.

.

lørdag den 29. april 2017

Readathon Forår 2017!

Dette bliver mit indlæg om forårets readathon. Mit læsedøgn kan følges i dette indlæg, som jeg vil opdatere løbende gennem de næste 24 timer. Jeg kan også følges på Twitter (@XeniaESv) og instagram (@xeniasbogblog).

Jeg har det, som om, at jeg har fødselsdag! Denne dag glæder jeg mig til, jeg tæller ned, og jeg kan knapt nok vente med at gå i gang med at læse. Bøgerne er klar, og der venter mig læseoplevelser, jeg virkelig har glædet mig til og gemt til netop i dag.
Jeg har taget den dejligste kjole på, som jeg kan holde ud at have på hele dagen, og graviditetsstrømpebukser er jo dagens redning. Uldsokkerne er fundet frem, og de sociale medier er endelig ved at være gjort klar. 
Min stak består af 6 bøger, og jeg glæder mig til hver og en af dem. Rækkefølgen er nøje planlagt, og nu er der ikke andet for end at vente. 
Glædeligt Readathon, alle sammen!





Klokken 10.50 - Dette er nok det Readathon, hvor jeg har været dårligst forberedt. Jeg har glædet mig, og jeg har jo vidst, at det kom! Men tiden er fløjet fra mig, og jeg venter på, at Mark er klar til at være stor og stærk og slæbe poser med snacks hjem. Aftensmaden er dog forberedt og skal blot tændes for i aften, når sulten melder sig. Jeg har gjort alt for at sove længe (kom også først i seng klokken 3...), og jeg føler mig udhvilet. Jeg klarer alle de forberedelser, jeg kan NU, så det kun er snacks, jeg mangler til senere. Spændingen bobler i maven, og samtidig føler jeg mig slet ikke i læsehumør, fordi der ikke er styr på det praktiske. Men det kommer der - lige om lidt....

Klokken 13.00 - Der er præcis en time til, at startskuddet lyder, og jeg har været effektiv! Snacks er gjort klar og sat i køleskabet, yndlingsteen er valgt og uldsokkerne er taget på. Mark forlader huset om 30 minutters tid, og så emmer her af ro og læsefred. NU kan jeg mærke, at jeg begynder at glæde mig, og jeg får skrevet lidt blogindlæg, mens minutterne snegler sig af sted. Er I ved at være klar til at komme i gang?

Klokken 13.55 - Snacks er sat på bordet, og vandet koget i elkedlen, så der kan laves te. Jeg er blevet halvsyg, så jeg starter med en kop citron/ingefær fra Perchs. Min første bog er lagt klar, og nu venter jeg bare på, at det hele går løs! 


Klokken 14.00 - SÅ! Der lød startskuddet, og Readathon er officielt i gang. Som traditionen byder vil jeg starte med en børnebogsklassiker, og jeg vil nu kaste mig over "Through The Looking Glass", som er sidste del af Alices historie. Jeg elskede historien om "Wonderland", og jeg glæder mig til at gense det finurlige og elskelige univers. Vindruer og jordbær er fundet frem, og alle bladrer lystigt i deres bøger. Glædeligt Readathon, alle sammen! 


Klokken 16.17 - Jeg har netop vendt den sidste side i "Looking Glass", og jeg nød virkelig gensynet med Alice og finurlige Eventyrland. Det er sjovt at læse scener, jeg kender så godt fra Disneys fortælling, og Carroll skriver bare så fængende og magisk. Nu vil jeg kaste mig over noget helt andet: En YA-bog, som jeg VIRKELIG har glædet mig til. Jeg starter nu på "Unboxed" af Non Pratt, og jeg håber, at den er lige så god, som jeg regner med. Den er ikke specielt lang, og jeg trænger til en hurtig bog, inden jeg læser lidt på dansk. Går det godt med jeres læsning?

Klokken 17.58 - Jeg er lige blevet færdig med "Unboxed", og jeg tørrer tårerne væk, mens jeg smiler for mig selv. Den var alt det, jeg håbede på, og hvor er det vildt, at man kan skrive en så fantastisk og rørende historie på 130-ish sider. Nu vil jeg starte min aftensmad ude i ovnen og starte på "Provinspis", som jeg virkelig har glædet mig til! Jeg kan mærke, at det snart bliver godt med en pause og lidt rigtig mad, for koncentrationen er ikke, hvad den har været. Heldigvis hjælper app'en "Forest" mig en del og kan varmt anbefales :)!

Klokken 18.43 - Maden er færdig, og jeg tager mig en læsepause, mens jeg spiser. Jeg har lige fået læst de første 50 sider af "Provinspis", og den tegner godt. Spændende handling og korte kapitler er perfekt til Readathon! Nu vil jeg nyde mit lille break, og så ses vi meget snart igen!

  
Klokken 20.00 - Jeg er tilbage efter en pause med mad og lidt tv. Det var rart, og læselysten er for alvor tilbage. Jeg vil nu slukke ned for elektronik osv og fortsætte med "Provinspis". Blogs er tjekket og kommenteret, det kan jeg gøre med god samvittighed. Jeg håber, at I får læst nogle fede bøger! 

Klokken 22.37 - Sidste side i "Provinspis" er netop blevet vendt, og jeg sidder tilbage og elsker tanken om, hvor sej en forfatter Ditte Wiese er. Det er en velskrevet, relevant og gribende debutroman, og jeg er lykkelig for, at jeg gemte den til dette readathon. Læsetempoet er dalet drastisk de sidste timer, og nu kan jeg ikke mere i dag. Baby i maven er træt og forlanger søvn, så nu tager jeg nattøj på og går i seng. Når jeg vågner engang i morgen, vil jeg læse "Stardust" af Neil Gaiman, og jeg glæder mig til at læse endnu en bog af ham. Jeg håber, at den er lige så god, som jeg forventer. Vi ses i morgen, seje læseheste! 

Klokken 07.26 - Godmorgen! Jeg har sovet og har en helt vildt dejlig energi igen. Nu vil summer elkedlen, så jeg kan få min morgen-te, og jeg vil spise lidt cookies med bær. Blogs er besøgt og tjekket igennem, og jeg er nu klar til min 4.bog, som bliver "Stardust". Jeg tænker, at den er perfekt til at starte dagen med! Jeg håber, I har fået læst en masse, og jeg glæder mig til at dele de sidste 7,5 timer i jeres selskab.

  


Klokken 09.23 - Jeg er halvvejs med "Stardust", og jeg elsker, at den virkelig er et klassisk eventyr. Den er morsom samtidig med at den er rigtig sød. Læsetempoet er dog nedsat drastisk, det er det altid, når jeg læser Gaiman, fordi han skriver så specielt, at det tager tid at vænne sig til det. Øjnene er stadig tunge, men forhåbentlig går det snart over. Træthed har bare været min udfordring under hele graviditeten. Cookies er spist og 2 kopper te drukket. Jeg vil gå lidt rundt, mens jeg læser i håb om at vække kroppen. Jeg har planlagt at læse "What Light" af Jay Asher som den næste bog, men jeg er pludseligt kommet i tvivl, og overvejer nu, om det skal være den eller "The Last Time We Said Goodbye" af Cynthia Hand. Råd modtages med kyshånd! 

Klokken 11.20 - Hele morgenen og formiddagen er gået med Gaimans "Stardust". Ikke fordi den var dårlig, men fordi Gaiman sjældent er noget, der kan læses i hast. Nu er sidste side vendt i bogen, og jeg var vild med at blive taget på et klassisk eventyr med en rejse. Bogen var hyggelig, og jeg nød den, men min favorit er fortsat "Coraline" - den gjorde et eller andet ved mig. Nu vil jeg kaste mig over "What Light" af Jay Asher, og den bliver muligvis den sidste bog for mig. Jeg tror ikke på, at jeg også når "Girl Online går solo", og den var også lidt en joker i min stak, så det er jeg helt tilfreds med. Mark er taget i fitness, så jeg nyder roen herhjemme.

   
Klokken 13.00 - Der er en time tilbage, og jeg er virkelig træt. Jeg læser langsomt, og jeg er nu glad for, at jeg ikke skal gøre det her et døgn mere. Måske er jeg ved at blive gammel? Min bog er hyggelig og sød, og jeg vil altid elske Jay Ashers måde at skrive på. Det er dejligt at have ham tilbage som solo-skribent, og jeg glæder mig til at se, hvor historien er på vej hen. Jeg er halvvejs, men jeg ved, at jeg ikke når den færdig på en time. Nu vil jeg give den max gas de sidste 60 minutter!

Klokken 13.47 - Jeg giver op. Mine øjne er direkte ømme! Det er de samme linjer, jeg læser igen og igen, og det er ikke bogens skyld. Jeg skulle bare have sovet et par timer mere. Jeg gemmer resten af bogen til i morgen (har en lang bustur hjem fra arbejde!), og så siger jeg slut for nu. Jeg nåede NÆSTEN 5 bøger, og jeg er SÅ stolt af mig selv! Jeg har fået læst 2 FANTASTISKE YA-bøger, og den ene er blevet en ny favorit. Jeg har læst børnemagi og eventyr, og en sød romance til sidst. Så er det vel egentlig okay?
Nu vil jeg sove en time, inden jeg vil gøre mig klar til, at Mark og jeg skal i biografen og se Guadians of the Galaxy 2 med en masse venner. Tak for et fantastisk Readathon, alle sammen!  

54 kommentarer:

  1. Glædelig readathon dag! :D Håber du får et fantastisk døgn med masser af læsning og hygge. :D

    SvarSlet
    Svar
    1. I lige måde søde Katja :D Glæder mig til at følge dit døgn også!

      Slet
  2. Rigtig god fornøjelse �� Jeg glæder mig også som et lille barn, selvom jeg dog ikke kan deltage i alle 24 timer.
    Glæder mig til at følge dit læsedøgn ��

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kommer også til at sove - jeg kan ikke undvære søvn! Men jeg gør hvad jeg kan for at være så meget med som muligt :D Håber du får et magisk læsedøgn :)

      Slet
  3. Rigtig god læselyst :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak og i lige måde søde Iben!

      Slet
    2. Har sat Unboxed på min TBR - den lyder så fin!

      Slet
    3. Ej det er jeg så glad for! Hold op den er det værd! Jeg glæder mig til at dele en anmeldelse af den med jer!

      Slet
  4. God læselyst! Hvilke snacks har du forberedt?

    SvarSlet
    Svar
    1. Glædeligt Readathon :D

      Jeg har forberedt en god blanding af det sunde, det salte og det søde: Forskellige bær, cookies, blandselv-slik, frugt og nødder :)
      Og self en masse te!
      Hvad med dig?

      Slet
    2. Jeg har også nødder, jordbær, hindbær, forskellig chokolade og ostehaps (!), som jeg har haft lyst til lige siden Malene og Rikke spiste dem til readathon, for jeg ved ikke hvor længe siden. Nu huskede jeg endelig at købe dem!

      Slet
    3. Åh ostehaps!!! Det er bare lækkert!!!

      Slet
    4. Det er virkelig lækkert! Jeg så lige din vurdering af Stardust på Goodreads. Synd den ikke vandt dit hjerte i samme grad, som den vandt mit.

      Slet
    5. Ja jeg er også ærgerlig. Den er jo ikke dårlig. Den var meget hyggelig og jeg nød det klassiske eventyr element men den gjorde ikke noget ved mig ligesom Coraline. Men bestemt en skøn læseoplevelse :)!

      Slet
  5. Rigtig god læselyst! Jeg håber at du får nogle fantastiske læse oplevelser :D

    SvarSlet
  6. Hav et dejligt readathon! Jeg har også planlagt at læse børneklassikere. Håber du kan lide Alice :) Jeg glæder mig til at følge din læsning, jeg skriver om min på Skriverliv.dk :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Fedt! Jeg elskede wonderland og er nu halvvejs med looking glass. Han skriver fabelagtigt den dejlige Lewis!

      Slet
  7. Hvor ser det hyggeligt ud! Jeg håber du nyder "Through the Looking Glass"! God læselyst! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er netop blevet færdig med den og den var sådan en dejlig start! Nu står den på YA :D

      Slet
    2. Godt du kunne lide den! Jeg er spændt på at høre om den næste bog - om det er noget du kan anbefale ;)

      Slet
    3. DEN ER FANTASTISK! Åh den er rørende, spændende og virkelig fantastisk!

      Slet
    4. Uh, det lyder skønt! Hvad handler den om?

      Slet
    5. Den handler om 4 venner (5 men den ene er død), der har lavet en tidskapsel. Og da den ene dør bestemmer de at åbne den fordi de har brug for svar og at mindes hende. Den er så god altså!

      Slet
    6. Ej, den lyder fin. Den må jeg lige tjekke ud :)

      Slet
    7. Skønt! Hvordan står dit læsedøgn ellers til? Her går det ret langsomt. Igår havde jeg hovedpine det meste af dagen, så det blev ikke til så forfærdelig meget læsning :(

      Slet
    8. Jeg er i gang med bog 4, men den tager tid! Gaiman læser man ikke hurtigt, og jeg kan godt mærke jeg begynder at blive lidt presset på tid. Men 80 sider endnu!

      Slet
    9. Du er sej! Det klarer du snildt :D

      Slet
    10. Jeg glæder mig nu til en bog der er hurtigere læst - synes jeg har brugt mange timer på den her nu ;)

      Slet
    11. Hvad planlægger du at læse til sidst? :-)

      Slet
    12. Jeg endte med at holde fast i "What Light", og den er rigtig god, men jeg kan simpelthen ikke mere. Mine øjne er døden nær...

      Slet
    13. Du har virkelig også fået læst meget, så jeg kan godt forstå dine øjne er trætte!
      Godt kæmpet :D Jeg nåede "kun" én bog på 429 sider. Men den var til gengæld virkelig god!

      Slet
  8. Spændende læsestak. Jeg håber da det går bedre med helbredet nu hvor du er kommet i gang med læsningen. Selv er jeg blevet færdig med bog nr. 1 og kaster mig lige straks over nr. 2.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder som om, at du er godt i gang :D Jeg skal i gang med min 3.bog nu!

      Slet
  9. Rigtig god læselyst, søde Xenia!
    Fedt, at du allerede er i gang med 3. bog - du er for vild! <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Og velkommen tilbage fra fest! Jeg glæder mig til at følge dit døgn nu :D

      Slet
    2. Jo tak! :D
      Hvor ser det bare mega hyggeligt ud hos dig og åh, 'Stardust' - en god morgen bog, tænker jeg. <3
      God fornøjelse med læsningen i dag!

      Slet
    3. Den er så fin! Elsker eventyret men åh synes den tager tid at læse: men det gør Gaiman jo!

      Slet
    4. Lige præcis!
      Hvor har du gjort det VILDT godt til dette readathon - sådan! Tak fordi jeg måtte følge med hos dig og god fornøjelse i aften. <3

      Slet
  10. Jeg skrev en kommentar til dig i starten, og kan se at jeg selvfølgelig glemte at poste den. Det er så typisk! Men fedt at se din læsning går rigtig godt og fedt med "Provinspis". Den er simpelthen så god :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Hehehe, jeg kender det godt! Jeg glæder mig til at se, hvor den tager mig hen, jeg er i hvert fald fanget indtil nu!

      Slet
    2. Det er jeg glad for at høre! Jeg håber, din læsning stadig går godt? :)

      Slet
    3. Det gør den. Er netop blevet færdig med bog 3, men NU skal jeg sove. Baby vil ikke mere og forlanger ro, så må hellere efterkomme det ønske - men vi vender stærkt tilbage i morgen :D

      Slet
    4. Åh, ja! Man må hellere lytte til baby, når han vil have søvn. Jeg plejer i hvert fald at blive ret hårdt straffet efterfølgende, hvis jeg ikke efterkommer ønsket ;)
      Jeg håber virkelig, du nyder "Stardust". Det er sådan en fin bog :)

      Slet
    5. Den er herlig! Har taget chokolade frem i håb om at vågne lidt op!

      Slet
  11. Godt at læselysten vendte tilbage. Pause og mad kan gøre underværker:) Jeg er lige blevet færdig med Simon vs. verdens forventninger, og kan slet ikke få armene ned. Udfordringen er nu at vælge en værdig efterfølger som min 4. bog.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder til at jeg skal glæde mig til at læse den en dag :)! Jeg er næsten færdig men min 3. bog og øjnene kan næsten ikke holde sig åbne mere.......

      Slet
  12. Hvor er du sej. Fire bøger :) Fortsat god læselyst :)

    SvarSlet
  13. Sejt gået! Jeg synes, jeg læser hurtigt, men du har mere fart på �� Nyder at jeg er lidt med i readathon som emne, når nu jeg ikke selv kan læse med. Og er virkelig glad for, at du kunne lide den! ��
    Fortsat god readathon ��

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg glæder mig enormt til at anmelde din bog! Åh den sidder stadig i mig fra i går kan jeg mærke :)

      Slet
    2. Ih! Så tør jeg også glæde mig til at læse din anmeldelse ��❤

      Slet
  14. Selv tak. Imponerende at du nåede at læse så meget trods problemer med træthed. Håber I får en god tur i biografen.

    SvarSlet