.

.

tirsdag den 25. juli 2017

"Odinsbarn" af Siri Pettersen



Titel: Odinsbarn
Forfatter: Siri Pettersen
Serie: Ravneringene
Forlag: Høst & Søn
Sider: 578
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 3/5 


Hirka er et Odinsbarn: hun er haleløs og er fra en anden verden. Hendes slags er frygtet, og hun må flygte for sit liv. Alle frygter, at hun har råddenskab og kan starte den krig, som alle frygter. Men de blinde er på vej, og spørgsmålet er, hvem der kan standse dem.

Det er efterhånden nogle år siden, at "Odinsbarn" udkom, og jeg kan huske, at alle var vilde med den. Nu er den sidste bog i trilogien udkommet, og min TBR-Jar bestemte, at jeg skulle give mig i kast med serien. 
Det er en ordentlig moppedreng, og jeg tror, at det er derfor, jeg har været lidt bange for at begynde på den. Siri Pettersen har virkelig skabt et stort og spændende univers, og her er tale om klassisk fantasy, som jeg bestemt nød at læse. Når fantasy er skrevet godt, er det medrivende, spændende og tager virkelig sin læser med på eventyr, og det formåede Pettersen langt hen ad vejen. Problemet for mig var, at der gik lidt for lang tid, inden jeg følte mig investeret i fortællingen.


Hirka er bogens hovedperson, selvom der er en alvidende fortæller i spil. Der fortælles også fra andre personers synsvinkel, men det er primært Hirka, man som læser følger.
Hirka er en pige med ben i næsen og noget mellem ørene. Hun ved godt, at hun er anderledes, og hun ved, at hun skal passe på med at afsløre, hvem hun er. Samtidig er hun ikke bange af sig, og hun gør alt, hvad hun kan for at hjælpe omkring sig. Hendes far har oplært hende til at lave medicin og og anden lægekunst, og Hirka hjælper til i byen, så folk kan få det, de har brug for. Ydermere virker hun meget vellidt blandt de mennesker, hun bor blandt. 
Hirka var spændende at følge, især fordi man som læser skulle opdage sammenhæng, sandhed og den verden, hun befandt sig i, sammen med hende. Jeg elsker, når hovedpersonen ikke ved alt på forhånd og man derved sammen får mulighed for at tage på eventyr. Hirkas karakter havde styrke samtidig med, at hun til tider var enormt skrøbelig, og det fungerede rigtig godt ind i fortællingen. 


Desværre tog det alt for lang tid, før historien blev spændende. De første 300 sider-ish fandt jeg enormt tunge, og selvfølgelig skal der være tid til opbygning, og det respekterer jeg. Men skrivestilen og handlingen generelt var bare skrevet tungere end den sidste del af bogen, som jeg virkelig elskede! Jeg var tæt på at opgive flere gange, og det var ærgerligt, fordi bogen netop gik hen og blev enormt spændende og virkelig fængende! De sidste 200 sider var jeg helt opslugt af handlingen, og jeg ville sådan have ønsket, at jeg havde haft det sådan med hele fortællingen. Jeg tænker lidt, at resten af serien må være skrevet som sidste del af den første bog, for nu er vi for alvor i gang, og derfor vil jeg bestemt også læse de sidste 2 bøger i serien.


"Odinsbarn" er klassisk fantasy på den fede måde, og universet har jeg som læser lyst til at dykke endnu mere ned i. Der er tænkt over detaljerne, og der er en masse, man slet ikke ved endnu, præcis som det skal være i en god serie. Desværre var jeg bare ikke fan af den første halvdel af bogen, og derfor endte jeg med en gennemsnitliv læseoplevelse.

2 kommentarer:

  1. Det er heller ikke længe siden at jeg selv læste Odinsbarn, og har det fuldstændig på samme måde som dig. Alt for tung og vidensopbyggende i starten, men super spændende i slutningen :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg håber at den spænding, der er sidst i bogen, holder resten af serien, fordi vi nu har bygget universet op :) Skal helt klart læse videre :)!!

      Slet