"Hun bad selv om det" af Louise O'Neil

Titel: Hun bad selv om det
Forfatter: Louise O'Neil
Serie: G-
Forlag: Gyldendal
Sider: 392
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 4/5

Denne bog er stillet til rådighed af Forlaget Gyldendal.

Emma O'Donovan har alt og er den populære pige på skolen. Fyrene vil have hende og pigerne vil være hende. Men efter en fest vågner Emma hjemme på sin veranda, og hun kan slet ikke huske, hvordan hun er endt der. 
Der begynder at florere billeder på Facebook, og pludseligt er der ingen, der vil se hende i øjnene mere. Én ting er alle dog enige om; Hun bad selv om det.

Hævnporno og unges færden på internettet er et emne, der fylder mere og mere i den offentligt debat. Derfor er det også emner, som ungdomslitteraturen efterhånden beskæftiger sig mere og mere med; hvilket gør mig lykkelig, for det er i sandhed interessant. Er der et emne, der har så mange nuancer og kompleksiteter, så er det hævnporno. Man kan vende og dreje det emne på hundrede forskellige måder, og det samme med færden på nettet. For vi skal jo bare lade være at uploade ting, der kan bruges med os - eller hvad?
Jeg har indtil nu ikke læst mange bøger (tror faktisk kun der er tale om én!) om at blive udstillet på nettet, men det her er uden tvivl en historie, der kommer til at inspirere en masse andre!

Emma er bogens hovedperson, og hun er bestemt ikke en sympatisk type. Hun er skolens dronning, og hun ved det. Hun under ikke sine veninder noget godt, og hun finder altid grunde til, at det går dem bedre end hende. Hun er enormt egoistisk og er skide ligeglad med, hvad hendes handlinger har af konsekvenser for andre, selv dem tættest på hende. Emma lærer hurtigt læseren, at i hendes verden hedder det survival of the fittest, og det er nok også derfor, at det virkelig kommer som et chok, at Emma udsættes for det overgreb, der bliver hele historiens omdrejningspunkt. Emma går fra hero to zero på få sider, og jeg fik det indtryk, at O'Neil netop lader det ske for Emma for at understrege for læseren, at ingen kan vide sig sikre, når det kommer til overgreb og social eksklusion. Det kan ske for alle. Emma bliver en pige uden håb, der konstant kæmper for at komme videre og dø. Selvmordsforsøgene hober sig op, og tankerne om døden fylder alt hos hende. Emma beskrives så mørkt og dystert, og som læser får man en helt knude i maven, når hun beskriver sine tanker om livet efter overgrebet. 

Det, jeg virkelig blev ramt af ved Emmas historie, var den åbenlyse håbløshed. Når der er tale om sager med billeder på nettet og "unge, vilde mennesker", er det et spørgsmål om, hvem man tror på. Det hele virker så uretfærdigt, og det bliver en "he said, she said"-situation, hvor Emma kan råbe så højt hun vil, men spørgsmålet er, om folk har lyst til at tro på hende. For bad hun ikke selv om det ved at tage en kort kjole på? Havde hun ikke set det komme med den flirtende adfærd? Her bliver der stillet det spørgsmål, som man ofte hører i sager om voldtægt: "Er kvinden egentlig ikke selv ude om det, når hun spiller sådan op?". Og Emma kan ikke besvare dette spørgsmål. Skyldfølelsen og skammen er alt i hendes hverdag, og det er også det, der fylder i familien som et spøgelse, der er flyttet ind hos dem. Det her er ikke bare historien om et enkelt menneskets falmen - det er historien om en hel familie, der går i tusinde stykker. 
Faren ved sådan en historie er, at det hurtigt kan blive unuanceret, men det er på ingen måde tilfældet. O'Neil formår at skabe sympati og had til ALLE karakterer bogen igennem, og det kræver en mesterlig forfatter.

"Hun bad selv om det" er en mavepuster og hjerteskærende. Den rammer sin læser, hvor det gør allermest ondt, og den gør det så eftertrykkeligt, at det er svært at komme ovenpå igen. Jeg sad tilbage med tårer i øjnene, da jeg vendte sidste side, og jeg må blankt erkende, at det nok er en af de vigtigste YA-bøger, jeg nogensinde har læst.