.

.

fredag den 4. november 2016

"Tre meter fra Breivik" af Louise Damløv & Cecilie Kallestrup

Titel: Tre meter fra Breivik
Forfatter: Louise Damløv & Cecilie Kallestrup
Serie: -
Forlag: Lindhardt & Ringhoff
Sider: 231
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 4/5 


Som de eneste danske journalister har Louise Damløv og Cecilie Kallestrup fulgt retssagen mod Anders Behring Breivik hver eneste dag. Et stykke inde i retssagen fik de sågar plads i selve retslokalet - 3 meter fra Breivik, og derved blev de de journalister, der sad allertættest på den største massemorder i Nordens historie. I denne bog fortæller de om det dramastiske retsforløb, hvor følelser fik frit spil, og hvor et helt land fik lov til at bearbejde den sorg, der ramte uden varsel.

Jeg kan huske de første mange dage i retssagen om Breivik. Jeg lå syg derhjemme og bestemte mig for at følge med i DR's live-dækning. Ikke meget af sagen måtte vises i TV, da man var bange for, at Breivik ville dele politiske beskeder til de celler, han truede med at have ude i samfundet. Men DR havde en blog/twitterlignende dækning, hvor de hele tiden skrev små statusser og iagttagelser fra lokalet. 
Retssagen var slet ikke som andre sager, jeg har hørt og læst om. I retssalen er der blevet råbt, kastet med ting og grædt, både af pårørende, journalister og jurister. Hurtigt gik det op for mig, at den her retssag ikke bare handlede om at dømme en mand, så han aldrig nogensinde kom ud i det norske samfund igen: Det handlede også om, at Norge som nation skulle videre efter en tragedie, der havde ramt så mange uskyldige mennesker og som virkelig ikke gav mening for andre end gerningsmanden selv. 

Journalisterne i bogen fortæller om sagen så levende, at man nærmest sidder i retslokalet selv. Jeg fik kuldegysninger og kunne selv mærke tårerne presse sig på nu og da - især da vidneudsagnene fra overlevende unge på Utøya skildres og ikke mindst, da alle dødsårsager og retsmedicinske rapporter gennemgås. Sammen med hele salen mærker man som læser den håbløs- og meningsløshed, der må fylde hele den norske nation i de 10 uger, retssagen står på.
Da de kommer ind at sidde i retssalen, bliver der også meget mere om Breivik, hans reaktioner og hans personlighed i retssalen. Når man er så interesseret i den menneskelige psyke, som jeg er, er det ekstra interessant at få det lag oveni. For var Breivik sindssyg? Det var der delte meninger om, og psykiatrene blev aldrig enige. Personligt tror jeg ikke, at han var sindssyg. Bestemt gjorde han sit projekt større end det var (fx ved at nævne flere celler ude i verden), men jeg tror på, at han var SÅ overbevist om, at han gjorde det rigtige for Norge, at han legitimerede sine handlinger.
Spørgsmålet om Breiviks sindssyge tvinges læseren også til at tage stilling til, og journalisterne tager som sådan ikke stilling, og det gør det ekstra spændende for læseren. 

Bogen fortæller åbent, ærligt og hårdt om 10 uger, der har været så smertefulde for hele Norge og de mennesker, der sad i retssalen hver eneste dag. Der åbnes nu op for mange af de ting, som ikke er blevet delt med offentligheden tidligere, og det er fascinerende læsning. Bogen var meget svær at lægge væk, og jeg har så stor respekt for, at de 2 journalister har kunnet dække en så voldsom retssag på så mesterlig vis. Dette er uden tvivl en vigtig bog, og den minder om, at vi aldrig må glemme det, der skete i Norge den 22.juli.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar