.

.

mandag den 8. januar 2018

"Morika: Vildhunden og Panteren" af Sidsel Sander Mittet


Titel: Vildhunden og Panteren
Forfatter: Sidsel Sander Mittet
Serie: Morika

Forlag: Facet
Sider: 335
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 2/5

Denne bog er stillet til rådighed af forlaget Facet.


Korau, Eshri og deres følge er noget frem til modstandernes lejr, men det betyder ikke, at alt er okay. Selvom alle er enige om, at Oryndro skal besejres, er alle ikke enige om, hvorvidt Morikanerne og Hilaerne kan kæmpe sammen. 
Samtidig overfaldes Eshri, og det starter en lavine af problematikker både i lejren og i kampen mod Oryndro. 

Jeg kunne egentlig meget godt lide den første bog i serien, og derfor glædede jeg mig til at læse videre.
Det er uden tvivl universet, der er seriens stærkeste kort. Det er fantastisk at blande fantasy med nutidens problemstillinger som racerenhed, racediskussion og fordomstanker. Det er SÅ fedt at se den debat, der kører i medierne lige nu behandlet i en alternativ verden. Det har jeg sjældent set gjort så godt i en YA fantasyroman, og det skal Mittet have stor ros for.
Jeg er vild med idéen om den krig, der føres, og jeg er ret spændt på at se, hvem der vinder til sidst: "Idealisterne" eller "de fremmedfjendske", hvis man nu skal sætte det lidt sort/hvidt op.


Når det så er sagt, var det her virkelig den svære 2'er. Der er ikke mere at tale positivt om. I min anmeldelse af den første bog, nævnte jeg, at mit store problem var hovedpersonerne, og det er det fortsat. Problemet i denne bog er bare, at det denne gang er begge fortællere, jeg blev træt af, og så er det svært at engagere sig i historien.
Lad os starte med Eshri. Ligesom i den første bog er hun meget naiv, men her tenderer hun til at være direkte dum. Nogle af de beslutninger og handlinger, hun træffer gennem bogen er direkte fatale for plottet, og jeg sad til tider og tænkte, at hvis hun nu bare var blevet gemt væk i et telt, til det hele var overstået, så var den krig vundet på 5 minutter. Eshri fylder bogen med teenagefnidder og et fuldstændig irrelevant trekantsdrama, der intet godt gjorde for fortællingen. Jeg var SÅ træt af hende, og hendes kapitler skulle vitterligt overstås. Hun var ikke relevant for historien på nogen måde, og den smule sympati, jeg havde for hende i den første bog, forsvandt som dug for solen, desto længere jeg nåede ind i bog 2.

Korau er den anden hovedperson, og ham kan jeg trods alt bedre med. Jeg elskede hans handlekraftige person i bog 1, og her var der en soldat, der ligesom fattede, hvad det hele handlede om. Problemet for mig blev, at han er i den anden bog blev for teenage-agtig, ligeom Eshri. Han forelsker sig i Taka, og så er hans mål at imponere hende og få hende med i seng. Det fede element af hans fortælling, nemlig krigen og den kamp, der er nært forestående, bliver sat i baggrunden for diverse score-scener og forsøg på at få lov at være alene med Taka. Det var bare slet ikke den udvikling, jeg havde regnet med for hans person, og det var en skam, at jeg mistede lysten til at følge ham også. Skal jeg dog vælge, var Koraus del af fortællingen mest spændende at læse om, eftersom han drev plottet frem og fortsat fungerede som soldat for Morikanerne. 


Bogens plot starter for alvor, da Eshri og en ven overfaldes ude i skoven. Eshri voldtages af Odyndros soldater, og mange kapitler kommer til at gå med efterspillet af dette, både for krigen og for Eshri personligt. Det giver god mening at tage svære emner op gennem fantasy, for det er tydeligt, at Eshri er i en PTSD-lignende tilstand, og det beskrives ret fint, men samtidig er det så ufatteligt urealistisk beskrevet, fordi det hele tiden sættes på spidsen, og mændene i lejren står i kø for at bevise, at ikke alle mænd er onde ved kvinder. Det kommer til at fylde på en mystisk måde, der ikke gavner historien, og derfor bliver emnet voldtægt og kvinderettigheder slet ikke behandlet med den nuance og relevans, det kunne have i fortællingen.

Jeg må erkende, at jeg er skuffet efter at have læst den anden bog i serien. Universet er bogens stærkeste kort, og det er også grunden til, at jeg vil læse serien færdig, for jeg er nødt til at se, hvordan det ender med hele Morika. Men hovedpersonerne har jeg ikke meget til overs for længere, men jeg håber, at det lykkes Mittet at holde mig fanget i den sidste bog, og at dette "bare" kan og skal kategoriseres som den svære 2'er. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar