.

.

fredag den 9. december 2016

"På kant med livet" af Jennifer Niven


Titel: På kant med livet
Forfatter: På kant med livet
Serie: -
Forlag: Alvilda
Sider: 425
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 4/5

Denne bog er stillet til rådighed af forlaget Alvilda.


Libby har været den fedeste teenager i USA: Så fed at hun skulle skæres ud af sit hus for at komme i behandling. Nu har hun tabt sig og vil endelig starte i High School og glæder sig til alt det, det har at byde på. Alligevel har folk svært ved at se, hvad der gemmer sig under de stadigvæk mange ekstra kilo.
Jack er cool og lidt arrogant. Men Jack er ansigtsblind, og kan derfor ikke genkende dem, han går i blandt. Alle er fremmede, og han føler ikke, at han kender nogen. 
Da Jack og Libby mødes i skolens terapi-gruppe opstår et venskab, som ingen af dem havde regnet med, og sammen må de lære at elske hinanden og sig selv.

Selvom det var en bog, der for alvor delte vandene i YA-land, så var jeg en af dem, der ELSKEDE "Som stjerner på himlen", og den var i min top 10 over bedste bøger sidste år. Jeg ELSKER den måde, Niven skriver på, og jeg elsker de emner og karakterer, hun tager op i fine fortællinger. Sidst handlede det meget om psykiske lidelser, hvor her er det fysiske "problematikker", der sættes i spil.
Libby og Jack er begge unge, der er sat ud af spillet og derfor ikke er som deres jævnaldrende. Begge har de udfordringer, som er tabubelagte og som ingen kan snakke med dem om. Niven vælger atter en gang at lade to skæbner møde hinanden og lade dem lære hinanden og sig selv at kende derigennem. 
På sin vis har bogen en klassisk opbygning: Pige møder dreng, dreng møder pige, pige synes dreng er sød, venskab udvikles osv. Men hver gang, at jeg tænkte, at NU ville bogen falde i en kliché, twistede Niven liiiiige historien, så der skete noget nyt og uventet - eller også lod hun det stå som udramatisk i stedet for at skabe store trekantsdramaer eller unødvendige og frustrerende skænderier.

Læse-flowet i bogen er super godt, fordi Niven med de 2 fortællere sørger for at have korte kapitler. Man vender side efter side og ligger slet ikke mærke til, hvor hurtigt bogen faktisk er læst. Der er hele tiden en lille detalje, der gør, at man liiiige skal have et kapitel mere, og når de er så korte, er det nemt at fortsætte og bare lade timerne gå.  


Libby og Jack skiftes til at fortælle, og deres historier er virkelig godt flettet sammen, for den ene tager over, hvor den anden slap, og det fungerer sindssygt godt.
Libby er nok den hovedperson, jeg holdt allermest af, og jeg elskede hende fra start. Selvom hun er den allerstørste elev på skolen, er hun også den allermindste, fordi hun er angst for, hvad de andre vil gøre ved hende. Hun har været isoleret så længe, at hun ikke aner, hvordan det sociale foregår, og ofte må hun stå og se på, fordi de andre enten frastødes af eller ikke forstår hende. Hun tager sorgerne på forskud og kan slet ikke finde den kærlighed til sig selv, som hendes far og hendes nu afdøde mor giver hende. Libby føler sig i vejen, og hun er bange for, at verden er et ondt sted, og det får hun desværre bekræftet, da hun atter føler sig klar til at komme ud i den. Libby som person er så fascinerende, realistisk og elskelig, og jeg græd et par gange i løbet af hendes kapitler. Som læser skal man sammen med hende lære, at der er meget mere i hende end de ekstra kilo, og det er en skøn rejse!
Jack var spændende at følge, men til tider var hans kapitler lidt tunge og ligegyldige. Hans ansigtsblindhed forklares super godt, og som læser kan man sagtens sætte sig in i frygten og sorgen over ikke at kunne genkende sin kæreste eller sine forældre! For Jack er alle fremmede hele tiden, og vi ved, hvor vigtigt det er med ansigtsgenkendelse i relationer. Jacks udfordringer og tanker om hans diagnose er helt klart det mest spændende ved hans fortælling, og hans kamp for at komme videre efter at have forstået, hvad han fejler, er bestemt hjerteskærende men til tider forvirrende for den overordnede historie. 


Når det så er sagt, at Niven gjort det igen. Jeg er bare vild med hendes bøger, og jeg elsker, at det er første gang, jeg læser en YA-bog om en trøstespiser (i denne grad!) og en ansigtsblind. Igen sætter Niven fokus på en gruppe unge, som vi ikke taler om i samfundet, og jeg er sikker på, at denne bog kan være med til at hjælpe os med at finde ord og redskaber til at hjælpe netop dem. Niven har med denne bog skrevet en medrivende og rørende YA-fortælling om at være anderledes og at finde troen på livet og sig selv!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar