Månedlig opsummering: Varme oktober

Dette var oktober for mig: Oktober har bare været en varm måned. Både bogstavligt og i overført betydning. Oktober har for mig været en måned i familiens skød og med varme kram, kys og stunder med mennesker, jeg holder af. Når man er på barsel er det ikke tit, at man kommer ud af sin hule, men oktober har været en måned, hvor jeg har forsøgt at komme ud af min lille boble herhjemme. Oktober har været cafétur med min søde mand, gåture med barnevognen i stor stil, mens jeg har lyttet til "Den korte radioavis", og enkelte ture i gågaden/storcenteret for lige at se verden udenfor. 
Oktober har været endnu flere barselsbesøg og lykke over Tristan, og oktober har været naturens skiftende farver. Oktober har været spilaftener afbrudt af amning og legende baby, og oktober har været hyggestunder med film eller serie, når baby sov. Oktober har været læsning og praktiske gøremål, der skulle gå op i en højere enhed, og det er lykkedes. Oktober har været en drømmende måned med en god kop te og planlægning af en hektisk november måned, som jeg virkelig glæder mig til at gå ind i. 

Oktober på forældre-fronten: Det er jo sindssygt, at jeg har en baby, der nu er halvanden måned gammel. Tiden går så sindssygt hurtigt, og jeg kan på ingen måde følge med. Vi har været til 5ugers undersøgelse med Tristan, og han bliver rost til skyerne. Han vokser som han skal og kaldes en "lang og slank dreng". Jeg nyder min barsel, men jeg kan også godt mærke, at jeg skal øve mig i at komme ud hjemmefra, så jeg ikke bare sidder herhjemme alle dagene, det kan man blive bims af. Med stolthed (for det var ikke nemt!), kan jeg nu sige, at amningen kører, og at jeg ikke skal koncentrere mig om det mere - det er nu noget, som både jeg og Tristan bare kan samarbejde om. Det har betydet, at jeg har turde komme lidt ud, for jeg er ikke bange for, at jeg ikke kan give ham mad, når han bliver sulten. Derfor glæder jeg mig til at jeg i november skal endnu mere ud i den store verden med ham, så jeg også kan se andet end gylp og bleer herhjemme. 
I oktober har han haft sit første "tigerspring". Det er perioder, hvor de lærer rigtig meget nyt og derfor bliver helt anderledes. Herhjemme har det betydet svære nætter og en utrøstelig dreng. Men det er jo det hele værd, for nu kan han smile, pludre og grine helt vildt, når han virkelig er glad. Han er for alvor begyndt at søge kontakt bevidst, og det er fantastisk!

I oktober læste jeg: Jeg har faktisk læst 5 bøger i oktober, og det er jeg sindssygt stolt af! Jeg har for alvor fået overskuddet til bøgerne tilbage, og jeg nyder at sætte mig og belønne mig med læsetid, når Tristan tager en lur. Det er blevet mig-tid på en helt anden måde. Samtidig er jeg blevet dybt afhængig af Mofibo, fordi jeg om natten, når jeg venter på at han falder helt i søvn, læser en ebog også. Nogle gange læser jeg den samme bog både fysisk og som ebog, andre gange må jeg finde en anden ebog, da den, jeg har gang i, ikke er på mofibo. Det er dejligt at bruge nattetimerne effektivt, for det er svært med en baby på armen også at skulle have en bog i hånden ;)

Oktobers bedste bog: Jeg har faktisk kun læst gode bøger i oktober! Det har været en lidt blandet stak, men jeg må nok sige "Valget" af Sarah Engell. Den var så stærk, længe ventet og indfriede alle mine forventninger! Dog må jeg som mor lige nævne "40 uger efter" af Cana Buttenschøn, som reddede mange nætter herhjemme! Den er morsom men samtidig enormt lærerig læsning om de første 40 uger som mor.

Oktobers mest skuffende bog: Der er som sådan ikke en bog i denne måned, der har skuffet mig. Alle læseoplevelser har været lige det, jeg håbede på, og det er jo fantastisk at kunne sige.

Hvad byder den kommende måned på?: November bliver C R A Z Y! Jeg skal fejre 10års jubilæum på min efterskole, jeg skal til bogforum om lørdagen (SES VI?!), og vi skal fejre barnedåb for Tristan. Alle weekender er totalt booket op med fest eller fede begivenheder, og jeg glæder mig til at vise Tristan en verden af bøger og fantastiske mennesker. Bogforum og dåb kæmper om at være månedens begivenheder, men lige nu glæder jeg mig mest til at tage af sted med Anne, høre Disneysange i bilen klokken 6 om morgenen og have en fantastisk dag til Bogforum med jer alle sammen. Læse-mæssigt er det en ren YA-stak, jeg har lavet mig. Der er nye udgivelser og en ældre, som jeg bare er i humør til netop nu. Jeg er især spændt på "Mirror, Mirror", som har fået stor ros indtil nu!

Hvad byder jeres november på? Har september været lige det, I håbede på? Har I fået læst nogle gode bøger, og hvad vil I gerne læse i november?

"Heksen" af Camilla Läckberg

Titel: Heksen
Forfatter: Camilla Läckberg
Serie: Patrick Hedström
Forlag: People's Press
Sider: 667
Sprog: Dansk
Stjerner: 5/5

Denne bog er stillet til rådighed af forlaget People's Press.

Den fireårige pige Nea forsvinder fra den gård, hvor hun bor. Hendes forsvinden minder hele byen om den tragiske hændelse, der forekom 30 år tidligere: En lille pige forsvandt fra selvsamme gård og blev fundet myrdet. Fortiden banker på, da Nea findes, og som alle ved, kan man ikke flygte fra sin fortid. Patrick og de andre i politiet må grave i gamle sager, og det, de finder, er på ingen måde betryggende. 

Jeg ved ikke, hvad det er, som Läckberg kan. Selvom dette nu er den 10. bog i hendes serie, formår hun alligevel fortsat at holde sin læser fanget som var det den første. Det er næsten som at komme hjem, når man læser den nye bog om lille Fjällbacka, for i rigtig mange år har man kunnet følge det store og elskelige persongalleri i fortællingen.
Med "Heksen" udgiver Läckberg sin hidtil længste bog i serien, og jeg vil da gerne indrømme, at da den kom med posten, tænkte jeg, at den ville jeg da aldrig komme igennem. Men som det bare er med netop disse bøger, så er den slugt på ingen tid. Som læser kan man ikke andet. Historien er så spændende, og handlingen bliver ved med at være intens, så som læser keder man sig aldrig.
Traditionen tro skal man lige have styr på de mange personer og tråde, som historien flettes sammen af, men når man har læst de første 50 sider, er flowet fantastisk.

Som nævnt er persongalleriet hos Läckberg stort - det har det altid været. Hun arbejder konsekvent med at alle skæbner på en måde skal flettes sammen, og det bliver en måde at holde læseren fanget. Lige som det er spændende hos den ene, skifter synsvinklen, og man higer efter at vide mere om dem alle sammen. Der er nye personer, hvis historie er rørende, intens og grufuld og der er vores faste slæng af betjente og familiemedlemmer. Som altid har Erica en særlig plads i mit hjerte. Jeg elsker hendes gåpåmod, omsorg og evige nysgerrighed. Hun er så god til at få sig selv i fedtefadet, men samtidig må man give hende, at hun er ukuelig og modig. Hendes person er så morsomt skrevet, og det er tydeligt, at hun har en helt særlig plads i Läckbergs hjerte.
Samtidig bliver det her for mig den bog, hvor der er mest humor. Der er scener, hvor man som læser virkelig må grine med og af de karakterer, vi efterhånden kender så godt, og fordi bogen er så lang, er der plads til flere scener, hvor man kommer under huden på disse personer. Det er dejligt og befriende, og det gør intet ved flowet i fortællingen. 

Det er blevet et kendetegn for Läckbergs bøger, at hun skal blande en fortidshistorie sammen med den forbrydelse, der opklares i nutiden. Som læser kan man derved være med til at koble trådene, og hurtigt ved man mere end politiet. I denne bog er det dog ikke tilfældet. Det betyder ikke, at den forhistoriske fortælling er overflødig og ikke giver mening. Denne gang bliver trådene først bundet sammen på bogstavligste sidste side, og jeg må nok erkende, at jeg ikke havde set det twist komme. 
Forbrydelser mod børn er altid de mest forfærdelige at læse om, men Läckberg skriver som altid med stor gru og ærlighed. Det gør, at bogen bliver ret rørende til tider og pludseligt bliver andet end blot en kriminalroman.

Det er dejligt, at Läckberg er tilbage! Hun bliver bedre og bedre, og jeg må blankt erkende, at trods sine knapt 700 sider, har hun skrevet den bedste bog i serien so far. Den er sindssygt spændende, fængslende og virkelig grusom på nærmest alle planer. Samtidig tages der emner op som sorg, manipulation og flygtningekrise, hvilket giver bogen et ekstra og aktuelt lag. Det klæder kun fortællingen, og jeg kan ikke sige andet, end at Läckberg har gjort det igen.

"40 uger efter" af Cana Buttenschøn

Titel: 40 uger efter
Forfatter: Cana Buttenschøn
Serie: -
Forlag: People's Press
Sider: 200
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 4/5 

Alle bøgerne handler om, hvad der sker med det lille foster inde i maven. Der er tons af bøger om de 40 uger, som en graviditet varer: Men hvad med tiden bagefter? Hvad sker der egentlig med mor-kroppen, mor-sindet og mor-følelsen de første 40 uger efter fødslen?
Det giver Cana Buttenschøn et humoristisk, realistisk og hjertevarmt bud på i denne bog. 

Jeg opdagede bogen ved en tilfældighed. Jeg lå og ammede og ventede på, at Tristan skulle falde i søvn. Mens jeg bladrede gennem mine forslag på Mofibo, stødte jeg på denne og tænkte: Ja, den kan jeg da lige så godt læse, mens jeg venter på, at knægten falder helt i søvn. Bogen blev min underholdning og redning de næste par nætter, og jeg har til tider kæmpet for ikke at grine så højt, at både mand og barn vågnede. 
Cana Buttenschøn skriver enormt humoristisk og ærligt på samme tid. Her er tingene ikke pakket ind i smarte instagram-filtre eller glorificerede facebook-opdateringer. Det her er bogen fra en mor til en anden, og jeg er lykkelig for, at det netop er den, jeg kastede mig over i stedet for de mange perfekte fortællinger på sociale medier.

At være mor er skide hårdt, især her første gang. Det kan jeg nu tale med om. Makeup, håropsætning, bare at nå i bad kan være i en krig, hvis man er alene med baby. Og hvordan gør man alle de der nye ting? Hvor meget tøj skal de have på? Hvorfor må jeg aldrig lige nå at spise, før du vågner, barn?!
Disse og mange andre emner tages op i bogen, og som læser er det fantastisk at føle, at man ikke er alene. For det er man bestemt ikke i Buttenschøns selskab. Det er svært ikke at føle, at Cana er en gammel veninde, for her bliver der ikke talt ned til eller løftet fingre. I stedet er der her tale om et klap på skulderen, en anerkendelse af mor-tilværelsen og en påmindelse om, at det hele sgu nok skal gå til sidst.

Det er ikke fordi, at de råd eller tanker, der beskrives i bogen er bestemt revolutionerende. Mange af dem har man hørt til enten fødselsforberedelse eller fra veninder, der har fået børn. Men her er de leveret på en ny og frisk måde, uden filter og med kærlighed. Det er netop det, der gør, at bogen er værd at læse og samtidig sætter mor-livet i perspektiv. Cann Buttenschøn udstiller sig selv på fornemmeste vis og minder os om, at ingen gør tingene perfekt - og det skal eller kan vi heller ikke! Alle er den bedste mor, de kan være, og det er godt nok.  

