.

.

torsdag den 3. august 2017

"Vores kemiske hjerter" af Krystal Sutherland


Titel: Vores kemiske hjerter
Forfatter: Krystal Sutherland
Serie: -
Forlag: Lovebooks
Sider: 320
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 5/5

Denne bog er stillet til rådighed af Bog & Idé.


Henry har aldrig været forelsket, men alt ændrer sig, da Grace starter på skolen. Hun er mystisk, og ingen ved noget om hende. Grace er på ingen måde perfekt, men Henry kan ikke styre følelserne og kaster sig hovedkulds ud i forelskelsen og danner tætte bånd til Grace. Men Grace bærer på en stor sorg, og Henry må afgøre med sig selv, om han er stærk nok til at bære sorgen med hende.

Er der en YA-bog, som ALLE har talt om i år, så er det "Vores kemiske hjerter". Den har fået SÅ mange roser, og anmelderne har været ellevilde. Der er blevet uploadet billeder af den over alt på sociale medier, og den skulle gå lige i hjertet på nørderne med sine utallige og sjove referencer. Da jeg fik bogen tilsendt, kunne jeg ikke vente med at læse den: Den MÅTTE bare i min læsestak med det samme, for jeg var nødt til at se, om den var lige så smuk og fantastisk, som alle sagde. Jeg kan lige så godt sige det, som det er: Denne anmeldelse bliver endnu en stor ros til Sutherland og den virkelig smukke fortælling, hun har skrevet. Jeg var dybt rørt gennem min læsning og havde slet ikke lyst til at stoppe, da jeg først var begyndt.


Bogens hovedperson er Henry, og det er gennem ham, historien fortælles. Henry minder meget om karakterer fra John Greens bøger eller "Perks of being a wallflower". Han er lidt en outsider-type, eftertænksom og meget ny i alt det med kærlighed. Læseren får lov at opleve Henrys første forelskelse med alt, hvad det indebærer: De dumme beslutninger, de store tanker og de smukke følelser. Til tider kan man som læser godt tænke, at Henry er naiv eller bare kaster sig ud i tingene uden at overveje dem, men er det ikke sådan, det er, at være ung og forelsket?
Henry og Grace har nogle enormt smukke dialoger bogen igennem, og når Henry reflekterer over lidt eller kærlighed, er det så smukt skrevet og giver læseren noget at reflektere over også. Henry udvikler sig meget gennem bogen, og han når både at face ren lykke og dyb sorg. Det er virkelig to modsætninger, og som læser er det fantastisk at få lov til at se hans udvikling og hans ændrede opfattelse af verdenen fra start til slut.

Bogens store tema er sorg - måske nærmere ikke-bearbejdet sorg. Samtidig med at det umiddelbart er historien om kærlighed og at være ung, kommer dette dystre lag oveni, og som læser skal man pludselig tage stilling til store spørgsmål om at miste den, man elsker allermest eller spørgsmål om, hvornår det er okay at komme videre. Pludseligt bliver der tale om en bog med meget mere på hjerte, og det er en SÅ positiv overraskelse. Der er en helt anden dybde i fortællingen, og især Henrys storesøster har en vidunderlig smuk monolog omkring, hvad kærlighed er, og hvorfor vi udsætter os for den gang på gang, selvom den på den ene eller anden måde stopper. 
Det er modigt af Sutherland at skrive en bog om unge og sorg grundet tab - for er det muligt for et ungt menneske at sørge over at miste én, de virkelig har elsket? Selvfølgelig er det det!


Bogen er ikke bare tekst: Der er Sms'er, chatsamtaler og andre medier gennem hele historien, og det er en fed måde at holde læseren fanget på, og det gør, at læseflowet er højt. Bogen er læst på ingen tid, og den er SÅ svær at ligge væk. Jeg har både grint og grædt, og jeg sidder tilbage og tænker: "WAUW". Her er der en bog, der kan noget særligt, og selvom der er mindelser til John Green og Stephen Chbosky, er Sutherland en forfatter, der kan sit kram og virkelig formår at levere en rørende og smuk fortælling.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar