.

.

lørdag den 31. december 2016

Månedlig opsummering: Fantastiske december




Dette var december for mig: December har været en fantastisk måned med julestemning ud over alle grænser. Det er slet ikke nogen hemmelighed, at jeg ELSKER julen og decembers særlige stemning. Det er den bedste tid på året. Sidste år svedte jeg over bachelor og kunne slet ikke nyde december, så i år har den fået fuld skrald! Der er købt grimme juletrøjer i massevis, der er blevet hørt julemusik og pyntet op. På arbejde er der blevet givet nisse-gaver og spredt kram og hyggestemning, som jeg bare har elsket.
December har været en enkelt julefrokost og gaveindkøb traditionen tro med en bedste veninde. December har været lys og kram og spænding.
December har været pakkeleg og chokoladekalender. December har været alt for mange kopper te og varm chokolade.
December har været lyskæder og filmaftener på sofaen med dyner og slik.
December har været juleaften med svigerfamilien og en gaveregn så overdådig, at jeg mangler ord.
December har været nytår sammen med mine forældre og barndomsvenner.
December har været et farvel til det gamle og et hej til det nye, som jeg slet ikke kan vente med at tage hul på.

 
I december læste jeg: 2 bøger. Hold nu op, hvor er det skuffende! Det var som om, at det var den 1., og dagen efter den 23. Tiden var fløjet af sted, og så stod jeg dér og nåede bare ikke mere. Jeg har været i et alt for langt "reading-slump", og her sidst på måneden har jeg vist fået det brudt, så læselysten og tempoet skulle rigtig gerne vende tilbage til januar!

Decembers bedste bog: Heldigvis er mine læseoplevelser dog sådan, at de passer ind i de 2 følgende kategorier. Den bedste af de 2 bøger, der er blevet læst, har været "Er du okay, Fie?" af Anika Eibe. Den var alt det, jeg håbede på, og jeg glæder mig sådan til at læse mere af Eibe. Hun skriver så fængslende, og den tog temaer op, der både rørte og forargede mig.

Decembers mest skuffende bog: Skuffende er nogle gange et stort ord, men der var bestemt dele af denne bog, der ikke talte til mig og som gjorde, at den var en meget gennemsnitlig læseoplevelse. Jeg taler om "For enden af din pegefinger" af Kristina Aamand. Bogen havde bestemt sine gode sider og tog et emne op, jeg aldrig har mødt i en YA-bog før, men dens måde at gøre det på, var bare ikke altid, som jeg havde håbet på.



Hvad byder den kommende måned på?: Januar byder på arbejde og mere af det. Men samtidig bliver januar også en måned, hvor der er sat tid af til en masse forskellige veninde-dates, jeg virkelig glæder mig til. Der skal shoppes i Aarhus med min svigerinde, og jeg skal have sleep-over med søde Mette! Jeg skal holde foredrag for HUF på Sjælland, og der skal læses. Min læsestak er allerede lavet, og der er en masse YA, Sci-Fi og fantasy, som jeg bare glæder mig til.
Januar bliver en måned med fart over feltet, men det bliver også en måned, hvor jeg får tid til at læse og være mig. Det er en fantastisk kombi, som jeg glæder mig til!

Hvad byder jeres januar på? Har december været lige det, I håbede på? Har I fået læst nogle gode bøger, og hvad vil I gerne læse i januar?

tirsdag den 27. december 2016

"For enden af din pegefinger" af Kristina Aamand


Titel: For enden af din pegefinger
Forfatter: Kristina Aamand
Serie: -
Forlag: Carlsen
Sider: 258
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 3/5 


Sheherazade er 17 år og muslim. Hun bor i blokkene sammen med sin mor og hendes PTSD-ramte far. Mor vil have hende til at være en god muslim, men Sheherazade vil gerne kunne de samme ting som klassekammeraterne. Da hun møder den jævnaldrende Thea, forandres alt, og Sheherazade må afgøre, om det er familien eller kærligheden, der er vigtigst. 


På bogforum 2016 blev det offentliggjort, at Kristina Aamand vandt Carlsens YA-konkurrence "nye stemmer". Hendes jog blev beskrevet som en stærk og modig ungdomsbog, der turde tage emner op, som endnu ikke har været adresseret på denne måde i dansk YA-litteratur. 
Som YA-elsker var jeg NØDT til at købe bogen og se, hvad Aamand kunne som så mange andre forfattere ville anerkende.
Bestemt tager Aamand temaer op, som jeg endnu ikke har læst om. Her fortælles en historie fra en muslimsk piges synsvinkel, og der adresseres de mange fordomme og problematikker, der er både om at leve som muslim i Danmark men isærdeleshed om de muslimer, der gør alt for at overbevise Danmark om, at de har ret til at være her.
Aamand benytter både humor og dræbende alvor til at komme frem med sin pointe, og til tider rørte bogen mig virkelig dybt. 

Som hovedperson og fortæller møder læseren Sheherazade, en pige, der er splittet. Hun vil gerne gøre spm hendes familie forventer men hun føler sig ydmyget og udstillet i en hverdag med lejrture og bad til idræt. Sheherazade er ikke som de andre og det påpeges adskillige gange gennem bogen. Hun står ofte som den ekskluderede, mens lærerens eneste mål faktisk var at inkludere. Sheherazade vælges fra og hun kommer ud med sine frustrationer og denne gennem såkaldte fanzines, altså udklip og tekst lavet til collager. 
Umiddelbart kunne jeg rigtig godt lide Sheherazade, men hendes forhold til Thea virkede en anelse.... opstillet? Jeg havde svært ved at investere mig i forholdet og hver samtale og konflikt var forudsigelig. 
Det ærgerede mig, at det, der skulle være Sheherazades store kamp var hendes seksualitet. Jeg synes, at der var så mange andre temaer, bogen kunne have gravet dybere ned i, og det endte med at være lidt ligegyldigt for mig igennem læsningen, fordi nærmest alle andre segmenter af hendes historie rørte mig mere. 

Det største men for mig gennem hele bogen var hendes mor. Jeg er sikker på, at Aamand ikke overdriver, for hun har med garanti gjort sit forarbejde rigtig fint, men i lige denne historie irriterede det mig at moren var SÅ unuanceret og slet ikke ændrede sig igennem bogen. Det er tydeligt at læseren skal tænke hende som gammeldags og et billede på den kvindelige muslim, som mange danskere forestiller sig når de ser en dame med tørklæde. Men i en bog som denne fungerende det bare slet ikke, at hun ikke rykkede sig bare en millimeter. Det var en skam, og jeg kan sagtens forstå, hvorfor Aamand vælger at gøre sådan, det var for mig bare ikke den rigtige måde at gøre det på. 

Sheherazades fanzines var fantastiske.  Det gav læsningen noget let specielt og det fjorde, at man fik Sheherazades tanker serveret på en anderledes måde, der kunne forklare læseren dem bedre end tusind ord. Billederne sagde så meget og gik rigtig godt i spænd med handlingen, og derfor var de dels rigtig godt placeret gennem hele bogen og dukkede op på vigtige tidspunkter, hvor der var brug for mere end blot ord til at understrege, hvordan det var at være Sheherazade. 

Med "For enden af din pegefinger" har Kristina Aamand bestemt skrevet en vigtig YA-roman, der tager emner op, som skal adresseres endnu mere i dansk YA-litteratur. Dels den integrationsdebat, der fylder mere og mere og dels det at komme til et andet land med værdier, der til tider kan være svære for andre at forstå og sætte sig ind i. Bogen har sine men'er of ring, jeg ville have ønsker var anderledes, men det ændrer ikke, at Aamand er en forfatterinde, jeg glæder mig til at følge, for der er her tale om en stærk debutroman! 

torsdag den 22. december 2016

Vlog: November Bookhaul 2016!

Man man aldrig er hjemme i dagslys er det svært at nå at optage videoer! Det er bare ikke pænt i læselampens skær! Så nu har jeg her til formiddag optaget min november bookhaul til jer.
I november var jeg på Bogforum, og det betyder jo billige bøger. Så der er en MASSE nye bøger, jeg har glædet mig til at vise jer, og selvom jeg er syg, så er det så fedt at dele dem alle med jer, og jeg håber, at I kan blive inspireret til lidt vinter-læsning :)



Der er sket et eller andet, da jeg optog videoen: Lyden og billederne følges ikke 100%, men det håber jeg, at I kan se bort fra, det er så lidt at jeg simpelthen ikke magtede at optage det hele en gang til. I januar er det planen, at jeg vil købe et kamera, der kan filme, og så er jeg ude over, at min Mac's webcam skal have en god dag....

Har I læst nogle af de mange bøger og hvilke skal jeg glæde mig til?

Rigtig glædelig jul søde læsere!

onsdag den 21. december 2016

"Er du okay, Fie?" af Anika Eibe


Titel: Er du okay, Fie?
Forfatter: Anika Eibe
Serie: -
Forlag: Tellerup
Sider: 179
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 4/5

Denne bog er stillet til rådighed af forlaget Tellerup.


Fie er perfekt. Alle elsker hende, vil være hende og drengene vil have hende. Men bag Fies facade gemmer der sig en pige med store hemmeligheder. Fie er cutter, og hun hader de store ambitioner, hendes mor har lagt ned over hende. Hvis Fie ikke er perfekt, er hun sikker på at høre for det. Og det gør ondt hver gang, for er hun ikke perfekt, må hun skære i sig selv.

På en måde er bogen en del af en serie, og på en måde er den ikke. For et år siden udkom bogen "Er du okay, Marie?" af samme forfatter, og jeg nu erfaret, at Eibes plan er at fortælle om forskellige elever i samme klasse. Idéen er jeg fuldstændig vild med, og selvfølgelig er det Fies historie, der skulle være den næste. Fie er alt det, Marie ikke er: Populær, uopnåelig og mystisk. I Maries bog var hun en karakter ude i periferien, men man var ikke i tvivl om, at hun var klassens dronning og den, som alle drømte om at være sammen med. 
Selvfølgelig er der altid mere at sige om alle mennesker, og det er også, hvad Eibe beviser med denne bog. Fie er ikke bare den populære pige: Hun er meget mere og lever et liv, som mange frygter.


Fie er en heste-pige, og det er her, hun føler sig fri. Men når hendes mor presser hende til at træne, så hun kan komme på landshold eller tvinger hende på mærkelige diæter, så hun kan blive model, bliver den lille livslyst taget fra hende. Fie er en fantastisk pige, men hun kan aldrig få lov at vise det, fordi hendes mor har planlagt hendes liv for hende. Fie hader sin mor, og hun hader de planer, hun har lagt for hende. Hun synes, moren er pinlig og hun hader, at hun ikke bare kan elske Fie for, hvem hun er. For at have kontrol i sit liv, er Fie blevet cutter, og hendes selvhad og skam over sig selv bliver virkelig tydelig i de voldsomme scener, hvor døren er låst og hun skærer i sig selv.
Fie er en hovedperson med en masse dybde, og hun blev aldrig kedelig at følge. Netop fordi Eibe turde gå ind i de følelser, Fie havde omkring sig selv og hendes selvskade, blev Fie en realistisk karakter at følge, og jeg tror også, at det var derfor hendes historie rørte mig. 



Når man vælger at tage et emne som selvskade op, skal man ikke gøre det halvt, og det gjorde Eibe bestemt ikke. Det er lang tid siden, at jeg har læst en så grafisk bog, og der blev bestemt ikke lagt fingre i mellem. Det er tydeligt, at Eibe har gjort sit forarbejde grundigt og virkelig vil vise læseren, hvad det vil sige at skade sig selv med cutting. Hun fortæller om selve selvskaden men også dens for- og efterspil med en så realistisk stemme, at jeg fik kuldegysninger.
Det var mesterligt skrevet, og det er en historie, der virkelig sætter fokus på emnet med respekt og omsorg for de unge, der bruger selvskade som forsvarsmekanisme i deres hverdag.
Det ENESTE men i bogen er Fies mor. Hun er alt for unuanceret, og det er fint, hvis det bare var sådan en begyndelsen, men der er INGEN udvikling i hende, og det synes jeg var en skam. Det virkede for utroværdigt, for ligegyldigt, hvor slemt Fie havde det, var hun ligeglad og tænkte kun på Fies karriere. Det tror jeg simpelthen ikke på, at en mor tænker på, hvis hendes datter står med opskårne arme og græder foran hende. 



"Er du okay, Fie?" er en stærk ungdomsbog om at være den perfekte og det pres, det kan lægge på én. Det er en fortælling om hemmeligheder og om at vælge sine egne veje hvor ondt det end gør. Og så er det en bog om et tabubelagt emne, som det er så vigtigt, at vi tør tale om!

fredag den 9. december 2016

"På kant med livet" af Jennifer Niven


Titel: På kant med livet
Forfatter: På kant med livet
Serie: -
Forlag: Alvilda
Sider: 425
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 4/5

Denne bog er stillet til rådighed af forlaget Alvilda.


Libby har været den fedeste teenager i USA: Så fed at hun skulle skæres ud af sit hus for at komme i behandling. Nu har hun tabt sig og vil endelig starte i High School og glæder sig til alt det, det har at byde på. Alligevel har folk svært ved at se, hvad der gemmer sig under de stadigvæk mange ekstra kilo.
Jack er cool og lidt arrogant. Men Jack er ansigtsblind, og kan derfor ikke genkende dem, han går i blandt. Alle er fremmede, og han føler ikke, at han kender nogen. 
Da Jack og Libby mødes i skolens terapi-gruppe opstår et venskab, som ingen af dem havde regnet med, og sammen må de lære at elske hinanden og sig selv.

Selvom det var en bog, der for alvor delte vandene i YA-land, så var jeg en af dem, der ELSKEDE "Som stjerner på himlen", og den var i min top 10 over bedste bøger sidste år. Jeg ELSKER den måde, Niven skriver på, og jeg elsker de emner og karakterer, hun tager op i fine fortællinger. Sidst handlede det meget om psykiske lidelser, hvor her er det fysiske "problematikker", der sættes i spil.
Libby og Jack er begge unge, der er sat ud af spillet og derfor ikke er som deres jævnaldrende. Begge har de udfordringer, som er tabubelagte og som ingen kan snakke med dem om. Niven vælger atter en gang at lade to skæbner møde hinanden og lade dem lære hinanden og sig selv at kende derigennem. 
På sin vis har bogen en klassisk opbygning: Pige møder dreng, dreng møder pige, pige synes dreng er sød, venskab udvikles osv. Men hver gang, at jeg tænkte, at NU ville bogen falde i en kliché, twistede Niven liiiiige historien, så der skete noget nyt og uventet - eller også lod hun det stå som udramatisk i stedet for at skabe store trekantsdramaer eller unødvendige og frustrerende skænderier.

Læse-flowet i bogen er super godt, fordi Niven med de 2 fortællere sørger for at have korte kapitler. Man vender side efter side og ligger slet ikke mærke til, hvor hurtigt bogen faktisk er læst. Der er hele tiden en lille detalje, der gør, at man liiiige skal have et kapitel mere, og når de er så korte, er det nemt at fortsætte og bare lade timerne gå.  


Libby og Jack skiftes til at fortælle, og deres historier er virkelig godt flettet sammen, for den ene tager over, hvor den anden slap, og det fungerer sindssygt godt.
Libby er nok den hovedperson, jeg holdt allermest af, og jeg elskede hende fra start. Selvom hun er den allerstørste elev på skolen, er hun også den allermindste, fordi hun er angst for, hvad de andre vil gøre ved hende. Hun har været isoleret så længe, at hun ikke aner, hvordan det sociale foregår, og ofte må hun stå og se på, fordi de andre enten frastødes af eller ikke forstår hende. Hun tager sorgerne på forskud og kan slet ikke finde den kærlighed til sig selv, som hendes far og hendes nu afdøde mor giver hende. Libby føler sig i vejen, og hun er bange for, at verden er et ondt sted, og det får hun desværre bekræftet, da hun atter føler sig klar til at komme ud i den. Libby som person er så fascinerende, realistisk og elskelig, og jeg græd et par gange i løbet af hendes kapitler. Som læser skal man sammen med hende lære, at der er meget mere i hende end de ekstra kilo, og det er en skøn rejse!
Jack var spændende at følge, men til tider var hans kapitler lidt tunge og ligegyldige. Hans ansigtsblindhed forklares super godt, og som læser kan man sagtens sætte sig in i frygten og sorgen over ikke at kunne genkende sin kæreste eller sine forældre! For Jack er alle fremmede hele tiden, og vi ved, hvor vigtigt det er med ansigtsgenkendelse i relationer. Jacks udfordringer og tanker om hans diagnose er helt klart det mest spændende ved hans fortælling, og hans kamp for at komme videre efter at have forstået, hvad han fejler, er bestemt hjerteskærende men til tider forvirrende for den overordnede historie. 


Når det så er sagt, at Niven gjort det igen. Jeg er bare vild med hendes bøger, og jeg elsker, at det er første gang, jeg læser en YA-bog om en trøstespiser (i denne grad!) og en ansigtsblind. Igen sætter Niven fokus på en gruppe unge, som vi ikke taler om i samfundet, og jeg er sikker på, at denne bog kan være med til at hjælpe os med at finde ord og redskaber til at hjælpe netop dem. Niven har med denne bog skrevet en medrivende og rørende YA-fortælling om at være anderledes og at finde troen på livet og sig selv!

onsdag den 7. december 2016

"The Selection: Kronen" af Kiera Cass



Titel: The Selection: Kronen
Forfatter: Kiera Cass
Serie: The Selection
Forlag: Tellerup
Sider: 357
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 5/5 


Denne bog er stillet til rådighed af Forlaget Tellerup.

Eadlyn er i fuld gang med sin udvælgelse og har få drenge tilbage. Forelskelsen har endnu ikke meldt sig, og det har folkets kærlighed til hende som kommende regent heller ikke. Eadlyn føler sig ikke klar til hverken bryllup eller kroning, men nogle ting kommer, før man venter det...

Selection-serien er bare medrivende. Bøgerne er læst på ingen tid, og det er sjældent, jeg har fundet bøger, jeg bare har slugt, som jeg gør med disse. Derfor er det også med lidt vemod at dette er den sidste bog i serien, der skal anmeldes. Jeg har længe glædet mig til det sidste kapitel i serien, især fordi det virkelig er uforudsigeligt, hvem Eadlyn vælger. Som jeg nævnte i min anmeldelse af den 4.bog havde man det godt på fornemmelsen i de første 3, men her kan alt ske!

Eadlyn som hovedperson er langt mere interessant i denne bog end i den sidste. Jeg kunne bestemt godt lide hende i jog 4, men der sker så meget her i den sidste bog i serien. 
Hun skal for alvor bestemme sig for, hvilken dronning hun vil være for sit folk, og det bestemmes blandt andet gennem den mand, hun udvælger sig. Hendes kærlighedshistorie er så fin, fordi hun vitterligt ikke aner, hvem hun vil have, og hun aner ikke engang, hvad forelskelse vil sige. Dette er uden tvivl historien om en pige, der skal lære at elske et andet menneske, og det er gribende læsning.
Samtidig står Eadlyn og er enormt upopulær hos folket, og hun er derfor nødt til at tænke som en regent, og udviklingen fra at være meget egocentrisk til at være voksen og ansvarlig giver rigtig god mening her i sidste kapitel af serien. 
Eadlyn er humoristisk, lattermild og virkelig elskelig, og hendes fortælling handler om kærlighed, venskab og at fonde sig selv med et liv, der virkelig er forudbestemt. 

Temaerne i bogen er allerede benævnt, men hvad jeg mangler at nævne, er de drenge, Eadlyn har tilbage at vælge i mellem. Scenerne med dem er så fantastiske, både dialogen og deres personligheder. Som læser kan man sagtens forskere sig lidt i dem alle sammen, og det gør det virkelig medrivende, fordi han sammen med Eadlyn skal sidde og finde ud af, hvem man håber hun vælger.
Bogen er fuld af fantastiske karakterer, og der var ingen, som jeg blev træt af at læse om. 
Som altid er læseflowet sinsssygt højt, og der sker hele tiden et eller andet, der gør, at man liiiiige må tage et kapitel mere. 

Serien kunne ikke have sluttet anderledes. Denne bog har det hele, og det er en skøn blanding af romantik, spænding, drama og tanker om, hvem man bliver, hvis alle allerede har bestemt det for én.
Jeg er forelsket i den her serie, og jeg anbefaler den virkelig til alle. Selection har alt, hvad en læser kan drømme om, og denne bog sætter et perfekt punktum på et uforglemmeligt eventyr.