sat fri. Hun ved, at hun har 7 dage, og befolkningen vil se blod. Der er ingen, der er interesserede i atter at gå glip af god underholdning.
Hele systemet er truet efter Marthas dom, og der er ingen tvivl om, at regeringen er villige til at gå langt for at beholde magten.
Jeg troede faktisk at "Celle 7" var en enkeltstående bog, og derfor blev jeg glædeligt overrasket, da jeg så, at der nu kom en fortsættelse til historien. Marthas fortælling slutter med et brag, og som læser sad jeg tilbage og måtte bare have mere.
Stemningen og den intense feeling er bestemt tilbage i anden bog i serien, og det er fedt, at Drewery kan gøre den samme historie lige så spændende.
For på sin vis er det lidt den samme fortælling: En uskyldig sættes på dødsgangen, og så handler det om at få denne befriet, selvom befolkningen tydeligvis har besluttet sig for at denne skal dø.
I denne bog er der en masse forskellige, der fortæller eller som historien ses fra. På den måde er det svært at sige en hovedperson, men på sin vis er det fortsat Martha og Isaac, der er omdrejningspunktet. Her er to elskende, der vil gå i døden for hinanden, og det virker på en måde tragikomisk, at de konstant krydser hinanden. Når den ene sættes fri, fængsles den anden.
Isaac mærker nu på egen krop den frygt, som Martha har haft, da hun sad på dødsgangen, og Martha mærker nu den magtesløshed over for systemet, som Isaac følte, da hun stod ude på den anden side.
Det, der virkelig gør denne bog fed, er, at karaktergalleriet udvides markant, og som læser får man et indblik i systemet og hvor korrupt det hele er.
Det er det, det gør, at den her bog virkelig står stærkt. I den første var det meget Martha og den uskyldiges vinkel, der var fokus. Her får vi en bog, der går endnu dybere og udforsker det samfund og den verden, der er sat op. Noget af det, der virkelig vækkede min interesse ved den første bog, var idéen om, at det er "normale" mennesker, der dømmer kriminelle.
I Celle 7-universet er det via sms-stemmer og reality talkshows og ikke via en retssag, at der dømmes. Og idéen er jo spændende. Her har man givet magten videre til folket - eller hvad?
Det er netop det, som denne her bog udfordrer. Det er fedt med denne tankegang, og hvad enten man synes, det er en god idé eller ej, så er det virkelig spændende at se det hele at på spidsen.
I bogen følger man både befolkning, pårørende, dømte og sågar premiereministeren, der virkelig kæmper for at holde styr på det hele. Intet er, som man tror, og det lærer man virkelig gennem denne bog.
"Dag 7" er en fed efterfølger! Den samler op dér, hvor "Celle 7" slutter, og den er lige så intens som sin forgænger. De korte kapitler og de mange vinkler gør, at man aldrig keder sig, og jeg er virkelig spændt på den sidste bog i serien, for det kan kun blive godt.
Titel: Leah på off beatet
Forfatter: Becky Albertalli
Serie: -
Forlag: Carlsen Puls
Sider: 350
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 5/5
Denne bog er stillet til rådighed af forlaget CarlsenPuls.
Historien om Leah er en selvstændig fortsættelse til "Simon vs. verdens forventninger."
Leah er super sej til at spille trommer. Men det er nok noget af det eneste, der virkelig fungerer for hende. Hun er overvægtig, klodset og lidt af en særling. Og det hjælper hende ikke, at hun er bisekusel men ikke har fortalt det til sine allerbedste venner.
Da to af vennerne i den lille gruppe bliver uvenner, bliver det for alvor svært for Leah, for hun indser, at hun er forelsket i den ene af dem.
Jeg ELSKEDE historien om Simon. Og da jeg opdagede, at der nu kom en historie om Leah blev jeg ellevild. Det er en fantastisk måde at være sammen med gamle yndlingskarakterer igen, og det er også en måde at lære en af de tidligere bipersoner at kende på.
Man kan sagtens læse Leahs historie uden at have læst om Simon, men jeg er rigtig glad for, at jeg læste den først. På den måde er der nogle indforståede jokes og nogle ting mellem personerne, der giver mening for mig som læser og giver bogen et ekstra lag.
Bogens hovedperson er som sagt Leah, og det er hende, der fortæller historien. Jeg var allerede vild med Leah i Simons fortælling, og jeg havde virkelig lyst til at lære hende bedre at kende - og Leah kan snildt bære en bog selv!
Leah er SÅ morsom og elskelig på samme tid. Hun har en enormt tør humor, der til tider gør, at hun kan virke meget hård og ligeglad, men som læser opdager man ret hurtigt, at Leah er vant til at skulle forsvare sig selv og passe på, at hun ikke bliver såret.
Der er rigtig mange følelser på spil i hende, især fordi hun kæmper sådan mod de tanker, hun har, omkring sin seksualitet og den, hun er forelsket i.
Leah ved godt, at hun ikke bør - ikke fordi biseksualitet er forkert, men fordi det kan ødelægge hele vennegruppen. Den måde, Leah beskriver sine tanker og især følelser er skrevet på en så poetisk og smuk måde, at man som læser virkelig føler det, hun føler.
Hele vejen igennem bogen var jeg Leah - og jeg tror, at vi alle har noget af hende i os.
Også i denne bog er temaet seksualitet og accepten af at være "anderledes". Dog er det ikke homoseksualitet, denne historie beskæftiger sig med, men en anden gren, som er biseksualiteten.
Leah har fortalt sin mor, at hun er biseksuel, men hendes venner ved det ikke endnu, hvilket gør det endnu sværere for Leah at være en del af gruppen, da hun forelsker sig i en veninde.
Leahs historie bliver en fortælling om at turde stå ved den man er, og det handler i høj grad også om at acceptere de følelser, man har.
Det fede er, at for Leah bliver det ikke kampen om, hvorvidt det er okay at være bi eller ej - det bliver kampen mellem følelser og de rationelle tanker.
Det er hele vejen igennem svært at være Leah på det punkt, og som læser kan man sagtens sætte sig ind i, hvor meget der er på spil for hende. Ikke nok med at hun er forelsket - det er også alle hendes venskaber, hun sætter på spil, hvis hun reagerer på de følelser, hun har.
Leahs historie er bare skide sjov og samtidig dybt rørende. Jeg har grint og grædt, og jeg kan kun sige, at Albertalli har gjort det igen. Hun formår at beskrive en sektion af unge mennesker som ingen anden. Jeg er i fremragende selskab, når jeg læser "Leah på off beatet", og jeg har slet ikke lyst til, at historien skal få en ende.
Det kan siges ganske kort: Albertalli har gjort det igen!
Dette var april for mig: April har været en rolig måned på rigtig mange punkter - og så alligevel slet ikke. April har været kærestetid, april har været varme dage uden overtøj og lange gåture med barnevognen. April har været biografture med familie og min mand, og april har været to-do-lister i lange baner. Om præcis en uge får vi nøglen til vores hus, så april har været drømme om bestemte møbler, besøg i banken og revurdering af huset, når det nye køkken bliver sat i.
April har været planlægning af store flyttedag, tanker om en housewarmning og drømme om, hvordan huset skal indrettes.
April har været første børnefri aften og nat, fordi Tristan er blevet passet med overnatning.
April har været teaterture, sushi og romantik, der virkelig har været tiltrængt.
April har været træning, træning, træning og resultater, der efterhånden begynder at vise sig.
April har været mødregruppehygge, syge børn og refleksioner over livet som familie.
April har været læsetid, hygge og rar. April har virkelig været tiltrængt.
April på forældre-fronten: April har været rolig især på grund af Tristan. Efterhånden har vi fået rigtig godt styr på ham og hans søvn, og det er fantastisk, fordi det har givet et helt andet overskud til især hans mor! Han får kun flaske om natten nu, og vi er nede på en nattespisning (undtagen som nu hvor han er syg -.-). Han er begyndt at ville kravle og sidder SÅ flot på knæene, og han kan bevæge benene, men han tør ikke satse på, at armene kan bære ham. Men der går sikkert ikke lang tid, før han kravler rundt i det nye hus (han må nemlig meget gerne vente til, at vi er flyttet!).
Han er virkelig blevet stor og kan så meget selv nu. Det er virkelig fantastisk. Vi er begyndt at putte ham selv om aftenen, altså at han falder i søvn uden os i rummet. Det fungerer super godt og har stoppet en masse frustrationer hos os.
Alt i alt synes jeg virkelig, at vi har en dreng, der efterhånden giver mening igen efter sit lille "udbrud" i marts måned. Og det fortjener vi ærlig talt også...
I april læste jeg: Det er blevet til 4 bøger i april. Det er jeg ret godt tilfreds med, og det har været dejligt med lidt blandede bøger i stakken. Jeg havde egentlig lavet en læsestak, der skulle holde indtil flytning, men jeg er pt halvvejs med den sidste bog i den stak, så jeg må nok rode igennem en af flyttekasserne ved lejlighed...
Aprils bedste bog: Den bedste bog i april har nok været "Fler og Flammer" af Melissa Grey. Den overraskede mig sindssygt meget og åbnede op for et univers, som jeg virkelig glæder mig til at læse mere om!
Aprils mest skuffende bog: Åh, lige i den her måned er det virkelig svært. Men det må nok være "Sjælevandrer" af Charlotte Fischer. Den fik 4 stjerner, så det er ikke fordi, at den er dårlig overhovedet. Men den havde nogle irriterende elementer, som til tider gjorde, at den var svær at læse. Så det må nok være den, der skuffede lidt i denne måned.
Hvad byder den kommende måned på?: Det kan siges meget kort: Flytning. Kasser, ryk, udpakning og kaos. Derfor ved jeg heller ikke, hvor meget der kommer på bloggen i løbet af maj, men jeg satser virkelig på, at der kommer lidt fra mig engang i mellem. Af bøger har jeg kun planlagt den, jeg er i gang med, nemlig "Dag 7", som er fortsættelsen til "Celle 7". Om jeg når andre bøger, må tiden vise.
Har jeres april været god? Nåede I de bøger, I godt kunne tænke jer? Har I nogle fede læseplaner for maj, for så del dem endelig med én, der nok ikke får læst helt vildt meget ;).
