Titel: Da hun forsvandt
Forfatter: Gayle Forman
Serie: If I Stay
Forlag: Gyldendal
Sider: 219
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 4/5
Det er tre år siden, at Mia mistede sine forældre og sin lillebror i en tragisk ulykke, hvor hun på mirakuløs vis selv overlevede. Mia går på musikskole i New York og er forsvundet ud af Adams liv. Adams band er blevet verdensberømt, og han har fået sig en kendiskæreste. For begge ligner det egentlig, at livet er perfekt, men da Mia og Adam møder hinanden tilfældigvis, bliver de stillet overfor de gamle følelser for hinanden.
Jeg synes, at "Hvis jeg bliver" var en okay læseoplevelse. Selvom bogen var ret kort, kunne den sagtens have været kortere, og jeg var ikke helt hooked på Mia som hovedperson. Til gengæld er det genialt, at man i fortsættelsen får lov til at høre Adams syn på det, der skete dengang, og jeg fandt ham langt mere interessant at følge.
Plottet i denne bog var også langt mere fængende end i den første i serien. Idéen om at mødes med en gammel flamme for en enkelt aften og se, om følelserne stadig er der, er lige præcis en kærlighedsroman for mig, og til tider mindede bogen mig meget om filmen "Before Sunset", som jeg virkelig elsker.
Adam er bogens fortæller, og som nævnt var jeg meget mere til hans fortællerstil end Mias. Adam er blevet efterladt af Mia, da hun vågnede af koma, og han står nu og føler, at han har mistet hende 2 gange. Det er tydeligt, at han ikke er ovre hende, og der er mange ubesvarede spørgsmål, der gør det svært for ham at komme videre med sit liv. Adams sorg er rigtig godt beskrevet, og som læser bliver det nemt at sætte sig ind i hans situation og forstå de valg, han træffer og har truffet gennem livet.
Kapitlerne skifter mellem at være nutid og flashbacks, ligesom i den første bog, men her virker flashback-sekvenserne langt bedre og mere gennemtænkte. I denne bog var der ingen af dem, jeg ville have undværet, og de bliver brugt rigtig godt til at beskrive det liv, som Mia og Adam har levet sammen samt Adams liv efter Mia forsvandt til New York.
Der er rigtig mange fine og søde kærlighedsscener og samtaler om livet, det at miste og komme videre. Denne bog har bestemt overbevist mig om, at Forman kan et eller andet, når det kommer til en god kærlighedshistorie, og jeg er rigtig glad for, at jeg gav den anden bog i serien en chance. Udover at være historien om 2 unge mennesker, der har elsket hinanden og mødes mange år efter deres brud, bliver det også historien om at være overlevende efter en tragisk ulykke. Hvem er det mest synd for? Må man gerne sørge mere end den anden? Hvem har patent på at kunne kalde sig offer? Det er spørgsmål som disse og mange flere, Forman behandler gennem bogen, og det giver den en større mening, så det ikke bare bliver den klassiske fortælling om 2 unge mennesker, der har følelser for hinanden.
Titel: Twin Peaks: The Final Dossier
Forfatter: Mark Frost
Serie: -
Forlag: Flatiron Books
Sider: 140
Sprog: Engelsk
Bedømmelse: 5/5
Efter 25 år kom der en sidste sæson af "Twin Peaks", og den besvarede ting samtidig med, at den stillede nye spørgsmål og efterlod sin seer med et brændende ønske om at vide mere endnu mere om de skønne personer i den lille by. Tamara Preston forsøger at udfylde de sidste huller fra den store sagsfil, hun og Gordon har gennemlæst tidligere, og hun skildrer diverse beboere i Twin Peaks, deres relationer til andre samt dybeste hemmeligheder.
Den her slags bog er ret svær at anmelde, for der er som sådan ikke en handling eller hovedperson. Alligevel kan jeg ikke lade være med at skrive om den, for den minder mig virkelig om, hvor AWESOME! Twin Peaks-universet, og særligt dets karakterer, er. Denne bog var netop det, jeg godt kunne have brugt endnu mere af i "The Secret History of Twin Peaks"-bogen, der også lovede sin læser en massse svar. Den gik mere i dybden med Twin Peaks som by og hele universet og det overnaturlige, som serien beskæftiger sig med. Det nød jeg bestemt også at læse, især op til den tredje og sidste sæson.
Denne bog er dog udelukkende om forskellige beboere i Twin Peaks, deres skæbne og sågar svar på nogle af de spørgsmål, vi alle sad tilbage med både efter sæson 2 og 3.
Mark Frost er nok den, der har forsøgt at gøre serien mere spiselig for andre end Lynch-fans. Det er ingen hemmelighed, at Lynch er en særpræget herre, når det kommer til film og serier, og Frost har med denne bog forsøgt at gøre særligt den tredje sæson mere jordnær. Det er rart at få samlet op på nogle ting, der for mig som seer simpelthen var for mystiske og mærkelige. Jeg sad og nærmest råbte af jubel, når jeg fik længe ventede svar, og jeg kunne tænke WHAT?!, når der blev opstillet nye teorier om ting, som aldrig blev forløst. Og det er jo netop det, der er fedt ved Twin Peaks: Vi skal ikke vide det hele, for vi skal gætte med og have vores egne teorier om, hvordan det hele hænger sammen.
Bogen her virker som et rigtig godt punktum for en franchise, der har levet i 25 år. Det er et kærligt farvel med karakterer, man har grint og grædt med og haft svært ved ikke at elske. Mark Frost giver læseren rigtig meget af det, vi har higet efter i mange år samtidig med, at han siger, at der ikke er et endeligt svar på noget som helst.
Hvis man er vild med "Twin Peaks", så SKAL denne bog simpelthen læses!
Titel: Hun bad selv om det
Forfatter: Louise O'Neil
Serie: G-
Forlag: Gyldendal
Sider: 392
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 4/5
Denne bog er stillet til rådighed af Forlaget Gyldendal.
Emma O'Donovan har alt og er den populære pige på skolen. Fyrene vil have hende og pigerne vil være hende. Men efter en fest vågner Emma hjemme på sin veranda, og hun kan slet ikke huske, hvordan hun er endt der.
Der begynder at florere billeder på Facebook, og pludseligt er der ingen, der vil se hende i øjnene mere. Én ting er alle dog enige om; Hun bad selv om det.
Hævnporno og unges færden på internettet er et emne, der fylder mere og mere i den offentligt debat. Derfor er det også emner, som ungdomslitteraturen efterhånden beskæftiger sig mere og mere med; hvilket gør mig lykkelig, for det er i sandhed interessant. Er der et emne, der har så mange nuancer og kompleksiteter, så er det hævnporno. Man kan vende og dreje det emne på hundrede forskellige måder, og det samme med færden på nettet. For vi skal jo bare lade være at uploade ting, der kan bruges med os - eller hvad?
Jeg har indtil nu ikke læst mange bøger (tror faktisk kun der er tale om én!) om at blive udstillet på nettet, men det her er uden tvivl en historie, der kommer til at inspirere en masse andre!
Emma er bogens hovedperson, og hun er bestemt ikke en sympatisk type. Hun er skolens dronning, og hun ved det. Hun under ikke sine veninder noget godt, og hun finder altid grunde til, at det går dem bedre end hende. Hun er enormt egoistisk og er skide ligeglad med, hvad hendes handlinger har af konsekvenser for andre, selv dem tættest på hende. Emma lærer hurtigt læseren, at i hendes verden hedder det survival of the fittest, og det er nok også derfor, at det virkelig kommer som et chok, at Emma udsættes for det overgreb, der bliver hele historiens omdrejningspunkt. Emma går fra hero to zero på få sider, og jeg fik det indtryk, at O'Neil netop lader det ske for Emma for at understrege for læseren, at ingen kan vide sig sikre, når det kommer til overgreb og social eksklusion. Det kan ske for alle. Emma bliver en pige uden håb, der konstant kæmper for at komme videre og dø. Selvmordsforsøgene hober sig op, og tankerne om døden fylder alt hos hende. Emma beskrives så mørkt og dystert, og som læser får man en helt knude i maven, når hun beskriver sine tanker om livet efter overgrebet.
Det, jeg virkelig blev ramt af ved Emmas historie, var den åbenlyse håbløshed. Når der er tale om sager med billeder på nettet og "unge, vilde mennesker", er det et spørgsmål om, hvem man tror på. Det hele virker så uretfærdigt, og det bliver en "he said, she said"-situation, hvor Emma kan råbe så højt hun vil, men spørgsmålet er, om folk har lyst til at tro på hende. For bad hun ikke selv om det ved at tage en kort kjole på? Havde hun ikke set det komme med den flirtende adfærd? Her bliver der stillet det spørgsmål, som man ofte hører i sager om voldtægt: "Er kvinden egentlig ikke selv ude om det, når hun spiller sådan op?". Og Emma kan ikke besvare dette spørgsmål. Skyldfølelsen og skammen er alt i hendes hverdag, og det er også det, der fylder i familien som et spøgelse, der er flyttet ind hos dem. Det her er ikke bare historien om et enkelt menneskets falmen - det er historien om en hel familie, der går i tusinde stykker.
Faren ved sådan en historie er, at det hurtigt kan blive unuanceret, men det er på ingen måde tilfældet. O'Neil formår at skabe sympati og had til ALLE karakterer bogen igennem, og det kræver en mesterlig forfatter.
"Hun bad selv om det" er en mavepuster og hjerteskærende. Den rammer sin læser, hvor det gør allermest ondt, og den gør det så eftertrykkeligt, at det er svært at komme ovenpå igen. Jeg sad tilbage med tårer i øjnene, da jeg vendte sidste side, og jeg må blankt erkende, at det nok er en af de vigtigste YA-bøger, jeg nogensinde har læst.
Dette var november for mig: November var en måned, der pludseligt bare blev enorm travl. Det blev en måned med en masse begivenheder og nærmest ikke et øjeblik uden gøremål eller arrangementer. Jeg har haft så mange ting i november, så der har ikke været mange dage bare herhjemme i hulen.
November var årets boglige begivenhed, bogforum, hvor jeg i år kun var af sted om lørdagen, traditionen tro sammen med søde Anne! Tristan var også med i år, og jeg må nok erkende, at jeg lige den dag var 80% mor og 20% blogger- og bogelsker. En 2 måneder gammel baby blandt SÅ mange mennesker var lidt hårdt, men vi klarede det, og det var virkelig en lille sejr at kunne gøre noget fedt for mig selv. November har været fejring af 12 års kærlighed med Mark, for vi er typerne, der både fejrer bryllups- og kærestedag. Det må man nemlig godt. Vi har foræret hinanden billetter til Roger Waters i august 2018, og især Mark er lykkelig for gaven. Det er en stor drøm for ham at se Roger Waters spille live, og jeg er så glad for at kunne give ham det.
November har været sporadisk læsning og et reading slump, jeg endnu ikke er ovre. Det skyldes dels en masse arrangementer men også en baby, der har krævet sin mor 120%, så koncentrationsevnen er blevet decideret svækket af fordømte tigerspring og manglende søvn i dagtimerne.
November har været forberedelser til julemåneden, der endelig er her, og en barnlig glæde over, at julen endelig er nær!
November på forældre-fronten: I november er der sket så meget med Tristan. Det er helt vildt. Han er blevet 2 måneder gammel, og han er blevet døbt; en begivenhed, der virkelig betyder meget for mig! Han klarede dagen fantastisk, og vi havde en rigtig god fest med alle dem, der elsker ham, og alle de overdådige gaver rørte mig virkelig dybt. Tænk, at man kan være så elsket så tidligt i sit liv. Dét er et sandt mirakel. Vi har nu pakket størrelse 56 væk og iklæder ham nu en 62'er. Det er vildt, hvor stor han er allerede nu. Personlighed har han masser af, og han vil rigtig gerne snakke! Der fortælles historier flere gange om dagen, og han smiler og griner hjerteligt til alle mennesker. Han er en virkelig charmetrold - og han ved det!
Tigerspring har vi haft 2 af på en måned, det sidste varede en uge og gjorde, at vi til sidst havde en dreng, der ikke havde sovet i dagtimerne en uge. Han spiste ikke og var helt død i sit udtryk. Sundhedsplejersken kom på ekstra besøg og vejede ham for at sikre, at han havde det godt, og alt er nu okay. Min lille dreng er sig selv igen med en helt anden opfattelse af verden, og det er vidunderligt at se, at han bare forstår sine omgivelser mere og mere.
I november læste jeg: Selvom jeg lige nu sidder fast i et massivt reading slump, har jeg formået at læse 4 bøger i november måned. Det havde jeg faktisk ikke troet, da jeg kiggede på Goodreads, men det gør også, at jeg ikke har det helt så dårligt over at forsømme bøgerne. Det er alligevel noget med sådan en lille størrelse!
Novembers bedste bog: Åh, det er svært! Der er 2. Og jeg kan ikke vælge, for de er så forskellige! Den ene er "Mirror Mirror" af Cara Delevingne, som virkelig overraskede mig, rørte mig og var alt det, jeg drømte om. Den havde en masse forskellige genre og var en perfekt pageturner! Den anden er "Twin Peaks: The Final Dossier", der var det sidste kapitel i Twin Peaks-franchisen for nu. Den gav mig så mange svar og et glædeligt gensyn med karakterer, jeg virkelig holder af, og den var alt det, jeg gerne ville have den til at være! Jeg er så vild med Twin Peaks-universet, og den var et perfekt punktum efter den tredje sæson sluttede på tv.
Novembers mest skuffende bog: Det må nok være "Bekendelser fra en High School katastrofe". Den var læst hurtigt, men også glemt hurtigt. Den var god underholdning men ikke andet end det.
Hvad byder den kommende måned på?: J U L E H Y G G E!!! Jeg er jule-fan og julen er den bedste tid på året! JEG ELSKER JULEN! Det er så hyggeligt, hjemligt og varmt. De grimme julesweatre er fundet frem, juleteen brygger og gaverne købes. Der er lavet kalenderlys og pakkekalenderen er i hus. Herhjemme nyder vi freden og nærværet, og vi glæder os til at begge familier i år skal holde jul sammen, fordi det er Tristans første jul. Jeg glæder mig sådan til en jul i begge familiers skød, hvor Tristan også skal være med, omend han nok ikke kan huske det. Men det betyder vildt meget for mig!
Med læsning aner jeg ikke, hvor meget eller lidt, jeg får læst. Jeg er pt i gang med en bog, der er så spændende, og det er så træls, at jeg ikke kan samle mig om at læse videre. Men det er mit mål, at den bliver læst færdig!
Hvad byder jeres december på? Har november været lige det, I håbede på? Har I fået læst nogle gode bøger, og hvad vil I gerne læse i december?
