Titel: Illuminae Forfatter: Amie Kaufman & Jay Kristoff Serie: Illuminae-filerne Forlag: Politikens Forlag Sider: 599 Sprog: Dansk Bedømmelse: 5/5
Denne bog er stillet til rådighed af Politikens Forlag.
Kady og Ezra bor på planeten Kerenza, der en dag angribes af koncernen Beitech. Skibene Hypatia og Alexander gør alt, hvad de kan, for at redde så mange civile væk fra planeten, som muligt, og desværre ender Kady og Ezra på hvert deres skib. Beitechs skib, Lincoln, er på vej for at slette de sidste spor, og for Kady bliver det et kapløb med tiden. Hun er hacker, og hvis hun ikke kan bruge sin snilde til at stoppe Lincoln, er de alle fordømte. Men hurtigt bliver både hun og Ezra klar over, at Lincoln og dets atommissiler ikke er den eneste trussel i rummet...
Denne læseoplevelse er SÅ svær at sætte ord på, fordi den var anderledes og virkelig fed! Jeg er stadig blæst bagover, og jeg kan slet ikke finde ud af, hvor jeg skal starte. Jeg kan godt se, at resuméet er lidt bøvlet skrevet, men det er også en bog, der er enormt svær at fortælle om til folk, der ikke har læst den. Så lad os starte der: Bogen er en sci-fi roman, der foregår på 2 forskellige rumskibe, der har reddet civile fra planeten Kerenza. Skibene hedder Alexander (her er Ezra) og Hypatia (her er Kady), og det er kommunikationen mellem dem og deres fælles mission, som bogen tager afsæt i.
Her er ikke tale om en klassisk skrevet roman: Bogen er en sagsmappe med chatsamtaler, rapporter, udskrifter af videoovervågning og billeder, og på den måde skal læseren altså selv være med til at strikke historien sammen. Jeg vil gerne erkende, at man de første 100 sider skal holde tungen lige i munden, for det tager noget tid at få styr på, hvilke personer, der er på hvilke skibe, og hvilke personer, man skal huske navne på, og hvilke, der er mindre relevante. Heldigvis er de 100 sider enormt spændende, og man er hurtigt i gang og kan læse resten af bogen meget mere flydende!
Kady er bogens hovedperson, og det er hende, der er størst fokus på i de forskellige sagsakter. Kady er hacker, og hun er på niveau med Lisbeth Salander. Hun er skidedygtig, hvilket begge skibe hurtigt finder ud af. Kady prøver dels at redde begge skibe, men hun forsøger også at få kontakt til sin mor og Ezra, der befinder sig på det andet skib. Kady er SÅ sej en hovedperson. Umiddelbart virker hun meget hårdkogt og rå, men der går ikke længe, før man som læser kan se under den hårde facade. Kady er virkelig nem at holde af, fordi hun er modig og sej, men samtidig er hun skrøbelig, og man er i tvivl om, om hun knækker i løbet af fortællingen. Det er netop det, der gør hede så spændende at følge: Der er så mange nuancer i hendes personlighed, og det gør, at hun aldrig nogensinde bliver kedelig!
Jeg er så mega vild med den måde, bogen er skrevet på. Læseoplevelsen bliver meget mere interaktiv, og det gør, at bogen ikke bliver tung at komme igennem. Der sker hele tiden noget, og der er små hints, som læseren hele tiden skal forholde sig til. Jeg ELSKER de mange chat-samtaler, og jeg ELSKER, at den her bog formår at sige enormt meget på ganske få linjer. Med finurlig opsætning og en helt anderldes tilgang til en roman, formår denne bog at skille sig ud fra nærmest alle, jeg nogensinde har læst. Det føles slet ikke, som om jeg har læst en bog på 600 sider. Den er læst på ingen tid, og den er slet ikke til at ligge fra sig. Spændingen er konstant hele vejen igennem, og den er så intens, at den sidder under huden på sin læser, også efter endt læsning.
"Illuminae" er en af de bedste romaner, jeg har læst! Den er så fængslende, og den forlanger dedikation fra sin læser fra start til slut, og det elsker jeg ved den. Den er original, og dens opsætning gør, at den ikke bliver en gentagelse af andre sci-fi historier. Jeg ved, at der er tale om en serie, og jeg kan slet ikke vente med at læse videre, for hold da op! Den her bog kan noget, som ingen andre kan i sin genre!
Titel: At være knust Forfatter: Eve Ainsworth Serie: - Forlag: Alvilda Sider: 256 Sprog: Dansk Bedømmelse: 3/5
Denne bog er stillet til rådighed af Forlaget Alvilda. Annas mor er skredet, og Anna står tilbage med sin far og utaknemmelige lillebror. Hun skal holde hjemmet og takken er nærmest ikke eksisterende. Hun føler sig usynlig for resten af verdenen, indtil hun møder Will. Han er den, alle piger savler over, men han vil have hende. Anna kan ikke forstå sit held, men at have Will som kæreste har bestemt sin pris...
Historien om Anna og Will er vigtig. Det er vigtigt, at der skrives historier om vold i parforhold, både den fysiske og den psykiske. Det er måske særligt vigtigt i en YA-bog, for jeg tror desværre, at der er mange unge, der bliver i forhold, fordi det er trygt og svært at sige fra i en alder, hvor man er bange for at være ladt alene. Når det så er sagt, er der dele af bogen, der frustrerede mig. Der er ting, jeg direkte ikke forstår, og der er ting, jeg er dybt uenig i. Samtidig er bogen god til at skildre de problemstillinger og dilemmaer, vold i et forhold kan føre med, og derfor sad jeg tilbage med en meget blandet læseoplevelse, da jeg vendte sidste side i denne bog.
Anna er bogens hovedperson, og det er hende, der fortæller historien. Anna møder Will på et meget sårbart tidspunkt i sit liv, og det er tydeligt, at hun er forelsket fra første øjeblik. Kærlighed gør blind, siger ordsproget, men Anna er simpelthen for blind og til tider direkte dum. Jeg sad ofte tilbage og tænkte, at Anna var alt for unuanceret, for hun gjorde vitterligt ingenting og satte sig aldrig imod det, som Will gjorde eller bad hende om. Hun var villig til at ofre alt omkring sig for at være sammen med ham, og hun undrede sig overhovedet ikke over den mindste ting, han sagde. Jeg tror simpelthen ikke på, at der findes unge mennesker, der er SÅ nemme at narre, og gang på gang viser Anna, at hun bare er. Det var svært at holde af og med hende, fordi hun vitterligt ALDRIG tog sagen i egen hånd. Will er skurken med stort S. Han er en psykopat, han er ondskabsfuld, og selvom der altid er en årsag til handling, er man som læser slet ikke i stand til at finde nuancer i Will, fordi Ainsworth lader der gå SÅ lang tid, inden man overhovedet får bare en brøkdel idé om det, Will kommer fra. Da forklaringen endelig kom, var jeg ret ligeglad, for han var blevet the ultimate bad guy, så intet kunne redde den. Det er modigt at tage det tema op, som denne bog gør. Det er vigtigt, at tage det tema op. Men det bliver bare ikke gjort særlig godt i denne bog. Karaktererne er enormt unuancerede, og det var svært at investere sig i deres udvikling, da den endelig kom, for jeg var blevet så irriteret på dem, at det var lidt lige meget. Bogen er hurtigt læst og nemt skrevet, og det er en styrke for den, for det er det, der gør, at man som læser bliver ved med at læse.
"At være knust" er en vigtig bog, når det kommer til tematikker, men den behandler ikke sit tema med den respekt og nysgerrighed, som den burde. Den er desværre for sort/hvid, og det er en skam, fordi den til tider har rigtig meget potentiale.
Denne bog er stillet til rådighed af forlaget Gyldendal.
Vi befinder os i år 2118, og Manhattan består af et højhus på tusinde etager. Jo højere oppe, du bor, desto rigere er du. I denne historie følger vi 5 unge med vidt forskellige vilkår, hvis skæbner flettes sammen, og der er koldt på toppen. Der er langt ned, især hvis du falder. Og det er der én, der gør...
Første gang, jeg hørte om denne bog, var på Youtube, hvor en amerikansk youtuber roste den til skyerne og kårede den som en af de bedste bøger, huhn havde læst i lang tid. Da jeg så fik den i en goodie-bag hos søde Gyldendal til et event til bogforum, blev jeg så glædeligt overrasket og kunne ikke vente med at læse den. Den blev min december/januar bog, og det er ikke fordi, at den er dårlig: Det er bare fordi der INGEN læsetid var i december! På forsiden af bogen står der, at den er til fans af Gossip Girl og Pretty Little Liars, og det forstår jeg især efter at have læst den færdig. Igennem bogen skal man som læser sætte de mange tråde sammen og have alt til at give mening, fordi man hele tiden skifter fortæller-stemme, og alle har deres version af sandheden. Det gør læsningen spændende, og det gør, at læsningen (næsten) aldrig bliver kedelig.
Som nævnt er der 5 personer, der fortæller historien, og når man vælger så mange fortæller-stemmer, er det sjældent, at man som læser holder lige meget af dem alle. Det er var tilfældet for mig i denne bog, og derfor vil jeg nævne de 2, jeg fandt allermest spændende. Avery Fuller er pigen, der har alt og bor på 1000. etage. Alle drømmer om at være hende, og hun virker uopnåelig for mange. Averys famiie adopterede Atlas, da han var 6 år gammel, og Avery kæmper mod de forbudte følelser, hun har for sin "bror". Avery er forelsket i Atlas, og mens hun er den pige, alle elsker, er hun knust fordi hun aldrig kan få det, hun egentlig drømmer om. Avery er en giftlig slange samtidig med, at hun er sårbar, og den balance fungerer enormt godt i bogen, og jeg elskede hendes kapitler, fordi der hele tiden opstod ubesvarede spørgsmål og twists, jeg slet ikke havde set komme. Den anden, jeg var vild med i bogen, var Leda Cole, der starter bogen med at komme hjem fra rehab. Hun er bange for, at hendes populære venner finder ud af, hvor hun har været, og den dybe hemmelighed farver hendes liv. Atlas og Leda har været sammen lige inden Atlas forsvandt og Leda kom på afvænning, og det trekantsdrama, der opstår mellem Leda, Avery og Atlas var virkelig spændende og ikke forceret. Det var især et fedt element, at Avery jo på en måde allerede har tabt, da hende og Atlas er søskende. Ledas fortælling var dyster og fyldt med hemmeligheder, som læseren slet ikke kan vente med at få opklaret.
Det ER en lang bog, og til tider er den unødvendigt lang. Dels var der nogle fortælle-stemmer, jeg ikke var investeret i til tider, og det tog bogen lidt for lang tid at etablere sin historie. De første 100-150 sider var svære at komme igennem, og til tider havde jeg lyst til at give op, fordi der var så mange personer og tråde at holde styr på. Det kom dog heldigvis, og det var også her, at bogens handling tog fat, men det var en bog, der var svær at læse i bussen eller på café. Jeg skulle helst sidde hjemme i ro og mag, fordi den ellers var for svær at samle sig om. Det er måske en detalje, men bogen havde meget små bogstaver og var stillet lidt sjovt op, så mit læsetempo blev også sat voldsomt ned. Det er sjældent, jeg oplever det, men det gjorde også, at den ikke var læst så hurtigt, som jeg gerne ville, da mine øjne hurtigt blev trætte.
"Tusinde etager" er en YA-bog med spænding, drama og intriger, og jeg nød at læse den trods den til tider var svær at komme igennem. Jeg er SÅ enig i, at den minder om Gossip Girl og Pretty Little Liars, og jeg glæder mig meget til at læse den 2. bog i serien, når den engang udkommer!
Nu er vi godt i gang med 2017, og allerede nu kan jeg mærke, at det bare bliver mit år. Jeg er effektiv og får ordnet alt det, jeg gerne vil, og boglisterne kører derudad. Jeg har endelig tiden til at se tilbage på mine læseoplevelser i 2016, og traditionen tro er det blevet til en video. Jeg ser tilbage på de 10 bedste læseoplevelser i 2016, og det har virkelig været et fantastisk læseår for mig. Jeg har læst SÅ mange skønne bøger, men der er 10, der rørte mig ekstra dybt, og dem deler jeg med jer her:
Hvilke bøger var de allerbedste for jer i 2016? Fik I læst det, I gerne ville, og hvad planlægger I at læse i 2017?
Året er gået. 2016 fløj forbi, og jeg kan med rette sige, at det er det år, der er forsvundet allerhurtigst i mit liv. Jeg synes lige, at jeg har været oppe at forsvare min bachelor og være til min jobsamtale. Jeg synes lige jeg er startet på arbejde, og nu står jeg her og vinker goddag til 2017. Jeg har jo knapt nok vænnet mig til, at vi var i 2016, og nu skal jeg lære, at det hedder 2017. Herre Gud...
Tid er spøjst, og når jeg ser tilbage på 2016, er der sket så mange ting, at jeg ikke forstår, at det kan være sket på kun et år:
Jeg afleverede min bachelor og bestod mit studie med bravour. Jeg var kun ledig i 10 dage og fik det første job, jeg kom til samtale på. Jeg har nu arbejdet på Sct. Knuds Skole og Børnehave i snart et år og haft så mange forskellige opgaver og hatte på, og jeg elsker det. Bloggen er blevet så stor en del af min hverdag, og jeg elsker det. Jeg har for alvor fundet mig til rette i vores skønne lejlighed. Vi har været ude at rejse. Jeg har mødtes med søde bloggere og læst over 50 bøger. ....og meget, meget mere!
Men når et år slutter, skal man som bogblogger også se tilbage på det bogår, man har sagt farvel til. Traditionen tro kommer der en video med de 10 bedste bøger, jeg har læst i 2016, men den er ikke en del af dette indlæg. I stedet vil jeg evaluere de læsemål, jeg satte mig i dette indlæg. Mange er ikke opnået, men alligevel vil jeg se tilbage på dem og fortælle lidt om mine fremskridt (og mangel på samme!)
Mine læsemål for 2016 var:
Jeg vil læse 50 bøger (Goodreads challenge). Dette mål kan jeg med stolthed i stemmen sige, at jeg har nået! Det er blevet til 53 bøger i år, og det havde jeg slet ikke regnet med, at jeg ville nå. Så her kan jeg vinge af med glæde!
Jeg vil gøre min stak af anmeldereksemplarer væsentligt mindre! Det gik rigtig godt. Og så fik jeg virkelig travlt på arbejde, og stakken voksede igen. Det er lidt en tabt kamp, for når den virker til at svinde, vokser den nådesløst igen. Jeg er blevet SÅ glad for min TBR-Jar fordi den hjælper mig til at sortere i, hvilke bøger, jeg skal læse, så jeg husker dem alle sammen!
Jeg vil læse eventyr. Det er nok det mål, der er gået dårligst. Jeg har ikke læst et eneste eventyr ud over dem, jeg har læst højt for børnene i børnehaven og SFO'en på arbejde. Til gengæld er der sat et nyt mål for eventyr, men det kommer i indlægget om mine læsemål for 2017. Men i 2016 blev dette mål bestemt ikke opfyldt.
Jeg vil læse Winnie The Pooh & Alice in Wonderland. Dette mål er halvvejs opfyldt! Jeg har læst den første bog om Alice, og den anden skal læses til Readathon'et i foråret, og jeg glæder mig som et lille barn til at læse den næste bog om den gæve pige. Winnie har jeg desværre forsømt, men jeg håber, at tiden og lysten bliver til at lære ham at kende i 2017.
Jeg vil læse flere engelske YA-bøger, som ligger på hylderne og venter. Nej. Bare nej. Til mit forsvar skal det dog siges, at mange af de bøger, jeg havde på engelsk, er kommet på dansk i løbet af 2016, så de er læst: Bare ikke på deres originalsprog, så på den måde har jeg vel fået gjort stakken mindre?
Jeg vil læse mere lystbetonet. JA! Jeg synes virkelig, at jeg har været god til at afveksle i min læsning og har lyttet til, hvilke bøger JEG har haft lyst til at læse. Jeg føler, at jeg har ladet min lyst styre i min læsning i stedet for pligt og tanken om, hvad jeg burde læse. Og det har været fantastisk!
Læsning skal være en pause i min hverdag. JA! Hvis læsningen ikke har været en pause, har jeg ikke valgt den. Nogle dage er jeg simpelthen så smadret efter arbejde, at jeg ikke har kunnet koncentrere mig om en bog. Så har jeg valgt at fordrive tiden anderledes, og det har virkelig gjort, at bøgerne ikke er en straf men noget, jeg nyder, når jeg har tiden og overskuet. Og heldigvis er det få dage, hvor der ikke åbnes en bog herhjemme!
Når jeg sidder og evaluerer, er jeg faktisk stolt af mig selv. Javist, ikke alle mål var konkrete bøger eller x antal sider, men jeg har fået gjort det ved mine læsevaner, som jeg drømte om, og for mig var det de allervigtigste mål. Jeg er allerede ved at udarbejde mine læsemål for 2017, og dem glæder jeg mig til at dele med jer!
Et nyt år betyder en ny begyndelse. Det betyder, at vi kan viske tavlen ren og bestemme os for, hvad vi gerne vil gøre anderledes. For nogen betyder det nyt arbejde, ny livsstil eller nye venskaber. For nogle betyder det oprydning i det gamle og anskaffelse af nyt og for en tredje gruppe betyder det blot, at der skal skaffes en ny kalender.
For mig er der nok tale om lidt fra alle 3 grupper, men i dag skal det handle om de boglige mål, jeg har sat mig for 2017. Det var rigtig fedt at lave mål for mit 2016, og det holdt mig til ilden samtidig med, at det var en sjov måde at udfordre mig selv lidt på. Derfor gentager jeg succesen, og deler dem derfor med jer her på bloggen:
Mine læsemål for 2017 er:
Jeg vil læse 50 bøger (Goodreads Challenge). Mit mål i 2016 var også 50 bøger, og jeg kan mærke, at jeg ikke skal sætte barren højere end det i 2017. Der kommer til at ske så mange ting i '17, og jeg vil være sikker på at nå mit mål. Og så er jeg typen, der synes, at 50 bøger er sindssygt mange at nå ;)
Jeg skal have læst flere børneklassikere. Efter vores tur til London i efterårsferien har jeg fået en masse nye klassikere på hylderne, og jeg nyder virkelig at læse børnebøger. Derfor skal der læses endnu flere i '17, og jeg har allerede en idé om, hvilke jeg gerne vil nå igennem.
Jeg skal læse MINDST et eventyr fra min "1001 Nats Eventyr"-samling om måneden. Dette mål er sat sammen med Irene, og det er måske latterligt lidt at læse et eventyr om måneden, men det VED jeg, at jeg kan nå. Vores plan er nemlig at læse ALLE eventyrerne. Om vi når dem alle i 17 ved jeg ikke, men vi går i hvert fald i gang, og jeg glæder mig til at læse en helt anden kulturskat end den, jeg er vokset op med.
Jeg skal bruge min TBR-Jar, når jeg ikke ved, hvad jeg skal læse. Jeg er SÅ glad for min TBR-Jar, og jeg vil blive endnu bedre til at bruge den i 2017!
Jeg vil udgive mindst et blogindlæg om ugen, og jeg vil blive bedre til at planlægge fremad, når det kommer til indlæg. Jeg har alt for mange perioder, hvor der ikke sker nok på bloggen, og det skal der ske noget ved i 2017. Jeg vil blive bedre til at forberede indlæg, så det er så nemt at gå hjem og klikke "udgiv" efter en lang arbejdsdag, for jeg kan mærke, at I, søde læsere, er så meget mere aktive, når jeg poster regelmæssigt. Så det skal der ske noget ved i det nye år!
Jeg vil læse "Harry Potter & De Vises Sten" i min fine, illustrerede udgave. Jeg har SÅ længe haft lyst til at genlæse Harry Potter-serien, men jeg har bestemt mig for, at jeg vil starte med at læse den første - og endda i illustreret udgave! Jeg kan næsten ikke vente!
Jeg vil deltage i mindst ét Readathon i år. Jeg har endnu ikke styr på ferie og ferieregler, så jeg har ingen idé om, om jeg kan deltage i begge Readathons, men jeg VED, at jeg skal deltage i mindst ét. Selvom jeg selvfølgelig håber at kunne være med til dem begge to. Det er bare nogle af årets absolutte højdepunkter.
So there you have it! Mine læse/bogmål for 2017. Sikke en omgang, og jeg glæder mig til at evaluere dem om et års tid! Har I sat jer nogle mål for 2017? Og nåede I nogle af dem, I satte for 2016?
