.

.

torsdag den 20. juli 2017

"Clifforth ...og selvom vejen den var lang" af Marianne Schjøtt Rohweder


Titel: Clifforth ...og selvom vejen den var lang
Forfatter: Marianne Schjøtt Rohweder
Serie: -
Forlag: People's Press
Sider: 200
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 2/5 


De fleste kender nok Frank Clifforth fra X-Factor på DR1, hvor han var en del af duoen "Clifforth og Hein". Gruppen tog Danmark med storm med deres rørende historie om at komme tilbage til livet efter år med misbrug og håbløshed. 
I denne bog fortæller Frank Clifforth sin historie og deler den kamp, han har kæmpet for at komme dertil, hvor han kan fungere som far, medborger og medmenneske.

Da X-Factor rullede over skærmen i 2017, var der ingen tvivl om, at adskillige danskere fattede sympati for de to følsomme mænd, der sang om livets svære tider og om håb. De nåede langt, når man tænker på, at grupperne oftest ryger ud ret tidligt i programmerne, og her var der mennesker med noget på hjerte.
Derfor er det nu interessant, om der er mere at sige efter adskillige montager gennem X-Factor. 
 Det er altid svært at anmelde biografier. Der er jo en grund til, at de skrives. Her er et menneske, der mener at have en historie, der er vigtig at dele, og her er et menneske, der har levet et liv, som man enten kan forstå eller som er så langt fra ens egen virkelighed. En biografi har altid en pointe, og lige med denne, havde jeg lidt svært ved at se, hvor forfatteren og Clifforth ville hen. 

Frank Clifforths historie har mange tematikker. Misbrug, omsorgssvigt, håb, coping, vigtigheden i hjælp. Som socialpædagog er det emner, jeg altid synes er vigtige at tale om, og som alt for mange danskere ikke ved, hvordan de skal forholde sig til. Derfor giver det rigtig god mening at bede en folkekendt og -kær persona berette om det liv, han har levet med netop disse temaer. 
Når det så er sagt, synes jeg ikke, at jeg lærte noget nyt af bogen. I løbet af programmerne, både auditions og liveshows, var der rigeligt med taletid til Clifforth og Hein, og der blev delt en masse historier og tanker om det liv, de havde levet. For mig blev bogen lidt en opremsning af de ting, der blev sagt på TV. Som læser synes jeg ikke, at jeg fik noget nyt med mig fra bogen, og det er en skam. 

For mig blev bogen mindre og mindre en biografi. I stedet blev den overfladiske resuméer af situationer, hvor jeg som læser godt kunne ønske mig, at der blev gået mere i dybden med tingene. For mig er en god biografi en fortælling, der tager sig tid, og det er en fortælling, der virkelig går i dybden med de emner, den behandler. Lidt for ofte virkede det som om, at Clifforth ikke var helt villig til at dele de ting, han havde været igennem, og bogen havde alt for travlt med at nå frem til livet med X-Factor. Det er en skam, for det er bestemt det mindst interessante, der er at berette. Det er jo set på TV, og det var ikke det, der skulle have haft lov at fylde i bogen. 

"...og selvom vejen den var lang" var bare ikke det, den kunne have været. Den får ros for at tage emner op, som er tabubelagte i det danske samfund, og den får ros for at tale til den almene dansker og ikke bare til fagpersoner som undertegnede. Men derudover var den en flad fornemmelse og rørte mig ikke. Den var glemt lige så hurtigt, som den var læst. I stedet for at blive en dybdegående og relevant beretning, blev den mere opsummering af ting, man som seer kendte fra tv. Jeg personligt føler ikke, at jeg kender Clifforth bedre nu, end før bogen, og derfor synes jeg ikke, den gjorde sit job godt nok.
    

Ingen kommentarer:

Send en kommentar