.

.

torsdag den 22. februar 2018

"Tir-Nâzrals arving" af Mads Schack-Lindhardt


Titel: Tir-Nâzrals arving
Forfatter: Mads Schack-Lindhardt
Serie: Stjernekrønikerne
Forlag: Mellemgaard
Sider: 327
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 3/5

Denne bog er stillet til rådighed af forfatteren selv.


Forestil dig, at alle de verdener, du kender fra bøger, er virkelige. De er samlet ét sted, hvor man kan rejse mellem dem. Men den onde Saukh gør alt for at få magten over alle verdenerne, og der er ingen, der ved, hvordan de kan stoppe ham. Han er udødelig og dukker op, hver gang han bliver slået ihjel.
Sebastian er netop flyttet til et nyt hus med sine forældre og bliver hurtigt fascineret af den mystiske nabodame, Martha. Martha ved nemlig mere, end man lige skulle tro, og hun tager Sebastian med på et spændende og farefuldt eventyr.

Nogle gange læser man bøger, der gør en varm om hjertet. Sådan havde jeg det på sin vis med denne. Her er en bog, der er et tydeligt bevis på en forfatter, der er vokset op med bøger, og som vil hylde dem og vise, hvor stor betydning, de har haft på hans liv og nu hans forfatterkarriere. 
Denne bog er en hyldest til alle os, der er vokset op med fantasy som yndlingsgenre, og som har gemt sig i de store, spændende og magiske verdener i timevis. Det er en hyldest til os, der har leget Harry Potter eller Ringenes Herre i skolegården, og det er en hyldest til de forfattere, der har beriget vores liv med historier om modige helte og farefulde rejser.
Men det kan også være farligt med sådanne bøger, for kan de blive for meget? Det vil jeg komme ind på senere.


Sebastian er bogens hovedperson, og han er den klassiske fantasyhovedperson. Han aner ikke, hvad der sker omkring ham af fare, og han ved ikke, at han har en rolle at spille i det store puslespil. Sammen med Sebastian må man som læser lære, at alt ikke er, som man troede, og man må læse den store verden i Tir-Nâzral at kende. Der er hele tiden nye facetter, og der er hele tiden nye væsner at tage stilling til, og det gør, at læseoplevelsen forbliver interessant. Sebastian er en dejligt kluntet og sød teenagedreng. Han har ikke helt styr på sin krop eller sine evner, og det gør, at han ikke bare bliver den store helt, som man som læser tænker, nok skal klare ærterne. Man er faktisk til tider i tvivl, fordi han ikke har styr på tingene. Det gør ham menneskelig, og det går rigtig godt i spænd med fortællingen. 
Sebastians rejse og udvikling er rigtig fin, og han er rigtig morsom og elskværdig. Jeg nød at følge Sebastian gennem hele bogen, og han har både fået mit til at grine og himle med øjnene. Han er en skøn hovedperson i det store univers!

Hvad er det så, der gør, at jeg ikke er ellevild? Det er den første halvdel af bogen. Når man har en bog på lidt over 300 sider, skal jeg som læser ikke først have lyst til virkelig at læse mere, når jeg når over side 150. Det var MIN oplevelse. 
De første 150 sider manglede jeg lidt den overordnede fortælling. Det virkede som om, at man bare gik fra slåskamp til slåskamp, og det trættede mig ret hurtigt. Det er ikke for sjov, at Ringenes Herre 2 er min mindst yndlingsfilm i serien. Krigsscener er bare ikke mig, og dem er der MANGE af i starten af bogen, og de virkede meget ensartede. 
Jeg kunne se for mig, hvordan forfatteren har siddet som en dreng med sine actionfigurer fra sine yndlings fantasyhistorier og har tænkt: VILDERE! MERE! STØRRE ORKER! STØRRE DRAGER!
Og det er jo fedt på sin vis, for det er netop den hyldest, jeg nævnte tidligere. Men jeg synes, at historien manglede i de mange kampe.
Det kom dog - heldigvis! - for kampene fortsætter, men der kommer mere handling med, og jeg blev helt investeret den sidste del af bogen. 


"Tir-Nâzrals arving" er en bog, der hylder fantasy, og her er tale om en forfatter, der elsker den genre, han skriver. Historien om Sebastian er et sandt eventyr og en klassisk fantasyroman, der på mange punkter har rigtig store styrker. Til tider bliver den dog for langtrukken, men alt i alt er her en historie, der har underholdt mig og som har mindet mig om, at fantasy kan noget helt særligt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar