.

.

onsdag den 2. november 2016

"Harry Potter og det forbandede barn" af J.K. Rowling


Titel: Harry Potter og det forbandede barn
Forfatter: J.K. Rowling
Serie: Harry Potter
Forlag: Gyldendal
Sider: 369
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 5/5


Alle husker epilogen i den 7. og sidste Harry Potter-bog: Nitten år senere
Men hvad skete der, da Harry sendte Albus Severus Potter af sted til Hogwarts? Blev alt lige så nemt for ham som for storebror James? Det får vi endelig svar på.
Med manuskriptet til det teaterstykke, der tager fat, hvor den 7. bog slap, får Potterheads historien om den fremtid, Rowling afslørede ganske lidt om i slutningen af den sidste bog i serien om Harry.


Den her anmeldelse er så svær. Hvem vil tro på, at jeg, Xenia, er kritisk, når det kommer til noget med Harry Potter? Og kan man anmelde et teatermanuskript? 
Jeg vil forsøge at gøre begge dele. Ja, jeg ved godt, at Rowling ikke direkte har skrevet stykket, men hun står på forsiden og har været med hele vejen igennem. Derfor er alle ord og tanker godkendt af hende, derfor er det et værk af Rowling. Ja, jeg har altid drømt om at få "Next-Gen"-litteratur, og nu har jeg det, og jeg er ovenud lykkelig!
Jeg giver ikke 5 stjerner bare fordi, der står Harry Potter på forsiden. Jeg giver 5 stjerner, fordi jeg er dybt rørt og forelsket på ny i Rowlings forunderlige univers.

Albus er denne bogs hovedperson, og han er "Det forbandede barn", som titlen taler om. Albus er slet ikke som sin far: Han ender i Slytherin, han er dårlig til at flyve på koste, og alt magi er svært for ham. Han er en skuffelse, og han føler sig helt forkert. Hvor Hogwarts for Harry blev et andet hjem og et helle, er Hogwarts for ALbus blevet et fængsel og et sted, der minder ham om den kæmpe byrde det er at være søn af Harry Potter. Albus er et skrøbeligt barn, og han bliver mere og mere indelukket og vred over den byrde, han slet ikke har valgt i livet.


Scenerne mellem far og søn rørte mig dybt, fordi det er tydeligt, at Albus bare gerne vil elskes af Harry, også selvom han tydeligvis er det af Harrys børn, der klarer troldmandslivet dårligst. Harry forsøger at holde Albus' gejst oppe, men han fejler gang på gang.
I stedet for at have en historie om en perfekt Potter-familie, er dette historien om ønsker og drømme, der kolliderer og har svært ved at forenes.
Albus bliver hurtigt venner med Scorpius, der er søn af Harrys gamle fjende, Draco Malfoy. Deres venskab bliver en venne-udgave af Romeo og Julie, og de to udstødte finder hinanden, hvor ingen andre vil have noget med dem at gøre. Jeg er helt forelsket i de scener, der er mellem Albus og Scorpius, især fordi deres venskab er så ægte og giver så god mening. Jeg er ikke en af dem, der ser scenerne som noget homo-erotisk (oh, believe me, many does!!!), men deres dynamik og forskelligheder er et bevis på, at venskab opstår rent tilfældigt.



Selvom der her er tale om at manuskript, havde jeg aldrig oplevelsen af, at jeg sad med sådan et. Dette er skrevet så malerisk og smukt, at jeg helt glemte, at det ikke var en rigtig bog, jeg sad med, og kulisser og scenografi er så godt beskrevet, at jeg kunne se det for mig, mens jeg læste. Der var virkelig mulighed for at genopleve Hogwarts og den magi, Rowling gang på gang beviser, at kun hun kan skrive om. 
Udover et tema omkring at have svært ved at være den, ens forældre vil have én til, er det uden tvivl også en historie om tab og at acceptere, at alt sker af en grund - især de grunde, vi ikke selv kan se her og nu. Albus og Scorpius bestemmer sig for at ændre nogle ting i fortiden, da Albus har dårlig samvittighed over alle de mennesker, der er døde for Harry i sin tid, men hvis man ændrer fortiden, er nutiden en helt anden, og den måde, Rowling får fortalt en masse alternativer slutninger på er både spændende og skræmmende, fordi læseren selv kan tænke med på hendes "hvad nu hvis...?"



"Harry Potter og det forbandede barn" er virkelig alt det, jeg håbede. Jeg grinte, jeg græd og jeg blev forelsket på ny i skønne karakterer og det Hogwarts, jeg er vokset op på. Tiden med bogen i mit læsehjørne var så unik, og jeg forsvandt ind i en verden med tidsvendere og gamle venner. Rowling er så stor en del af mit liv og min kærlighed til bøger, og jeg indrømmer gerne, at jeg var nervøs, da jeg startede bogen.
Men den ER magisk. Den er alt det, jeg håbede på, og den giver mig svar og historier, jeg har hungret efter, siden jeg læste epilogen i bog 7. For mig holder denne historie, karaktererne er fuldendte, som kun Rowling kan, og den genskaber kærligheden til en verden, som jeg altid vil elske. 

2 kommentarer:

  1. Du læste den danske oversættelse? Jeg har læst den engelske version + været inde at se teaterstykket. Og jeg vil bare lige påpege, at det udfra, både kemien mellem Albus og Scorpius, i teaterstykket, samt ud fra deres samtaler, ikke oversat til dansk, er tydeligt de er forelskede.
    Eksempel i den danske: Scorpius kan ikke lide, at Albus og Delphi er så indforståede. Mens det i den opribdelige version er: Scorpius looks at his best friens talking to a girl and part of him doesn't like it.
    Her hinter det i den engelske til, at han ikke kan lide, at Delphi er en pige (altså det at Albus kunne være heteroseksuel). Og sådan er der flere. Så ikke lad dig snyde af heteronormativiteten af den danske oversættelse, samt akt fire, scene fjorten. De er forelskede, og hvis JKR siger deres forhold ikke er andet end platonisk, giver jeg hende en ordbog i julegave.
    Da jeg så stykket, var der en scene hvor de holdt i hånden, samt en scene hvor Albus gav Scorpius et såkaldt nose boop.
    Undskyld denne lidt mærkelige kommentar, men jeg bliver bare så nemt kørt op af det her og shipper dem så meget det gør ondt.
    Ellers en rigtig god anmeldelse.

    SvarSlet
    Svar
    1. Alt forladt :)

      Jeg kan sagtens se, at det er der, men jeg er rigtig glad for at det lidt står hen til læseren og ikke bliver for udtalt, især fordi det ikke er det, der er historiens fokus :) balancen i det er jeg rigtig glad for, for bestemt er det der, men det er så naturligt og bliver heldigvis ikke blev stort op.

      Slet