.

.

onsdag den 5. april 2017

Månedlig opsummering: Magiske marts



Dette var marts for mig: Marts har været den bedste måned i lang, lang tid. I marts har jeg haft tid til de ting, jeg virkelig gerne har villet! Marts har budt på veninde-tid, som har været tiltrængt og savnet de sidste måneder. Marts har budt på mand-og-kone-oplevelser af bedste skuffe, først en koncert med Carpark North og dernæst standup med Michael Schøt. Det har været SÅ rart og dejligt at bruge tid sammen bare Mark og jeg - og det har været vidunderligt faktisk at have overskud til det.
De sidste par måneder har jeg ikke lavet andet end at arbejde og sove. Men nu er overskuddet vendt tilbage, og jeg kan nyde alt igen - og hold da op hvor har jeg savnet det!
Marts bød på overskud til læsning og skønne bøger. Marts bød på nye tv-serier (Black Mirror er SÅ fed en serie!) og Netflix hygge hjemme i sofaen.
Marts bød på den vildeste offentliggørelse nogensinde: At jeg skal være mor. Jeg har ventet med længsel på marts måned, hvor vi forhåbentlig kunne fortælle, at vi venter os en sund og rask lille fis til efteråret - og endda en dreng! BabyT er en realitet og jeg elsker, at maven ikke længere kan skjules og at han vokser fint og flot! Det er vildt, hvad der sker med min krop fra uge til uge nu!
Marts har været en måned, hvor jeg har fløjet rundt på en lyserød sky, og jeg har elsket det!

I marts læste jeg: 3 bøger. Det har været en dejlig blanding, og jeg har virkelig nydt at overskuddet til bøgerne for alvor er vendt tilbage. Det har virkelig været savnet!

Marts' bedste bog: Det må være "The Secret History of Twin Peaks", som jeg godt nok har brugt lang tid på - ikke fordi den var dårlig, men fordi den bare har taget sin tid at læse, fordi det ikke er den slags bog, man læser på en dag. Den var virkelig alt det, jeg håbede på, og den har kun gjort, at jeg elsker universet endnu mere! Jeg ville ønske, at jeg ikke var færdig med den endnu, for der er så meget, jeg gerne vil vide mere om.  

Marts' mest skuffende bog: Jeg er endelig blevet færdig med "Dødens mærker" af Veronica Roth, og jeg var mildt sagt ikke glad. Den var slet ikke den bog, jeg havde håbet på, og den var en krig at komme igennem. 
 

Hvad byder den kommende måned på?:
April bliver en skøn måned! Jeg får endelig min førskole-gruppe på arbejde, og det er det, jeg skal, indtil jeg går på barsel. Jeg glæder mig så meget til de nye unger og til at lære dem at kende. Det bliver et mega fedt forløb, og jeg har glædet mig SÅ længe til, at vi skulle i gang. April bliver en måned, hvor jeg får set endnu mere til folk, jeg har forsømt alt for længe, og det bliver en måned, hvor jeg glæder mig til at dele mere om BabyT med jer alle sammen.

På læsefronten er april måneden for et halvårligt Readathon, og jeg kan næsten ikke vente mere. Jeg tror faktisk allerede min stak er klar!

Hvad byder jeres april på? Har februar været lige det, I håbede på? Har I fået læst nogle gode bøger, og hvad vil I gerne læse i april?  

2 kommentarer:

  1. Tillykke Xenia! Sikke en dejlig meddelse at komme med efter en mere træls start på året.
    Marts var også en overraskende god måned for mit vedkommende, selvom jeg kun færdiglæste 1 bog... Dog var den fyldt med begivenheder!

    Jeg håber virkelig april bliver alt hvad du går og håber på :)

    SvarSlet
    Svar
    1. De måneder kender jeg godt!! Nogle gange er der andre ting der bare fylder og læsningen bliver ikke prioriteret nok!
      Håber din april bliver skøn :)!

      Slet