.

.

onsdag den 15. februar 2017

"Sjælens pris" af H.W. Klaris




Titel: Sjælens pris
Forfatter: H.W. Klaris
Serie: Dæmonherskerens arving
Forlag: Tellerup
Sider: 277
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 3/5 

Denne bog er stillet til rådighed af forlaget Tellerup.


- På forhånd undskylder jeg, at teksten har farvet overstregning. Jeg har forsøgt at løse det, men uden held. Det er dog kun i denne og én anden anmeldelse det vil forekomme, så håber, at teksten fortsat er til at læse :)

Ally har indviliget i at blive dæmon og bo i Underverdenen for at redde sine venner. Da Allys forvandling er fuldbyrdet, må hun lære sit nye liv at kende, og sammen med dæmonen Tristan må hun vælge, om hun vil opfylde de gamle profetier eller leve et liv, som ingen dæmon nogensinde har gjort...


Jeg var ellevild med de første 2 bøger i serien. Ally var en pige med ben i næsen, og der var ingen, der skulle bestemme over hende. Universet var spændende og efterlod hele tiden sin læser med et ønske om at vide mere. 

Det er en af de første bøger, jeg læser om hekse, og jeg har været så spændt på at få lov at læse det sidste kapitel i trilogien.
Om jeg er skuffet, ved jeg ikke. Det er et stort ord, når de første 2 bøger tog mig med storm. Men det var slet ikke den her slutning, jeg havde håbet på, og jeg står lidt tilbage med en følelse af et anti-klimaks. 



Det, jeg har rost de første 2 bøger for, var, at universet og mystikken var i centrum. Ally og hendes kæreste, Jay, fyldte ikke det, man kunne frygte i en YA-paranormal bog. Det fede var, at hekse og dæmoner fik mest taletid, og Ally som hovedperson var meget standhaftig. De første bøger var læst på ingen tid, fordi spændingen tog til for hvert kapitel, og begge bøger sluttede med sindssyge cliffhangere, så man som læser slet ikke kunne holde det ud.
Det er desværre ikke de følelser, jeg sidder tilbage med efter at have læst den sidste bog i serien. 
Det er ikke fordi bogen er dårlig, for det er den ikke. Den er bare markant anderledes end sine forgængere, og det var ikke en drejning, jeg synes gav mening.
Der er dele, som minder mig om de første 2 bøger, og det er skønt med gru, dæmoner og uhygge. Der er twists, som man som læser ikke havde forventet, og dæmonverdenen udforskes yderligere, og det er fedt at få lov at grave ned i det univers, som Klaris tegner for sin læser. Desværre fik det slet ikke al den plads, jeg havde håbet på, og Ally som hovedperson har gennemgået en udvikling, der ikke helt gav mening for mig. 

Ally er, som nævnt et par gange, i de første 2 bøger en pige, der ved, hvad hun vil, og hun er en rigtig powerwoman. Hun viger ikke tilbage for noget, og selvom hun har en kæreste, har hun sit egentlige mål for øje og lader sig ikke forblænde af romance og fnidder. Det er fedt! For efter Twilight, er der lidt for mange paranormale YA-bøger, der er endt med at gå op i romancer og kæresteri i stedet for den egentlige historie. 

Ally har været modig, og hun har været villig til at ofre sig selv for sine venner, som en sand fantasy-heltinde. Hun har været stærk, klog og snedig, og det er fede træk hos en hovedperson.
Men det er som om, at hun i den tredje bog begynder at gå lidt i et med omgivelserne. Jovist har hun sine meninger til tingene, men det er som om, at det hele vender tilbage til hende og Tristan og deres forhold. Hver gang, der har været en fed action-agtig scene, er vi tilbage til kysseri og kærester. Det irriterede mig lidt, for det var så ulig de 2 andre bøger, og historien blev på den måde også mere udvasket, så jeg lidt glemte, hvad den faktisk handlede om.



Det er romance-delen, der trækker ned i den sidste bog. Det er det, der er i fokus, og det er først til allersidst, at det action-niveau, de første 2 bøger kunne levere, kommer i spil her, og det er så kortvarigt, at man nærmest ikke opdager det. Det er en skam.
Det er ikke fordi, at bogen er dårlig. Klaris' humor skinner igennem, og det er tydeligt, hvor meget hun elsker denne historie og virkelig gerne vil tilfredsstille alle slags læsere. Der er masser, der vil elske, at romancerne fylder mere i denne bog. Men det er ikke den slutning, jeg havde håbet på, og det er desværre det, der trækker ned for mig.

"Dæmonherskerens arving" er en hurtigtlæst og skøn fantasy-serie. Slutningen var ikke min kop te, men jeg holder fast i, at de 2 første bøger var fænomenale, og selvom sidste kapitel i serien ikke lige var min kop te, ændrer det ikke ved, at H.W. Klaris er en dygtig og lovende fantasy-forfatter, som jeg glæder mig til at læse meget mere af. 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar