.

.

onsdag den 22. marts 2017

De store forandringer




Det er ikke tit, at jeg skriver om mit private privatliv på bloggen. I får et glimt af det i min månedlige opsummering, men det er ikke siden bryllup, at jeg har skrevet om det, der sker bag facaden i det lille hjem i Gårslev.
Det er ikke fordi, der er noget specielt spændende at berette, men nogen gange kan det være rart at få tænkt sin tilværelse igennem og at få sat nogle ord på, hvad der fylder, også på bloggen, der egentlig skal handle om læseoplevelser og smukke bøger.
Da vi skulle giftes valgte jeg at lave et par indlæg om brylluppet, dagene op til og dagene efter. Jeg kunne se, at I elskede det og læste flittigt med, og derfor tænker jeg, at jeg vil opdatere jer på, hvad der sker hjemme ved os og de store forandringer, vi har måttet gennemgå siden sidste "personlige" indlæg. 

2016 og 2017 (ja, allerede nu vil jeg evaluere på dette år!) har været de mest sindssyge år i mit liv nogensinde. Både Mark og jeg blev færdiguddannet midt januar 2016, og 3 dage efter stod jeg med en ansættelse på 37 timer fast. Det var slet ikke det, jeg havde regnet med, og jeg følte mig på en måde slet ikke klar til at skulle på arbejdsmarkedet. Jeg havde regnet med i hvert fald 3-4 måneder på dagpenge, men selvfølgelig sagde jeg ja, det da var drømme-jobbet, jeg fik tilbudt.
Det har været et lærerigt år for mig. Nu har jeg været ansat i 1 år, og jeg har nået både at arbejde i børnehaven, med førskole-gruppen, i SFO og som støtte i undervisning. Rollen som blæksprutte har altid passet mig godt, og der er ikke én dag, der er som de andre. Det, jeg virkelig elsker, ved at arbejde med børn, er, at du ikke kan have en off-day. De kræver din fulde opmærksomhed og man kan ikke andet end at være glad i låget, når man går hjem efter en dag med knus, grin og alvorlige snakke. Jeg elsker mit arbejde, og jeg elsker ungerne og de søde kollegaer. Her vokser jeg og her hører jeg hjemme!


Samtidig med det nye liv på arbejdsmarkedet, har vi for alvor skulle finde en hverdag med arbejde, ægteskab og hinanden. Og ønsket om en familie. Siden vores bryllup i august 2015 har vi været enige om, at næste skridt var familieforøgelse. Vi var klar til bryllup og så det hele for os: en bryllups(rejse)baby, vi ville begge nå færdige med studiet, og alt ville passe perfekt sammen. Det var bare slet ikke sådan, det skulle være. Den barske virkelighed er, at man ikke selv kan bestemme, hvornår man vil være gravid og have børn. Jeg valgte at tage til læge for at tale om min bekymring om den manglende baby, og en henvisning til udredning og eventuel behandling blev skrevet, og det blev en dagsorden, der lagde sig som en tung sky, især hos mig. Det er utroligt, hvad det gør ved en kvindes kvindelighed, når hun ikke kan få børn. Jeg (ikke man!) følte mig forkert og utilstrækkelig, og i stedet for at nyde hinanden blev fokus på timing og hvad ægløsningstesten sagde. Det er ikke en proces, jeg vil ønske for min værste fjende, og det har været SÅ hårdt psykisk, at jeg til sidst var i tvivl om, hvordan jeg skulle komme op igen.
Venner og veninder fik børn, og det kom så let, og vi stod i vores lille hjørne og kæmpede og kæmpede. 

I december 2016 gav jeg op og kontaktede en præst (da det er gratis i dette skønne land) og talte det hele igennem. Sorgen, tabet, frustrationerne og skrækken for, om vi nogensinde fik lov at opleve glæden ved at være forældre.
Det hjalp men samtidig gav det mig ret i, at her var noget, der var større end mig, som jeg ikke kunne bestemme over, og måske skulle jeg lære at sige højt, at det her måske ikke var det, jeg skulle lige nu. Udredningen af os begge sagde intet om, at vi ville have svært ved at få børn, men vi fik lovning på at kunne starte behandling januar 2017, da jeg stampede i jorden og bad om trygheden i, at hvis vi ønskede det, kunne vi få hjælp. Vi valgte det fra, for vi var ikke klar til at starte den proces, der betyder, at kontrol bliver fjernet fuldstændig. DE bestemmer ALT over ens krop, og det kunne vi slet ikke overskue. Det kræver en psyke, som jeg slet ikke kan forestille mig, at nogen kvinder kan finde. Så vi takkede et fælles nej men med trygheden i, at behandlingen kunne starte hvis eller når vi blev klar. 


Den 29. december 2016 ændrede alt sig. Jeg bestemte mig for at bruge den sidste graviditetstest, jeg havde liggende, så jeg var forberedt på menstruation et par dage efter. Men testen var positiv. Der var en streg, og vi kunne begge se den.
Og nu sidder jeg her. Jeg ved at jeg skal have verdens dejligste lille dreng, og jeg kan slet ikke forstå, at det kom helt af sig selv til sidst.
Til september starter vi et helt nyt kapitel herhjemme, og vi glæder os SÅ meget!


Søde læsere, det er forklaringen på stilheden herfra. Jeg har været SÅ træt, at bloggen er kommet som sidste prioritet, og vi har villet være sikre på, at alt var godt, før vi fortalte om det i det offentlige rum. Men den er god nok. Baby T spræller rundt derinde, og vi er SÅ glade! Jeg skriver ikke det her indlæg for at få medlidenhed, for det lykkedes til sidst, og der er andre, der skal igennem SÅ lang og sej en kamp. Men jeg skriver det, fordi det er vigtigt for mig at nedbryde det tabu, som barnløshed er. Og jeg skriver det fordi, at jeg havde brug for, at nogen havde skrevet det, så jeg vidste, at jeg ikke var alene, dengang det var allersværest for mig.

Det gør ikke noget ved bloggen, og mit overskud er tilbage igen. Bloggen bliver fortsat om bøger, men der kommer en lille bitte smule om baby engang i mellem, og jeg håber, I vil følge med :) 

28 kommentarer:

  1. Jeg er så utrolig glad på jeres vegne ��
    Det er dejligt at få et indblik i hvordan det går, især når man sidder i Norge ��
    - signe

    SvarSlet
    Svar
    1. Søde Signe <3.
      Det går godt! Og vi savner dig!!!

      Slet
  2. Åh Xenia. Du får lige endnu et kæmpe tillykke, muligvis medfølgende tårer. Står i hvert fald bag skranken på biblioteket lige nu og forsøger ihærdigt ikke at give mig til at tude. Er så glad på jeres vegne at det endelig lykkedes og alt er godt :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej du skal ikke græde!!! Nu er alt godt <3! Er så glad for dine varme tanker og knus!!

      Slet
  3. Åårh kæmpe stort tillykke! :D
    Jeg har aldrig kommenteret på dine indlæg før, men nyder virkelig at følge din blog. Så jeg håber selvfølgelig snart der vil være lidt overskud til den igen :)
    Er virkelig glad på jeres vegne! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg lover at bloggen bliver passet igen nu! Har virkelig savnet jer alle sammen :)!!!

      Slet
  4. Hvor er jeg ked af at høre, det har været sådan en kamp for jer at nå hertil. Jeg havde det lidt på fornemmelsen, men ville ikke rigtig spørge, da det jo netop er et ret privat emne. Jeg er dog virkelig glad for, du vælger at tage det op alligevel - for det er jo også enormt vigtigt, at det ikke bliver et tabu. Og hvor gør det mig bare endnu gladere for, at det endelig lykkedes for jer, og at I kan se frem til at gå fra to til tre til september. Endnu engang stort tillykke med graviditeten <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er skægt hvordan folk lidt har vidst det! Hvordan tænker jeg tit xD.
      De søde ord varmer virkelig - tusind tak <3!!!

      Slet
    2. Det forstår jeg godt. Her var det nok en kombination af flere forskellige ting. Men især nogle af de ting, du pinnede på Pinterest og lidt kommentarer hist og her. Og så måske også fordi, familieforøgelse og graviditet selvfølgelig også har været et ret stort emne herhjemme, så jeg har ikke kunne lade være med at tænke, hvornår det mon var jeres tur.

      Slet
    3. Ja det er sjovt hvordan ens fokus kan ændre sig og man ser ting hos andre fordi det er det, der kredser i ens egne tanker :)!
      Det er sådan et mirakel at det bare skete! Er så lettet og lykkelig!!

      Slet
  5. Stort tillykke. Hvor er jeg glad på jeres vegne. Jeg tror der er noget rigtigt i at acceptere at vi ikke kan bestemme alt. Det virker nemlig som om mange ting bliver lidt lettere når man ikke fokuserer så meget på det. Men fantastisk at det lykkedes og jeg kan kun forestille mig at glæden må være så meget større når man virkelig ønsker det, men ikke havde regnet med det lige nu. Stort tillykke 😍

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak <3. Accepten er svær! Og tror inderst inde ikke rigtigt jeg fandt den men tror jeg fandt en accept i at jeg skulle acceptere det hvis det giver mening??

      Slet
  6. Åh, hvor dejligt. Kæmpe tillykke til jer alle tre!

    SvarSlet
  7. Kæmpe stort tillykke - og tak fordi du vil dele jeres historie!

    SvarSlet
    Svar
    1. Velbekomme! Jeg er glad for at nogen gør det <3

      Slet
  8. Tak for dit fine indlæg og for åbenheden. Det er sejt! Især, når det er om så svært og skrøbeligt et emne. Jeg er så glad på jeres vegne. Tusind gange tillykke! Det bliver vel nok dejligt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er du sød! Er så glad for at I alle sammen er så forstående og tager så godt imod indlægget! Det varmer så sindssygt meget :)!

      Slet
  9. Ved ikke om jeg fik skrevet tillykke da I kom ud med nyheden, men så får du da i hvert fald et her. :D Tillykke! Og så en lille dreng!? Fantastisk! Det er helt vildt så mange der er gravide for tiden og så har du og min veninde Mette endda også været heldige. Begge med drenge. Er så glad på alles vegne. :D <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er du sød!! Tusind tak for tankerne ❤❤

      Slet
  10. Tillykke, hvor er det dejligt for jer og jeg glæder mig til at læse baby-indlæg også ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak :D Jeg glæder mig til at skrive dem :D

      Slet
  11. Kæmpe stort tillykke! Hvor dejligt at det hele endte godt til sidst. Det fortjener I altså!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak <3!!!! Det er blevet et sandt eventyr!!

      Slet
  12. Stort tillykke Xenia! Jeg er så glad på jeres vegne. Dejligt at du har lyst til at dele din fortælling, og dejligt at det lykkedes til sidst :)

    SvarSlet
    Svar
    1. I har simpelthen taget så godt imod det, havde slet ikke regnet med al den opbakning! Tusind tusind tak!!

      Slet
  13. Lidt forsinket, men stadig aktuelt tillykke herfra! Hvor var det skønt at læse at det lykkedes for jer. :-)
    God fornøjelse med alt det skønne I skal igennem. Jeg begyndte at læse Grimms eventyr op for min da hun var en uge gammel. Men det var nok mest for min egen skyld. ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Han bliver virkelig en bog-baby! :D Og en film-baby, for det er jo farens store passion. En lille sød nørd!
      Og han kommer med på bogforum, og glæder sig til at møde jer alle sammen :)!

      Slet