"40 uger efter" er en skøn lille bog om livet som mor. Den givet et boost på selvtillidskontoen samtidig med, at den giver et godt grin og minder kvinder om, at livet ikke er som på Instagram eller Facebook. Det er okay med gylp på tøjet og fedtet går på 4.dagen. Det er okay at man bare ikke ved, hvad man skal gøre nogle gange. Bogen er skrevet ala Bridget Jones' og Nynnes dagbog, og er man til den skrivestil er denne bog et must-read hvad enten du er mor, vordende mor eller bare kvinde, der har brug for at blive mindet om, at livet faktisk kan gå lidt i gylp og lort for os alle sammen!

"Morika: Rent blod" af Sidsel Sander Mittet

Titel: Rent Blod
Forfatter: Sidsel Sander Mittet
Serie: Morika
Forlag: Facet
Sider: 322
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 3/5

Denne bog er stillet til rådighed af forlaget Facet.

På skoleøen Raudra undervises unge fra landet Morika. Krigerlærlingen Korau og visdomslærlingen Eshri lærer landets idealer om tolerance og fred - noget, der bestemt ikke har været en selvfølge. 
Men det er ikke alt, der er perfekt. Studerende begynder at tæve de anderledes, og ord som "blodforræder" spredes blandt de unge. Der er nogen, der vil have det gamle Morika tilbage med racerenhed og rent blod. Og Korau, Eshri og deres venner må vælge side i kampen.

"Morika"-serien er ikke en ny udgivelse. Den er omtalt mange steder, og jeg kender mange bogbloggere, der har læst og elsker serien. Jeg har haft lidt svært ved at komme i gang med den uden helt at vide hvorfor. Derfor puttede jeg den i min TBR-jar, og da Mark trak den første bog som en bog til min april-læsestak tænkte jeg, at NU skulle det så være!
Jeg ved ikke helt, hvad jeg forventede af den, men jeg fik en virkelig spændende og underholdende læseoplevelse, som overraskede mig på mange måder.
Mittet er rigtig god til at beskrive sit univers, og jeg elsker at læse en fantasy-roman, der tager nutidige emner og problematikker op. Debatten om race, renhed og værdi hos mennesker er blusset op flere steder i det offentlige rum, og derfor er "Morika" måske netop relevant at læse her og nu. Det var fedt at se et utopisk univers udvikle sig i en dystopisk retning, og selve opbygningen af Morika som verden var enormt fængende.
Jeg nød at tage på rejse sammen med Eshri, Korau og de andre, og Mittet tager sin læser vidt omkring i et univers, der er gennemført og gennemtænkt.

For mig var bogens svage punkt hovedpersonerne. Bogen er fortalt af Eshri og Korau på skift, og man får derfor forskellige synspunkter gennem historien. Jeg var vild med det skiftende syn gennem fortællingen, fordi det holdt spændingen oppe og begge personer havde jeg lyst til at følge.
Eshri er visdomslærling, hvilket betyder, at hun er klog, ved en del om Morikas historie og derved også til tider er en smule naiv. Hun kan forholde sig til det, hun kan læse, og hun tror på det, de gamle skrifter og lærere fortæller hende. I fantasy kan det være godt med den naive hovedperson, for de skal lære, at tingene ikke altid er, som man regner med. Men Eshris ellers spændende potentiale ødelægges lidt for ofte at teenagefnidder mellem hende og kæresten Oryn. De er unge, elsker hinanden og deres kæresteri trak mig ud af den stemning, som bogen ellers var rigtig god til at holde det meste af tiden.
Korau er krigerlærling, og hans løsning er tit og ofte en god slåskamp. Han kender Morika på en anden måde, og det er også gennem Korau, at der skal træffes mange store beslutninger. Koraus udvikling er virkelig fed, og han endte med at være min yndlingsfortæller, fordi jeg blev en anelse træt af Eshris "pigethed"

Sproget i bogen er dejligt flydende og letlæseligt. Bogstaverne er store og opsætningen er rar, og derfor er bogen læst hurtigt. Den er spændende, sjov og et friskt pust, og det er tydeligt, at denne bog bygger op til en episk finale, som jeg glæder mig til at læse.
Historien om "Morika" er underholdende og god læsning. Universet er medrivende, og som læser glæder man sig til at udforske det endnu mere i de kommende bøger. Til tider er der ting ved hovedpersonerne, jeg havde svært ved, og det tog lidt læseglæden fra mig, men det har ikke gjort, at jeg ikke glæder mig til resten af serien!        

   

"Valget" af Sarah Engell

Titel: Valget
Forfatter: Sarah Engell
Serie: -
Forlag: CarlsenPuls
Sider: 345
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 5/5

Denne bog er stillet til rådighed af forlaget CarlsenPuls.

Xenia vil gerne gøre verden til et bedre sted. Hun er få skridt fra at blive folketingskandidat for Etisk Parti, og hun er sikker på, at denne post bliver hendes måde at hjælpe andre mennesker på. Men da hun møder flygtningepigen Lilas fra Syrien, ender hun med et valg, hun slet ikke havde turde forestille sig. Er det bare tom snak, eller står Xenia virkelig ved de værdier, hun prædiker i sit politiske arbejde? Hvor meget er hun villig til at gøre for at hjælpe et andet menneske, hvis det er på bekostning af hende selv?

Det er ikke nogen hemmelighed, at Sarah Engell i min verden er Danmarks dygtigste YA-forfatter. Jeg har prist hende til skyerne herinde på bloggen, og hendes nye bog har derfor været længe ventet hos mig. "Valget" var slet ikke det, jeg havde regnet med. Samtidig ved jeg heller ikke, hvad jeg havde forventet. En ting er sikker: Jeg fik alt det, som jeg håbede på - og mere til.
Det sjove og fede ved YA som genre, er, at publikummet er enormt bredt. Det er ikke kun bøger til teenagere, og det beviser Engell virkelig med "Valget". For det første vil jeg mene, at den er rettet mod de ældre unge og måske endda endnu mere til de "voksne" som jeg selv. Her er en historie, der behandler et så højaktuelt og kringlet emne som udlændingepolitik, flygtninge og etik. Det er et emne, som ingen anden forfatter i ungdomslitteraturen har turde tage fat på endnu, for vi står midt i det. Og det er jo det, Engell altid gør: Hun tager fat i det, der gør ondt her og nu og beskriver det med ærlighed, kynisme og nuancer.
 

Xenia er bogens hovedperson og jeg-fortæller. Umiddelbart virker hun enormt naiv og til tider lidt træls. Hun er SÅ perfekt, mener alt det rigtige og kan nærmest ikke gå i byen med veninderne uden at få dårlig samvittighed over, at hun ikke bruger tiden på det nærmeste flygtningecenter eller bruger drinkspengene på mad til de fattige i Afrika. Xenia er virkelig et dydsmønster, og har umiddelbart ikke de store nuancer, når man som læser først møder hende. Det lyder ikke som en sympatisk hovedperson, og det er hun faktisk heller ikke. Men det giver SÅ god mening netop at have hende til at fortælle historien. For Xenia bliver mødet med virkeligheden i form af Lilas og hendes situation valget mellem at fortsætte som den "blåøjede og naive" og at blive handlingens kvinde. Xenia må indse, at verden ikke bare er sort/hvid. Hun satser alt på at blive politiker, men tør hun nu alligevel kaste sig ind i Lilas sag med liv og sjæl, hvis det kan ødelægge hendes fremtidige karriere og muligheder? Xenia får i løbet af bogen en masse nuancer, og som læser er man hele tiden i tvivl om, hvilken vej hun vil gå. Det er bestemt ikke entydigt, om man føler sympati for hende til sidst: Men jeg endte med at forstå hende og se meningen i netop at vælge hende som fortæller i denne historie.

Syrien, flygtningestrømmen og danskernes holdning til "udlændinge": Det fylder i medierne og har gjort det i mange år. Det burde være uddebatteret, men det er konstant oppe at vende, og lur mig om ikke næste folketingsvalg udelukkende bliver flygtningepolitik. Hvem tør åbne munden og sætte ord på, hvad han eller hun egentlig mener? Hvem tør stille sig i midten af orkanen og tage de tæsk, der kommer? Hvem tør tvinge den enkelte, både unge og voksne, til at tage stilling og give et ærligt indblik i, hvordan livet som flygtning er? Det gør Sarah Engell selvfølgelig. "Valget" er en modig bog, der tager et emne op, der fylder i det offentlige rum og virkelig splitter vandene. Det er tydeligt, hvor Engell selv står i den politiske debat, men alligevel formår hun at give et nuanceret billede og ikke gøre nogle bestemte til skurke. Her er der en grund til alles handlinger, og det er netop det, der gør, at bogen er bemærkelsesværdig. Selv dem, man virkelig ikke bryder sig om, tager Engell på sin vis i forsvar. Her er menneskesynet og etikken med hele vejen: Noget, vi alle kan lære af.

"Jo mere uenig du er med nogen, jo pænere skal du tale til dem", siger Clement altid, når han starter en debat. Engell bruger hans citat i bogen og minder os om, at alle har ret til en holdning. Alle har ret til at blive hørt. Men alle har også ret til at passe på hinanden og give plads. "Valget" er en medtagende, rørende og utrolig vigtig YA-roman. Den er stærk, modig og slår igennem som kun Engell kan.

"The Hate U Give" af Angie Thomas

Titel: The Hate U Give
Forfatter: Angie Thomas
Serie: -
Forlag: Gyldendal
Sider: 383
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 5/5

Denne bog er stillet til rådighed af forlaget Gyldendal. 

Starr bliver vidne til at barndomsvennen Khalil skydes af en hvid betjent. Det bliver dråben, der får bæret til at flyde over for hende, og hun får svært ved at balancere mellem det sorte miljø, hun kommer fra og den fine, hvide privatskole, hvor hun har sine venner og en helt anden tilværelse. Starr beslutter sig for at vidne mod betjenten, men hun er slet ikke klar over de konsekvenser, det vil få både for hende, hendes familie og alle de sorte i Garden Heights. 

Er der en bog, som i år er blevet rost til skyerne og kaldt årets YA-udgivelse, så er det denne bog! Instagram og andre sociale medier har været plastret til med billeder af denne bog, og den har været på alles læber. Derfor blev jeg lykkelig, da Gyldendal sendte den til mig, for jeg var nødt til at vide, hvad det var, der gjorde denne bog så fantastisk. Hvad kunne den, som de andre ikke kunne? Og hvorfor var det lige denne fortælling, der i år skulle fremhæves? Det forstår jeg nu, hvor sidste side er vendt og jeg sidder tilbage og har svært ved at finde ordene til at beskrive den læseoplevelse, jeg lige har været igennem.
Selvom jeg har brugt en måned på at læse bogen, har det ikke været med min gode vilje, men der kom en baby, og læsetiden har været minimal. Men hver gang, der har været et par minutter, har jeg taget et par sider, for den har slet ikke været til at ligge væk. 

Starr er bogens hovedperson, og jeg frygtede lidt, at hun ville være en stereotyp ""gangsta-gurl", men det er på ingen måde tilfældet! Starr har så mange nuancer og så megen dybde, at man slet ikke er færdig med at lære hende at kende, når bogen er slut. Starr er en blanding af skrøbelig og utroligt modig og stærk. Hun viser fint nuancerne mellem at være en af ghetto-boerne og at være cool black girl på den hvide skole. Starr har 2 hatte, som hun kan skifte mellem, men i løbet af bogen må hun vælge, hvilken person, hun vil være, da drabet på Khalil sætter hende i store, etiske problematikker. Starr som hovedperson giver SÅ god mening, og man har virkelig lyst til at dykke ned i hendes fortælling, især fordi den ikke bliver entydig. Som læser ender man aldrig med at holde 100% med Starr og hendes venner, ej heller eliten i det samfund, hun befinder sig i: For sådan er det ikke. Verden er ikke sort/hvid, og det bliver fremstillet perfekt med hende som hovedperson. 

Selvom bogen er en YA-udgivelse, er den til det ældre publikum. Dels er den skrevet meget voksent, langt mere end jeg havde regnet med, og dens temaer er til det lidt ældre publikum. Som læser tvinges man til at tage stilling til retfærdighed, oprør og samfundsstrukturer, og det er ikke alle svarene, der er lige lette at finde. Det bliver på sin vis en meget interaktiv læseoplevelse, fordi man hele tiden sammen med Starr står i forskellige situationer og gentagne gange må spørge sig selv: Havde jeg handlet ligeså? Starrs mod bliver hurtigt tydeligt, da det bestemt ikke er kotumen, at en sort står op mod systemet. Det giver bogen en voldsomt tung stemning, samtidig med at den har sine morsomme og virkelig hjertevarme øjeblikke. Som læser når man virkelig igennem alle følelser, og man kan ikke lade være med at holde af Starr og hendes til tider skøre familie.

"The Hate U Give" er i historien om at komme ud på den anden side og kæmpe mod at blive dømt. Det er historien om at turde sige fra og fortælle sandheden, selvom ingen vil lytte. Det er historien om at bryde social arv og at blive til noget bedre, fordi man kan. Her er en YA-historie med temaer, jeg aldrig er stødt på før, og her er en enormt vigtig fortælling både til unge og voksne. Angie Thomas fortjener al den ros, hun kan for denne bog. Den er stærk, modig og original. En læseoplevelse, jeg aldrig ville have været foruden.

"Unboxed" af Non Pratt

Titel: Unboxed
Forfatter: Non Pratt
Serie: -
Forlag: Barrington Stoke
Sider: 140
Sprog: Engelsk
Bedømmelse: 5/5 


De 5 venner, Alix, Ben, Dean, Zara og Millie har lavet en tidskapsel, som de har gemt på deres gamle skole. Sammen har de aftalt, at de en dag i fremtiden skal mødes og åbne den.
Men Millie dør, og hendes sidste ønske er, at hendes bedste venner skal mødes og åbne kapslen uden hende.
Alix er bogens fortæller, og hun tager læseren med på en rejse i venskaber, der er fyldt med hemmeligheder og ting, som man måske ikke vil vide om hinanden.

Jeg anede ikke, hvem Non Pratt var. Men da Mark, min lillebror og jeg var i London, skulle jeg selvfølgelig i Waterstones. I YA-afdelingen finder Mark en lille bog, signeret af forfatteren og siger: Den er flot, den skal du købe! Og det gør jeg.
Hvad jeg ikke vidste, var, at den gemte på en fortælling, der ville gå lige i hjertet på mig, og som jeg nu betragter som en af mine nye yndlings YA-fortællinger.
Bogen er knapt en bog: Den er nærmere en lang novelle. Men med de 140 sider, som Pratt bruger, beviser hun, at man ikke behøver megen plads for at skrive en fortælling, der er vigtig, og som vil røre sin læser.

 

Alix er bogens fortæller, og der gik lidt tid, før jeg fandt ud af, hvem hun var. Der er noget med Alix, som ingen i vennegruppen ved, og det er en hemmelighed, som hun aldrig nogensinde vil dele. Men Alix ved, at hemmeligheden er i kapslen, og hun frygter, hvordan de andre vil reagere, når hun først må indrømme, hvad hun aldrig har fortalt. Som læser er det svært at gætte, hvad hemmeligheden er, og man må sammen med vennerne opleve, hvem Alix viser sig at være. Alix som hovedperson er nem at holde af. Hun er forsigtig, skrøbelig og samtidig enormt modig, fordi hun gør alt, hvad hun kan, for at ære sin bedste venindes sidste ønske.

Bogen mindede mig til tider lidt om"Døde piger lyver ikke", der især er relevant for tiden, da tv-serien har gjort alle opmærksomme på den fantastiske fortælling. Millie viser sig at have gjort ting ved kapslen, som hendes venner ikke anede noget om, og til tider kan man som læser frygte en form for hævntogt på hendes gamle venner.
Heldigvis bliver bogen ikke en wanna-be af Jay Ashers roman, men i stedet bliver den en rørende fortælling om venskab, at være tro mod sig selv og hinanden samt at komme videre efter tabet af én, man troede, man skulle have for altid.

 

Selvom "Unboxed" er en kort fortælling, elskede jeg den. Den rørte mig virkelig dybt, og jeg græd under de sidste sider. Den var vidunderlig og stærk, og jeg skal bestemt læse mere af Non Pratt!

"Under ensomme stjerner" af Kate Ling

Titel: Under ensomme stjerner
Forfatter: Kate Ling
Serie: Ventura Saga
Forlag: Gads Forlag
Sider: 311
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 5/5

Denne bog er stillet til rådighed af Gads Forlag.

Seren Hemple er født på rumskibet Ventura. Deres mission er at finde en anden planet til Jordens befolkning, og det har indtil nu taget dem 360 år. Livet på Ventura er planlagt ned i mindste detalje for dets besætningsmedlemmer: Deres uddannelse, tøj og valg af livspartner. Seren er 16 år, og hendes livspartner bliver bestemt ikke den, hun havde håbet på. Det hjælper heller ikke, at hun møder den karismatiske Dom, og hun forelsker sig, selvom hun derved risikerer både hans og sit eget liv. For følger man ikke reglerne på Ventura, er man bestemt ikke i sikkerhed.

Det skal ikke være en hemmelighed, at der siden "Hunger Games" har været mange YA/dystopiske titler fremme. De har fået deres storhedstid, og ligesom med "Twilight" og vampyrer, er der nogle, der fungerer, og nogle, der bestemt ikke gør.
Heldigvis! er "Under ensomme stjerner" en af de bøger, der fungerer - den gør meget mere end det! Dette er en af de bedste dystopiske fortællinger, jeg har læst nogensinde. Den har det hele, og den blev ved med at twiste sin handling, så jeg slet ikke kunne forudsige, hvad der skulle ske som det næste. Forlaget skrev, at den var til fans af "Hunger Games" og "Divergent", og jeg kan godt se, hvad de mener: Men samtidig skal det vitterligt understreges, at denne bog er unik og virkelig står stærkt for sig selv og slet ikke behøver de andre serier at læne sig op ad!

Seren er bogens hovedperson, og hun ønsker sig et andet liv. Hun hader at være fanget i de faste regler og ikke at have mulighed for selv at vælge, hvordan hun vil leve sit liv. Mange på skibet har blot accepteret, at sådan er det, især hendes familie. Seren føler sig magtesløs, og hver gang hun stiller spørgsmål, bliver hun bedt om at acceptere tingenes tilstand. Seren er en klog og sympatisk karakter. Det er så dejligt, når man får en kvindelig hovedperson med ben i næsen, der tør sige sin egen mening og ikke bare følger efter en fyr, som hun falder for. Jovist bliver hun forelsket og ønsket intet andet end at være sammen med Dom, men deres forhold udvikler sig fint og naturligt i løbet af bogen, så man som læser også tror på det. Deres romance kan sagtens sammenlignes med Romeo og Julie, for de er i bogstavligste forstand "starcrossed lovers", der ikke kan få hinanden. Serens fortællerstemme passer perfekt ti den historie, Ling gerne vil fortælle sin læser, og hun er en hovedperson, man holder med og hepper på.

Jeg var helt vild med idéen om livet på Ventura. Det var spændende langsomt at lære mere og mere om det system, disse mennesker levede under, og især valget af livspartner for at få de mest optimale børn, fandt jeg interessant. Der var så mange fede detaljer, der kom frem igennem historien, og jeg fik bare lyst til at fordybe mig endnu mere i det univers, som Ling har skabt. Det dystopiske tema tager læseren med ind i en overvejelse om, hvad man er villig til at gøre for menneskeheden - og om man faktisk selv ville ofre alt for at redde fremtidige generationer? Ling skriver fængende og kræver sin læsers fulde opmærksomhed fra start til slut, og hun er en mester i at lave cliffhangers, så man liiiige skal have et kapitel mere med. 

"Under ensomme stjerner" er en fantastisk læseoplevelse! Den tog mig med storm, og jeg havde slet ikke regnet med, at jeg ville elske den så meget, som jeg gjorde. Den har det hele! Spænding, romance, sci-fi og grusomhed - præcis som en perfekt YA/dystopisk roman skal have. Jeg kan slet ikke vente med at læse mere!