Det er endelig blevet tid til, at jeg kan dele min december 2016 + januar 2017 Bookhaul med jer! Det er da lige ved, at jeg kunne have taget februar med også med det elendige tempo, jeg kører med for tiden!
Det er min korteste bookhaul til dato, men det var rart, da den skulle filmes og redigeres på under en time! Jeg har både nogle spændende, nye udgivelser og smukke klassikere fra Folio Society med i videoen, og jeg har glædet mig til at dele dem alle med jer :)
Er der nogle af bøgerne, I har læst og hvad synes I? Har I gjort jer nogle skønne bogkøb de seneste måneder?
Titel: Cinder Forfatter: Marissa Meyer Serie: Lunar Krøniken Forlag: Høst & Søn Sider: 368 Sprog: Dansk Bedømmelse: 5/5
Denne bog er stillet til rådighed af forlaget Høst & Søn. Alle kender eventyret om Askepot. Men forestil dig, at eventyret foregik i en Sci-Fi verden... Cinder bor hos sin værge og i en verden, hvor mennesker og Cyborger lever side om side. Hun er halvt menneske, halvt cyborg, og der er ingen tvivl om, at hun er nederst i hierakiet. Der er mange, der ser ned på folk som Cinder, og derfor er hun dømt til at tjene penge, så hendes værge og hendes to døtre kan leve i sus og dus. Landet plages af en frygtelig pest, som ingen kan kurere, og kejseren er blevet ramt. Cinder møder tilfældigvis prinsen, og selvom hun ikke vil indrømme det, forelsker hun sig i ham. Men prinsen er i fare, og Cinder er måske den eneste, der kan redde ham. Først købte jeg bogen på engelsk, for ALLE snakkede om den! Jeg fik den aldrig læst, for I kender mig jo... Men da Høst&Søn sendte mig bogen til anmeldelse, røg den i min læsestak med det samme, for den krævede min opmærksomhed, og den havde fået så mange rosende ord med på vejen. Jeg var NØDT til at se, hvad det var, alle snakkede om. Og hvor er jeg glad for, at jeg gjorde det, for historien om Cinder er intet mindre end fantastisk! Jeg har altid elsket, når bøger har taget udgangspunkt i noget og ændret det fuldstændigt. Her er der tale om det klassiske eventyr om tjenestepigen Askepot, der drømmer om at blive prinsesse og komme væk fra sit liv som tjenestepige. I Cinders fortælling er vi tusindvis af år fremme i tiden i en verden med robotter og avanceret teknologi. Cinder arbejder som mekaniker på cyborger, og hun er klog. Hun er dygtig til det, hun laver, og hun har ikke en drøm om at blive prinsesse. I stedet vil hun bare gerne væk og til et sted, hvor hendes slags ikke bliver set ned på.
Cinder som hovedperson er fantastisk. Det er dejligt afvekslende med en kvindelig hovedperson, der ikke med det samme forelsker sig og har det som motivation til at komme videre i sit liv. For Cinder handler det om at blive elsket og set for den, hun er. Hjemme er hun beskidt og ulækker grundet sine Cyborg-gener, og hun tør ikke fortælle det til andre af frygt for, hvordan de vil se på hende. Cinder drømmer om et liv i fred, hvor hun kan få lov at passe sig selv og bare være til som hun nu engang er. Da Cinder møder prinsen, bliver hun både glad for ham, men hun blandes også ind i landets konflikter med planeten Luna, der truer med at invadere hele jorden. Derfor bliver forholdet til prinsen ikke altopslugende: Det bliver en bi-ting i en historie om politik, magt og mystisk, som er så sindssygt medrivende, at det næsten ikke er til at beskrive. Ud over at være historien om en pige, der ikke kender til sin fortid eller et godt liv, bliver det hurtigt tydeligt for læseren, at der er langt mere på spil. Jorden trues af den frygtindgydende dronning Levana, og det er lang tid siden, at jeg er stødt på en så sej skurk i en bog. Hun er så gennemført ond og awesome på samme tid, fordi hun bare er den største bitch, der nyder at pine andre mennesker. Hun afpresser, manipulerer og spiller det politiske spil til perfektion, og scenerne med hende er helt klart nogle af de bedste i bogen! Da Levana bringes på banen, får historien så meget mere fylde, og læseren drages for alvor ind i et univers, som man bare vil have meget mere af.
Bogen her er første bog i en serie, og efterhånden som man når gennem Cinders fortælling, bliver det tydeligt, at denne bog gør klar til de næste. Der er ganske få ting, der afsluttes, og det er frustrerende, fordi det hele er sindssygt spændende, og man vil bare gerne vide mere - NU! Men det holder læserne i et jerngreb, og nu sidder jeg her og venter utålmodigt på, at den anden bog i serien udkommer på dansk, for jeg er slet ikke færdig med historien om Cinder og hendes fascinerende univers. "Cinder" er en fænomenal fantasy/sci-fi roman! Den er ikke som noget andet, jeg har læst, og jeg kunne ikke ligge den fra mig. Den har det hele! Eventyr, profetier, spænding, begær og politik. Jeg kan slet ikke vente med at læse den næste bog i serien.
Titel:
Sjælens pris
Forfatter: H.W. Klaris
Serie: Dæmonherskerens arving
Forlag: Tellerup
Sider: 277
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 3/5 Denne bog er stillet
til rådighed af forlaget Tellerup. - På forhånd undskylder jeg, at teksten har farvet overstregning. Jeg har forsøgt at løse det, men uden held. Det er dog kun i denne og én anden anmeldelse det vil forekomme, så håber, at teksten fortsat er til at læse :) Ally
har indviliget i at blive dæmon og bo i Underverdenen for at redde sine venner.
Da Allys forvandling er fuldbyrdet, må hun lære sit nye liv at kende, og sammen
med dæmonen Tristan må hun vælge, om hun vil opfylde de gamle profetier eller
leve et liv, som ingen dæmon nogensinde har gjort...
Jeg var ellevild med de første 2 bøger i serien. Ally var en pige med ben i
næsen, og der var ingen, der skulle bestemme over hende. Universet var
spændende og efterlod hele tiden sin læser med et ønske om at vide mere. Det er
en af de første bøger, jeg læser om hekse, og jeg har været så spændt på at få
lov at læse det sidste kapitel i trilogien. Om jeg
er skuffet, ved jeg ikke. Det er et stort ord, når de første 2 bøger tog mig
med storm. Men det var slet ikke den her slutning, jeg havde håbet på, og jeg
står lidt tilbage med en følelse af et anti-klimaks.
Det, jeg
har rost de første 2 bøger for, var, at universet og mystikken var i centrum.
Ally og hendes kæreste, Jay, fyldte ikke det, man kunne frygte i en
YA-paranormal bog. Det fede var, at hekse og dæmoner fik mest taletid, og Ally
som hovedperson var meget standhaftig. De første bøger var læst på ingen tid,
fordi spændingen tog til for hvert kapitel, og begge bøger sluttede med
sindssyge cliffhangere, så man som læser slet ikke kunne holde det ud. Det er desværre ikke de
følelser, jeg sidder tilbage med efter at have læst den sidste bog i
serien. Det er ikke fordi bogen
er dårlig, for det er den ikke. Den er bare markant anderledes end sine
forgængere, og det var ikke en drejning, jeg synes gav mening. Der er dele, som minder
mig om de første 2 bøger, og det er skønt med gru, dæmoner og uhygge. Der er twists,
som man som læser ikke havde forventet, og dæmonverdenen udforskes yderligere,
og det er fedt at få lov at grave ned i det univers, som Klaris tegner for sin
læser. Desværre fik det slet ikke al den plads, jeg havde håbet på, og Ally som
hovedperson har gennemgået en udvikling, der ikke helt gav mening for
mig.
Ally er, som nævnt et par gange, i de første 2 bøger en pige, der ved, hvad hun
vil, og hun er en rigtig powerwoman. Hun viger ikke tilbage for noget, og
selvom hun har en kæreste, har hun sit egentlige mål for øje og lader sig ikke
forblænde af romance og fnidder. Det er fedt! For efter Twilight, er der lidt
for mange paranormale YA-bøger, der er endt med at gå op i romancer og
kæresteri i stedet for den egentlige historie. Ally har været modig, og
hun har været villig til at ofre sig selv for sine venner, som en sand
fantasy-heltinde. Hun har været stærk, klog og snedig, og det er fede træk hos
en hovedperson. Men det er som om, at hun
i den tredje bog begynder at gå lidt i et med omgivelserne. Jovist har hun sine
meninger til tingene, men det er som om, at det hele vender tilbage til hende
og Tristan og deres forhold. Hver gang, der har været en fed action-agtig
scene, er vi tilbage til kysseri og kærester. Det irriterede mig lidt, for det
var så ulig de 2 andre bøger, og historien blev på den måde også mere udvasket,
så jeg lidt glemte, hvad den faktisk handlede om.
Det er romance-delen, der
trækker ned i den sidste bog. Det er det, der er i fokus, og det er først til
allersidst, at det action-niveau, de første 2 bøger kunne levere, kommer i spil
her, og det er så kortvarigt, at man nærmest ikke opdager det. Det er en skam. Det er ikke fordi, at
bogen er dårlig. Klaris' humor skinner igennem, og det er tydeligt, hvor meget
hun elsker denne historie og virkelig gerne vil tilfredsstille alle slags
læsere. Der er masser, der vil elske, at romancerne fylder mere i denne bog.
Men det er ikke den slutning, jeg havde håbet på, og det er desværre det, der
trækker ned for mig.
"Dæmonherskerens arving" er en hurtigtlæst og skøn fantasy-serie.
Slutningen var ikke min kop te, men jeg holder fast i, at de 2 første bøger var
fænomenale, og selvom sidste kapitel i serien ikke lige var min kop te, ændrer
det ikke ved, at H.W. Klaris er en dygtig og lovende fantasy-forfatter, som jeg
glæder mig til at læse meget mere af.
Jeg tager ofte mig selv i at stå og kigge på mine fyldte bogreoler. Der er så mange fortællinger, der tigger og beder mig om at læse dem. Det bliver hurtigt overvældende, og jeg vælger nogle gange at genlæse bøger, fordi jeg slet ikke kan beslutte mig. Det er egentlig fjollet, at man kan have så mange bøger, at man ikke kan beslutte sig for, hvilke man skal læse.
Mine bøger er noget af det bedste, jeg ejer, og jeg elsker hver og én. Bøger vidner om, hvem jeg er, og jeg elsker at samtale om min bogreol, fordi der altid er spørgsmål til bestemte titler, og pludseligt kan man lære hinanden at kende ud fra læsevaner eller genre-kærlighed. Men det er svært at vælge, og nogle gange ville jeg ønske, at jeg bare kunne tage reolerne fra en ende af og læse, til alle bøgerne kunne markeres som læste. Men det er ikke altid muligt, for jeg ved med mig selv, at jeg er stædig og ikke bare kan læse en bog, fordi det er den, der står som den næste i reolen. Men jeg ved, at hvis jeg gør tingene lidt sjove og kreative, så kan jeg!
Derfor har jeg lavet mig en TBR-Jar, altså en at-læse-krukke. Det er bestemt ikke en revolutionerende ting i bloggerland, det er noget MANGE bloggere efterhånden har lavet sig. Meningen med en TBR-Jar er, at man skriver alle sine bøger ned på sedler, putter dem i krukken, og hver gang, man ikke ved, hvad man skal læse, skal man trække en seddel, og den bog, der står derpå - you guessed it - skal man læse! Det gør, at jeg kommer rundt i alskens genre, og jeg får udfordret mig selv og læst bøger, der har stået på mine reoler alt for længe.
Min krukke har gjort personlig, så den passer lige præcis til mig, og jeg har formet mine sedler til små stjerner, fordi de bare er flottere på den måde, og fordi det gør legen meget sjovere. Jeg elsker, hvordan krukken er kommet til at se ud, og den passer perfekt som pynt og en boglig accessories på mine reoler! Jeg har lavet min læsestak for august, så den skal stå sin prøve til september, og jeg glæder mig rigtig meget til at se, hvilke eventyr, jeg skal på til den tid.
Dette var januar for mig: Januar blev slet ikke den måned, jeg havde regnet med. Normalt plejer januar at være en måned, der lidt skal overstås, fordi alle skal starte på en frisk og lave alting om. Men i stedet blev januar en dejlig "hjemmevant" måned. I januar har jeg fået læst en masse bøger, jeg har haft tid til mine venner og min familie, og jeg har set frem mod lysere dage, hvilket bestemt ikke ligner mig, da vinter og efterår normalt er yndlingsårstiderne. Men der er sket et eller andet med mig på mine gamle dage: Januar er blevet kold og mørk, og jeg glæder mig til fine forårsblomster og solens varme. I januar har jeg nydt gode caféturer med veninder og jeg har været på shoppe-dag med min søde svigerinde. Jeg har nydt god mad med Mark og planlagt sommerferie, som vi allerede nu glæder os enormt til. Jeg har haft travlt på arbejde men samtidig tid til fordybelse og nærhed herhjemme, og det er en kombination, jeg håber kan fortsætte hele 2017. I januar holdt jeg foredrag og workshop for fantastiske forfatterspirer om at blogge, instagramme og vlogge, og det minder mig gang på gang om, hvorfor jeg elsker det her så meget! Jeg har stenet youtube i utallige timer og grædt til SKAM og Frasier. Jeg har skreget lidt til American Horror Story og drukket alt for meget te fra Perchs. Januar har været fantastisk!
I januar læste jeg: Hele 5 bøger, og det er jeg faktisk rigtig stolt af! Jeg er kommet godt ind i mit nye læseår, og der har allerede nu været fænomenale læseoplevelser, som jeg glæder mig til at dele med jer alle sammen! Januars bedste bog: Der er ingen tvivl i denne måned! Der er her tale om "Illuminae", som jeg lige nu snakker om til ALLE, for den fortjener al den omtale, den kan få! Det er stadig svært at finde ord for den læseoplevelse, og jeg bliver stadig blæst bagover ved tanken om den. Januars mest skuffende bog: Denne bog gjorde mig direkte vred. Her er der tale om "Slap dog af!" af Linse Kessler. Anmeldelsen er ikke skrevet endnu, og det er fordi, at hver gang, jeg starter på den, bliver jeg så vred og usaglig, og spørgsmålet er, om den overhovedet fortjener en anmeldelse. Aldrig har jeg læst noget så forfærdeligt og grimt, og jeg er forarget over, at nogle af de ting, der står i den bog, er udgivet. Jeg synes, at Linses selvbiografi var rigtig fin, men denne "guide" er det værste, jeg nogensinde har læst.
Hvad byder den kommende måned på?: Februar byder på teater med søde Anne og Mark, og ikke mindst mit første besøg hos Perchs te-saloner, som jeg har tårnhøje forventninger til! Februar bliver måneden, hvor jeg får læst de sidste bøger i den læsestak, der har været 2 meter siden november, og jeg er stolt af, at den endelig er ved at være ved vejs ende, så jeg kan bruge min TBR-jar. Februar bliver en måned med et par ture i biografen også, og det føles som om, at det er mega lang tid siden sidst, og jeg glæder mig som et lille barn. Hvad byder jeres februar på? Har januar været lige det, I håbede på? Har I fået læst nogle gode bøger, og hvad vil I gerne læse i februar?
