.

.

lørdag den 22. april 2017

Læsestakken til Readathon forår 2017!

I dag er der præcis en uge til. Om en uge vil læsere over hele verdenen samles om det, vi elsker allermest: Vores bøger. Om en uge vil læsere dedikere 24 timer til at nyde læsetid og det fællesskab, som bøger giver os.
Bøgerne går fra at være noget, vi gør hjemme og for os selv til noget, vi gør sammen med andre.
Det er magisk at være sammen med læsere over hele kloden, og det er nok noget af det bedste ved denne begivenhed.
Tænk, at vi er så mange, der har oplevet glæden ved læsning og det, som bøger kan gøre ved os som mennesker!


Lørdag den 29.april klokken 14 (dansk tid) vil læsere over hele kloden gå i gang med det samme projekt: Forårets readathon! Jeg glæder mig som et lille barn, især fordi jeg ikke havde mulighed for at deltage i oktober grundet London-tur, og jeg deltager nok heller ikke næste oktober grundet nyfødt baby. Så den her gang skal der gives max gas!
Samtidig er jeg direkte i panik! Jeg har aldrig været så dårligt forberedt som denne gang, og jeg går en lille smule i panik over, at der kun er en uge til, at det hele går løs.
Det eneste, der er styr på, er læsestakken. Alt andet roder ude i periferien og forlanger snart at blive taget stilling til. Så det må jeg i gang med!
To-do-listen tager form, og det vigtigste er ordnet: Nemlig min læsestak, som jeg vil dele med jer i dag!

I denne omgang består min læsestak af 6 bøger, og jeg har en joker liggende, HVIS nu jeg når at blive færdig med disse 6. Derfor er den ikke på billedet og vil komme som en overraskelse på dagen. Sidetallet har jeg ikke styr på, men der er tale om en læsestak, der er domineret af YA-bøger, jeg har gemt til denne særlige begivenhed! For afvekslingen er der min faste børneklassiker og et sandt eventyr. Bøgerne i stakken er:

  1. Alice Through the Looking Glass af Lewis Carroll. Sidste Readathon læste jeg historien om Alice in Wonderland, og jeg ELSKEDE den! Den blæste mig bagover, og derfor har jeg glædet mig sådan til at læse fortsættelsen til historien om Alice. Og NU er det endelig på tide! Jeg håber virkelig, at den er lige så magisk og fængende. Mark har sagt, at han var helt vild med Looking Glass, hvor Wonderland ikke lige var ham, så jeg håber, at jeg får en magisk læseoplevelse med den.
  2. Unboxed af Non Pratt. Denne lille bog fandt Mark faktisk til mig i London. Den er signeret, og den lyder så spændende. Jeg elsker, at den er så kort, og jeg er spændt på, hvad den byder på, for jeg har efterhånden ret høje forventninger.
  3. Provinspis af Ditte Wiese. Da jeg modtog denne bog med posten, var jeg ikke et sekund i tvivl om, at den var skabt til Readathon. Jeg har haft SÅ svært ved ikke at læse den, men jeg glæder mig til at kaste mig over den, for indtil nu har jeg kun hørt folk sige, at man ikke kan ligge den væk, når man først er begyndt!
  4. Stardust af Neil Gaiman. Jeg tænkte, at det nu var på tide med en ny Gaiman læseoplevelse. Og de fleste anbefalede Stardust til et Readathon, så derfor blev det den. Jeg er så bange for at blive skuffet, netop fordi det er en bog, som har fået enormt mange roser med på vejen, men Mark er overbevist om, at jeg vil ELSKE den, så jeg håber han har ret :). Normalt har jeg været vild med mine Gaiman-oplevelser, så jeg glæder mig til endnu et eventyr!
  5. What Light af Jay Asher. "Døde piger lyver ikke" er min all-time-favorite YA-bog. Jeg har genlæst den utallige gange, og den tager mig med storm HVER gang. Jeg var ikke vild med det samarbejde, han lavede omkring bogen "I går var i dag i morgen", men nu er han tilbage for sig selv, og jeg beder til, at denne bog er alt det, jeg drømmer om!
  6. Girl Online går solo af Zoe Sugg. Girl Online-serien er bare hyggelig, fængende og dejlig. Der er romantik, drama og twists, og jeg elskede de første 2 bøger. Derfor vidste jeg, at når bog 3 kom, skulle den være en Readathon-bog. Som sagt så gjort - og jeg glæder mig til den!


Når bøgerne er valgt, er det vigtigste herhjemme snacks! Snacks er halvdelen af et godt Readathon, og jeg går alleredenu og funderer over, hvad der skal købes ind og laves til aftensmad, så jeg mister mindst mulig læsetid. De sidste forberedelser plejer at ske lørdag formiddag alligevel, og jeg beder til guderne om, at jeg når det hele til klokken 14. Men det gør jeg, for det gør jeg jo altid!
Mit læsedøgn kommer til at kunne følges her på bloggen, hvor jeg traditionen tro laver et live-update-indlæg, hvor jeg løbende skriver om mine læseoplevelser, og derudover kommer jeg til at være aktiv på Twitter (@XeniaESv) og Instagram (@XeniasBogblog).


Jeg glæder mig sådan! Nu må det gerne snart blive lørdag igen, så Readathon kan begynde!
Skal I deltage? Og er der styr på læsestakken? Hvilken bog i jeres stak glæder I jer mest tiL?



 

onsdag den 19. april 2017

"I morgen stopper jeg" af Anja Fonseca


Titel: I morgen stopper jeg
Forfatter: Anja Fonseca
Serie: -
Forlag: Politikens Forlag
Sider: 216
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 4/5 


Anja Fonseca er af de fleste nok kendt som vejr-værten på DR. Men da hun for nogle år siden trådte frem og fortalte historien om en livslang kamp med bulimi, blev hun fortalter og forbillede for mange, der selv har haft svært ved at finde ordene til at beskrive en så kompliceret og tabubelagt sygdom. 
I sin biografi fortæller Anja om års kamp med bulimien og om det evige løfte om at stoppe.

Bøger om spiseforstyrrelser har altid fascineret mig, og jeg har elsket dem siden jeg var ganske ung (der lød man voksen, hva'?). Der er et eller andet over den verden, som jeg kan nikke genkendende til og alligevel slet ikke forstår. For mig har det været vigtigt, at vi har turde sætte ord på de mange tanker, der går gennem en spiseforstyrret, og det har været så vigtigt at være med til at sætte ord på, at her er tale om en psykisk lidelse og ikke en fysisk sygdom. 
Anja Fonseca giver her sit bidrag til at italesætte det svære emne, og jeg synes hun gør et rigtig godt stykke arbejde!

Anjas historie med mad er nok som mange andres: Mad er lækkert, og mad er noget, vi nyder. Men for nogle af os er mad noget, der også sætter sig på sidebenene, og man går på slankekur eller ændrer livsstil for at man ikke er flov over at gå i badedragt eller være ude blandt andre og spise.
For Anja ender det dog med at tage overhånd, og før hun får set sig om, har hun lært sig selv at kaste op, og det giver hende lige det udseende, hun så længe har higet efter. Alle kommenterer den slanke skikkelse og spørger til hendes hemmelighed, og i stedet for et vægttab, udvikler det sig til en besættelse om at være smuk og tynd, og målet er aldrig nogensinde nået.
Anja bruger opkastningerne til at regulerer følelserne og finde kontrol i sit liv, og seancerne med overspisning bliver så voldsomme, at de overtager alt i hendes tilværelse.

I nogle bøger om spiseforstyrrelser har jeg som læser siddet tilbage og følt, at spiseforstyrrelsen nærmest blev glorificeret og blev noget smukt. Der var bestemt skrevet alvorligt om den, men hovedpersonen var på nogle tidspunkter én at se op til, fordi han eller hun havde styrken til at gøre dette ved sig selv.
Der er intet smukt over Anjas fortælling. Koldt og uden omsvøb fortæller hun om forliste forhold, manglen på omsorg til sin datter og om seancer, der giver læseren kvalme. Der er intet glorificeret over Anjas sygdom: Det er en sygdom, der fratager hende en masse glæde og lykke, for den kræver hendes fulde opmærksomhed både dag og nat.

Anja Fonsecas bog er vigtig. Den italesætter et vigtigt emne, og den gør det, så både spiseforstyrrede, pårørende og udenforstående kan få et realistisk billede af, hvad det vil sige at leve med en sådan sygdom inde på livet. Jeg er så glad for, at jeg har læst denne bog, der satte ord på en lidelse, jeg ellers synes, jeg har læst meget om. Den er ikke belærende eller et skrækscenarie alene: Den er et kram og en omsorg for den, der ikke kan se et lys for enden af tunellen, og det er nok dens største force!


søndag den 16. april 2017

"The Secret History of Twin Peaks" af Mark Frost


Titel: The Secret History of Twin Peaks
Forfatter: Mark Frost
Serie: -
Forlag: Pan Macmillan
Sider: 352
Sprog: Engelsk
Bedømmelse: 4/5 



For at få det fulde ud af denne anmeldelse, er det en rigtig god idé at have set Twin Peaks-serien. Bogen tager det som en selvfølge, at læseren kender serien og dens karakterer, og det vil jeg også gøre i anmeldelsen :)

Efter sidste episode af sæson 2 sidder seeren tilbage med tusinde spørgsmål. Hvad sker der nu? Hvem overlever til sæson 3? Hvad er der egentlig galt med Twin Peaks? Mange spørgsmål stilles og besvares i bogen "The Secret History of Twin Peaks", som giver læseren et eksklusivt indblik i Twin Peaks' forhistorie og fortæller om karaktererne, vi kender og elsker. Samtidig åbner bogen for nye tråde, den kommende 3.sæson muligvis vil forklare endnu mere om.
En FBI-agent, kaldet TP, efterforsker en stor sagsmappe, der tager udgangspunkt i Twin Peaks og dens beboere. En såkaldt arkivist har efterforsket byen, og med TP's refleksioner kan læseren nu læse sagsmappen igennem. 


For mig er Twin Peaks måske endt med at blive min yndlings TV-serie. Den har gjort noget ved mig som ingen anden serie. Jeg kan tage mig selv i at have lyst til at gense et bestemt afsnit eller gense en bestemt sekvens, fordi den bare drager mig. Jeg er vild med universet, og karaktererne er fantastiske, morsomme og gruopvækkende. Blandingen af David Lynch-weirdness og krimi/thriller er perfekt, og jeg blev lykkelig, da jeg hørte, at NU kom den 3. sæson. Men jeg blev endnu lykkeligere, da jeg opdagede, at denne bog udkom. Jeg var sikker på, at der var tale om en skønlitterær bog, der ville tage fat netop som sæson 2 stoppede og så ville fortælle frem til starten af den 3. sæson. BOY, was I wrong?
I stedet sad jeg med en omgang sagsakter og skulle selv skabe historien, hoved og hale. Det var slet ikke den læseoplevelse, jeg havde regnet med: Den var meget bedre!
 

Selvom der er dele af bogen, der var svære at forstå og finde mening med, så kom det, desto længere jeg kom ind i sagsakterne. Lige pludselig gav alt bare mening, og da bogen begyndte at forklare om selve byen og de karakterer, jeg kendte fra serien, var den slet ikke til at stoppe med at læse igen. Den blev så gribende, og alle svarerne overvældede mig fuldstændig. Der var twists og detaljer, jeg slet ikke havde fået fat i, første gang jeg så serien, og der var ting i serien, der fik en helt ny betydning. Det har helt klart gjort, at jeg fandt serien endnu federe, og jeg kan slet ikke vente på den 3.sæson.
 


Hvis du er stor fan af Twin Peaks og ikke har kunnet få nok af universet og dets personer, så er det her uden tvivl bogen for dig. Den har svar og flere spørgsmål, og den har et bagom-indblik i den by, som man som seer bare ender med at holde rigtig meget af. Den er spændende, og den slutter med den ondeste cliffhanger, og nu er jeg virkelig klar til den 3.sæson!

fredag den 14. april 2017

"Mit lorteliv: En kærlighedshistorie" af Vibeke Bækkelund Lassen




Titel: Mit lorteliv: En kærlighedshistorie
Forfatter: Vibeke Bækkelund Lassen
Serie: Mit lorteliv

Forlag: Gyldendal
Sider: 190
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 4/5

Denne bog er stillet til rådighed af forlaget Gyldendal.


Clara bor sammen med en mor, der sørger over lillebroderens død. Claras mor forsøger gang på gang at tage sit eget liv, og Clara gør alt, hvad hun kan, for ikke at være hjemme og bevidne det.
Clara søger en vej væk fra alle tankerne om hjemmet, og da hun møder den mystiske og populære Jazzy Jo forandres alt for Clara. Spørgsmålet bliver, om hun hellere ville have været forandringen foruden...



 "Mit lorteliv" var en bog, jeg tilfældigt stødte på på Goodreads, og forsiden og titlen fangede mig. Jeg var sikker på, at den gemte på en spændende historie. Og ganske rigtigt. "Mit lorteliv" er en kort men enormt velskrevet og vigtig ungdomsbog, der tager vigtige emner op på en måde, som jeg ikke synes, jeg har læst om før.

Clara er bogens hovedperson, og det er gennem hende, at historien fortælles. Lidt efter lidt må man som læser samle puslespillet og forstå, hvad der sker i og hos Clara. Hendes familiehistorie fortælles løbende gennem bogen, og man kan som læser gætte med på, hvad der er sket, siden Claras mor har fået det så svært. Bogen efterlader hele tiden læseren i et ønske om mere og flere svar, og derfor er den også svær at ligge væk. Clara er en realistisk hovedperson, der er let at holde af og med. Som læser er man hurtigt på Claras side og kan forstå de valg og tanker, hun gør sig. Clara er en mini-voksen på mange punkter, og det gør også hendes historie det mere tragisk, fordi ingen børn eller unge skal træffe valg, som de voksne burde gøre.



Emner som dysfunktionelle familier og skyld tages op i bogen, og det gøres på en måde, som er ny og som jeg personligt ikke har set før. Claras mor er psykisk påvirket af lillebroderens død, og hendes selvmordsforsøg er ikke noget, Clara taler med nogen som helst om. Det er en familiehemmelighed, der æder hende op indefra, og som læser sidder man blot og venter på, at noget går galt. Dilemmaerne er beskrevet realistisk og med den præcise detaljegrad og nøgterne tone, der skal til, for at man som læser mærker alvoren og de følelser, der er på spil i Claras liv. Skrivestilen er enkel. Der er ikke smukke metaforer eller højlitterære vendinger, men der er tale om en bog, der tager sit emne og sine karakterer meget seriøst og har en vigtig historie. For netop denne bog er det enkle sprog perfekt. For med det kan Clara fortælle tingene lige ud af posen, så læseren kan forstå, hvordan det er, at være hende.

"Mit lorteliv" er en rigtig god ungdomsbog, der fanger sin læser og sætter vigtige emner på dagsordenen. Den er realistisk og hård, når det kræves samtidig med at den har lattermilde momenter. Claras historie er gribende, og jeg er så glad for, at jeg lod mig fange af forsiden!

onsdag den 5. april 2017

Månedlig opsummering: Magiske marts



Dette var marts for mig: Marts har været den bedste måned i lang, lang tid. I marts har jeg haft tid til de ting, jeg virkelig gerne har villet! Marts har budt på veninde-tid, som har været tiltrængt og savnet de sidste måneder. Marts har budt på mand-og-kone-oplevelser af bedste skuffe, først en koncert med Carpark North og dernæst standup med Michael Schøt. Det har været SÅ rart og dejligt at bruge tid sammen bare Mark og jeg - og det har været vidunderligt faktisk at have overskud til det.
De sidste par måneder har jeg ikke lavet andet end at arbejde og sove. Men nu er overskuddet vendt tilbage, og jeg kan nyde alt igen - og hold da op hvor har jeg savnet det!
Marts bød på overskud til læsning og skønne bøger. Marts bød på nye tv-serier (Black Mirror er SÅ fed en serie!) og Netflix hygge hjemme i sofaen.
Marts bød på den vildeste offentliggørelse nogensinde: At jeg skal være mor. Jeg har ventet med længsel på marts måned, hvor vi forhåbentlig kunne fortælle, at vi venter os en sund og rask lille fis til efteråret - og endda en dreng! BabyT er en realitet og jeg elsker, at maven ikke længere kan skjules og at han vokser fint og flot! Det er vildt, hvad der sker med min krop fra uge til uge nu!
Marts har været en måned, hvor jeg har fløjet rundt på en lyserød sky, og jeg har elsket det!

I marts læste jeg: 3 bøger. Det har været en dejlig blanding, og jeg har virkelig nydt at overskuddet til bøgerne for alvor er vendt tilbage. Det har virkelig været savnet!

Marts' bedste bog: Det må være "The Secret History of Twin Peaks", som jeg godt nok har brugt lang tid på - ikke fordi den var dårlig, men fordi den bare har taget sin tid at læse, fordi det ikke er den slags bog, man læser på en dag. Den var virkelig alt det, jeg håbede på, og den har kun gjort, at jeg elsker universet endnu mere! Jeg ville ønske, at jeg ikke var færdig med den endnu, for der er så meget, jeg gerne vil vide mere om.  

Marts' mest skuffende bog: Jeg er endelig blevet færdig med "Dødens mærker" af Veronica Roth, og jeg var mildt sagt ikke glad. Den var slet ikke den bog, jeg havde håbet på, og den var en krig at komme igennem. 
 

Hvad byder den kommende måned på?:
April bliver en skøn måned! Jeg får endelig min førskole-gruppe på arbejde, og det er det, jeg skal, indtil jeg går på barsel. Jeg glæder mig så meget til de nye unger og til at lære dem at kende. Det bliver et mega fedt forløb, og jeg har glædet mig SÅ længe til, at vi skulle i gang. April bliver en måned, hvor jeg får set endnu mere til folk, jeg har forsømt alt for længe, og det bliver en måned, hvor jeg glæder mig til at dele mere om BabyT med jer alle sammen.

På læsefronten er april måneden for et halvårligt Readathon, og jeg kan næsten ikke vente mere. Jeg tror faktisk allerede min stak er klar!

Hvad byder jeres april på? Har februar været lige det, I håbede på? Har I fået læst nogle gode bøger, og hvad vil I gerne læse i april?  

lørdag den 1. april 2017

"Legendale" på Fredericia Teater

Jeg har set dette stykke som kulturblogger for Fredericia Teater. Jeg fik billetten gratis af teateret, så jeg kunne anmelde det her på min blog. Der kan læses meget mere om stykket lige her. Alle billeder i indlægget tilhører Søren Malmose.

Andy er uddannet programmør, men det blev aldrig til noget for ham. I stedet arbejder han med IT i et firma, hvor chefen er en røv, der tyranniserer Andy hvert øjeblik, han kan få muligheden for det. Andys liv er bestemt ikke glamourøst eller ønskværdigt: Men han søger tilflugt i online rollespillet "Legendale". Her kan han være lige, hvem han har lyst til, og han kan gøre alt det, han ikke kan i den virkelige verden. 
En dag sættes en konkurrence i gang om 1 million dollars, og alle spillere skal skabe en ny avatar at spille med. Andy ender med en malkepige og er sikker på, at håbet er ude for ham. Men alt er ikke som det ser ud til. 

Det er ikke en hemmelighed, at jeg elsker Fredericia Teater for at tage chancer. Jeg elsker, at de tør satse og ikke bare viser succes efter succes fra Broadway (selvom jeg ELSKER de store musicals! Go Les Mis!). Men et sats er et sats - og nogle gange bliver det bare ikke, som man havde håbet. Det er sådan, jeg har det med Legendale. Dermed ikke sagt, at der er tale om en dårlig forestilling, for det er der ikke. Der er blot tale om en musical, der ikke er Fredericia Teaters bedste til dato på den lille scene. 
Jeg vil starte med at sige, at jeg så musicalen en aften, hvor teknikken mildt sagt ikke var på skuespillernes side. Skærmene blinkede og gik ud, mikrofonerne virkede, når de lige havde lyst, og lyset rykkede til tider rundt og væk fra skuespillerne. Sådan er det jo, når ting er live: Noget kan gå galt, og det er smadderærgerligt, når der især er tale om en forestilling, der er så afhængigt af det tekniske, som "Legendale" er det. Da skuespillerne skulle bukke, var det også trætte folk, der kom på scenen - og med rette! Det er hårdt som skuespiller og især sanger at spille uden sine hjælpemidler og skulle synge en hel sal op med skrattende mikrofoner og ustabile rekvisitter.
Det er ikke derfor, at jeg ikke var ellevild med forestillingen: Men det gjorde det svært at leve sig ind i historien 100%, og derfor finder jeg det nødvendigt at nævne i anmeldelsen. 

Et glimrende eksempel på, hvordan tenikken bruges til stykkets fordel

 Når det så er sagt, var der bestemt ting, der fungerede. Jeg har mange gange været efter Fredericia Teater, når det kom til overdreven brug af teknik. Jeg har sågar kaldt dem dovne og sagt, at de sprang over, hvor gærdet var lavest. Men i denne forestilling har de virkelig vendt teknikken til deres fordel. På trods af ganske, ganske få rekvisitter på scenen, formåede de at skabe et helt univers, jeg troede på og ikke irriterede mig over. Især scenerne i spil-verdenen var fænomenalt godt lavet og var virkelig fængende. Jeg nød de scener, og de var både eventyrlige og morsomme. 
De monstre, som Andy møder i spillet, var lavet med kostumer, og jeg har aldrig set så underholdende og fede kostumer på teateret! De var SÅ godt lavet og kreativt fundet på, og det var tydeligt, at salen var enig med mig! Når det kommer til idéen om at lave en parallelverden på scenen, har de helt klart fundet den bedste og mest kreative løsning.

Mit faste segment kommer nu: LARS MØLSTED! For er der en skuespiller, der altid skal roses i mine anmeldelser, så er det ham! Mølsted hiver bare altid alt op på et højere plan, og jeg bliver aldrig nogensinde træt af at høre ham synge. Han har en stemme, der altid er til at genkende, og han kan ting, som ganske få musicalperformere formår. Det er magisk, og det var hans "solo-sange" i forestillingen, der rørte mig og virkelig gav mening for historien. I stykket har Mølsted en sang om at være død (både i spillet og det virkelige liv), og det er nok hans bedste performance på Fredericia Teater til dato. Aldrig har han sunget så stærkt, så rørende og så fint, og den sang er alene grund til at tage ind og se denne forestilling!

Lars Mølsted er bare fantastisk, og hans stemme overrasker mig gang på gang. Hans sange i forestillingen er uden tvivl de bedste!
2 andre nye stemmer på scenen overraskede også: Karin Nordly-Holst som Andys Avatar var et friskt pust fuld af humor og kærlighed. Hendes varme strålede på scenen og kom helt ned til bageste række, og hendes energi var perfekt til hendes karakter og denne forestilling. Jeg glæder mig virkelig til at se hende i andre forestillinger, og hendes samspil med Mølsted var naturligt og humoristisk. Det er uden tvivl scenerne de to i mellem, der er stykkets bedste.
En anden ny favorit hos mig er Søren Bech-Madsen, der spiller rollen som Jansen, der har skabt spillet "Legendale". Han var fænomenal til at spille badass nørde/rigmand/arrogant gut, og samtidig havde han den bedste stemme ud over Mølsted på scenen. Hans 2 sange var virkelig morsomme, og det sekund, han trådte ind på scenen, var han bestemt den, man kiggede på. Han krævede publikums opmærksomhed, og sådan en skuespiller elsker jeg.

Robot-zombierne var blandt mine favorit-kostumer på scenen. De var så godt lavet! Og Andys Avatar, Zel, fik et dejligt kriger-kostume efterhånden som forestillingen skred frem!
For mig bliver "Legendale" aldrig en musical. Langt de fleste sange hang ikke sammen og virkede som fyld. Flere gange sad jeg og tænkte: "Havde det her været bedre som teater end som musical?" eller "Det her havde været meget nemmere som replikker". Der var ganske få sange, jeg følte mig underholdt eller rørt af, og derfor blev jeg kastet ud af historien og ventede lidt på, at vi kunne komme tilbage til de momenter, hvor der ikke var sang.
Historien tegnede godt. Jeg var vild med idéen om nørden, og den hyldest, musicalen er til nørder! Men især i 2.akt bliver spillet en parallel til den kærlighedshistorie, der har ligget og truet i baggrunden, og det er en skam. Hvorfor skal det handle om kærlighed? For det koncept passede for mig bare ikke ind i forestillingen. Jeg blev skuffet og småirriteret over scener, hvor der blev skabt falske konflikter, der alligevel blev løst på 2 minutter. Historien endte for mig med at have en del huller og irrelevante scener, og det var en skam. Jeg kunne godt have tænkt mig en forestilling, der havde fokuseret langt mere på fællesskabet i at game og de gutter, Andy spiller med i starten af forestillingen.

"Legendale" er bestemt en morsom og feel-good historie. Der er ikke noget, der bliver så alvorligt, at man som tilskuer føler, at der er noget på spil, og der er mange gode grin og hjertevarme. Men sangene fungerer ikke godt nok til at bære fortællingen, og selvom Mølsted, Holst og Bech er sublime på scenen, er det bare ikke nok. Jeg synes, man skal se "Legendale". Man skal se den for at hylde Fredericia Teater for at tage chancer, og man skal se den for at blive glad i låget over, at fantasien er det fedeste sted at flygte hen.

3/6 stjerner