.

.

onsdag den 19. april 2017

"I morgen stopper jeg" af Anja Fonseca


Titel: I morgen stopper jeg
Forfatter: Anja Fonseca
Serie: -
Forlag: Politikens Forlag
Sider: 216
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 4/5 


Anja Fonseca er af de fleste nok kendt som vejr-værten på DR. Men da hun for nogle år siden trådte frem og fortalte historien om en livslang kamp med bulimi, blev hun fortalter og forbillede for mange, der selv har haft svært ved at finde ordene til at beskrive en så kompliceret og tabubelagt sygdom. 
I sin biografi fortæller Anja om års kamp med bulimien og om det evige løfte om at stoppe.

Bøger om spiseforstyrrelser har altid fascineret mig, og jeg har elsket dem siden jeg var ganske ung (der lød man voksen, hva'?). Der er et eller andet over den verden, som jeg kan nikke genkendende til og alligevel slet ikke forstår. For mig har det været vigtigt, at vi har turde sætte ord på de mange tanker, der går gennem en spiseforstyrret, og det har været så vigtigt at være med til at sætte ord på, at her er tale om en psykisk lidelse og ikke en fysisk sygdom. 
Anja Fonseca giver her sit bidrag til at italesætte det svære emne, og jeg synes hun gør et rigtig godt stykke arbejde!

Anjas historie med mad er nok som mange andres: Mad er lækkert, og mad er noget, vi nyder. Men for nogle af os er mad noget, der også sætter sig på sidebenene, og man går på slankekur eller ændrer livsstil for at man ikke er flov over at gå i badedragt eller være ude blandt andre og spise.
For Anja ender det dog med at tage overhånd, og før hun får set sig om, har hun lært sig selv at kaste op, og det giver hende lige det udseende, hun så længe har higet efter. Alle kommenterer den slanke skikkelse og spørger til hendes hemmelighed, og i stedet for et vægttab, udvikler det sig til en besættelse om at være smuk og tynd, og målet er aldrig nogensinde nået.
Anja bruger opkastningerne til at regulerer følelserne og finde kontrol i sit liv, og seancerne med overspisning bliver så voldsomme, at de overtager alt i hendes tilværelse.

I nogle bøger om spiseforstyrrelser har jeg som læser siddet tilbage og følt, at spiseforstyrrelsen nærmest blev glorificeret og blev noget smukt. Der var bestemt skrevet alvorligt om den, men hovedpersonen var på nogle tidspunkter én at se op til, fordi han eller hun havde styrken til at gøre dette ved sig selv.
Der er intet smukt over Anjas fortælling. Koldt og uden omsvøb fortæller hun om forliste forhold, manglen på omsorg til sin datter og om seancer, der giver læseren kvalme. Der er intet glorificeret over Anjas sygdom: Det er en sygdom, der fratager hende en masse glæde og lykke, for den kræver hendes fulde opmærksomhed både dag og nat.

Anja Fonsecas bog er vigtig. Den italesætter et vigtigt emne, og den gør det, så både spiseforstyrrede, pårørende og udenforstående kan få et realistisk billede af, hvad det vil sige at leve med en sådan sygdom inde på livet. Jeg er så glad for, at jeg har læst denne bog, der satte ord på en lidelse, jeg ellers synes, jeg har læst meget om. Den er ikke belærende eller et skrækscenarie alene: Den er et kram og en omsorg for den, der ikke kan se et lys for enden af tunellen, og det er nok dens største force!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar